Bertel Carl Bertelsen, 18201864 (43 år gammel)

Navn
Bertel Carl /Bertelsen/
Fornavne
Bertel Carl
Efternavn
Bertelsen
Født 10. juni 1820 29 27
Adresse: Dragór
Dåb 18. juni 1820 29 27 (8 dage gammel)
Adresse: Dragór
Note: Faddere:

Faddere: Foged P ? Skriver ? Matros Crilles Jansen Passer Trein Crilles Bertels ? Peder Nielsens Hustru Alle i Dragór

ÆgteskabTrein HansesVis familie
Ja

Farfars dødTheis Carlsen Carl Bertelsen
1821 (0 gammel)
Søsters fødselAne Carl Bertels
7. august 1822 (2 år gammel)
Brors fødselGerdt Carl Bertelsen
4. august 1824 (4 år gammel)
Adresse: Dragór
Brors dåbGerdt Carl Bertelsen
8. august 1824 (4 år gammel)
Adresse: Dragór
Note: Faddere:

Faddere: Skipper Hans Handr Palm Ungkarl Edvard Jansen Passer Dragór ? Crilles Tönnes Gdmd Gerd Cr Bachers Hustru St. Magleby

Søsters fødselNiel Carlsdatter
1. september 1826 (6 år gammel)
Adresse: Dragóe
Søsters dåbNiel Carlsdatter
24. september 1826 (6 år gammel)
Adresse: Dragóe
Note: Faddere:

Faddere: Skipper Jan Pietersen Passer Skipper Jan Olsen Wasses Kone Grith Theis Carls Pigen Trein Carl Theis Jansd. Dragór

Søsters fødselBenthe Carl Bertelsen
12. september 1829 (9 år gammel)
Adresse: Dragór
Søsters dåbBenthe Carl Bertelsen
27. september 1829 (9 år gammel)
Adresse: Dragór
Note: Faddere:

Faddere: ? Crilles Jansen Passer Grith Theis Carls ? Jan Wasses Hustru Pigen Marchen Carl Bertels

Søsters fødselLeisbeth Carl Bertels
8. marts 1832 (11 år gammel)
Adresse: Dragór
Søsters dåbLeisbeth Carl Bertels
25. marts 1832 (11 år gammel)
Adresse: Dragór
Note: Faddere:

Faddere: Jan P Passer Gridt Theis Carls Jan O Wass Hustru af Dragør Pigen Marchen Crilles Pieters af Maglebye

Mors dødMarchen Pieter Passer
3. juli 1838 (18 år gammel)
Mors begravelseMarchen Pieter Passer
6. juli 1838 (18 år gammel)
Brors dødsfaldStyrmand Pieter Carl Bertelsen
1840 (19 år gammel)

Søskendes ægteskabLods Jacob Jensen BorgAne Carl BertelsVis familie
9. maj 1844 (23 år gammel)
Note: Forlovere:'

Forlovere:' Jan Wass H C Bertelsen

Søns fødselPeter Carl Bertelsen
1847 (26 år gammel)
Fars dødSkipper Carl Theis Bertelsen
30. september 1847 (27 år gammel)
Adresse: Dragør
Fars begravelseSkipper Carl Theis Bertelsen
5. oktober 1847 (27 år gammel)
Søns fødselCarl Emil Bertelsen
1848 (27 år gammel)
Søsters dødsfaldBenthe Carl Bertelsen
20. januar 1850 (29 år gammel)
Adresse: Dragór
Årsag: Tæring
Søsters begravelseBenthe Carl Bertelsen
31. januar 1850 (29 år gammel)
Family censusTrein HansesVis familie
1. februar 1850 (29 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, et Huus [ Matr. 64, Kongevejen 7-9/Badstuevælen 1/Lillegade 8-10 ], 317,
Kongevejen 7-9, Dragør
Kongevejen 7-9, Dragør

Note: Kongevejen 9

Kongevejen 9 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Den nuværende bygning er opført i 1850'erne, hvor den erstattede et ældre bindingsværkshus.

Ud mod Lillegade ligger en lille bygning, der i slutningen af 1700-tallet var brændehus og kostald.

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Den første beboer her må være Jan Gerdtsen Captain.

Han blev gift 1736 med Marchen Cornelis Passer fra Lodsstræde. Jan står optegnet på den liste over udviste huspladser, som gårdmand Tønnes Jansen Draker på Dragørgård førte.

Han betalte for en grund beregnet til et otte-fags hus, og dette passer med de otte fag, han står anført for i husejerlisten fra 1759.

Jan var ejer af jagten "Emanuel" på 19 læster. Han og Marchen fik seks børn, men kun de to opnåede at blive voksne. Efter Jans død i 1759 giftede Marchen sig med skipper Jacob Jansen Hermann fra von Ostensgade 2, og sandsynligvis flyttede hun hen til ham.

Jan Gerdtsen Captain, der var søn og eneste barn af Gerdt Hansen Captain, stammede fra Wismarstræde 4. På et tidspunkt er hans barndomshjem arvet eller overtaget af familien på Kongevejen 7-9.

Huset er blevet nedrevet, hvorefter grunden er blevet benyttet som haveareal. Ved matrikuleringen i begyndelsen af 1800-tallet fik denne grund i Wismarstræde matrikelnummeret 64c, der viser tilhørsforholdet til Kongevejen 7-9. Det var først omkring 1864, at der igen blev bygget på denne grund.

Jan Gerdtsens datter, Ahf Jansdatter, giftede sig i 1757 med skipper Dirch Albertsen, og det unge par bosatte sig i et fire fags hus på Kongevejen 10/Wismarstræde 2. Måske er denne grund udstykket fra hendes farfars areal ved Wismarstræde 4.

Jan Gerdtsens søn, Pieter Jansen, overtog huset og antog sin mors tilnavn Passer. Han sejlede rundt med en jagt på 19 læster - måske har han også overtaget sin fars fartøj. I 1770 blev han grebet i ulovligt at have losset 5 tønder rug i Dragør havn.

Han var gift to gange med henholdsvis Marchen Jan Kurvemager fra Vestgrønningen 10 og Marchen Gerdt Bacher fra Store Magleby. Hans efterslægt boede her i huset igennem hele 1800-tallet. Et søskendepar - Ane og Carl Hendrik Bertelsen - delte i 1882 huset imellem sig, hvorved opstod Kongevejen 7 og Kongevejen 9.

Note: Kongevejen

Kongevejen Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Navnet Kongevejen er måske det ældste vejnavn i Dragør.

Vejen fandtes allerede i middelalderen, og var byen hovedgade, der førte trafikken ned til havnen. Allerede dengang delte den sig to, som omsluttede et område, hvor der lå en kirke eller et kapel.

Kirken tilhørte Gråbrødre Kloster i København og betjente det samfund af købmænd og fiskere, som opstod hvert år i sildemarkedstiden om efteråret.

Til kirken hørte et landbrug, og derfor lå der en gård ved det nuværende Neels Torv. Torvet har sit navn efter en enke, der i 1500-tallet drev gården. I 1600-tallet blev gården delt så der opstod endnu et landbrug inde midt i byen. De to gårde havde landbrugsdrift langt op i 1900-tallet.

Mellem kirken og stranden lå et herberg, samme sted som nutidens Strandhotel.

Den del af Kongevejen, som i dag er gågade, hed dengang Kødmangergaden. Her lå slagterboder, hvor københavnske slagtere i 1443 fik tilladelse til at sælge ”flået kød”.

Nutidens Toldergade hed Toldbodgade, og fik sit navn, fordi den førte ned til Toldboden ved havnen.

Omkring 1790 blev Kongevejen brolagt. Den kongelige vejkommission betalte udgiften, og det fortæller, at vejen og sikkert ikke mindst havnen, havde stor betydning. Dragør’erne ønskede imidlertid en lidt finere belægning, end den staten tilbød, og måtte selv betale merudgiften.

I forbindelse med brolægningen, blev der midt på Kongevejen opsat en milepæl, der markerede afstanden (1½ mil) til København.

I starten af 1800-tallet fik Dragørs gader deres navne, og mange af dem svarede til de københavnske gadenavne. Kongevejen var indtil da ofte blot blevet betegnet ”gaden”, men nu fik den det finere navn Store Kongensgade.

Dette navn blev brugt til 1930, hvor Dragør blev pålagt at bruge gadenavne, der ikke kunne forveksles med de københavnske. Fra den tid hed vejen så igen Kongevejen.

I forbindelse med omlægning af trafikken i Dragør i slutningen af 1960’erne, blev den sydlige del af Kongevejen lukket for biltrafik og lavet til gågade i 1968.

I 2013 har gaden igen fået ny brolægning.

Søskendes ægteskabSnedkermester Jacob JansenLeisbeth Carl BertelsVis familie
20. november 1851 (31 år gammel)
Note: Forlovere:

Forlovere: Jan Larsen Ib C Bertelsen

Søsters dødsfaldLeisbeth Carl Bertels
24. juli 1856 (36 år gammel)
Adresse: Dragór
Søsters begravelseLeisbeth Carl Bertels
29. juli 1856 (36 år gammel)
Død 23. marts 1864 (43 år gammel)
Adresse: Iflg note til folketælling 1850, St. Magleby døde Bertel Carl Bertelsen i Alexandra. Iflg hollinger.dk (person id. I556) sejlede Bertel Carl Bertelsen med Barken Trine, døde af gul feber og er begravet på Den Tyske Kirkegård, Bahia, Brasilien. Forespurgt Dragør Lokelarkiv 15.09.2016
Note: Henning Sørensen

Henning Sørensen hennings@dragoer.dk

Til vickiib@rocketmail.com

I dag kl. 15:17

Goddag igen.

Vi kan nok ikke kaste lys over sagen. I Amager Birks skifteprotokol står dødsfaldet således (1855-1864, side 443, sag 212/1864):

”Aar 1864 d. 12 Septbr. anmeldte Trine Berthelsen, at hendes Mand Skibsfører af Dragør Berthel Carl Berthelsen, ifølge modtaget Underretning, d. 23 Marts d. A., i en Alder af 44 Aar gl. er afgaaet ved Døden i Alexandria, i hvilken Henseend hun fremlagde en modtaget Attest fra Skibsfører Tabel af Kjøbenhavn. Enken ønsker at forblive hensiddende i uskiftet Bo med ..” o.s.v.

Alexandria er en by Brasilien, men den ligger dog temmelig langt fra Bahia. Det er også en mulighed, at han er død i Alexandria (i Egypten), men at man har taget ham med til Brasilien for at begrave ham der. Vi har i arkivet et notat om, at han er død den 8.12.1963 – altså tre måneder før den dato, skifteprotokollen nævner, men hvorfra denne oplysning stammer, kan jeg desværre ikke se.

Med venlig hilsen

Henning Sørensen

Dragør Lokalarkiv

Stationsvej 5

2791 Dragør

Tlf. 32 89 03 29

epost: lokalarkivet@dragoer.dk

www.dragoer.dk/lokalarkivet

Skifte 12. september 1864 (5 måneder efter dødsfald)
Familie med forældre
far
Badstuevælen 12, Store Magleby
17901847
Født: 29. august 1790 29 29
Død: 30. september 1847St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
mor
17931838
Født: 1793 52 21
Død: 3. juli 1838St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab
storebror
18111840
Født: 21. november 1811 21 18St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 1840
3 år
storebror
Hendrik Carl Bertelsen
18151886
Født: 13. april 1815 24 22St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 8. oktober 1886St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
3 år
storebror
1817
Født: 1817 26 24St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
4 år
ham selv
Kongevejen 7-9, Dragør
18201864
Født: 10. juni 1820 29 27St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 23. marts 1864Alexandria, BRA
2 år
lillesøster
18221878
Født: 7. august 1822 31 29St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 8. juni 1878
2 år
lillebror
Strandgade 29, Dragør
18241866
Født: 4. august 1824 33 31St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 1866
2 år
lillesøster
18261894
Født: 1. september 1826 36 33St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 4. april 1894Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
3 år
lillesøster
18291850
Født: 12. september 1829 39 36St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 20. januar 1850St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
3 år
lillesøster
18321856
Født: 8. marts 1832 41 39St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 24. juli 1856St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Familie med Trein Hanses
ham selv
Kongevejen 7-9, Dragør
18201864
Født: 10. juni 1820 29 27St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 23. marts 1864Alexandria, BRA
hustru
Strandgade 17, Dragør
18251890
Født: 1. december 1825St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 25. december 1890Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Ægteskab Ægteskab
søn
1847
Født: 1847 26 21St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
2 år
søn
1848
Født: 1848 27 22St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Dåb

Faddere: Foged P ? Skriver ? Matros Crilles Jansen Passer Trein Crilles Bertels ? Peder Nielsens Hustru Alle i Dragór

Død

Henning Sørensen hennings@dragoer.dk

Til vickiib@rocketmail.com

I dag kl. 15:17

Goddag igen.

Vi kan nok ikke kaste lys over sagen. I Amager Birks skifteprotokol står dødsfaldet således (1855-1864, side 443, sag 212/1864):

”Aar 1864 d. 12 Septbr. anmeldte Trine Berthelsen, at hendes Mand Skibsfører af Dragør Berthel Carl Berthelsen, ifølge modtaget Underretning, d. 23 Marts d. A., i en Alder af 44 Aar gl. er afgaaet ved Døden i Alexandria, i hvilken Henseend hun fremlagde en modtaget Attest fra Skibsfører Tabel af Kjøbenhavn. Enken ønsker at forblive hensiddende i uskiftet Bo med ..” o.s.v.

Alexandria er en by Brasilien, men den ligger dog temmelig langt fra Bahia. Det er også en mulighed, at han er død i Alexandria (i Egypten), men at man har taget ham med til Brasilien for at begrave ham der. Vi har i arkivet et notat om, at han er død den 8.12.1963 – altså tre måneder før den dato, skifteprotokollen nævner, men hvorfra denne oplysning stammer, kan jeg desværre ikke se.

Med venlig hilsen

Henning Sørensen

Dragør Lokalarkiv

Stationsvej 5

2791 Dragør

Tlf. 32 89 03 29

epost: lokalarkivet@dragoer.dk

www.dragoer.dk/lokalarkivet

Dåb
Family census
Note: Kongevejen 9

Kongevejen 9 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Den nuværende bygning er opført i 1850'erne, hvor den erstattede et ældre bindingsværkshus.

Ud mod Lillegade ligger en lille bygning, der i slutningen af 1700-tallet var brændehus og kostald.

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Den første beboer her må være Jan Gerdtsen Captain.

Han blev gift 1736 med Marchen Cornelis Passer fra Lodsstræde. Jan står optegnet på den liste over udviste huspladser, som gårdmand Tønnes Jansen Draker på Dragørgård førte.

Han betalte for en grund beregnet til et otte-fags hus, og dette passer med de otte fag, han står anført for i husejerlisten fra 1759.

Jan var ejer af jagten "Emanuel" på 19 læster. Han og Marchen fik seks børn, men kun de to opnåede at blive voksne. Efter Jans død i 1759 giftede Marchen sig med skipper Jacob Jansen Hermann fra von Ostensgade 2, og sandsynligvis flyttede hun hen til ham.

Jan Gerdtsen Captain, der var søn og eneste barn af Gerdt Hansen Captain, stammede fra Wismarstræde 4. På et tidspunkt er hans barndomshjem arvet eller overtaget af familien på Kongevejen 7-9.

Huset er blevet nedrevet, hvorefter grunden er blevet benyttet som haveareal. Ved matrikuleringen i begyndelsen af 1800-tallet fik denne grund i Wismarstræde matrikelnummeret 64c, der viser tilhørsforholdet til Kongevejen 7-9. Det var først omkring 1864, at der igen blev bygget på denne grund.

Jan Gerdtsens datter, Ahf Jansdatter, giftede sig i 1757 med skipper Dirch Albertsen, og det unge par bosatte sig i et fire fags hus på Kongevejen 10/Wismarstræde 2. Måske er denne grund udstykket fra hendes farfars areal ved Wismarstræde 4.

Jan Gerdtsens søn, Pieter Jansen, overtog huset og antog sin mors tilnavn Passer. Han sejlede rundt med en jagt på 19 læster - måske har han også overtaget sin fars fartøj. I 1770 blev han grebet i ulovligt at have losset 5 tønder rug i Dragør havn.

Han var gift to gange med henholdsvis Marchen Jan Kurvemager fra Vestgrønningen 10 og Marchen Gerdt Bacher fra Store Magleby. Hans efterslægt boede her i huset igennem hele 1800-tallet. Et søskendepar - Ane og Carl Hendrik Bertelsen - delte i 1882 huset imellem sig, hvorved opstod Kongevejen 7 og Kongevejen 9.

Note: Kongevejen

Kongevejen Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Navnet Kongevejen er måske det ældste vejnavn i Dragør.

Vejen fandtes allerede i middelalderen, og var byen hovedgade, der førte trafikken ned til havnen. Allerede dengang delte den sig to, som omsluttede et område, hvor der lå en kirke eller et kapel.

Kirken tilhørte Gråbrødre Kloster i København og betjente det samfund af købmænd og fiskere, som opstod hvert år i sildemarkedstiden om efteråret.

Til kirken hørte et landbrug, og derfor lå der en gård ved det nuværende Neels Torv. Torvet har sit navn efter en enke, der i 1500-tallet drev gården. I 1600-tallet blev gården delt så der opstod endnu et landbrug inde midt i byen. De to gårde havde landbrugsdrift langt op i 1900-tallet.

Mellem kirken og stranden lå et herberg, samme sted som nutidens Strandhotel.

Den del af Kongevejen, som i dag er gågade, hed dengang Kødmangergaden. Her lå slagterboder, hvor københavnske slagtere i 1443 fik tilladelse til at sælge ”flået kød”.

Nutidens Toldergade hed Toldbodgade, og fik sit navn, fordi den førte ned til Toldboden ved havnen.

Omkring 1790 blev Kongevejen brolagt. Den kongelige vejkommission betalte udgiften, og det fortæller, at vejen og sikkert ikke mindst havnen, havde stor betydning. Dragør’erne ønskede imidlertid en lidt finere belægning, end den staten tilbød, og måtte selv betale merudgiften.

I forbindelse med brolægningen, blev der midt på Kongevejen opsat en milepæl, der markerede afstanden (1½ mil) til København.

I starten af 1800-tallet fik Dragørs gader deres navne, og mange af dem svarede til de københavnske gadenavne. Kongevejen var indtil da ofte blot blevet betegnet ”gaden”, men nu fik den det finere navn Store Kongensgade.

Dette navn blev brugt til 1930, hvor Dragør blev pålagt at bruge gadenavne, der ikke kunne forveksles med de københavnske. Fra den tid hed vejen så igen Kongevejen.

I forbindelse med omlægning af trafikken i Dragør i slutningen af 1960’erne, blev den sydlige del af Kongevejen lukket for biltrafik og lavet til gågade i 1968.

I 2013 har gaden igen fået ny brolægning.

Medie objekt
Note: Kongevejen 9

Kongevejen 9 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Den nuværende bygning er opført i 1850'erne, hvor den erstattede et ældre bindingsværkshus.

Ud mod Lillegade ligger en lille bygning, der i slutningen af 1700-tallet var brændehus og kostald.

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Den første beboer her må være Jan Gerdtsen Captain.

Han blev gift 1736 med Marchen Cornelis Passer fra Lodsstræde. Jan står optegnet på den liste over udviste huspladser, som gårdmand Tønnes Jansen Draker på Dragørgård førte.

Han betalte for en grund beregnet til et otte-fags hus, og dette passer med de otte fag, han står anført for i husejerlisten fra 1759.

Jan var ejer af jagten "Emanuel" på 19 læster. Han og Marchen fik seks børn, men kun de to opnåede at blive voksne. Efter Jans død i 1759 giftede Marchen sig med skipper Jacob Jansen Hermann fra von Ostensgade 2, og sandsynligvis flyttede hun hen til ham.

Jan Gerdtsen Captain, der var søn og eneste barn af Gerdt Hansen Captain, stammede fra Wismarstræde 4. På et tidspunkt er hans barndomshjem arvet eller overtaget af familien på Kongevejen 7-9.

Huset er blevet nedrevet, hvorefter grunden er blevet benyttet som haveareal. Ved matrikuleringen i begyndelsen af 1800-tallet fik denne grund i Wismarstræde matrikelnummeret 64c, der viser tilhørsforholdet til Kongevejen 7-9. Det var først omkring 1864, at der igen blev bygget på denne grund.

Jan Gerdtsens datter, Ahf Jansdatter, giftede sig i 1757 med skipper Dirch Albertsen, og det unge par bosatte sig i et fire fags hus på Kongevejen 10/Wismarstræde 2. Måske er denne grund udstykket fra hendes farfars areal ved Wismarstræde 4.

Jan Gerdtsens søn, Pieter Jansen, overtog huset og antog sin mors tilnavn Passer. Han sejlede rundt med en jagt på 19 læster - måske har han også overtaget sin fars fartøj. I 1770 blev han grebet i ulovligt at have losset 5 tønder rug i Dragør havn.

Han var gift to gange med henholdsvis Marchen Jan Kurvemager fra Vestgrønningen 10 og Marchen Gerdt Bacher fra Store Magleby. Hans efterslægt boede her i huset igennem hele 1800-tallet. Et søskendepar - Ane og Carl Hendrik Bertelsen - delte i 1882 huset imellem sig, hvorved opstod Kongevejen 7 og Kongevejen 9.

Note: Kongevejen

Kongevejen Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Navnet Kongevejen er måske det ældste vejnavn i Dragør.

Vejen fandtes allerede i middelalderen, og var byen hovedgade, der førte trafikken ned til havnen. Allerede dengang delte den sig to, som omsluttede et område, hvor der lå en kirke eller et kapel.

Kirken tilhørte Gråbrødre Kloster i København og betjente det samfund af købmænd og fiskere, som opstod hvert år i sildemarkedstiden om efteråret.

Til kirken hørte et landbrug, og derfor lå der en gård ved det nuværende Neels Torv. Torvet har sit navn efter en enke, der i 1500-tallet drev gården. I 1600-tallet blev gården delt så der opstod endnu et landbrug inde midt i byen. De to gårde havde landbrugsdrift langt op i 1900-tallet.

Mellem kirken og stranden lå et herberg, samme sted som nutidens Strandhotel.

Den del af Kongevejen, som i dag er gågade, hed dengang Kødmangergaden. Her lå slagterboder, hvor københavnske slagtere i 1443 fik tilladelse til at sælge ”flået kød”.

Nutidens Toldergade hed Toldbodgade, og fik sit navn, fordi den førte ned til Toldboden ved havnen.

Omkring 1790 blev Kongevejen brolagt. Den kongelige vejkommission betalte udgiften, og det fortæller, at vejen og sikkert ikke mindst havnen, havde stor betydning. Dragør’erne ønskede imidlertid en lidt finere belægning, end den staten tilbød, og måtte selv betale merudgiften.

I forbindelse med brolægningen, blev der midt på Kongevejen opsat en milepæl, der markerede afstanden (1½ mil) til København.

I starten af 1800-tallet fik Dragørs gader deres navne, og mange af dem svarede til de københavnske gadenavne. Kongevejen var indtil da ofte blot blevet betegnet ”gaden”, men nu fik den det finere navn Store Kongensgade.

Dette navn blev brugt til 1930, hvor Dragør blev pålagt at bruge gadenavne, der ikke kunne forveksles med de københavnske. Fra den tid hed vejen så igen Kongevejen.

I forbindelse med omlægning af trafikken i Dragør i slutningen af 1960’erne, blev den sydlige del af Kongevejen lukket for biltrafik og lavet til gågade i 1968.

I 2013 har gaden igen fået ny brolægning.

Medie objekt