Grass Roots

Kongevejen 9 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Den nuværende bygning er opført i 1850'erne, hvor den erstattede et ældre bindingsværkshus.

Ud mod Lillegade ligger en lille bygning, der i slutningen af 1700-tallet var brændehus og kostald.

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Den første beboer her må være Jan Gerdtsen Captain.

Han blev gift 1736 med Marchen Cornelis Passer fra Lodsstræde. Jan står optegnet på den liste over udviste huspladser, som gårdmand Tønnes Jansen Draker på Dragørgård førte.

Han betalte for en grund beregnet til et otte-fags hus, og dette passer med de otte fag, han står anført for i husejerlisten fra 1759.

Jan var ejer af jagten "Emanuel" på 19 læster. Han og Marchen fik seks børn, men kun de to opnåede at blive voksne. Efter Jans død i 1759 giftede Marchen sig med skipper Jacob Jansen Hermann fra von Ostensgade 2, og sandsynligvis flyttede hun hen til ham.

Jan Gerdtsen Captain, der var søn og eneste barn af Gerdt Hansen Captain, stammede fra Wismarstræde 4. På et tidspunkt er hans barndomshjem arvet eller overtaget af familien på Kongevejen 7-9.

Huset er blevet nedrevet, hvorefter grunden er blevet benyttet som haveareal. Ved matrikuleringen i begyndelsen af 1800-tallet fik denne grund i Wismarstræde matrikelnummeret 64c, der viser tilhørsforholdet til Kongevejen 7-9. Det var først omkring 1864, at der igen blev bygget på denne grund.

Jan Gerdtsens datter, Ahf Jansdatter, giftede sig i 1757 med skipper Dirch Albertsen, og det unge par bosatte sig i et fire fags hus på Kongevejen 10/Wismarstræde 2. Måske er denne grund udstykket fra hendes farfars areal ved Wismarstræde 4.

Jan Gerdtsens søn, Pieter Jansen, overtog huset og antog sin mors tilnavn Passer. Han sejlede rundt med en jagt på 19 læster - måske har han også overtaget sin fars fartøj. I 1770 blev han grebet i ulovligt at have losset 5 tønder rug i Dragør havn.

Han var gift to gange med henholdsvis Marchen Jan Kurvemager fra Vestgrønningen 10 og Marchen Gerdt Bacher fra Store Magleby. Hans efterslægt boede her i huset igennem hele 1800-tallet. Et søskendepar - Ane og Carl Hendrik Bertelsen - delte i 1882 huset imellem sig, hvorved opstod Kongevejen 7 og Kongevejen 9.

Kongevejen Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Navnet Kongevejen er måske det ældste vejnavn i Dragør.

Vejen fandtes allerede i middelalderen, og var byen hovedgade, der førte trafikken ned til havnen. Allerede dengang delte den sig to, som omsluttede et område, hvor der lå en kirke eller et kapel.

Kirken tilhørte Gråbrødre Kloster i København og betjente det samfund af købmænd og fiskere, som opstod hvert år i sildemarkedstiden om efteråret.

Til kirken hørte et landbrug, og derfor lå der en gård ved det nuværende Neels Torv. Torvet har sit navn efter en enke, der i 1500-tallet drev gården. I 1600-tallet blev gården delt så der opstod endnu et landbrug inde midt i byen. De to gårde havde landbrugsdrift langt op i 1900-tallet.

Mellem kirken og stranden lå et herberg, samme sted som nutidens Strandhotel.

Den del af Kongevejen, som i dag er gågade, hed dengang Kødmangergaden. Her lå slagterboder, hvor københavnske slagtere i 1443 fik tilladelse til at sælge ”flået kød”.

Nutidens Toldergade hed Toldbodgade, og fik sit navn, fordi den førte ned til Toldboden ved havnen.

Omkring 1790 blev Kongevejen brolagt. Den kongelige vejkommission betalte udgiften, og det fortæller, at vejen og sikkert ikke mindst havnen, havde stor betydning. Dragør’erne ønskede imidlertid en lidt finere belægning, end den staten tilbød, og måtte selv betale merudgiften.

I forbindelse med brolægningen, blev der midt på Kongevejen opsat en milepæl, der markerede afstanden (1½ mil) til København.

I starten af 1800-tallet fik Dragørs gader deres navne, og mange af dem svarede til de københavnske gadenavne. Kongevejen var indtil da ofte blot blevet betegnet ”gaden”, men nu fik den det finere navn Store Kongensgade.

Dette navn blev brugt til 1930, hvor Dragør blev pålagt at bruge gadenavne, der ikke kunne forveksles med de københavnske. Fra den tid hed vejen så igen Kongevejen.

I forbindelse med omlægning af trafikken i Dragør i slutningen af 1960’erne, blev den sydlige del af Kongevejen lukket for biltrafik og lavet til gågade i 1968.

I 2013 har gaden igen fået ny brolægning.

Strandgade 17 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 7c, 19b, 112b

Huset er opført i 1840'erne for murermester Carl Fr. Krause.

Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Strandgade har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder.

Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus.

Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730.

Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer.

Strandgade 17 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 7c, 19b, 112b

Huset er opført i 1840'erne for murermester Carl Fr. Krause.

Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Strandgade har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder.

Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus.

Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730.

Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer.

Strandgade 17 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 7c, 19b, 112b

Huset er opført i 1840'erne for murermester Carl Fr. Krause.

Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Strandgade har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder.

Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus.

Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730.

Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer.