Snedkermester Jacob Jansen, 18261896 (70 år gammel)

Strandstræde 19, Dragør
Navn
Snedkermester Jacob /Jansen/
Navnepræfiks
Snedkermester
Fornavne
Jacob
Efternavn
Jansen
Også kendt som
Jacob Jan /Larsen/
Født 31. juli 1826 30 28
Adresse: Dragór
Dåb 6. august 1826 30 28 (6 dage gammel)
Adresse: Dragór
Note: Faddere:

Faddere: Huusmand, Skipper Ole H. Broder Bodil Lars Snedker Anders Pietersens Hustru i Dragør ? Erik Espersen i København

Søsters fødselJohanne Jan Larsdatter
1829 (2 år gammel)
Søsters fødselAne Jan Larsdatter
1832 (5 år gammel)
Søsters fødselPlejebarn Neel Anders Petersen
1833 (6 år gammel)

Brors fødselPeter Jan Larsen
1835 (8 år gammel)
Brors fødselJan Jan Larsen
1838 (11 år gammel)
Brors fødselOle Jan Larsen
1843 (16 år gammel)
Søsters fødselTrein Jan Larsen
1845 (18 år gammel)
Religiøst ægteskabLeisbeth Carl BertelsVis familie
20. november 1851 (25 år gammel)
Note: Forlovere:

Forlovere: Jan Larsen Ib C Bertelsen

Family censusLeisbeth Carl BertelsVis familie
1. februar 1855 (28 år gammel)
Adresse: Dragør søndre Skoledistrikt, Huus [ Matr. 256, Strandstræde 19 ], 382F2,
Strandstræde 19, Dragør
Strandstræde 19, Dragør

Note: Strandstræde 19

Strandstræde 19 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 256

Her boede omkring 1700 den ene af Mads Thomsens sønner, Hans Madsen, med sin hustru Niel Henrichsdatter, der var fra Store Magleby.

Hans døde allerede i 1708 og efterlod sig kun en søn, Henrich Hansen, som blev skipper og bosatte sig i Zytfensgade 4.

Niel Henrichsdatter indgik et nyt ægteskab med skipper Claes Hansen Captain. Claes nåede i 1739 at få sig en ny kone, Neel Pietersdatter, men efter dette pars død i 1750'erne overgik huset til matros Troels Nielsen, en skåning, og hustru Size Andersdatter Tysk.

Omkring 1800 var det deres barnebarn, Anders Hansen Wass, som tog huset i besiddelse.

Note: Strandstræde

Strandstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Strandstræde hed tidligere Store Strandstræde.

Det repræsenterer nok et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet.

I 1942 fandt man på hjørnet af Strandstræde og Deventergade - ud for nr. 2 - 220 små sølvmønter fra en række nordtyske byer. De var slået i 1300 eller 1400-tallet og var en hilsen fra sildemarkedstiden, hvor de hanseatiske købmænd hvert år kom til Dragør for at handle.

Bebyggelsen langs Strandstrædes østside er således meget gammel, hvorimod husene i den sydvestlige ende stammer fra de første årtier af 1700-tallet.

Den vestlige side mellem Bymandsgade og von Ostensgade var oprindeligt et gammelt haveområde, som siden 1600-tallet har været udparcelleret til de forskellige beboere.

Efterhånden blev der opført huse i hver ende af dette område, men mellem nr. 25 og nr. 33b er der først blevet bygget i slutningen af 1800-tallet, og nr. 33a endda først i 1960'erne. Her på denne grund (nr.33a) fandt man i begyndelsen af 1940'erne i forbindelse med udgravning til et beskyttelsesrum nogle menneskeskeletter. Man antog, at det drejede sig om svenske soldater, der i oktober 1658 blev fordrevet fra Amager, og som ad denne vej søgte at nå frem til deres fartøjer ud for Dragør havn.

Strandstræde har ikke været noget rigmandskvarter. Husenes beboere har hovedsagelig ernæret sig som matroser, og mange af beboerne har været skåninger.

Datters fødselMarchen Jacob Larsen
1855 (28 år gammel)
Hustrus dødsfaldLeisbeth Carl Bertels
24. juli 1856 (29 år gammel)
Adresse: Dragór
Hustrus begravelseLeisbeth Carl Bertels
29. juli 1856 (29 år gammel)
Folketælling 1. februar 1860 (33 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør søndre Skoledistrikt, Hus [ Matr. 258b,259, Strandstræde 23 ], 344F1,
Forbindelser: Snedkermester Jacob Jansen (33 år gammel) — ham selv
Strandstræde 23, Dragør
Strandstræde 23, Dragør

Note: Strandstræde 23

Strandstræde 23 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 259

I slutningen af 1600-tallet, hvor den vestlige side af Strandstræde var domineret af en række kålhaver, havde Niels Knudsen en sådan havestrimmel omkring nuværende Strandstræde 23 og 25.

Selv boede han på Hollandsfed, men her har to af hans børn bygget sig huse. Det er datteren Johanne Nielsdatter i nr. 23 og sønnen Anders Nielsen i nr. 25.

Johanne Nielsdatter blev gift i 1683 med Per Nielsen Snedker.

Da han døde i 1701, giftede hun sig med skåningen Anders Svendsen, men Johanne døde allerede i 1705, så Anders Svendsen giftede sig med Poul Andersen Wielmanns datter Anna henne fra Strandstræde 1.

Begravelsesklokkerne ringede imidlertid snart igen, idet Anders Svendsen døde i 1708.

Anna Poulsdatters ægteskab blev også kort, da både hun og hendes nye mand bukkede under for pesten i 1711. Tilbage var kun en 9-årig pige, Ellen, datter af ovennævnte Johanne Nielsdatter og Anders Svendsen. Hendes arv efter forældrene var på 100 sletdaler og 3 mark.

Huset blev herefter overtaget af Anna Poulsdatters broder, Pieter Poulsen Wielmann, som senere giftede sig med en pige fra Store Magleby, Marchen Tønnes Adrian Bacher.

Marchen fødte otte børn, hvoraf døden høstede den største part. Kun en datter, Nele, nåede frem til giftealderen. Marchen døde i 1741, mens Pieter levede til 1768 uden at gifte sig igen.

Pieter var skipper og havde jagten St. Johannes på 7 læster, senere jagten St. Paulus på 10½ læster og en besætning på 2 mand og 1 dreng. I 1761 blev han slettet af sørullen på grund af alderdom. I husejerlisten fra 1759 er Pieter Poulsen Wielmann ikke anført, hvilket må tages som et tegn på, at han på et tidspunkt inden da har afhændet sit hus, Strandstræde 23.

I stedet for finder man snedker Niels Andersen Bornholm på denne adresse, og huset blev da betegnet som et 5-fags hus.

Denne Niels Andersen var født omkring 1724 - formodentlig på Bornholm - og blev i 1752 gift med Nele Jacobsdatter, datter af Jacob Hermansen i Strandstræde 36.

De fik to sønner og en datter, der nåede frem til giftealderen.

Som snedker har Niels Andersen ikke stået i sørullen. Derfor er det ikke muligt at finde mange personlige oplysninger om ham og hans familie. Han døde 1788, mens Nele levede til september 1808.

Efter den store ildebrand i Store Magleby i marts 1809 var der katastrofal mangel på bygningsmaterialer. Nele Jacobsdatters arvinger solgte i den anledning huset til gårdmand Pieter Pietersen Tiemann, hvis ejendom i Ndr. Kinkelgade var totalt nedbrændt.

Han rev huset ned og genopbyggede det på sin brandtomt. Herefter henlå grunden ubeboet indtil slutningen af 1800-tallet.

Note: Strandstræde

Strandstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

hed tidligere Store Strandstræde.

Det repræsenterer nok et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet.

I 1942 fandt man på hjørnet af Strandstræde og Deventergade - ud for nr. 2 - 220 små sølvmønter fra en række nordtyske byer. De var slået i 1300 eller 1400-tallet og var en hilsen fra sildemarkedstiden, hvor de hanseatiske købmænd hvert år kom til Dragør for at handle.

Bebyggelsen langs Strandstrædes østside er således meget gammel, hvorimod husene i den sydvestlige ende stammer fra de første årtier af 1700-tallet.

Den vestlige side mellem Bymandsgade og von Ostensgade var oprindeligt et gammelt haveområde, som siden 1600-tallet har været udparcelleret til de forskellige beboere.

Efterhånden blev der opført huse i hver ende af dette område, men mellem nr. 25 og nr. 33b er der først blevet bygget i slutningen af 1800-tallet, og nr. 33a endda først i 1960'erne. Her på denne grund (nr.33a) fandt man i begyndelsen af 1940'erne i forbindelse med udgravning til et beskyttelsesrum nogle menneskeskeletter. Man antog, at det drejede sig om svenske soldater, der i oktober 1658 blev fordrevet fra Amager, og som ad denne vej søgte at nå frem til deres fartøjer ud for Dragør havn.

Strandstræde har ikke været noget rigmandskvarter. Husenes beboere har hovedsagelig ernæret sig som matroser, og mange af beboerne har været skåninger.

Folketælling 1. februar 1860 (33 år gammel)
Folketælling 1. februar 1870 (43 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør, Huus 3.fam.[ Matr. 258b,259, Strandstræde 23 ], 582,
Forbindelser: Snedkermester Jacob Jansen (43 år gammel) — ham selv
Folketælling 1. februar 1870 (43 år gammel)
Folketælling 1. februar 1880 (53 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragøe By, et Huus [ Matr. 258b,259, Strandstræde 23 ], 100,
Forbindelser: Snedkermester Jacob Jansen (53 år gammel) — ham selv
Forbindelser: Marchen Jacob Larsen (25 år gammel) — datter
Folketælling 1. februar 1880 (53 år gammel)
Religiøst ægteskabBodel Mathias SeverinVis familie
1. oktober 1880 (54 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Forlovere:

Forlovere: M Severin G M Severin

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Søns fødselCarl Jan Mathias Larsen
18. december 1880 (54 år gammel)
Adresse: Dragør
Søns dåbCarl Jan Mathias Larsen
20. februar 1881 (54 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Styrmand Christian Frederik Weichardt og Hustru Marchen Jacob Larsen Anna Mathilde Jansen alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Family censusBodel Mathias SeverinVis familie
1. februar 1890 (63 år gammel)
Adresse: Dragør, , 402,
Fars dødVognmand Jan Lars Johansen

Mors dødMarchen Ole Hansen Broders

Død 8. september 1896 (70 år gammel)
Adresse: København Amts Sygehus
Begravelse 14. december 1896 (3 måneder efter dødsfald)
Adresse: Dragør Kirkegård
Familie med forældre
far
Bymandsgade 30, Dragør
1796
Født: 1796St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
mor
1798
Født: 1798St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Ægteskab Ægteskab
ham selv
Strandstræde 19, Dragør
18261896
Født: 31. juli 1826 30 28St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 8. september 1896Simeon Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
4 år
lillesøster
1829
Født: 1829 33 31St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
4 år
lillesøster
1832
Født: 1832 36 34St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
2 år
lillesøster
3 år
lillebror
1835
Født: 1835 39 37St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
4 år
lillebror
1838
Født: 1838 42 40St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
6 år
lillebror
1843
Født: 1843 47 45St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
3 år
lillesøster
1845
Født: 1845 49 47St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Familie med Bodel Mathias Severin
ham selv
Strandstræde 19, Dragør
18261896
Født: 31. juli 1826 30 28St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 8. september 1896Simeon Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
hustru
18391901
Født: 23. maj 1839 30 33St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 27. maj 1901Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab1. oktober 1880St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
3 måneder
søn
1880
Født: 18. december 1880 54 41St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Familie med Leisbeth Carl Bertels
ham selv
Strandstræde 19, Dragør
18261896
Født: 31. juli 1826 30 28St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 8. september 1896Simeon Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
hustru
18321856
Født: 8. marts 1832 41 39St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 24. juli 1856St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab20. november 1851St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
4 år
datter
1855
Født: 1855 28 22St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Styrmand Jacob Erichsen Gjørtler + Bodel Mathias Severin
partner’s partner
18401864
Født: 30. maj 1840 29St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: marts 1864
hustru
18391901
Født: 23. maj 1839 30 33St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 27. maj 1901Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskabfør 1862
10 måneder
stedsøn
1862
Født: 22. oktober 1862 22 23St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
21 måneder
stedsøn
18641889
Født: 24. juli 1864 24 25St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 30. maj 1889Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Dåb

Faddere: Huusmand, Skipper Ole H. Broder Bodil Lars Snedker Anders Pietersens Hustru i Dragør ? Erik Espersen i København

Ægteskab

Forlovere: Jan Larsen Ib C Bertelsen

Ægteskab

Forlovere: M Severin G M Severin

Ægteskab

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Dåb
Religiøst ægteskab
Family census
Note: Strandstræde 19

Strandstræde 19 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 256

Her boede omkring 1700 den ene af Mads Thomsens sønner, Hans Madsen, med sin hustru Niel Henrichsdatter, der var fra Store Magleby.

Hans døde allerede i 1708 og efterlod sig kun en søn, Henrich Hansen, som blev skipper og bosatte sig i Zytfensgade 4.

Niel Henrichsdatter indgik et nyt ægteskab med skipper Claes Hansen Captain. Claes nåede i 1739 at få sig en ny kone, Neel Pietersdatter, men efter dette pars død i 1750'erne overgik huset til matros Troels Nielsen, en skåning, og hustru Size Andersdatter Tysk.

Omkring 1800 var det deres barnebarn, Anders Hansen Wass, som tog huset i besiddelse.

Note: Strandstræde

Strandstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Strandstræde hed tidligere Store Strandstræde.

Det repræsenterer nok et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet.

I 1942 fandt man på hjørnet af Strandstræde og Deventergade - ud for nr. 2 - 220 små sølvmønter fra en række nordtyske byer. De var slået i 1300 eller 1400-tallet og var en hilsen fra sildemarkedstiden, hvor de hanseatiske købmænd hvert år kom til Dragør for at handle.

Bebyggelsen langs Strandstrædes østside er således meget gammel, hvorimod husene i den sydvestlige ende stammer fra de første årtier af 1700-tallet.

Den vestlige side mellem Bymandsgade og von Ostensgade var oprindeligt et gammelt haveområde, som siden 1600-tallet har været udparcelleret til de forskellige beboere.

Efterhånden blev der opført huse i hver ende af dette område, men mellem nr. 25 og nr. 33b er der først blevet bygget i slutningen af 1800-tallet, og nr. 33a endda først i 1960'erne. Her på denne grund (nr.33a) fandt man i begyndelsen af 1940'erne i forbindelse med udgravning til et beskyttelsesrum nogle menneskeskeletter. Man antog, at det drejede sig om svenske soldater, der i oktober 1658 blev fordrevet fra Amager, og som ad denne vej søgte at nå frem til deres fartøjer ud for Dragør havn.

Strandstræde har ikke været noget rigmandskvarter. Husenes beboere har hovedsagelig ernæret sig som matroser, og mange af beboerne har været skåninger.

Folketælling
Note: Strandstræde 23

Strandstræde 23 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 259

I slutningen af 1600-tallet, hvor den vestlige side af Strandstræde var domineret af en række kålhaver, havde Niels Knudsen en sådan havestrimmel omkring nuværende Strandstræde 23 og 25.

Selv boede han på Hollandsfed, men her har to af hans børn bygget sig huse. Det er datteren Johanne Nielsdatter i nr. 23 og sønnen Anders Nielsen i nr. 25.

Johanne Nielsdatter blev gift i 1683 med Per Nielsen Snedker.

Da han døde i 1701, giftede hun sig med skåningen Anders Svendsen, men Johanne døde allerede i 1705, så Anders Svendsen giftede sig med Poul Andersen Wielmanns datter Anna henne fra Strandstræde 1.

Begravelsesklokkerne ringede imidlertid snart igen, idet Anders Svendsen døde i 1708.

Anna Poulsdatters ægteskab blev også kort, da både hun og hendes nye mand bukkede under for pesten i 1711. Tilbage var kun en 9-årig pige, Ellen, datter af ovennævnte Johanne Nielsdatter og Anders Svendsen. Hendes arv efter forældrene var på 100 sletdaler og 3 mark.

Huset blev herefter overtaget af Anna Poulsdatters broder, Pieter Poulsen Wielmann, som senere giftede sig med en pige fra Store Magleby, Marchen Tønnes Adrian Bacher.

Marchen fødte otte børn, hvoraf døden høstede den største part. Kun en datter, Nele, nåede frem til giftealderen. Marchen døde i 1741, mens Pieter levede til 1768 uden at gifte sig igen.

Pieter var skipper og havde jagten St. Johannes på 7 læster, senere jagten St. Paulus på 10½ læster og en besætning på 2 mand og 1 dreng. I 1761 blev han slettet af sørullen på grund af alderdom. I husejerlisten fra 1759 er Pieter Poulsen Wielmann ikke anført, hvilket må tages som et tegn på, at han på et tidspunkt inden da har afhændet sit hus, Strandstræde 23.

I stedet for finder man snedker Niels Andersen Bornholm på denne adresse, og huset blev da betegnet som et 5-fags hus.

Denne Niels Andersen var født omkring 1724 - formodentlig på Bornholm - og blev i 1752 gift med Nele Jacobsdatter, datter af Jacob Hermansen i Strandstræde 36.

De fik to sønner og en datter, der nåede frem til giftealderen.

Som snedker har Niels Andersen ikke stået i sørullen. Derfor er det ikke muligt at finde mange personlige oplysninger om ham og hans familie. Han døde 1788, mens Nele levede til september 1808.

Efter den store ildebrand i Store Magleby i marts 1809 var der katastrofal mangel på bygningsmaterialer. Nele Jacobsdatters arvinger solgte i den anledning huset til gårdmand Pieter Pietersen Tiemann, hvis ejendom i Ndr. Kinkelgade var totalt nedbrændt.

Han rev huset ned og genopbyggede det på sin brandtomt. Herefter henlå grunden ubeboet indtil slutningen af 1800-tallet.

Note: Strandstræde

Strandstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

hed tidligere Store Strandstræde.

Det repræsenterer nok et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet.

I 1942 fandt man på hjørnet af Strandstræde og Deventergade - ud for nr. 2 - 220 små sølvmønter fra en række nordtyske byer. De var slået i 1300 eller 1400-tallet og var en hilsen fra sildemarkedstiden, hvor de hanseatiske købmænd hvert år kom til Dragør for at handle.

Bebyggelsen langs Strandstrædes østside er således meget gammel, hvorimod husene i den sydvestlige ende stammer fra de første årtier af 1700-tallet.

Den vestlige side mellem Bymandsgade og von Ostensgade var oprindeligt et gammelt haveområde, som siden 1600-tallet har været udparcelleret til de forskellige beboere.

Efterhånden blev der opført huse i hver ende af dette område, men mellem nr. 25 og nr. 33b er der først blevet bygget i slutningen af 1800-tallet, og nr. 33a endda først i 1960'erne. Her på denne grund (nr.33a) fandt man i begyndelsen af 1940'erne i forbindelse med udgravning til et beskyttelsesrum nogle menneskeskeletter. Man antog, at det drejede sig om svenske soldater, der i oktober 1658 blev fordrevet fra Amager, og som ad denne vej søgte at nå frem til deres fartøjer ud for Dragør havn.

Strandstræde har ikke været noget rigmandskvarter. Husenes beboere har hovedsagelig ernæret sig som matroser, og mange af beboerne har været skåninger.

Religiøst ægteskab
Begravelse
Medie objekt
Note: Strandstræde 19

Strandstræde 19 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 256

Her boede omkring 1700 den ene af Mads Thomsens sønner, Hans Madsen, med sin hustru Niel Henrichsdatter, der var fra Store Magleby.

Hans døde allerede i 1708 og efterlod sig kun en søn, Henrich Hansen, som blev skipper og bosatte sig i Zytfensgade 4.

Niel Henrichsdatter indgik et nyt ægteskab med skipper Claes Hansen Captain. Claes nåede i 1739 at få sig en ny kone, Neel Pietersdatter, men efter dette pars død i 1750'erne overgik huset til matros Troels Nielsen, en skåning, og hustru Size Andersdatter Tysk.

Omkring 1800 var det deres barnebarn, Anders Hansen Wass, som tog huset i besiddelse.

Note: Strandstræde

Strandstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Strandstræde hed tidligere Store Strandstræde.

Det repræsenterer nok et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet.

I 1942 fandt man på hjørnet af Strandstræde og Deventergade - ud for nr. 2 - 220 små sølvmønter fra en række nordtyske byer. De var slået i 1300 eller 1400-tallet og var en hilsen fra sildemarkedstiden, hvor de hanseatiske købmænd hvert år kom til Dragør for at handle.

Bebyggelsen langs Strandstrædes østside er således meget gammel, hvorimod husene i den sydvestlige ende stammer fra de første årtier af 1700-tallet.

Den vestlige side mellem Bymandsgade og von Ostensgade var oprindeligt et gammelt haveområde, som siden 1600-tallet har været udparcelleret til de forskellige beboere.

Efterhånden blev der opført huse i hver ende af dette område, men mellem nr. 25 og nr. 33b er der først blevet bygget i slutningen af 1800-tallet, og nr. 33a endda først i 1960'erne. Her på denne grund (nr.33a) fandt man i begyndelsen af 1940'erne i forbindelse med udgravning til et beskyttelsesrum nogle menneskeskeletter. Man antog, at det drejede sig om svenske soldater, der i oktober 1658 blev fordrevet fra Amager, og som ad denne vej søgte at nå frem til deres fartøjer ud for Dragør havn.

Strandstræde har ikke været noget rigmandskvarter. Husenes beboere har hovedsagelig ernæret sig som matroser, og mange af beboerne har været skåninger.