Marchen Carlsdatter, 18251904 (78 år gammel)

Navn
Marchen /Carlsdatter/
Fornavne
Marchen
Efternavn
Carlsdatter
Vielsesnavn
Marchen /Bertelsen/
Født 26. august 1825
Adresse: Dragør
Dåb 25. september 1825 (30 dage gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Bådfører Niels Jeppesen Taarnbÿe Trein Jans Sømand Jeppe M Borgó Pigen Niel Jan Hermansd. af Dragør

ÆgteskabGerdt Carl BertelsenVis familie
Ja

Family censusGerdt Carl BertelsenVis familie
1. februar 1845 (19 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, 142, et Huus [ Matr. 243a, Strandgade 29 ], 373,
Strandgade 29, Dragør
Strandgade 29, Dragør

Note: Strandgade 27-29

Strandgade 27-29 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 243

Stedet her var i slutningen af 1600-tallet beboet af Bent Ebbesen og hustru Karen Albertsdatter.

Karen var enke efter Rasmus Pedersen, med hvem hun havde tre døtre - Thore, Bente og Gerdte - som alle var gift og bosat i det nærmeste nabolag.

Efter Karens død i 1709 opnåede Bent at gifte sig endnu to gange. Sidste gang var det med Agth Egbertsdatter fra Store Magleby.

Efter Bents død i 1713 giftede Agth sig med skipper Anders Hansen Ingemar, søn af skipper Hans Ingemarsen fra Vægterstræde 4. Anders havde tilnavnet Bager - uvist af hvilken grund.

De fik en søn, Egbert, hvis navn senere blev til Eibert. Desuden havde de en søn Jens, som druknede i 1737 ved Neustadt sammen med tre andre dragørsøfolk, samt en datter Grith, gift med skipper Pieter Pietersen Skriver i Bjergerlav.

Anders døde i 1757, hvorefter Eibert og hans kone Gerthe Jacob Kurvemager, der stammede fra Kongevejen 4, overtog huset. I 1759 var det på 8 fag.

Eibert Andersen kom i 1772 i klammeri med sin genbo i Strandgade 30, Theis Jansen Juncker. Theis Juncker påstod, at Eibert havde slået hans gravide kone og smurt gadeskarn rundt i ansigtet på hende, mens Eibert hævdede, at konen havde slået hans uskyldige barn. De ansøgte begge amtmanden om prokuratorbistand til at føre deres sag.

Eibert og Gerdte fik tre døtre og en søn. Den ældste datter, Leudow, blev gift med skipper Dirch Dirchsen Jans, og de bosatte sig i hans barndomshjem i von Ostensgade 27-29.

Datteren Anna blev gift med skipper Ouscher Dirchsen og bosat i Magstræde. Sønnen Jens giftede sig til ejendommen Jens Eyberts Plads 6, og han kom derved til at lægge navn til denne plads. Da den yngste datter, Marchen, blev gift med skipper Jan Pietersen Tiemann, og bosatte sig i husets vestre ende, Vægterstræde 2(matrikel nr.242), var Eibert død og Gerdte sad som enke i husets østre ende (matrikel nr.243).

Det blev datteren Leudows søn, skipper Anders Dirchsen, der flyttede ind i sin mormors bolig. Endvidere overtog han også sin oldefars tilnavn, "Bager".

Omkring 1812 flyttede han imidlertid tilbage til von Ostensgade og overtog sit barndomshjem. Huset solgte han til Ole Christensen Engelgreen.

Ikke så længe efter blev huset delt op, idet den vestre del blev overtaget af arbejdsmand Peder Jørgensen. Herved opstod matrikel nr. 243a og 243b.

På en husliste fra 1818 står Ole Engelgreens kone anført for 3 fag, Peder Jørgensen Højerup for 3 fag, og Jan Pietersen Tiemann for 3½ fag. Sammenlagt skal de 3+3+3½ fag groft skønnet nok svare til de 8 fag, som Eibert Andersen i 1759 blev anført for.

Ole Christensen Engelgreen (Strandgade 29, matr.nr.243a) var smedesvend hos smeden Hans Carlsen på Strandlinien. Han var i 1799 blevet gift med Anne Hansdatter under dramatiske omstændigheder. Bruden blev nemlig syg lige før vielsen, idet hun blev "rørt af et slag - - og i 14 dage var utallige gange borte for menneskelige øjne". Ingen troede på, at hun ville overleve, men på hendes indtrængende bøn om at blive gift med sin kæreste, blev vielsen alligevel foretaget. Anne Hansdatter levede imidlertid i mange år, men i slutningen af 1810'erne blev de skilt. I 1820 solgte Ole Engelgreens fraskilte kone huset til matros Carl Jansen Hermann.

Carl Jan Hermann var født på Kongevejen 14 og var gift med Kirsten Hans Møller fra Skipperstræde 4B. De fik to børn, der nåede frem til voksenalderen. Carl døde i sidste halvdel af 1830'erne, men Kirsten blev boende i huset. Det blev datteren Marchen Carl Hermann, gift med Gerdt Carl Bertelsen, der overtog huset, og omkring 1880 lod de det nedrive og byggede det hus, som står der i dag.

Peder Jørgensen (Strandgade 27, matr.nr. 243b) - af og til med tilnavnet Højerup - var født i Skåne og havde i 1806 giftet sig med Maren Christophersdatter. De var da begge tjenestefolk i St. Magleby, hvor de også boede de første år af deres ægteskab. Maren havde haft et tidligere forhold til Niels Jensen Rose, som resulterede i en søn, der dog døde som 3-årig. Peder og Maren fik en søn, Jørgen, der blev skipper og skibsreder og byggede ejendommen Skipperstræde 4B.

Peder Jørgensen ernærede sig som arbejdsmand. Han og konen døde i 1843 med to dages mellemrum. I kirkebogen skrev præsten om Peder: "Denne gamle stræbsomme mand, hvis rette alder ikke med vished vides, blev begravet samme dag og i samme grav med sin trofaste og flittige hustru".

Peder og Marens hus blev herefter overtaget af matros Andreas Hylder fra Sundbyøster og hustru Trein Pieter Palmsen.

Matrikel nr. 243b blev i begyndelsen af 1900-tallet lagt sammen med huset Vægterstræde 2, matrikel nr. 242.

Note: Strandgade

Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Strandgade har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder.

Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus.

Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730.

Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer.

Family censusGerdt Carl BertelsenVis familie
1. februar 1855 (29 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør nordre Skoledistrikt, Huus [ Matr. 98, von Ostensgade 4 ], 197F2,
Note: Von Ostensgade 4

Von Ostensgade 4

Matrikel nr. 98

Første ægtepar her må være Niels Nielsen og Leisbeth Hansdatter, som giftede sig i 1734. Han var fra København, og hun var skipperdatter fra Bodestræde 5.

Niels blev lods i 1740 og døde i 1758. Meget mere er der ikke at berette om ham. Parret fik en datter Ellen, der døde 2 år gammel.

I en liste over indsiddere (folk der bor til leje) fra 1759 står Leisbeth Hansdatter anført for at have en logerende boende. Det var en ung styrmand, Pieter Clasen Kramer fra Amsterdam. Han var kommet hertil som en stor dreng og tog styrmandseksamen i 1756. I september 1759 giftede han sig med Marchen Theis Ouschersen fra Strandstræde 28.

I marts 1760 tog Pieter afsted som styrmand på en vestindienfarer og var således ikke hjemme i juli, hvor Marchen fødte en datter, men døde selv i forbindelse med fødslen. Pigen blev døbt Marchen, men levede kun i 3 uger. Pieter involverede sig herefter i den ene vestindiensejlads efter den anden, og nogle år senere flyttede han til København.

Enken Leisbeth Hansdatter - husets ejer - giftede sig igen i 1760. Det var med matrosen Jørgen Nielsen fra Skipperstræde 12. Han havde omkring 1750 opholdt sig i en periode i Holland, så måske var dette grunden til, at han havde fået tilnavnet "Amsterdam" i sørullen. Han havde også gjort flere togter til orlogs, men i 1759 blev han slettet af hovedrullen "som udygtig til kongens tjeneste". I december 1760 blev han skipper på en 7 læsters jagt - formodentlig erhvervet for den forhenværende lodsenke Leisbeths penge.

Leisbeth døde imidlertid i 1763, hvorefter Jørgen straks giftede sig med den 25-årige Grith Dirchsdatter fra Chr. Mølstedsgade 7 og fik tre børn.

På den tid blev han betegnet som "et af de uroligste hoveder på Dragør". Anledningen var, at han havde overtrådt en af havnens mange vedtægter, da han engang i 1760 som nybagt skipper var kommet hjem med sin jagt fra Stege. For denne forseelse var han idømt en bøde på 4 rigsdaler, og den ville han ikke betale. To gange blev der forsøgt udpantning hos ham, men han satte sig hver gang til modværge. Til sidst blev de 4 rigsdaler trukket af hans mandspart på et tidspunkt, hvor han tilkom et større beløb for en bjergningsdeltagelse. Han klagede til schouten og siden til amtmanden, men uden held.

I Jørgens slægt var der flere tilfælde af, at folk blev blinde på deres gamle dage, og denne familieskæbne indhentede også ham. I 1774 blev han slettet af sørullen på grund af blindhed. Han døde i 1795, mens Grith levede til 1814. Af deres børn blev en søn og en datter voksen. Sønnen Niels Jørgensen giftede sig til huset Strandstræde 35, men datteren Leisbeth blev aldrig gift og boede alene i barndomshjemmet til sin høje alderdom.

Huset blev i 1838 overtaget af snedker Jan Jacobsen.

Denne side er sidst opdateret: 24 | 01 | 2009

Note: Von Ostensgade

Von Ostensgade

Von Ostensgade hed tidligere Gothersgade, men omkring 1930 ved en revision af byens gadenavne blev den omdøbt.

Gadens østlige ende stammer fra engang i 1600-tallet, mens den vestlige ende først er opført omkring 1740'erne.

Gaden er ikke, som nogen måske tror, opkaldt efter en bitter, men derimod efter kancelliråd, birkedommer, birkeskriver og skrifteforvalter (1828-1860) i Amager Birk, Johan Christian von Osten, der levede fra 1791 til 1872.

Amager Birks kontor lå dengang på Christianshavn, og Von Osten boede ikke selv i Dragør. Men han skænkede et legat på 1.500 rigsdaler til værdigt trængende i Dragør og et orgel til Store Magleby Kirke.

Det er måske derfor, at man har villet mindes hans navn med en gade.

Gaden i brand Gaden blev i maj 1842 stærkt raseret af en brand, der opstod på hjørnet af Slippen og Von Ostensgade.

En sindsforvirret kone her satte ild til sit stråtag, og med en kraftig øst-nordøstlig blæst spredte ilden sig og lagde 12 huse i aske, både i von Ostensgade og i Chr. Mølstedsgade, helt op til Vestgrønningen.

Nogle beboere valgte at genopbygge på et af byen anvist areal bag ved skolen. Denne bebyggelse blev til gaden Nyby.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 12 | 2014

Ægtemands dødsfaldGerdt Carl Bertelsen
1866 (40 år gammel)

Fars dødCarl Jan Hermans

Mors dødKirsten Hans Móllers

Død 29. januar 1904 (78 år gammel)
Adresse: Dragør
Begravelse 3. februar 1904 (5 dage efter dødsfald)
Adresse: Dragør Kirkegård
Familie med forældre
far
mor
Ægteskab Ægteskab
hende selv
18251904
Født: 26. august 1825St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 29. januar 1904Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Familie med Gerdt Carl Bertelsen
ægtemand
Strandgade 29, Dragør
18241866
Født: 4. august 1824 33 31St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 1866
hende selv
18251904
Født: 26. august 1825St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 29. januar 1904Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Ægteskab Ægteskab
Dåb

Faddere: Bådfører Niels Jeppesen Taarnbÿe Trein Jans Sømand Jeppe M Borgó Pigen Niel Jan Hermansd. af Dragør

Folketælling

Von Ostensgade 4

Matrikel nr. 98

Første ægtepar her må være Niels Nielsen og Leisbeth Hansdatter, som giftede sig i 1734. Han var fra København, og hun var skipperdatter fra Bodestræde 5.

Niels blev lods i 1740 og døde i 1758. Meget mere er der ikke at berette om ham. Parret fik en datter Ellen, der døde 2 år gammel.

I en liste over indsiddere (folk der bor til leje) fra 1759 står Leisbeth Hansdatter anført for at have en logerende boende. Det var en ung styrmand, Pieter Clasen Kramer fra Amsterdam. Han var kommet hertil som en stor dreng og tog styrmandseksamen i 1756. I september 1759 giftede han sig med Marchen Theis Ouschersen fra Strandstræde 28.

I marts 1760 tog Pieter afsted som styrmand på en vestindienfarer og var således ikke hjemme i juli, hvor Marchen fødte en datter, men døde selv i forbindelse med fødslen. Pigen blev døbt Marchen, men levede kun i 3 uger. Pieter involverede sig herefter i den ene vestindiensejlads efter den anden, og nogle år senere flyttede han til København.

Enken Leisbeth Hansdatter - husets ejer - giftede sig igen i 1760. Det var med matrosen Jørgen Nielsen fra Skipperstræde 12. Han havde omkring 1750 opholdt sig i en periode i Holland, så måske var dette grunden til, at han havde fået tilnavnet "Amsterdam" i sørullen. Han havde også gjort flere togter til orlogs, men i 1759 blev han slettet af hovedrullen "som udygtig til kongens tjeneste". I december 1760 blev han skipper på en 7 læsters jagt - formodentlig erhvervet for den forhenværende lodsenke Leisbeths penge.

Leisbeth døde imidlertid i 1763, hvorefter Jørgen straks giftede sig med den 25-årige Grith Dirchsdatter fra Chr. Mølstedsgade 7 og fik tre børn.

På den tid blev han betegnet som "et af de uroligste hoveder på Dragør". Anledningen var, at han havde overtrådt en af havnens mange vedtægter, da han engang i 1760 som nybagt skipper var kommet hjem med sin jagt fra Stege. For denne forseelse var han idømt en bøde på 4 rigsdaler, og den ville han ikke betale. To gange blev der forsøgt udpantning hos ham, men han satte sig hver gang til modværge. Til sidst blev de 4 rigsdaler trukket af hans mandspart på et tidspunkt, hvor han tilkom et større beløb for en bjergningsdeltagelse. Han klagede til schouten og siden til amtmanden, men uden held.

I Jørgens slægt var der flere tilfælde af, at folk blev blinde på deres gamle dage, og denne familieskæbne indhentede også ham. I 1774 blev han slettet af sørullen på grund af blindhed. Han døde i 1795, mens Grith levede til 1814. Af deres børn blev en søn og en datter voksen. Sønnen Niels Jørgensen giftede sig til huset Strandstræde 35, men datteren Leisbeth blev aldrig gift og boede alene i barndomshjemmet til sin høje alderdom.

Huset blev i 1838 overtaget af snedker Jan Jacobsen.

Denne side er sidst opdateret: 24 | 01 | 2009

Folketælling

Von Ostensgade

Von Ostensgade hed tidligere Gothersgade, men omkring 1930 ved en revision af byens gadenavne blev den omdøbt.

Gadens østlige ende stammer fra engang i 1600-tallet, mens den vestlige ende først er opført omkring 1740'erne.

Gaden er ikke, som nogen måske tror, opkaldt efter en bitter, men derimod efter kancelliråd, birkedommer, birkeskriver og skrifteforvalter (1828-1860) i Amager Birk, Johan Christian von Osten, der levede fra 1791 til 1872.

Amager Birks kontor lå dengang på Christianshavn, og Von Osten boede ikke selv i Dragør. Men han skænkede et legat på 1.500 rigsdaler til værdigt trængende i Dragør og et orgel til Store Magleby Kirke.

Det er måske derfor, at man har villet mindes hans navn med en gade.

Gaden i brand Gaden blev i maj 1842 stærkt raseret af en brand, der opstod på hjørnet af Slippen og Von Ostensgade.

En sindsforvirret kone her satte ild til sit stråtag, og med en kraftig øst-nordøstlig blæst spredte ilden sig og lagde 12 huse i aske, både i von Ostensgade og i Chr. Mølstedsgade, helt op til Vestgrønningen.

Nogle beboere valgte at genopbygge på et af byen anvist areal bag ved skolen. Denne bebyggelse blev til gaden Nyby.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 12 | 2014

Dåb
Family census
Note: Strandgade 27-29

Strandgade 27-29 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 243

Stedet her var i slutningen af 1600-tallet beboet af Bent Ebbesen og hustru Karen Albertsdatter.

Karen var enke efter Rasmus Pedersen, med hvem hun havde tre døtre - Thore, Bente og Gerdte - som alle var gift og bosat i det nærmeste nabolag.

Efter Karens død i 1709 opnåede Bent at gifte sig endnu to gange. Sidste gang var det med Agth Egbertsdatter fra Store Magleby.

Efter Bents død i 1713 giftede Agth sig med skipper Anders Hansen Ingemar, søn af skipper Hans Ingemarsen fra Vægterstræde 4. Anders havde tilnavnet Bager - uvist af hvilken grund.

De fik en søn, Egbert, hvis navn senere blev til Eibert. Desuden havde de en søn Jens, som druknede i 1737 ved Neustadt sammen med tre andre dragørsøfolk, samt en datter Grith, gift med skipper Pieter Pietersen Skriver i Bjergerlav.

Anders døde i 1757, hvorefter Eibert og hans kone Gerthe Jacob Kurvemager, der stammede fra Kongevejen 4, overtog huset. I 1759 var det på 8 fag.

Eibert Andersen kom i 1772 i klammeri med sin genbo i Strandgade 30, Theis Jansen Juncker. Theis Juncker påstod, at Eibert havde slået hans gravide kone og smurt gadeskarn rundt i ansigtet på hende, mens Eibert hævdede, at konen havde slået hans uskyldige barn. De ansøgte begge amtmanden om prokuratorbistand til at føre deres sag.

Eibert og Gerdte fik tre døtre og en søn. Den ældste datter, Leudow, blev gift med skipper Dirch Dirchsen Jans, og de bosatte sig i hans barndomshjem i von Ostensgade 27-29.

Datteren Anna blev gift med skipper Ouscher Dirchsen og bosat i Magstræde. Sønnen Jens giftede sig til ejendommen Jens Eyberts Plads 6, og han kom derved til at lægge navn til denne plads. Da den yngste datter, Marchen, blev gift med skipper Jan Pietersen Tiemann, og bosatte sig i husets vestre ende, Vægterstræde 2(matrikel nr.242), var Eibert død og Gerdte sad som enke i husets østre ende (matrikel nr.243).

Det blev datteren Leudows søn, skipper Anders Dirchsen, der flyttede ind i sin mormors bolig. Endvidere overtog han også sin oldefars tilnavn, "Bager".

Omkring 1812 flyttede han imidlertid tilbage til von Ostensgade og overtog sit barndomshjem. Huset solgte han til Ole Christensen Engelgreen.

Ikke så længe efter blev huset delt op, idet den vestre del blev overtaget af arbejdsmand Peder Jørgensen. Herved opstod matrikel nr. 243a og 243b.

På en husliste fra 1818 står Ole Engelgreens kone anført for 3 fag, Peder Jørgensen Højerup for 3 fag, og Jan Pietersen Tiemann for 3½ fag. Sammenlagt skal de 3+3+3½ fag groft skønnet nok svare til de 8 fag, som Eibert Andersen i 1759 blev anført for.

Ole Christensen Engelgreen (Strandgade 29, matr.nr.243a) var smedesvend hos smeden Hans Carlsen på Strandlinien. Han var i 1799 blevet gift med Anne Hansdatter under dramatiske omstændigheder. Bruden blev nemlig syg lige før vielsen, idet hun blev "rørt af et slag - - og i 14 dage var utallige gange borte for menneskelige øjne". Ingen troede på, at hun ville overleve, men på hendes indtrængende bøn om at blive gift med sin kæreste, blev vielsen alligevel foretaget. Anne Hansdatter levede imidlertid i mange år, men i slutningen af 1810'erne blev de skilt. I 1820 solgte Ole Engelgreens fraskilte kone huset til matros Carl Jansen Hermann.

Carl Jan Hermann var født på Kongevejen 14 og var gift med Kirsten Hans Møller fra Skipperstræde 4B. De fik to børn, der nåede frem til voksenalderen. Carl døde i sidste halvdel af 1830'erne, men Kirsten blev boende i huset. Det blev datteren Marchen Carl Hermann, gift med Gerdt Carl Bertelsen, der overtog huset, og omkring 1880 lod de det nedrive og byggede det hus, som står der i dag.

Peder Jørgensen (Strandgade 27, matr.nr. 243b) - af og til med tilnavnet Højerup - var født i Skåne og havde i 1806 giftet sig med Maren Christophersdatter. De var da begge tjenestefolk i St. Magleby, hvor de også boede de første år af deres ægteskab. Maren havde haft et tidligere forhold til Niels Jensen Rose, som resulterede i en søn, der dog døde som 3-årig. Peder og Maren fik en søn, Jørgen, der blev skipper og skibsreder og byggede ejendommen Skipperstræde 4B.

Peder Jørgensen ernærede sig som arbejdsmand. Han og konen døde i 1843 med to dages mellemrum. I kirkebogen skrev præsten om Peder: "Denne gamle stræbsomme mand, hvis rette alder ikke med vished vides, blev begravet samme dag og i samme grav med sin trofaste og flittige hustru".

Peder og Marens hus blev herefter overtaget af matros Andreas Hylder fra Sundbyøster og hustru Trein Pieter Palmsen.

Matrikel nr. 243b blev i begyndelsen af 1900-tallet lagt sammen med huset Vægterstræde 2, matrikel nr. 242.

Note: Strandgade

Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Strandgade har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder.

Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus.

Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730.

Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer.

Begravelse