Kiesten Christiansdatter, 17971868 (70 år gammel)

Strandgade 12, Dragør
Navn
Kiesten /Christiansdatter/
Fornavne
Kiesten
Efternavn
Christiansdatter
Vielsesnavn
Kiesten /Asmus/
Født før 16. juli 1797 49 39
Adresse: Dragør
Dåb 16. juli 1797 49 39 (0 dage gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Benthe Albertsdatter Kiesten Albertsdatter Anders Larsen

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Family censusSøfarende Christian Nicolaisen ZatlerEllen AlbertsdatterVis familie
1. februar 1801 (3 år gammel)
ÆgteskabLods Jacob Jansen AsmusVis familie
før 1819 (21 år gammel)
Søns fødselJan Jacobsen Asmus
19. november 1819 (22 år gammel)
Datters fødselEllen Jacob Asmus
20. oktober 1822 (25 år gammel)
Datters fødselMarchen Jacob Asmus
13. maj 1825 (27 år gammel)
Adresse: Dragør
Datters dåbMarchen Jacob Asmus
1825 (27 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Lods Jacob B Schmidt Marchen Christiansdatter Matros Peder P Malms Hustru Pigen Sass Anders Blaardatter Alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Oprindelig forfatter UKjaer

Seneste forfatter Redaktionen

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Datters fødselVæverske Ane Jacob Asmus
26. november 1827 (30 år gammel)
Datters fødselBendte Jacob Asmus
10. maj 1830 (32 år gammel)
Adresse: Dragór
Datters dåbBendte Jacob Asmus
16. maj 1830 (32 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Snedker Jørgen Johansen Blikman Trein Jacob Jans Bager Isbrandt Isbrandts Enke af Dragør Pige Trein Rasmus Theis af Byen

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Ægtemands dødsfaldLods Jacob Jansen Asmus
26. december 1833 (36 år gammel)
Adresse: Dragør
Ægtemands begravelseLods Jacob Jansen Asmus
1. januar 1834 (36 år gammel)
Adresse: D
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Folketælling 18. februar 1834 (36 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, Et Huus [ Matr. 77, Strandgade 12 ], 123,
Forbindelser: Jan Jacobsen Asmus (14 år gammel) — søn
Forbindelser: Ellen Jacob Asmus (11 år gammel) — datter
Forbindelser: Marchen Jacob Asmus (8 år gammel) — datter
Forbindelser: Væverske Ane Jacob Asmus (6 år gammel) — datter
Forbindelser: Bendte Jacob Asmus (3 år gammel) — datter
Strandgade 12, Dragør
Strandgade 12, Dragør

Note: Strandgade 12

Strandgade 12 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 77

Dirch Joonsen og Anna Knudsdatter må være de første beboere på dette sted.

De blev gift i 1719. Dirch stammede fra Badstuevælen 4-6 og var en søn, som Nele Cornelis Friis bragte med sig ind i sit ægteskab med Ouscher Theisen. Dirchs far, en tjenestekarl, Joon Nielsen, havde forladt den gravide Nele.

Anna Knudsdatter var født 1698 i Stralsundstræde 5. Hun og Dirch fik en datter Maritje, der som voksen blev gift med Rasmus Haagensen Busk. Dirch døde omkring 1732 og er formodentlig omkommet til søs.

Anna giftede sig det følgende år med skåningen Rasmus Bentzen Leth. Han blev lods i 1740 og pensioneret fra lodseriet i 1771. Parret fik tre sønner og en datter, som alle blev gift og bosat her i byen.

Anna Knudsdatter døde i 1760 og året efter giftede Rasmus sig med en enke, Bente Jens Krisgersen, henne fra Strandgade 8. Bente flyttede ind hos Rasmus, mens hans datter, Johanne, overtog Bentes hus sammen med sin ægtefælle Rasmus Adriansen.

Da Rasmus Bentzen døde i 1787, flyttede svigersønnen Rasmus Adriansen ind. Han var som enkemand blevet gift med Bentes datter, Gerdte Frecksdatter. Rasmus Adriansen og hans svigermor, Bente Jensdatter, døde begge i 1792.

I slutningen af 1790'erne blev huset solgt og erhvervet af skipper Dirch Dirchsen Jans jun., som stammede fra von Ostensgade 27.

Note: Strandgade

Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder.

Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus.

Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730.

Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer.

Folketælling 1. februar 1840 (42 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, et Huus [ Matr. 77, Strandgade 12 ], 308,
Forbindelser: Jan Jacobsen Asmus (20 år gammel) — søn
Forbindelser: Ellen Jacob Asmus (17 år gammel) — datter
Forbindelser: Marchen Jacob Asmus (14 år gammel) — datter
Forbindelser: Væverske Ane Jacob Asmus (12 år gammel) — datter
Forbindelser: Bendte Jacob Asmus (9 år gammel) — datter
Barnebarns fødselSophie Hans Jansen
1847 (49 år gammel)
Barns ægteskabSkibstømrer Pieter Pietersen PoulMarchen Jacob AsmusVis familie
17. september 1848 (51 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Forlovere:

Forlovere: P. P. Pouls P. P. Malm

Barnebarns fødselJacob Hans Jansen
1850 (52 år gammel)
Barnebarns fødselJacob Pieter Poul
1853 (55 år gammel)
Barnebarns fødselPeter Hans Jansen
1854 (56 år gammel)
Barnebarns fødselWæverske Marie Kirstine Poul
1857 (59 år gammel)
Søsters dødsfaldMarchen Christian Nicolaisen
7. januar 1857 (59 år gammel)
Adresse: Dragør
Søsters begravelseMarchen Christian Nicolaisen
11. januar 1857 (59 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Barns ægteskabBaadfører Peter Hansen MalmBendte Jacob AsmusVis familie
5. maj 1857 (59 år gammel)
Barnebarns fødselFisker Jakob Peter Malm
31. maj 1859 (61 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbFisker Jakob Peter Malm
3. juli 1859 (61 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Sømand Hans Jansen Tydsk Ellen Jacob Jansens Sømand Hans ? Hustru Ungkarl Jørgen Olsen Blaes alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Folketælling 1. februar 1860 (62 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør nordre Skoledistrikt, Huus [ Matr. 77, Strandgade 12 ], 193F2,
Forbindelser: Væverske Ane Jacob Asmus (32 år gammel) — datter
Barnebarns fødselFisker Christian Petersen Malm
15. november 1860 (63 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbFisker Christian Petersen Malm
26. december 1860 (63 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Tømmermand Peter Petersen Pouls og Hustru Maren Jacob Jans Ungkarl Jørgen Olsen Blass

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Barnebarns fødselJohn Peter Malm
10. maj 1862 (64 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbJohn Peter Malm
15. juni 1862 (64 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Baadfører Peter Petersen Malm og Hustru marchen Hans Olsens Pige Sophie Jensen i Dragør

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Barnebarns fødselHansine Petrine Malm
22. januar 1866 (68 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbHansine Petrine Malm
25. februar 1866 (68 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: ? Jens Madsen og Hustru Dorthe Jan Tydsk Pige Ane Jacob Jans alle i Dragór

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Barnebarns fødselEmma Henriette Malm
3. marts 1867 (69 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbEmma Henriette Malm
31. marts 1867 (69 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Lods Ole Anders Peters og Hustru Ellen Jørgen Pouls Pige Niel Peter Pouls alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Fars dødSøfarende Christian Nicolaisen Zatler

Mors dødEllen Albertsdatter

Død 26. juni 1868 (70 år gammel)
Adresse: Dragør
Årsag for dødsfald: Qyoglaigia
Begravelse 30. juni 1868 (4 dage efter dødsfald)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Familie med forældre
far
Strandgade 26, Dragør
1748
Født: 1748St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
mor
1758
Født: 1758St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskabfør 1795St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
2 måneder
storesøster
17951857
Født: før 1. marts 1795 47 37St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 7. januar 1857St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
2 år
hende selv
Strandgade 12, Dragør
17971868
Født: før 16. juli 1797 49 39St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 26. juni 1868St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Familie med Lods Jacob Jansen Asmus
ægtemand
17961833
Født: 1796 30 31
Død: 26. december 1833St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
hende selv
Strandgade 12, Dragør
17971868
Født: før 16. juli 1797 49 39St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 26. juni 1868St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Ægteskab Ægteskabfør 1819St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
11 måneder
søn
1819
Født: 19. november 1819 23 22St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
3 år
datter
18221907
Født: 20. oktober 1822 26 25St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 30. juni 1907Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
3 år
datter
18251904
Født: 13. maj 1825 29 27St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 1. november 1904Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
3 år
datter
18271892
Født: 26. november 1827 31 30St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 19. juli 1892St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
3 år
datter
18301909
Født: 10. maj 1830 34 32St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 7. april 1909Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Dåb

Faddere: Benthe Albertsdatter Kiesten Albertsdatter Anders Larsen

Dåb

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Begravelse

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Dåb
Folketælling
Note: Strandgade 12

Strandgade 12 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 77

Dirch Joonsen og Anna Knudsdatter må være de første beboere på dette sted.

De blev gift i 1719. Dirch stammede fra Badstuevælen 4-6 og var en søn, som Nele Cornelis Friis bragte med sig ind i sit ægteskab med Ouscher Theisen. Dirchs far, en tjenestekarl, Joon Nielsen, havde forladt den gravide Nele.

Anna Knudsdatter var født 1698 i Stralsundstræde 5. Hun og Dirch fik en datter Maritje, der som voksen blev gift med Rasmus Haagensen Busk. Dirch døde omkring 1732 og er formodentlig omkommet til søs.

Anna giftede sig det følgende år med skåningen Rasmus Bentzen Leth. Han blev lods i 1740 og pensioneret fra lodseriet i 1771. Parret fik tre sønner og en datter, som alle blev gift og bosat her i byen.

Anna Knudsdatter døde i 1760 og året efter giftede Rasmus sig med en enke, Bente Jens Krisgersen, henne fra Strandgade 8. Bente flyttede ind hos Rasmus, mens hans datter, Johanne, overtog Bentes hus sammen med sin ægtefælle Rasmus Adriansen.

Da Rasmus Bentzen døde i 1787, flyttede svigersønnen Rasmus Adriansen ind. Han var som enkemand blevet gift med Bentes datter, Gerdte Frecksdatter. Rasmus Adriansen og hans svigermor, Bente Jensdatter, døde begge i 1792.

I slutningen af 1790'erne blev huset solgt og erhvervet af skipper Dirch Dirchsen Jans jun., som stammede fra von Ostensgade 27.

Note: Strandgade

Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder.

Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus.

Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730.

Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer.

Begravelse
Medie objekt
Note: Strandgade 12

Strandgade 12 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 77

Dirch Joonsen og Anna Knudsdatter må være de første beboere på dette sted.

De blev gift i 1719. Dirch stammede fra Badstuevælen 4-6 og var en søn, som Nele Cornelis Friis bragte med sig ind i sit ægteskab med Ouscher Theisen. Dirchs far, en tjenestekarl, Joon Nielsen, havde forladt den gravide Nele.

Anna Knudsdatter var født 1698 i Stralsundstræde 5. Hun og Dirch fik en datter Maritje, der som voksen blev gift med Rasmus Haagensen Busk. Dirch døde omkring 1732 og er formodentlig omkommet til søs.

Anna giftede sig det følgende år med skåningen Rasmus Bentzen Leth. Han blev lods i 1740 og pensioneret fra lodseriet i 1771. Parret fik tre sønner og en datter, som alle blev gift og bosat her i byen.

Anna Knudsdatter døde i 1760 og året efter giftede Rasmus sig med en enke, Bente Jens Krisgersen, henne fra Strandgade 8. Bente flyttede ind hos Rasmus, mens hans datter, Johanne, overtog Bentes hus sammen med sin ægtefælle Rasmus Adriansen.

Da Rasmus Bentzen døde i 1787, flyttede svigersønnen Rasmus Adriansen ind. Han var som enkemand blevet gift med Bentes datter, Gerdte Frecksdatter. Rasmus Adriansen og hans svigermor, Bente Jensdatter, døde begge i 1792.

I slutningen af 1790'erne blev huset solgt og erhvervet af skipper Dirch Dirchsen Jans jun., som stammede fra von Ostensgade 27.

Note: Strandgade

Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder.

Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus.

Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730.

Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer.