Marchen Jacob Asmus, 1825–1904 (79 år gammel)
- Navn
- Marchen Jacob /Asmus/
- Fornavne
- Marchen Jacob
- Efternavn
- Asmus
| Født | 13. maj 1825
29
27 Adresse: Dragør |
|---|---|
| Dåb | 1825
29
27 (0 gammel) Adresse: Dragør Faddere: Lods Jacob B Schmidt Marchen Christiansdatter Matros Peder P Malms Hustru Pigen Sass Anders Blaardatter Alle i Dragør Store Magleby Kirke Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Søsters fødsel | Væverske Ane Jacob Asmus 26. november 1827 (2 år gammel) |
| Søsters fødsel | Bendte Jacob Asmus 10. maj 1830 (4 år gammel) Adresse: Dragór |
| Søsters dåb | Bendte Jacob Asmus 16. maj 1830 (5 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Snedker Jørgen Johansen Blikman Trein Jacob Jans Bager Isbrandt Isbrandts Enke af Dragør Pige Trein Rasmus Theis af Byen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Fars død | Lods Jacob Jansen Asmus 26. december 1833 (8 år gammel) Adresse: Dragør |
| Fars begravelse | Lods Jacob Jansen Asmus 1. januar 1834 (8 år gammel) Adresse: D Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Folketælling | Kiesten Christiansdatter 18. februar 1834 (8 år gammel) |
| Folketælling | Kiesten Christiansdatter 1. februar 1840 (14 år gammel) |
| Religiøst ægteskab | Skibstømrer Pieter Pietersen Poul — Vis familie 17. september 1848 (23 år gammel) Adresse: Dragør Forlovere: P. P. Pouls P. P. Malm |
| Søns fødsel | Jacob Pieter Poul 1853 (27 år gammel) |
| Datters fødsel | Wæverske Marie Kirstine Poul 1857 (31 år gammel) |
| Søskendes ægteskab | Baadfører Peter Hansen Malm — Bendte Jacob Asmus — Vis familie 5. maj 1857 (31 år gammel) |
| Mors død | Kiesten Christiansdatter 26. juni 1868 (43 år gammel) Adresse: Dragør Årsag: Qyoglaigia |
| Mors begravelse | Kiesten Christiansdatter 30. juni 1868 (43 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Family census | Skibstømrer Pieter Pietersen Poul — Vis familie 1. februar 1880 (54 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Bye, Et Hus [ Matr. 53, Stettinstræde 11 ], 33, Stettinstræde 11, Dragør Stettinstræde 11 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 53 Jan Pietersen Siebrandt og hustru Grith Bærentsdatter var et ældre ægtepar, der var flyttet hertil fra Store Magleby engang i slutningen af 1600-tallet med deres fire døtre. Den ældste, Ehm, blev gift med en skomager og bosat i den nordlige ende af huset (nr. 13). Den næstældste datter Trein var gift tre gange - de to første gange med fremmede folk. Det var jo under krigen, hvor byen i perioder blev oversvømmet af fremmede bådsmænd fra orlogsflåden. Tredie gang blev Trein dog gift med en lokal, Jan Claesen Boer, fra von Ostensgade. Jan Pietersen Siebrandts døtre har nok haft en svaghed for disse orlogsmænd. Næstyngste datter Anna fandt på denne måde en nordmand, Jesper Hansen, der var født i Kristiania og kom til at virke i mange år som skomager, først i Dragør og siden i Store Magleby. Yngste datter Leisbeth fik først et uægte barn med en tjenestekarl, som stak af fra hende, men i 1716 fik hun sig en ægtemand ved navn Hans Hansen Greshagen, som måske godt kan lyde lidt nordisk. Da krigen var forbi flyttede de fra Dragør. Trein og Jan Claesen Boer overtog huset. Jan var skipper. Trein havde en datter fra et tidligere ægteskab, men med Jan fik hun ingen børn. Det gjorde Jan derimod i sit næste ægteskab efter Treins død. Fem døtre blev det til, hvoraf den næstyngste, Ehm Jansdatter, gift med lodsen Pieter Henrichsen Strømberg overtog huset. Han stammede fra Nørregade 6 og var søn af Henrich Hansen med tilnavnet Strømberg, som omkom i 1759 på St. Thomas. Dette par fik tre børn, der blev voksne. Den yngste datter Ehm blev gift i 1811 med lodsen Niels Pedersen Magleby og overtog huset. De fik en masse børn. Stettinstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Stettinstræde hed tidligere Løvstræde. Det højtliggende areal nord for nr. 6 kaldes Stakhaven. Det har tidligere tilhørt de to gårde i byen (Kongevejsgården og Dragørgård), men ellers har det i flere hundrede år henligget ubebygget. Nationalmuseet foretog i 1973-75 sammen med daværende lokalarkivar Svend Jans en udgravning og fandt fem byggeperioder dækkende tiden fra ca. 1350 til ca. 1620. Her fandt man bl.a. resterne af tre huse beliggende med gavlenderne ud til et brolagt stræde, som kan være identisk med det "Nyenstræde", som blev omtalt i 1561, hvor Frederik II forærede slotsfoged Christoffer Mogensen tre byggegrunde der. Det ene af de udgravede huse har været et stort anseligt bindingsværkshus med kælder og fornemt udstyret med bemalede vægge, dekorerede vinduesglas og kakkelovn med glaserede kakler. Bebyggelsen i Stettinstræde er gammel. De fleste huse har rod langt ned i 1600-tallet - dog ikke matrikel nr. 56 og 57 (Stettinstræde 5 og 7). Måske kan det tænkes, at her på dette areal tidligere har været holdeplads/vendeplads for de to gårdes arbejdskørsel til og fra Stakhaven. Det er jo ikke for ingenting, at området har dette navn. |
| Family census | Skibstømrer Pieter Pietersen Poul — Vis familie 1. februar 1890 (64 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør, , 319, |
| Søsters dødsfald | Væverske Ane Jacob Asmus 19. juli 1892 (67 år gammel) |
| Død | 1. november 1904 (79 år gammel) Adresse: Dragør |
| Begravelse | 7. november 1904 (6 dage efter dødsfald) Adresse: Dragør Kirkegård Dragør Kirke At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. Læs også Birte Hjorths artikel om indsamlingen til kirkebyggeriet, grundstensnedlæggelsen og indvielsen i 1885. Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009 |
| far |
1796–1833
Født: 1796
30
31 Død: 26. december 1833 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| mor |
1797–1868
Født: før 16. juli 1797
49
39 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 26. juni 1868 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Ægteskab | Ægteskab — før 1819 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
11 måneder
storebror |
1819–
Født: 19. november 1819
23
22 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
storesøster |
1822–1907
Født: 20. oktober 1822
26
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 30. juni 1907 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
hende selv |
1825–1904
Født: 13. maj 1825
29
27 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1. november 1904 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
lillesøster |
1827–1892
Født: 26. november 1827
31
30 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 19. juli 1892 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
lillesøster |
1830–1909
Født: 10. maj 1830
34
32 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 7. april 1909 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| ægtemand |
1823–1906
Født: 6. oktober 1823
29
27 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 16. april 1906 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hende selv |
1825–1904
Født: 13. maj 1825
29
27 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1. november 1904 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 17. september 1848 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
5 år
søn |
1853–
Født: 1853
29
27 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
5 år
datter |
1857–
Født: 1857
33
31 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| Dåb | Faddere: Lods Jacob B Schmidt Marchen Christiansdatter Matros Peder P Malms Hustru Pigen Sass Anders Blaardatter Alle i Dragør |
|---|---|
| Dåb | Store Magleby Kirke Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Ægteskab | Forlovere: P. P. Pouls P. P. Malm |
| Begravelse | Dragør Kirke At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. Læs også Birte Hjorths artikel om indsamlingen til kirkebyggeriet, grundstensnedlæggelsen og indvielsen i 1885. Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009 |
| Dåb | |
|---|---|
| Family census | Stettinstræde 11 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 53 Jan Pietersen Siebrandt og hustru Grith Bærentsdatter var et ældre ægtepar, der var flyttet hertil fra Store Magleby engang i slutningen af 1600-tallet med deres fire døtre. Den ældste, Ehm, blev gift med en skomager og bosat i den nordlige ende af huset (nr. 13). Den næstældste datter Trein var gift tre gange - de to første gange med fremmede folk. Det var jo under krigen, hvor byen i perioder blev oversvømmet af fremmede bådsmænd fra orlogsflåden. Tredie gang blev Trein dog gift med en lokal, Jan Claesen Boer, fra von Ostensgade. Jan Pietersen Siebrandts døtre har nok haft en svaghed for disse orlogsmænd. Næstyngste datter Anna fandt på denne måde en nordmand, Jesper Hansen, der var født i Kristiania og kom til at virke i mange år som skomager, først i Dragør og siden i Store Magleby. Yngste datter Leisbeth fik først et uægte barn med en tjenestekarl, som stak af fra hende, men i 1716 fik hun sig en ægtemand ved navn Hans Hansen Greshagen, som måske godt kan lyde lidt nordisk. Da krigen var forbi flyttede de fra Dragør. Trein og Jan Claesen Boer overtog huset. Jan var skipper. Trein havde en datter fra et tidligere ægteskab, men med Jan fik hun ingen børn. Det gjorde Jan derimod i sit næste ægteskab efter Treins død. Fem døtre blev det til, hvoraf den næstyngste, Ehm Jansdatter, gift med lodsen Pieter Henrichsen Strømberg overtog huset. Han stammede fra Nørregade 6 og var søn af Henrich Hansen med tilnavnet Strømberg, som omkom i 1759 på St. Thomas. Dette par fik tre børn, der blev voksne. Den yngste datter Ehm blev gift i 1811 med lodsen Niels Pedersen Magleby og overtog huset. De fik en masse børn. Stettinstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Stettinstræde hed tidligere Løvstræde. Det højtliggende areal nord for nr. 6 kaldes Stakhaven. Det har tidligere tilhørt de to gårde i byen (Kongevejsgården og Dragørgård), men ellers har det i flere hundrede år henligget ubebygget. Nationalmuseet foretog i 1973-75 sammen med daværende lokalarkivar Svend Jans en udgravning og fandt fem byggeperioder dækkende tiden fra ca. 1350 til ca. 1620. Her fandt man bl.a. resterne af tre huse beliggende med gavlenderne ud til et brolagt stræde, som kan være identisk med det "Nyenstræde", som blev omtalt i 1561, hvor Frederik II forærede slotsfoged Christoffer Mogensen tre byggegrunde der. Det ene af de udgravede huse har været et stort anseligt bindingsværkshus med kælder og fornemt udstyret med bemalede vægge, dekorerede vinduesglas og kakkelovn med glaserede kakler. Bebyggelsen i Stettinstræde er gammel. De fleste huse har rod langt ned i 1600-tallet - dog ikke matrikel nr. 56 og 57 (Stettinstræde 5 og 7). Måske kan det tænkes, at her på dette areal tidligere har været holdeplads/vendeplads for de to gårdes arbejdskørsel til og fra Stakhaven. Det er jo ikke for ingenting, at området har dette navn. |
| Begravelse |