Baadfører Peder Pedersen Malm, 17971861 (63 år gammel)

Navn
Baadfører Peder Pedersen /Malm/
Navnepræfiks
Baadfører
Fornavne
Peder Pedersen
Efternavn
Malm
Også kendt som
Peter /Busk/
Født før 27. august 1797 27 27
Adresse: Dragør
Dåb 27. august 1797 27 27 (0 dage gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Mogens Petersen Slagter Peder Christensen Threin Crillesdatter

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

ÆgteskabMarchen Christian NicolaisenVis familie
Ja

Brors fødselNiels Pedersen Malm
1800 (2 år gammel)
Mormors dødMartjen Rasmus Pyndts
16. august 1810 (12 år gammel)
Søns fødselLars Petersen Malm
22. september 1822 (25 år gammel)
Søns fødselChristian Petersen Malm
19. august 1824 (26 år gammel)
Søns fødselPeter Petersen Malm
31. juli 1826 (28 år gammel)
Datters fødselAne Peter Malms
16. januar 1830 (32 år gammel)
Søns fødselAlberth Petersen Malm
19. april 1833 (35 år gammel)
Family censusMarchen Christian NicolaisenVis familie
18. februar 1834 (36 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, Et Huus [ Matr. 231, Strandgade 26 ], 129,
Strandgade 26, Dragør
Strandgade 26, Dragør

Note: Strandgade 26

Strandgade 26 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 231

I nr. 26-28 boede omkring 1700 et gammelt ægtepar, Morten Hansen Væver og Mette Thomasdatter.

De havde en datter og svigersøn, Kirsten Mortensdatter og Adrian Sybrandtsen, boende hos sig. Adrian var skipper, og det var på hans skib den majaften i 1711 ved Grønsund færgested, at man holdt et drikkegilde, som endte med, at Marie Grubbes mand, Søren Møller, skød og dræbte skipper Pieter Palmsen fra Lybækstræde 2.

Adrian Sybrandtsen bukkede imidlertid under for pesten i august 1711, så året efter giftede Kirsten sig med en enkemand, skipper Dirch Jansen Draker, hvis kone også var død af pest.

Deres datter, Nele Dirchsdatter gift med Knud Pedersen Kylling, overtog huset, og dette pars søn, Dirch Knudsen, fulgte efter.

Han blev i 1762 gift med Marchen Tønnesdatter fra Bjergerlav 6, men han må ret hurtigt efter brylluppet være omkommet til søs, for året efter giftede Marchen sig med skipper Lars Jensen Skomager.

Han var indskrevet i Københavns Skipperlaug og sejlede på langfart, ja gik endda ikke af vejen for at tage på fiskeri i Nordsøen.

Han må være omkommet til søs, hvilket gav Marchen mulighed for endnu engang at stå brud, idet hun i 1783 giftede sig med en sømand, Christian Nicolaisen Zatler.

Huset var i mellemtiden blevet delt, formodentlig engang i 1770'erne, således at Marchen Tønnesdatter havde den vestre del (nr. 26), og i den østre ende (nr. 28) boede Lars Jensen Skomagers søster, Kirsten, og hendes mand, Anders Larsen Skrædder.

Note: Strandgade

Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder.

Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus.

Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730.

Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer.

Søns dødsfaldAlberth Petersen Malm
2. april 1835 (37 år gammel)
Årsag: Mæslinger
Søns dødsfaldChristian Petersen Malm
5. november 1852 (55 år gammel)
Årsag: Brystsyge
Hustrus dødsfaldMarchen Christian Nicolaisen
7. januar 1857 (59 år gammel)
Adresse: Dragør
Hustrus begravelseMarchen Christian Nicolaisen
11. januar 1857 (59 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Fars dødEnrolleret matros Peder Pedersen Malm

Mors dødAnna Pedersdatter

Død 30. juli 1861 (63 år gammel)
Adresse: Dragør
Årsag for dødsfald: Apoplexi
Begravelse 2. august 1861 (3 dage efter dødsfald)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Familie med forældre
far
1770
Født: 1770St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
mor
1770
Født: før 2. august 1770 24 25St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Ægteskab Ægteskab
storesøster
1795
Født: 1795 25 24St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
3 år
ham selv
17971861
Født: før 27. august 1797 27 27St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 30. juli 1861St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
3 år
lillebror
1800
Født: 1800 30 29St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Familie med Marchen Christian Nicolaisen
ham selv
17971861
Født: før 27. august 1797 27 27St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 30. juli 1861St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
hustru
17951857
Født: før 1. marts 1795 47 37St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 7. januar 1857St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Ægteskab Ægteskab
søn
18221877
Født: 22. september 1822 25 27St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 21. maj 1877St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
23 måneder
søn
18241852
Født: 19. august 1824 26 29St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 5. november 1852St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
2 år
søn
18261913
Født: 31. juli 1826 28 31St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 8. september 1913
4 år
datter
18301892
Født: 16. januar 1830 32 34St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 18. juni 1892Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
3 år
søn
18331835
Født: 19. april 1833 35 38St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 2. april 1835St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Dåb

Faddere: Mogens Petersen Slagter Peder Christensen Threin Crillesdatter

Dåb

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Begravelse

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Dåb
Family census
Note: Strandgade 26

Strandgade 26 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 231

I nr. 26-28 boede omkring 1700 et gammelt ægtepar, Morten Hansen Væver og Mette Thomasdatter.

De havde en datter og svigersøn, Kirsten Mortensdatter og Adrian Sybrandtsen, boende hos sig. Adrian var skipper, og det var på hans skib den majaften i 1711 ved Grønsund færgested, at man holdt et drikkegilde, som endte med, at Marie Grubbes mand, Søren Møller, skød og dræbte skipper Pieter Palmsen fra Lybækstræde 2.

Adrian Sybrandtsen bukkede imidlertid under for pesten i august 1711, så året efter giftede Kirsten sig med en enkemand, skipper Dirch Jansen Draker, hvis kone også var død af pest.

Deres datter, Nele Dirchsdatter gift med Knud Pedersen Kylling, overtog huset, og dette pars søn, Dirch Knudsen, fulgte efter.

Han blev i 1762 gift med Marchen Tønnesdatter fra Bjergerlav 6, men han må ret hurtigt efter brylluppet være omkommet til søs, for året efter giftede Marchen sig med skipper Lars Jensen Skomager.

Han var indskrevet i Københavns Skipperlaug og sejlede på langfart, ja gik endda ikke af vejen for at tage på fiskeri i Nordsøen.

Han må være omkommet til søs, hvilket gav Marchen mulighed for endnu engang at stå brud, idet hun i 1783 giftede sig med en sømand, Christian Nicolaisen Zatler.

Huset var i mellemtiden blevet delt, formodentlig engang i 1770'erne, således at Marchen Tønnesdatter havde den vestre del (nr. 26), og i den østre ende (nr. 28) boede Lars Jensen Skomagers søster, Kirsten, og hendes mand, Anders Larsen Skrædder.

Note: Strandgade

Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder.

Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus.

Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730.

Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer.

Begravelse