Lods Jacob Jansen Asmus, 1796–1833 (37 år gammel)
- Navn
- Lods Jacob Jansen /Asmus/
- Navnepræfiks
- Lods
- Fornavne
- Jacob Jansen
- Efternavn
- Asmus
| Født | 1796
30
31 |
|---|---|
| Søsters fødsel | Marchen Jans 1798 (2 år gammel) |
| Fars død | Kongelig Lods Jan Corneliussen Asmus 1801 (5 år gammel) |
| Ægteskab | Kiesten Christiansdatter — Vis familie før 1819 (23 år gammel) |
| Søns fødsel | Jan Jacobsen Asmus 19. november 1819 (23 år gammel) |
| Datters fødsel | Ellen Jacob Asmus 20. oktober 1822 (26 år gammel) |
| Datters fødsel | Marchen Jacob Asmus 13. maj 1825 (29 år gammel) Adresse: Dragør |
| Datters dåb | Marchen Jacob Asmus 1825 (29 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Lods Jacob B Schmidt Marchen Christiansdatter Matros Peder P Malms Hustru Pigen Sass Anders Blaardatter Alle i Dragør Store Magleby Kirke Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Datters fødsel | Væverske Ane Jacob Asmus 26. november 1827 (31 år gammel) |
| Datters fødsel | Bendte Jacob Asmus 10. maj 1830 (34 år gammel) Adresse: Dragór |
| Datters dåb | Bendte Jacob Asmus 16. maj 1830 (34 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Snedker Jørgen Johansen Blikman Trein Jacob Jans Bager Isbrandt Isbrandts Enke af Dragør Pige Trein Rasmus Theis af Byen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Farmors død | Leisbeth Jans 1831 (35 år gammel) |
| Mors død | Anne Matthias Schmidt |
| Død | 26. december 1833 (37 år gammel) Adresse: Dragør |
| Begravelse | 1. januar 1834 (6 dage efter dødsfald) Adresse: D Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| far |
1766–1801
Født: 1766
40 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1801 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| mor |
1765–
Født: 1765 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| Ægteskab | Ægteskab — — |
| storesøster |
1795–
Født: 1795
29
30 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
2 år
ham selv |
1796–1833
Født: 1796
30
31 Død: 26. december 1833 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
lillesøster |
1798–
Født: 1798
32
33 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| ham selv |
1796–1833
Født: 1796
30
31 Død: 26. december 1833 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hustru |
1797–1868
Født: før 16. juli 1797
49
39 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 26. juni 1868 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Ægteskab | Ægteskab — før 1819 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
11 måneder
søn |
1819–
Født: 19. november 1819
23
22 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
datter |
1822–1907
Født: 20. oktober 1822
26
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 30. juni 1907 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
datter |
1825–1904
Født: 13. maj 1825
29
27 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1. november 1904 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
datter |
1827–1892
Født: 26. november 1827
31
30 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 19. juli 1892 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
datter |
1830–1909
Født: 10. maj 1830
34
32 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 7. april 1909 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Begravelse | Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
|---|---|
| Begravelse |
|---|