Lods Hendrik Pietersen Strømberg, 17881852 (63 år gammel)

Strandgade 5, Dragør
Navn
Lods Hendrik Pietersen /Strømberg/
Navnepræfiks
Lods
Fornavne
Hendrik Pietersen
Efternavn
Strømberg
Født før 23. november 1788 39 36
Dåb 23. november 1788 39 36 (0 dage gammel)
Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Note: Faddere:

Faddere: Simon Kromann Else Jansdatter Jacob Andersen

Søsters fødselEhm Pieters Strømberg
før 20. maj 1792 (3 år gammel)
Søsters dåbEhm Pieters Strømberg
20. maj 1792 (3 år gammel)
Note: Faddere:

Faddere: Dorthe Jensdaatter Dorthe Jensdaatter Peder Pedersen Buur

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Søskendes ægteskabMatros Jan Hansen PyntAnne Pieter StrømbergVis familie
19. februar 1809 (20 år gammel)
Religiøst ægteskabMarchen Pieter Jacobsen SchmidtVis familie
før 1810 (21 år gammel)
Fars dødKongelig Lods Pieter Hendrichsen Strømberg
23. august 1810 (21 år gammel)
Adresse: Dragør
Fars begravelseKongelig Lods Pieter Hendrichsen Strømberg
28. august 1810 (21 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Søsters dødsfaldAnne Pieter Strømberg
16. november 1810 (21 år gammel)
Årsag: Tilsyneladende selvmord
Søsters begravelseAnne Pieter Strømberg
2. december 1810 (22 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Datters fødselVæverpige Marchen Hendrik Strømbergs
16. februar 1811 (22 år gammel)
Søns fødselLods Pieter Hendriksen Strømberg
26. juli 1816 (27 år gammel)
Søns fødselMatros Anders Hendriksen Strømberg
22. december 1817 (29 år gammel)
Datters fødselEhm Hendrik Strømbergs
29. september 1819 (30 år gammel)
Datters fødselKaren Hendrik Strømbergs
25. december 1821 (33 år gammel)
Søns fødselSkibsfører Jan Hendriksen Strømberg
31. maj 1823 (34 år gammel)
Søns fødselLods Jacob Hendriksen Strømberg
15. april 1826 (37 år gammel)
Mors dødEhm Jans
21. juni 1826 (37 år gammel)
Adresse: Dragør
Mors begravelseEhm Jans
25. juni 1826 (37 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Søns fødselSømand Hendrik Hendriksen Strømberg
10. september 1830 (41 år gammel)
Hustrus dødsfaldMarchen Pieter Jacobsen Schmidt
27. april 1832 (43 år gammel)
Adresse: Dragør
Hustrus begravelseMarchen Pieter Jacobsen Schmidt
1. maj 1832 (43 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

ÆgteskabInger Clas KromannsVis familie
efter 1832 (43 år gammel)
Family censusInger Clas KromannsVis familie
18. februar 1834 (45 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, Et Huus [ Matr. 81, Strandgade 5 ], 228,
Forbindelser: Væverpige Marchen Hendrik Strømbergs (23 år gammel) — datter steddatter
Forbindelser: Lods Pieter Hendriksen Strømberg (17 år gammel) — søn stedsøn
Forbindelser: Matros Anders Hendriksen Strømberg (16 år gammel) — søn stedsøn
Forbindelser: Ehm Hendrik Strømbergs (14 år gammel) — datter steddatter
Forbindelser: Threin Peter Andreases (14 år gammel) — steddatter datter
Forbindelser: Karen Hendrik Strømbergs (12 år gammel) — datter steddatter
Forbindelser: Skibsfører Jan Hendriksen Strømberg (10 år gammel) — søn stedsøn
Forbindelser: Lods Jacob Hendriksen Strømberg (7 år gammel) — søn stedsøn
Forbindelser: Peter Pieter Andreasen (8 år gammel) — stedsøn søn
Forbindelser: Sømand Hendrik Hendriksen Strømberg (3 år gammel) — søn stedsøn
Strandgade 5, Dragør
Strandgade 5, Dragør

Note: Strandgade 5

Strandgade 5 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 81

Engang i 1720'erne fik rebslager Guttorm Larsen udvist en byggegrund med plads til et 7 fags hus.

Guttorm Larsen er formodentlig kommet til Dragør omkring 1726 i forbindelse med den store havneudvidelse, hvor der var behov for, at byens skibsfart kunne være selvforsynende med diverse former for tovværk. Der er god grund til at antage, at det var her, rebslageren slog sig ned.

Han har så haft sin reberbane beliggende bag huset ude i Bjergerlav. På en liste fra 1740 står han anført her med en søn og to lærlinge. Han havde formodentlig kun den ene søn, Ole, som må være født omkring 1714, men hvem han var gift med, er aldrig blevet klarlagt. Guttorm Larsen døde i 1755.

Da den næste rebslager slog sig ned i von Ostensgade, kom huset her til salg og blev erhvervet af skipper Pieter Hansen Rasmus. Han stammede fra Strandgade 35 og blev i 1757 gift med Nele Gerdtsdatter fra von Ostensgade 30. De fik tre døtre.

Da Pieter som 14-årig blev indskrevet i sørullen, havde han endnu ikke sejlet. Han var lille af statur, havde "rundladen ansigt med brunt hår". I hovedrullen stod han i 3 år, men han slap for at blive udkommanderet til orlogsflåden.

I 1753 fik han sin styrmandseksamen, og seks år senere kunne han kalde sig skipper med halvpart i jagten "St. Jørgen" på 17 læster og en besætning på 2 mand og 1 dreng.

Måske var det hans svigerfar, Gerdt Pietersens jagt "St. Jørgen" på 16 læster, som Pieter havde fået part i. Han sejlede hovedsagelig med brænde i indenrigsfart. Pieter Hansen Rasmus døde i 1813 og hans kone i 1803.

I nogle ganske få år omkring 1815 var huset ejet af gårdmand og skipper Bertel Jansen Jans fra gården "Aldershvile" på Kirkevej. Det var formodentlig en pengeanbringelse, han her foretog for at sikre sine midler i fast ejendom under den kraftige inflation, der herskede på dette tidspunkt.

Derefter var det lodsen Henrich Pietersen Strømberg, som ejede huset i en længere årrække.

Note: Strandgade

Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder.

Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus.

Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730.

Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer.

Søns fødselClaus Henriksen Strømberg
6. januar 1835 (46 år gammel)
Hustrus dødsfaldInger Clas Kromanns
17. maj 1837 (48 år gammel)
Adresse: Dragør
Hustrus begravelseInger Clas Kromanns
21. maj 1837 (48 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Barns ægteskabLods Pieter Hendriksen StrømbergTrein HendriksVis familie
før 1840 (51 år gammel)
Folketælling 1. februar 1840 (51 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, et Huus [ Matr. 81, Strandgade 5 ], 380,
Forbindelser: Lods Hendrik Pietersen Strømberg (51 år gammel) — ham selv
Forbindelser: Lods Pieter Hendriksen Strømberg (23 år gammel) — søn
Forbindelser: Matros Anders Hendriksen Strømberg (22 år gammel) — søn
Forbindelser: Karen Hendrik Strømbergs (18 år gammel) — datter
Forbindelser: Skibsfører Jan Hendriksen Strømberg (16 år gammel) — søn
Forbindelser: Lods Jacob Hendriksen Strømberg (13 år gammel) — søn
Forbindelser: Peter Pieter Andreasen (14 år gammel) — stedsøn
Forbindelser: Sømand Hendrik Hendriksen Strømberg (9 år gammel) — søn
Forbindelser: Claus Henriksen Strømberg (5 år gammel) — søn
Folketælling 1. februar 1840 (51 år gammel)
Barnebarns fødselHendrik Petersen Strømberg
1840 (51 år gammel)
Barnebarns fødselCrilles Petersen Strømberg
1842 (53 år gammel)
Barnebarns fødselTrein Petersen Strømberg
1845 (56 år gammel)
Barnebarns fødselMarchen Petersen Strømberg
1847 (58 år gammel)
Folketælling 1. februar 1850 (61 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, et Huus [ Matr. 81, Strandgade 5 ], 414F1,
Forbindelser: Lods Hendrik Pietersen Strømberg (61 år gammel) — ham selv
Forbindelser: Karen Hendrik Strømbergs (28 år gammel) — datter
Forbindelser: Skibsfører Jan Hendriksen Strømberg (26 år gammel) — søn
Forbindelser: Lods Jacob Hendriksen Strømberg (23 år gammel) — søn
Forbindelser: Sømand Hendrik Hendriksen Strømberg (19 år gammel) — søn
Forbindelser: Claus Henriksen Strømberg (15 år gammel) — søn
Folketælling 1. februar 1850 (61 år gammel)
Barnebarns fødselAne Petersen Strømberg
1850 (61 år gammel)
Datters dødsfaldKaren Hendrik Strømbergs
19. september 1850 (61 år gammel)
Adresse: Dragør
Årsag: Drukning/selvmord
Begravelse af datterKaren Hendrik Strømbergs
28. september 1850 (61 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Barnebarns fødselEmma Petersen Strømberg
1852 (0 efter dødsfald)
Død 20. marts 1852 (63 år gammel)
Adresse: Dragør
Begravelse 26. marts 1852 (6 dage efter dødsfald)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Familie med forældre
far
Stettinstræde 11, Dragør
17491810
Født: før 5. juni 1749St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 23. august 1810St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
mor
17521826
Født: før 22. oktober 1752St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 21. juni 1826St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskabfør 1785St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
1 år
storesøster
17851810
Født: før 18. december 1785 36 33St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 16. november 1810St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
3 år
ham selv
Strandgade 5, Dragør
17881852
Født: før 23. november 1788 39 36St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 20. marts 1852St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
4 år
lillesøster
1792
Født: før 20. maj 1792 42 39St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Familie med Marchen Pieter Jacobsen Schmidt
ham selv
Strandgade 5, Dragør
17881852
Født: før 23. november 1788 39 36St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 20. marts 1852St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
hustru
17891832
Født: før 14. juni 1789 41 30St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 27. april 1832St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskabfør 1810St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
14 måneder
datter
18111867
Født: 16. februar 1811 22 21St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 21. januar 1867St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
6 år
søn
Kampensgade 3, Dragør
18161879
Født: 26. juli 1816 27 27St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 26. januar 1879St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
17 måneder
søn
1817
Født: 22. december 1817 29 28St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
22 måneder
datter
18191888
Født: 29. september 1819 30 30St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 13. december 1888Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
2 år
datter
18211850
Født: 25. december 1821 33 32St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 19. september 1850St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
17 måneder
søn
18231867
Født: 31. maj 1823 34 33St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 21. juni 1867St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
3 år
søn
Wismarstræde 4, Dragør
18261884
Født: 15. april 1826 37 36St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 1. februar 1884St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
5 år
søn
18301869
Født: 10. september 1830 41 41St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 27. maj 1869St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Familie med Inger Clas Kromanns
ham selv
Strandgade 5, Dragør
17881852
Født: før 23. november 1788 39 36St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 20. marts 1852St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
hustru
17981837
Født: 26. februar 1798St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 17. maj 1837St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Ægteskab Ægteskabefter 1832St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
3 år
søn
1835
Født: 6. januar 1835 46 36St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Pieter Andreassen Skiænk + Inger Clas Kromanns
partner’s partner
17961825
Født: 1796St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 1825St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
hustru
17981837
Født: 26. februar 1798St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 17. maj 1837St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Ægteskab Ægteskabfør 1820St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
1 år
steddatter
1820
Født: 1820 24 21St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
7 år
stedsøn
1826
Født: 1826 30 27St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Dåb

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Dåb

Faddere: Simon Kromann Else Jansdatter Jacob Andersen

Begravelse

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Dåb
Family census
Note: Strandgade 5

Strandgade 5 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 81

Engang i 1720'erne fik rebslager Guttorm Larsen udvist en byggegrund med plads til et 7 fags hus.

Guttorm Larsen er formodentlig kommet til Dragør omkring 1726 i forbindelse med den store havneudvidelse, hvor der var behov for, at byens skibsfart kunne være selvforsynende med diverse former for tovværk. Der er god grund til at antage, at det var her, rebslageren slog sig ned.

Han har så haft sin reberbane beliggende bag huset ude i Bjergerlav. På en liste fra 1740 står han anført her med en søn og to lærlinge. Han havde formodentlig kun den ene søn, Ole, som må være født omkring 1714, men hvem han var gift med, er aldrig blevet klarlagt. Guttorm Larsen døde i 1755.

Da den næste rebslager slog sig ned i von Ostensgade, kom huset her til salg og blev erhvervet af skipper Pieter Hansen Rasmus. Han stammede fra Strandgade 35 og blev i 1757 gift med Nele Gerdtsdatter fra von Ostensgade 30. De fik tre døtre.

Da Pieter som 14-årig blev indskrevet i sørullen, havde han endnu ikke sejlet. Han var lille af statur, havde "rundladen ansigt med brunt hår". I hovedrullen stod han i 3 år, men han slap for at blive udkommanderet til orlogsflåden.

I 1753 fik han sin styrmandseksamen, og seks år senere kunne han kalde sig skipper med halvpart i jagten "St. Jørgen" på 17 læster og en besætning på 2 mand og 1 dreng.

Måske var det hans svigerfar, Gerdt Pietersens jagt "St. Jørgen" på 16 læster, som Pieter havde fået part i. Han sejlede hovedsagelig med brænde i indenrigsfart. Pieter Hansen Rasmus døde i 1813 og hans kone i 1803.

I nogle ganske få år omkring 1815 var huset ejet af gårdmand og skipper Bertel Jansen Jans fra gården "Aldershvile" på Kirkevej. Det var formodentlig en pengeanbringelse, han her foretog for at sikre sine midler i fast ejendom under den kraftige inflation, der herskede på dette tidspunkt.

Derefter var det lodsen Henrich Pietersen Strømberg, som ejede huset i en længere årrække.

Note: Strandgade

Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder.

Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus.

Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730.

Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer.

Begravelse
Medie objekt
Note: Strandgade 5

Strandgade 5 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 81

Engang i 1720'erne fik rebslager Guttorm Larsen udvist en byggegrund med plads til et 7 fags hus.

Guttorm Larsen er formodentlig kommet til Dragør omkring 1726 i forbindelse med den store havneudvidelse, hvor der var behov for, at byens skibsfart kunne være selvforsynende med diverse former for tovværk. Der er god grund til at antage, at det var her, rebslageren slog sig ned.

Han har så haft sin reberbane beliggende bag huset ude i Bjergerlav. På en liste fra 1740 står han anført her med en søn og to lærlinge. Han havde formodentlig kun den ene søn, Ole, som må være født omkring 1714, men hvem han var gift med, er aldrig blevet klarlagt. Guttorm Larsen døde i 1755.

Da den næste rebslager slog sig ned i von Ostensgade, kom huset her til salg og blev erhvervet af skipper Pieter Hansen Rasmus. Han stammede fra Strandgade 35 og blev i 1757 gift med Nele Gerdtsdatter fra von Ostensgade 30. De fik tre døtre.

Da Pieter som 14-årig blev indskrevet i sørullen, havde han endnu ikke sejlet. Han var lille af statur, havde "rundladen ansigt med brunt hår". I hovedrullen stod han i 3 år, men han slap for at blive udkommanderet til orlogsflåden.

I 1753 fik han sin styrmandseksamen, og seks år senere kunne han kalde sig skipper med halvpart i jagten "St. Jørgen" på 17 læster og en besætning på 2 mand og 1 dreng.

Måske var det hans svigerfar, Gerdt Pietersens jagt "St. Jørgen" på 16 læster, som Pieter havde fået part i. Han sejlede hovedsagelig med brænde i indenrigsfart. Pieter Hansen Rasmus døde i 1813 og hans kone i 1803.

I nogle ganske få år omkring 1815 var huset ejet af gårdmand og skipper Bertel Jansen Jans fra gården "Aldershvile" på Kirkevej. Det var formodentlig en pengeanbringelse, han her foretog for at sikre sine midler i fast ejendom under den kraftige inflation, der herskede på dette tidspunkt.

Derefter var det lodsen Henrich Pietersen Strømberg, som ejede huset i en længere årrække.

Note: Strandgade

Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder.

Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus.

Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730.

Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer.