Kongelig Lods Pieter Hendrichsen Strømberg, 1749–1810 (61 år gammel)
- Navn
- Kongelig Lods Pieter Hendrichsen /Strømberg/
- Navnepræfiks
- Kongelig Lods
- Fornavne
- Pieter Hendrichsen
- Efternavn
- Strømberg
Født | før 5. juni 1749 |
---|---|
Dåb | 5. juni 1749 (0 dage gammel) Faddere: Jacob Hansen Dorthe Pietersdatter Jan Jansen Drake Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Religiøst ægteskab | Ehm Jans — Vis familie før 1785 (35 år gammel) |
Datters fødsel | Anne Pieter Strømberg før 18. december 1785 (36 år gammel) |
Datters dåb | Anne Pieter Strømberg 18. december 1785 (36 år gammel) Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. Faddere: Christen Mortensen Trein Jansdatter Else Andersdatter |
Family census | Ehm Jans — Vis familie 1. juli 1787 (38 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragøe Bye, [ Matr. 53, Stettinstræde 11 ], , Stettinstræde 11, Dragør Stettinstræde 11 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 53 Jan Pietersen Siebrandt og hustru Grith Bærentsdatter var et ældre ægtepar, der var flyttet hertil fra Store Magleby engang i slutningen af 1600-tallet med deres fire døtre. Den ældste, Ehm, blev gift med en skomager og bosat i den nordlige ende af huset (nr. 13). Den næstældste datter Trein var gift tre gange - de to første gange med fremmede folk. Det var jo under krigen, hvor byen i perioder blev oversvømmet af fremmede bådsmænd fra orlogsflåden. Tredie gang blev Trein dog gift med en lokal, Jan Claesen Boer, fra von Ostensgade. Jan Pietersen Siebrandts døtre har nok haft en svaghed for disse orlogsmænd. Næstyngste datter Anna fandt på denne måde en nordmand, Jesper Hansen, der var født i Kristiania og kom til at virke i mange år som skomager, først i Dragør og siden i Store Magleby. Yngste datter Leisbeth fik først et uægte barn med en tjenestekarl, som stak af fra hende, men i 1716 fik hun sig en ægtemand ved navn Hans Hansen Greshagen, som måske godt kan lyde lidt nordisk. Da krigen var forbi flyttede de fra Dragør. Trein og Jan Claesen Boer overtog huset. Jan var skipper. Trein havde en datter fra et tidligere ægteskab, men med Jan fik hun ingen børn. Det gjorde Jan derimod i sit næste ægteskab efter Treins død. Fem døtre blev det til, hvoraf den næstyngste, Ehm Jansdatter, gift med lodsen Pieter Henrichsen Strømberg overtog huset. Han stammede fra Nørregade 6 og var søn af Henrich Hansen med tilnavnet Strømberg, som omkom i 1759 på St. Thomas. Dette par fik tre børn, der blev voksne. Den yngste datter Ehm blev gift i 1811 med lodsen Niels Pedersen Magleby og overtog huset. De fik en masse børn. Stettinstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Stettinstræde hed tidligere Løvstræde. Det højtliggende areal nord for nr. 6 kaldes Stakhaven. Det har tidligere tilhørt de to gårde i byen (Kongevejsgården og Dragørgård), men ellers har det i flere hundrede år henligget ubebygget. Nationalmuseet foretog i 1973-75 sammen med daværende lokalarkivar Svend Jans en udgravning og fandt fem byggeperioder dækkende tiden fra ca. 1350 til ca. 1620. Her fandt man bl.a. resterne af tre huse beliggende med gavlenderne ud til et brolagt stræde, som kan være identisk med det "Nyenstræde", som blev omtalt i 1561, hvor Frederik II forærede slotsfoged Christoffer Mogensen tre byggegrunde der. Det ene af de udgravede huse har været et stort anseligt bindingsværkshus med kælder og fornemt udstyret med bemalede vægge, dekorerede vinduesglas og kakkelovn med glaserede kakler. Bebyggelsen i Stettinstræde er gammel. De fleste huse har rod langt ned i 1600-tallet - dog ikke matrikel nr. 56 og 57 (Stettinstræde 5 og 7). Måske kan det tænkes, at her på dette areal tidligere har været holdeplads/vendeplads for de to gårdes arbejdskørsel til og fra Stakhaven. Det er jo ikke for ingenting, at området har dette navn. |
Søns fødsel | Lods Hendrik Pietersen Strømberg før 23. november 1788 (39 år gammel) |
Søns dåb | Lods Hendrik Pietersen Strømberg 23. november 1788 (39 år gammel) Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. Faddere: Simon Kromann Else Jansdatter Jacob Andersen |
Datters fødsel | Ehm Pieters Strømberg før 20. maj 1792 (42 år gammel) |
Datters dåb | Ehm Pieters Strømberg 20. maj 1792 (42 år gammel) Faddere: Dorthe Jensdaatter Dorthe Jensdaatter Peder Pedersen Buur Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Family census | Ehm Jans — Vis familie 1. februar 1801 (51 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragøe Bye, [ Matr 53, Stettinstræde 11 ], 186, |
Barns ægteskab | Matros Jan Hansen Pynt — Anne Pieter Strømberg — Vis familie 19. februar 1809 (59 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Anna Jan Pynt 26. juni 1809 (60 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Anna Jan Pynt 2. juli 1809 (60 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Pieter Henriksen Anna Pietersdatter Anna Hansdatter |
Barns ægteskab | Lods Hendrik Pietersen Strømberg — Marchen Pieter Jacobsen Schmidt — Vis familie før 1810 (60 år gammel) |
Fars død | Hendrich Hansen Strømberg |
Mors død | Em Pietersdatter |
Død | 23. august 1810 (61 år gammel) Adresse: Dragør |
Begravelse | 28. august 1810 (5 dage efter dødsfald) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
far | |
---|---|
mor | |
Ægteskab | Ægteskab — — |
ham selv |
1749–1810
Født: før 5. juni 1749 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 23. august 1810 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
ham selv |
1749–1810
Født: før 5. juni 1749 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 23. august 1810 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
hustru | |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — før 1785 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
1 år
datter |
1785–1810
Født: før 18. december 1785
36
33 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 16. november 1810 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
3 år
søn |
1788–1852
Født: før 23. november 1788
39
36 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 20. marts 1852 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
4 år
datter |
1792–
Født: før 20. maj 1792
42
39 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
Dåb | Faddere: Jacob Hansen Dorthe Pietersdatter Jan Jansen Drake |
---|---|
Dåb | Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Begravelse | Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Dåb | |
---|---|
Family census | Stettinstræde 11 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 53 Jan Pietersen Siebrandt og hustru Grith Bærentsdatter var et ældre ægtepar, der var flyttet hertil fra Store Magleby engang i slutningen af 1600-tallet med deres fire døtre. Den ældste, Ehm, blev gift med en skomager og bosat i den nordlige ende af huset (nr. 13). Den næstældste datter Trein var gift tre gange - de to første gange med fremmede folk. Det var jo under krigen, hvor byen i perioder blev oversvømmet af fremmede bådsmænd fra orlogsflåden. Tredie gang blev Trein dog gift med en lokal, Jan Claesen Boer, fra von Ostensgade. Jan Pietersen Siebrandts døtre har nok haft en svaghed for disse orlogsmænd. Næstyngste datter Anna fandt på denne måde en nordmand, Jesper Hansen, der var født i Kristiania og kom til at virke i mange år som skomager, først i Dragør og siden i Store Magleby. Yngste datter Leisbeth fik først et uægte barn med en tjenestekarl, som stak af fra hende, men i 1716 fik hun sig en ægtemand ved navn Hans Hansen Greshagen, som måske godt kan lyde lidt nordisk. Da krigen var forbi flyttede de fra Dragør. Trein og Jan Claesen Boer overtog huset. Jan var skipper. Trein havde en datter fra et tidligere ægteskab, men med Jan fik hun ingen børn. Det gjorde Jan derimod i sit næste ægteskab efter Treins død. Fem døtre blev det til, hvoraf den næstyngste, Ehm Jansdatter, gift med lodsen Pieter Henrichsen Strømberg overtog huset. Han stammede fra Nørregade 6 og var søn af Henrich Hansen med tilnavnet Strømberg, som omkom i 1759 på St. Thomas. Dette par fik tre børn, der blev voksne. Den yngste datter Ehm blev gift i 1811 med lodsen Niels Pedersen Magleby og overtog huset. De fik en masse børn. Stettinstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Stettinstræde hed tidligere Løvstræde. Det højtliggende areal nord for nr. 6 kaldes Stakhaven. Det har tidligere tilhørt de to gårde i byen (Kongevejsgården og Dragørgård), men ellers har det i flere hundrede år henligget ubebygget. Nationalmuseet foretog i 1973-75 sammen med daværende lokalarkivar Svend Jans en udgravning og fandt fem byggeperioder dækkende tiden fra ca. 1350 til ca. 1620. Her fandt man bl.a. resterne af tre huse beliggende med gavlenderne ud til et brolagt stræde, som kan være identisk med det "Nyenstræde", som blev omtalt i 1561, hvor Frederik II forærede slotsfoged Christoffer Mogensen tre byggegrunde der. Det ene af de udgravede huse har været et stort anseligt bindingsværkshus med kælder og fornemt udstyret med bemalede vægge, dekorerede vinduesglas og kakkelovn med glaserede kakler. Bebyggelsen i Stettinstræde er gammel. De fleste huse har rod langt ned i 1600-tallet - dog ikke matrikel nr. 56 og 57 (Stettinstræde 5 og 7). Måske kan det tænkes, at her på dette areal tidligere har været holdeplads/vendeplads for de to gårdes arbejdskørsel til og fra Stakhaven. Det er jo ikke for ingenting, at området har dette navn. |
Begravelse | |
Medie objekt | Stettinstræde 11 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 53 Jan Pietersen Siebrandt og hustru Grith Bærentsdatter var et ældre ægtepar, der var flyttet hertil fra Store Magleby engang i slutningen af 1600-tallet med deres fire døtre. Den ældste, Ehm, blev gift med en skomager og bosat i den nordlige ende af huset (nr. 13). Den næstældste datter Trein var gift tre gange - de to første gange med fremmede folk. Det var jo under krigen, hvor byen i perioder blev oversvømmet af fremmede bådsmænd fra orlogsflåden. Tredie gang blev Trein dog gift med en lokal, Jan Claesen Boer, fra von Ostensgade. Jan Pietersen Siebrandts døtre har nok haft en svaghed for disse orlogsmænd. Næstyngste datter Anna fandt på denne måde en nordmand, Jesper Hansen, der var født i Kristiania og kom til at virke i mange år som skomager, først i Dragør og siden i Store Magleby. Yngste datter Leisbeth fik først et uægte barn med en tjenestekarl, som stak af fra hende, men i 1716 fik hun sig en ægtemand ved navn Hans Hansen Greshagen, som måske godt kan lyde lidt nordisk. Da krigen var forbi flyttede de fra Dragør. Trein og Jan Claesen Boer overtog huset. Jan var skipper. Trein havde en datter fra et tidligere ægteskab, men med Jan fik hun ingen børn. Det gjorde Jan derimod i sit næste ægteskab efter Treins død. Fem døtre blev det til, hvoraf den næstyngste, Ehm Jansdatter, gift med lodsen Pieter Henrichsen Strømberg overtog huset. Han stammede fra Nørregade 6 og var søn af Henrich Hansen med tilnavnet Strømberg, som omkom i 1759 på St. Thomas. Dette par fik tre børn, der blev voksne. Den yngste datter Ehm blev gift i 1811 med lodsen Niels Pedersen Magleby og overtog huset. De fik en masse børn. Stettinstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Stettinstræde hed tidligere Løvstræde. Det højtliggende areal nord for nr. 6 kaldes Stakhaven. Det har tidligere tilhørt de to gårde i byen (Kongevejsgården og Dragørgård), men ellers har det i flere hundrede år henligget ubebygget. Nationalmuseet foretog i 1973-75 sammen med daværende lokalarkivar Svend Jans en udgravning og fandt fem byggeperioder dækkende tiden fra ca. 1350 til ca. 1620. Her fandt man bl.a. resterne af tre huse beliggende med gavlenderne ud til et brolagt stræde, som kan være identisk med det "Nyenstræde", som blev omtalt i 1561, hvor Frederik II forærede slotsfoged Christoffer Mogensen tre byggegrunde der. Det ene af de udgravede huse har været et stort anseligt bindingsværkshus med kælder og fornemt udstyret med bemalede vægge, dekorerede vinduesglas og kakkelovn med glaserede kakler. Bebyggelsen i Stettinstræde er gammel. De fleste huse har rod langt ned i 1600-tallet - dog ikke matrikel nr. 56 og 57 (Stettinstræde 5 og 7). Måske kan det tænkes, at her på dette areal tidligere har været holdeplads/vendeplads for de to gårdes arbejdskørsel til og fra Stakhaven. Det er jo ikke for ingenting, at området har dette navn. |