Lods Jacob Hendriksen Strømberg, 18261884 (57 år gammel)

Wismarstræde 4, Dragør
Navn
Lods Jacob Hendriksen /Strømberg/
Navnepræfiks
Lods
Fornavne
Jacob Hendriksen
Efternavn
Strømberg
Født 15. april 1826 37 36
Farmors dødEhm Jans
21. juni 1826 (2 måneder gammel)
Adresse: Dragør
Farmors begravelseEhm Jans
25. juni 1826 (2 måneder gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Brors fødselSømand Hendrik Hendriksen Strømberg
10. september 1830 (4 år gammel)
Mors dødMarchen Pieter Jacobsen Schmidt
27. april 1832 (6 år gammel)
Adresse: Dragør
Mors begravelseMarchen Pieter Jacobsen Schmidt
1. maj 1832 (6 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Forældres ægteskabLods Hendrik Pietersen StrømbergInger Clas KromannsVis familie
efter 1832 (5 år gammel)
Family censusLods Hendrik Pietersen StrømbergInger Clas KromannsVis familie
18. februar 1834 (7 år gammel)
Halvbrors fødselClaus Henriksen Strømberg
6. januar 1835 (8 år gammel)
Søskendes ægteskabLods Pieter Hendriksen StrømbergTrein HendriksVis familie
før 1840 (13 år gammel)
FolketællingLods Hendrik Pietersen Strømberg
1. februar 1840 (13 år gammel)
FolketællingLods Hendrik Pietersen Strømberg
1. februar 1850 (23 år gammel)
Søsters dødsfaldKaren Hendrik Strømbergs
19. september 1850 (24 år gammel)
Adresse: Dragør
Årsag: Drukning/selvmord
Søsters begravelseKaren Hendrik Strømbergs
28. september 1850 (24 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Fars dødLods Hendrik Pietersen Strømberg
20. marts 1852 (25 år gammel)
Adresse: Dragør
Fars begravelseLods Hendrik Pietersen Strømberg
26. marts 1852 (25 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

ÆgteskabMette Palm FriisVis familie
før 1855 (28 år gammel)
Søns fødselPeter Jacob Strømberg
1855 (28 år gammel)
Søns fødselThorvald Jacob Strømberg
1862 (35 år gammel)
Datters fødselMathilde Jacob Strømberg
1866 (39 år gammel)
Søsters dødsfaldVæverpige Marchen Hendrik Strømbergs
21. januar 1867 (40 år gammel)
Adresse: Dragør
Årsag: Hjertesygdom
Søsters begravelseVæverpige Marchen Hendrik Strømbergs
29. januar 1867 (40 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Brors dødsfaldSkibsfører Jan Hendriksen Strømberg
21. juni 1867 (41 år gammel)
Adresse: Dragør
Brors begravelseSkibsfører Jan Hendriksen Strømberg
25. juni 1867 (41 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Brors dødsfaldSømand Hendrik Hendriksen Strømberg
27. maj 1869 (43 år gammel)
Adresse: Dragør
Årsag: Hængte sig
Brors begravelseSømand Hendrik Hendriksen Strømberg
31. maj 1869 (43 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Family censusMette Palm FriisVis familie
1. februar 1870 (43 år gammel)
Adresse: Dragør, Huus [ Matr. 64c, Wismarstræde 4/Stralsundstræde 3 ], 284,
Wismarstræde 4, Dragør
Wismarstræde 4, Dragør

Note: Wismarstræde 4

Wismarstræde 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 64 c

Her på området mellem Stralsundstræde og Wismarstræde, formodentlig på matrikel nr. 64c, boede lodsen Jan Jensen og hustru Anne Dirch Wibrandts - en Dragør-sømand gift med en Store Magleby-pige.

De var blevet gift i 1695. Jan Jensen døde under pesten i 1711, og den 39-årige Anne giftede sig igen med den 21-årige Gert Hansen, søn af lodsoldermanden Hans Carstensen fra Kongevejen 15.

De nåede at få en søn Jan Gertsen med tilnavnet Captain. Da den gamle Hans Carstensen døde, giftede hans unge enke, Ave Jacobsdatter, sig med en søn af Anne Dirch Wibrandts, Jan Jansen Captain, således at Annes svigermor nu også blev hendes svigerdatter, og Gert var nu både stedsøn og svigerfar til Ave. Dette fænomen må vel nærmest betegnes som genealogisk galskab.

Gert Hansen boede i huset til sin død i 1767. Sønnen Jan Gertsen Captain, der da var bosat på Kongevejen 7-9, arvede huset, og det var formodentlig ham, der lod det nedrive for at bruge grunden til haveareal. Først hundrede år senere - omkring 1864 - blev her bygget igen.

Note: Wismarstræde

Wismarstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Det lille stræde mellem Kongevejen og Nørregade har navn efter én af de nordtyske byer, som i middelalderen havde rettigheder til at drive handel, når der i eftersommeren blev holdt store sildemarkeder i Dragør.

Gaden fik dog først sit nuværende navn i 1930, da Dragør blev bedt om lave nye gadenavne. Mange af de tidligere navne var nemlig kopieret fra Københavnske gadenavne, og postvæsenet sendte derfor en del breve forkert.

Wismarstræde hed tidligere Naboløs, efter en lille gade ved Gammel Strand i København.

Oprindeligt førte gaden ud til byens nordlige grænse, og for enden lå nogle små haver.

Det er vanskeligt at give et bud på bebyggelsens alder, men flere af husene må være nyopført engang i 1600-tallet. Husene på den østlige side (nr. 3, 5 og 7) brændte dog i 1852, da der udbrød en større brand i den nordlige del af Dragør.

Brors dødsfaldLods Pieter Hendriksen Strømberg
26. januar 1879 (52 år gammel)
Adresse: Dragør
Brors begravelseLods Pieter Hendriksen Strømberg
31. januar 1879 (52 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Død 1. februar 1884 (57 år gammel)
Adresse: Dragør
Begravelse 7. februar 1884 (6 dage efter dødsfald)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Familie med forældre
far
Strandgade 5, Dragør
17881852
Født: før 23. november 1788 39 36St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 20. marts 1852St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
mor
17891832
Født: før 14. juni 1789 41 30St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 27. april 1832St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskabfør 1810St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
14 måneder
storesøster
18111867
Født: 16. februar 1811 22 21St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 21. januar 1867St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
6 år
storebror
Kampensgade 3, Dragør
18161879
Født: 26. juli 1816 27 27St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 26. januar 1879St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
17 måneder
storebror
1817
Født: 22. december 1817 29 28St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
22 måneder
storesøster
18191888
Født: 29. september 1819 30 30St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 13. december 1888Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
2 år
storesøster
18211850
Født: 25. december 1821 33 32St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 19. september 1850St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
17 måneder
storebror
18231867
Født: 31. maj 1823 34 33St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 21. juni 1867St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
3 år
ham selv
Wismarstræde 4, Dragør
18261884
Født: 15. april 1826 37 36St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 1. februar 1884St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
5 år
lillebror
18301869
Født: 10. september 1830 41 41St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 27. maj 1869St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Faders familie med Inger Clas Kromanns
far
Strandgade 5, Dragør
17881852
Født: før 23. november 1788 39 36St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 20. marts 1852St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
stedmor
17981837
Født: 26. februar 1798St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 17. maj 1837St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Ægteskab Ægteskabefter 1832St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
3 år
halvbror
1835
Født: 6. januar 1835 46 36St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Familie med Mette Palm Friis
ham selv
Wismarstræde 4, Dragør
18261884
Født: 15. april 1826 37 36St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 1. februar 1884St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
hustru
1826
Født: 1826St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Ægteskab Ægteskabfør 1855St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
1 år
søn
1855
Født: 1855 28 29St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
8 år
søn
1862
Født: 1862 35 36St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
5 år
datter
1866
Født: 1866 39 40St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Begravelse

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Family census
Note: Wismarstræde 4

Wismarstræde 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 64 c

Her på området mellem Stralsundstræde og Wismarstræde, formodentlig på matrikel nr. 64c, boede lodsen Jan Jensen og hustru Anne Dirch Wibrandts - en Dragør-sømand gift med en Store Magleby-pige.

De var blevet gift i 1695. Jan Jensen døde under pesten i 1711, og den 39-årige Anne giftede sig igen med den 21-årige Gert Hansen, søn af lodsoldermanden Hans Carstensen fra Kongevejen 15.

De nåede at få en søn Jan Gertsen med tilnavnet Captain. Da den gamle Hans Carstensen døde, giftede hans unge enke, Ave Jacobsdatter, sig med en søn af Anne Dirch Wibrandts, Jan Jansen Captain, således at Annes svigermor nu også blev hendes svigerdatter, og Gert var nu både stedsøn og svigerfar til Ave. Dette fænomen må vel nærmest betegnes som genealogisk galskab.

Gert Hansen boede i huset til sin død i 1767. Sønnen Jan Gertsen Captain, der da var bosat på Kongevejen 7-9, arvede huset, og det var formodentlig ham, der lod det nedrive for at bruge grunden til haveareal. Først hundrede år senere - omkring 1864 - blev her bygget igen.

Note: Wismarstræde

Wismarstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Det lille stræde mellem Kongevejen og Nørregade har navn efter én af de nordtyske byer, som i middelalderen havde rettigheder til at drive handel, når der i eftersommeren blev holdt store sildemarkeder i Dragør.

Gaden fik dog først sit nuværende navn i 1930, da Dragør blev bedt om lave nye gadenavne. Mange af de tidligere navne var nemlig kopieret fra Københavnske gadenavne, og postvæsenet sendte derfor en del breve forkert.

Wismarstræde hed tidligere Naboløs, efter en lille gade ved Gammel Strand i København.

Oprindeligt førte gaden ud til byens nordlige grænse, og for enden lå nogle små haver.

Det er vanskeligt at give et bud på bebyggelsens alder, men flere af husene må være nyopført engang i 1600-tallet. Husene på den østlige side (nr. 3, 5 og 7) brændte dog i 1852, da der udbrød en større brand i den nordlige del af Dragør.

Begravelse
Medie objekt
Note: Wismarstræde 4

Wismarstræde 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 64 c

Her på området mellem Stralsundstræde og Wismarstræde, formodentlig på matrikel nr. 64c, boede lodsen Jan Jensen og hustru Anne Dirch Wibrandts - en Dragør-sømand gift med en Store Magleby-pige.

De var blevet gift i 1695. Jan Jensen døde under pesten i 1711, og den 39-årige Anne giftede sig igen med den 21-årige Gert Hansen, søn af lodsoldermanden Hans Carstensen fra Kongevejen 15.

De nåede at få en søn Jan Gertsen med tilnavnet Captain. Da den gamle Hans Carstensen døde, giftede hans unge enke, Ave Jacobsdatter, sig med en søn af Anne Dirch Wibrandts, Jan Jansen Captain, således at Annes svigermor nu også blev hendes svigerdatter, og Gert var nu både stedsøn og svigerfar til Ave. Dette fænomen må vel nærmest betegnes som genealogisk galskab.

Gert Hansen boede i huset til sin død i 1767. Sønnen Jan Gertsen Captain, der da var bosat på Kongevejen 7-9, arvede huset, og det var formodentlig ham, der lod det nedrive for at bruge grunden til haveareal. Først hundrede år senere - omkring 1864 - blev her bygget igen.

Note: Wismarstræde

Wismarstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Det lille stræde mellem Kongevejen og Nørregade har navn efter én af de nordtyske byer, som i middelalderen havde rettigheder til at drive handel, når der i eftersommeren blev holdt store sildemarkeder i Dragør.

Gaden fik dog først sit nuværende navn i 1930, da Dragør blev bedt om lave nye gadenavne. Mange af de tidligere navne var nemlig kopieret fra Københavnske gadenavne, og postvæsenet sendte derfor en del breve forkert.

Wismarstræde hed tidligere Naboløs, efter en lille gade ved Gammel Strand i København.

Oprindeligt førte gaden ud til byens nordlige grænse, og for enden lå nogle små haver.

Det er vanskeligt at give et bud på bebyggelsens alder, men flere af husene må være nyopført engang i 1600-tallet. Husene på den østlige side (nr. 3, 5 og 7) brændte dog i 1852, da der udbrød en større brand i den nordlige del af Dragør.