Friderich Barisien Høst, 17901881 (90 år gammel)

Navn
Friderich Barisien /Høst/
Fornavne
Friderich Barisien
Efternavn
Høst
Født 5. november 1790 56 36
Dåb 25. november 1790 56 36 (20 dage gammel)
Helligånd Kirke, København
Helligånd Kirke, København

Note: Helligåndskirkens historie

Helligåndskirkens historie går tilbage til sidste del af 1200-tallet. Omkring 1295 oprettede Roskildebiskoppen Johannes Krag et Helligåndshus, dvs et hospital for de fattige, på stedet. Hospitalet var i begyndelsen en verdslig stiftelse, men har utvivlsomt haft en præst og kirke tilknyttet. Den første sikre omtale af en kirke på stedet stammer først fra 1449, men Københavns matrikel fra 1377 viser at grunden da havde samme udstrækning som ved reformationen, og det er rimeligt at antage, at der også allerede da lå en kirke på området.

I 1469 omdannede Christian 1. det københavnske Helligåndshus (domus sancti spiritus Hafnis) til et kloster. Under hans rejse til Rom i 1474 fik han det godkendt af paven som et kloster i Helligåndsordenen Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Hellig%C3%A5ndskirken_(K%C3%B8benhavns_Kommune)

Fars dødEtatsraad Georg Hjersing Høst
22. april 1794 (3 år gammel) Alder: 60
Corfits Ulfeldts Plads 1840, København
Corfits Ulfeldts Plads 1840, København

Note: Kilde: Danmarks første fotografi

Kilde: Danmarks første fotografi http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=101249

Fars begravelseEtatsraad Georg Hjersing Høst
29. april 1794 (3 år gammel)
Kirkegård: Helligaand, nordre
Helligånd Kirke, København
Helligånd Kirke, København

Note: Helligåndskirkens historie

Helligåndskirkens historie går tilbage til sidste del af 1200-tallet. Omkring 1295 oprettede Roskildebiskoppen Johannes Krag et Helligåndshus, dvs et hospital for de fattige, på stedet. Hospitalet var i begyndelsen en verdslig stiftelse, men har utvivlsomt haft en præst og kirke tilknyttet. Den første sikre omtale af en kirke på stedet stammer først fra 1449, men Københavns matrikel fra 1377 viser at grunden da havde samme udstrækning som ved reformationen, og det er rimeligt at antage, at der også allerede da lå en kirke på området.

I 1469 omdannede Christian 1. det københavnske Helligåndshus (domus sancti spiritus Hafnis) til et kloster. Under hans rejse til Rom i 1474 fik han det godkendt af paven som et kloster i Helligåndsordenen Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Hellig%C3%A5ndskirken_(K%C3%B8benhavns_Kommune)

Søskendes ægteskabAndreas Frederik Beyer IElsabeth HøstVis familie
23. maj 1796 (5 år gammel)
best_man: Jens Kragh Høst (23 år gammel) — svoger storebror
best_man: Kammerraad Hans Petri Beyer (49 år gammel) — storebror svoger
Note: I Sille Beyers erindringer fandt brylluppet sted den 25. maj 1796

I Sille Beyers erindringer fandt brylluppet sted den 25. maj 1796 Guldbryllup var 25.5.1846, deraf kan beregnes, at brylluppet fandt sted25.5.1796. Jørgen Beyer angiver maj 1794 som bryllupsdato.

Helligånd Kirke, København
Helligånd Kirke, København

Note: Helligåndskirkens historie

Helligåndskirkens historie går tilbage til sidste del af 1200-tallet. Omkring 1295 oprettede Roskildebiskoppen Johannes Krag et Helligåndshus, dvs et hospital for de fattige, på stedet. Hospitalet var i begyndelsen en verdslig stiftelse, men har utvivlsomt haft en præst og kirke tilknyttet. Den første sikre omtale af en kirke på stedet stammer først fra 1449, men Københavns matrikel fra 1377 viser at grunden da havde samme udstrækning som ved reformationen, og det er rimeligt at antage, at der også allerede da lå en kirke på området.

I 1469 omdannede Christian 1. det københavnske Helligåndshus (domus sancti spiritus Hafnis) til et kloster. Under hans rejse til Rom i 1474 fik han det godkendt af paven som et kloster i Helligåndsordenen Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Hellig%C3%A5ndskirken_(K%C3%B8benhavns_Kommune)

Søskendes ægteskabJens Kragh HøstSusanna Margrethe OxholmVis familie
17. september 1802 (11 år gammel)

Konfirmeret 6. oktober 1804 (13 år gammel)
Helligånd Kirke, København
Helligånd Kirke, København

Note: Helligåndskirkens historie

Helligåndskirkens historie går tilbage til sidste del af 1200-tallet. Omkring 1295 oprettede Roskildebiskoppen Johannes Krag et Helligåndshus, dvs et hospital for de fattige, på stedet. Hospitalet var i begyndelsen en verdslig stiftelse, men har utvivlsomt haft en præst og kirke tilknyttet. Den første sikre omtale af en kirke på stedet stammer først fra 1449, men Københavns matrikel fra 1377 viser at grunden da havde samme udstrækning som ved reformationen, og det er rimeligt at antage, at der også allerede da lå en kirke på området.

I 1469 omdannede Christian 1. det københavnske Helligåndshus (domus sancti spiritus Hafnis) til et kloster. Under hans rejse til Rom i 1474 fik han det godkendt af paven som et kloster i Helligåndsordenen Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Hellig%C3%A5ndskirken_(K%C3%B8benhavns_Kommune)

Søskendes ægteskabAndreas Irenius RavnAnne Birgitte HøstVis familie
1809 (18 år gammel)

Søskendes ægteskabKaptain, Birkedommer Andreas Petrus Høst IAne Birgitte BeyerVis familie
28. marts 1822 (31 år gammel)
Brønshøj Kirke, København
Brønshøj Kirke, København

Note: Brønshøj Kirke

Brønshøj Kirke ligger i Brønshøj. Kirken har siden sognets indlemmelse i Københavns Kommune, i 1901, været den ældste bygning i København og er opført i 1180'erne af biskop Absalon i romansk stil med kridt-kvadre som materiale. Tårnet er tilføjet omkring 1450 og er bygget af røde munkesten i gotisk stil, våbenhuset er tilføjet i 1892, mens sakristiet, mod nord, stammer fra 1942.

Kirken blev oprindeligt indviet til Sankt Laurentius og nævnes første gang i to pavebreve fra den 21. oktober 1186 og den 25. marts 1193, hvori det fremgår, at Absalon ejede et bol i Brønshøj samt kaldsretten til kirken. Ligeledes nævnes det i brevet, at Absalon gav begge dele til Roskilde bispesæde, dog med det forbehold at han beholdt brugsretten i sin levetid.

Under svenskernes besættelse i 1658 blev kirkens indre ryddet og antagelig brugt til våbenværksted. Kirken klarede sig dog gennem krigen i modsætning til f.eks. den daværende Rødovre Kirke. Altertavlen og døbefonten blev bevaret, mens det øvrige inventar gik tabt. Ligeledes havde englænderne en lejr på kirkegården i 1807.

Kirken overgik den 1. oktober 1934 til selveje. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Br%C3%B8nsh%C3%B8j_Kirke

Brors dødsfaldKaptain, Birkedommer Andreas Petrus Høst I
25. maj 1829 (38 år gammel)
Brors begravelseKaptain, Birkedommer Andreas Petrus Høst I
28. maj 1829 (38 år gammel)
Mors dødBirgitta Henricha Kragh
28. januar 1831 (40 år gammel)
Brors dødsfaldJens Kragh Høst
26. marts 1844 (53 år gammel)
Adresse: Islegaard og Mølle
Brors begravelseJens Kragh Høst
1. april 1844 (53 år gammel)
Kirkegård: Brønshøj
Brønshøj Kirke, København
Brønshøj Kirke, København

Note: Brønshøj Kirke

Brønshøj Kirke ligger i Brønshøj. Kirken har siden sognets indlemmelse i Københavns Kommune, i 1901, været den ældste bygning i København og er opført i 1180'erne af biskop Absalon i romansk stil med kridt-kvadre som materiale. Tårnet er tilføjet omkring 1450 og er bygget af røde munkesten i gotisk stil, våbenhuset er tilføjet i 1892, mens sakristiet, mod nord, stammer fra 1942.

Kirken blev oprindeligt indviet til Sankt Laurentius og nævnes første gang i to pavebreve fra den 21. oktober 1186 og den 25. marts 1193, hvori det fremgår, at Absalon ejede et bol i Brønshøj samt kaldsretten til kirken. Ligeledes nævnes det i brevet, at Absalon gav begge dele til Roskilde bispesæde, dog med det forbehold at han beholdt brugsretten i sin levetid.

Under svenskernes besættelse i 1658 blev kirkens indre ryddet og antagelig brugt til våbenværksted. Kirken klarede sig dog gennem krigen i modsætning til f.eks. den daværende Rødovre Kirke. Altertavlen og døbefonten blev bevaret, mens det øvrige inventar gik tabt. Ligeledes havde englænderne en lejr på kirkegården i 1807.

Kirken overgik den 1. oktober 1934 til selveje. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Br%C3%B8nsh%C3%B8j_Kirke

Brors dødsfaldMarkus Gerhard Høst
23. juni 1846 (55 år gammel)

Søsters dødsfaldElsabeth Høst
2. marts 1851 (60 år gammel)
Adresse: Frederiksgaard
Frederiksgaard
Frederiksgaard

Note: Frederiksgårds historie

Frederiksgårds historie Fra skolens 50 års jubilæumsskrift har vi hentet:

Frederiksgård Skole, 50 år den 1. september 1989 Et stykke vej udenfor København lå der i gamle dage en bondegård. I 1100-tallet havde biskop Absalon redet forbi den, og i 1600- tallet havde svenskekongen Carl Gustav haft sin lejr her, da han belejrede København. Hvad bondegården hed dengang ved man ikke, men år 1800 var der en svensker der købte den under navnet Frederiksgård.

Frederiksgård var i mere end 100 år et af Københavns kulturcentre, skabt af slægterne Bayer og Høst, et sted hvor navne som Johanne Louise Heiberg, Kamma Rahbech, Molbech m.fl. ?tog på landet? og hentede inspiration.

Den store dejlige park med mange eksotiske vækster og skyggefulde kæmpetræer var et væsentligt led i rammen om dette åndens fristed. Ved bredden af parkens lille sø stod det store valnøddetræ, under hvis løv mange familiefester er blevet fejret. Da træet i en alder af 190 år blev dræbt af isvinteren 1941 blev det fældet og dets ved lagt på lager. for at genopstå som møbler til kontor og lærerværelse i den nye Frederiksgårds skole.

I slutningen af 30erne overtog skolevæsenet den gamle gårds bygninger og park med den hensigt at benytte den til undervisningsformål.

Den 1. september 1939 drog et festligt optog af børn og lærere med vajende faner ud fra Vanløse Skole, hvor disse 6 hjælpeklasser hidtil var blevet undervist, for at tage den ærværdige patriciergård i brug som hjælpeskole.

Projekteringen til opførelse af en moderne hjælpeskole på går dens arealer var allerede da vidt fremskreden, men blev stil let i bero på grund af krigen og besættelsen, så i de næste 13 år foregik undervisningen på Frederiksgården under ret så primitive forhold, der kunne minde om gamle dages landsbyskole. Stuerne brugtes som klasseværelser, køkkenet blev hen ad vejen til kontor, i kælderen badede man nogle få børn ad gangen i et gammelt kæmpebadekar. I tagetagen var der foruden to klasserum plads til sundhedspleje og verdens mindste lærerværelse, mens ?loftet? benyttedes til skolestuegymnastik. Havens store græsplæne var i brug så snart vejret tillod det til alle slags boldspil, dog især rundbold, en tradition som har levet videre og stadig gør det den dag i dag. Den gamle hestestald med høloft og udvendigt hejseværk var i brug som sløjdsal.

I 1945 fik skolen fælles administration med de hjælpeklasser der havde til huse i det gamle posthus i Håbets Alle 5 i Brønshøj (nu biologisk samling), samt Ole Suhrsgades skole. De store børneårgange efter krigen nødvendiggjorde en udvidelse af skolen og derfor opførtes 1946 en midlertidig pavillonbygning (tidligere barak for tyske flygtninge) på det sted den ligger den dag i dag, nu som vores skolefritidshjem. Pavillonen indeholdt 4 klasseværelser, et skolekøkken og et lille gymnastiklokale med omklædningsrum. Hele herligheden blev opvarmet af kakkelovne.

Endelig i 1948 påbegyndtes opførelsen af den nye hårdt tiltrængte skolebygning, men grundet sparetider (også dengang) blev projektet beskåret, så bygningen ud mod Frederiksgårds Alle blev afkortet med ca. 20 m.

Under første byggeperiode fungerede skolen stadig i de gamle lokaler, men i juli-august 1951, da vestfløjen til den nye skole blev taget i brug, forsvandt den gamle hovedbygning og Frederiksgård i sin oprindelige skikkelse var hermed en saga blot.

  1. oktober 1952 blev en mærkedag i skolens historie.

Vi citerer fra 25 års jubilæumsskriftet 1954: ?Med den officielle indvielse af den nye Frederiksgård var den første skole opført til det specielle formål, at hjælpe de børn, som strander på deres første sejlads gennem skolens malstrøm, og give dem bliden bør i mere smult vande.?

Frederiksgårdens skole på Frederiksgårds allé i Brønshøj opført af Københavns kommune 1952

Arbejdet påbegyndtes i oktober 1949 med opførelsen af en fløj med 15 normalklasser, der blev taget i brug i løbet af efteråret 1950. En eksisterende ældre bygning blev nedrevet i foråret 1951, anden del af skolen påbegyndtes i juli samme år og blev indviet i i. oktober 1952.

Skolen er udformet som et firefløjet anlæg i to etager og åbent mod syd; den eksisterende beplantning er bevaret i videst mulig udstrækning. Fløjene mod vest og nord rummer 18 normalklasser samt lærerværelse og kontorer; den tredje fløj rummer særlokaler og bolig for skolebetjent, den lavere fløj gymnastiksal med omklædningsrum og et hobbylokale. Særlokalerne er følgende: håndgerning, sløjd, bespisningslokale (stue etagen), skolekøkken og lægeafdeling (1. sal) samt badeanstalt (kælderen).

Konstruktionerne er murede ydervægge og skillerum; dog er normal klassefacader eternitbeklædt bindingsværk og gymnastiksalens sydfacade af jernbeton. Etageadskillelser af jernbeton eller hulstensdæk.

Byggearbejdet har været forestået af: arkitekt Frits Schlegel; ingeniørarbejder: Københavns kommunes rådgivende ingeniørkontor; inventar: stadsarkitektens direktorat.

Kilde: ­http­:/­www­.­frederiksgaard­-­skole­.­dk­/­Historie­.­htm­

Note:

Frederiksgården

Allerede 1901 var Frederiksgårdens jorde omdannet til et udstykningsselskab, nemlig A/S Frederiksgaarden, af arvingerne til gården, men først i 1915 begyndte udstykninger for alvor. I 1916 var en vejplan og bebyggelsesplan fra Vendsysselvej til Bellahøj, godkendt af kommunen. Den sydlige del af Frederiksgårdens arealer var først blandet villaer og erhverv, men A.F. Beyers Vej og Gudenåvej var godkendt til etagebyggeri og blev hurtig i 1920´erne og 30´erne bebygget sådan. Der er dog en rimelig adskillelse mellem villabebyggelser og etagebyggeri på denne gårds arealer. Der er lutter små grundejerforeninger med langt under 50 medlemmer i hver. Nogle af foreningerne er dog kun vejlaug. Nærinstitutionen Frederikshøj ligger i langt den største grundejerforening, Frederiksgården, på 64 parceller, som blev dannet i 1918.

Af selve Frederiksgården var stuehuset bevaret indtil 1951, da kommunen opførte Frederiksgård Skole, som er en specialskole for børn med svære indlæringsproblemer. A.F. Beyer ejede Frederiksgård fra 1803 til sin død i 1847. Da de danske kommuner blev oprettet i 1842, blev han valgt som den første sogneforstander (dav. formand) af sognerådet for Brønshøj-Rødovre sognekommune. Men amtsrådet forkastede valget, da han på det tidspunkt var gået konkurs og derfor ikke var valgbar. Gården brændt i 1857 og blev hurtigt derpå genopført. Den sidste af A.F. Beyers ni børn var hans datter Hermine, som døde på gården. På et tidspunkt overtog kommunen gårdbygningerne, og stuehuset var den første specialskole, indtil nuværende skole blev opført, som før nævnt.

http://www.lokalhistorie.webbyen.dk/vishjemmeside_forening.asp?mode=top_frame&id=33403&side=&webside=10010

Søsters begravelseElsabeth Høst
10. marts 1851 (60 år gammel)
Kirkegård: Brønshøj
Brønshøj Kirke, København
Brønshøj Kirke, København

Note: Brønshøj Kirke

Brønshøj Kirke ligger i Brønshøj. Kirken har siden sognets indlemmelse i Københavns Kommune, i 1901, været den ældste bygning i København og er opført i 1180'erne af biskop Absalon i romansk stil med kridt-kvadre som materiale. Tårnet er tilføjet omkring 1450 og er bygget af røde munkesten i gotisk stil, våbenhuset er tilføjet i 1892, mens sakristiet, mod nord, stammer fra 1942.

Kirken blev oprindeligt indviet til Sankt Laurentius og nævnes første gang i to pavebreve fra den 21. oktober 1186 og den 25. marts 1193, hvori det fremgår, at Absalon ejede et bol i Brønshøj samt kaldsretten til kirken. Ligeledes nævnes det i brevet, at Absalon gav begge dele til Roskilde bispesæde, dog med det forbehold at han beholdt brugsretten i sin levetid.

Under svenskernes besættelse i 1658 blev kirkens indre ryddet og antagelig brugt til våbenværksted. Kirken klarede sig dog gennem krigen i modsætning til f.eks. den daværende Rødovre Kirke. Altertavlen og døbefonten blev bevaret, mens det øvrige inventar gik tabt. Ligeledes havde englænderne en lejr på kirkegården i 1807.

Kirken overgik den 1. oktober 1934 til selveje. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Br%C3%B8nsh%C3%B8j_Kirke

Brors dødsfaldChristen Georg Høst
før 1866 (75 år gammel)

Brors dødsfaldJohannes Nicolai Høst
før 1869 (78 år gammel)

Søsters dødsfaldAnne Birgitte Høst
før 1874 (83 år gammel)

Død før 1881 (90 år gammel)

Familie med forældre
far
Corfits Ulfeldts Plads 1840, København
17341794
Født: 8. april 1734 26 20Vitten Sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, DNK
Død: 22. april 1794Helligaand Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
mor
17541831
Født: 3. januar 1754 33 43Sankt Thomas, Virgin Islands, USA
Død: 28. januar 1831København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab1. august 1771Sankt Thomas, Virgin Islands, USA
14 måneder
storebror
Jens Kragh Høst
17721844
Født: 15. september 1772 38 18Charlotte Amalie Sogn, Sankt Thomas, Virgin Islands, USA
Død: 26. marts 1844Rødovre Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
2 år
storesøster
17741851
Født: 1. december 1774 40 20Charlotte Amalie Sogn, Sankt Thomas, Virgin Islands, USA
Død: 2. marts 1851Brønshøj Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
23 måneder
storebror
17761866
Født: oktober 1776 42 22Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: før 1866
18 måneder
storesøster
17781787
Født: marts 1778 43 24Helligaand Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: før 1787Helligaand Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
22 måneder
storebror
4 år
storebror
17821846
Født: 6. november 1782 48 28
Død: 23. juni 1846
23 måneder
storesøster
3 år
storebror
Hirsch' kartotek over danske og norske officerer
17871829
Født: 12. juni 1787 53 33
Død: 25. maj 1829Nordby Sogn, Skast Herred, Ribe Amt, DNK
3 år
ham selv
17901881
Født: 5. november 1790 56 36Helligaand Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: før 1881
Dåb
Note: Helligåndskirkens historie

Helligåndskirkens historie går tilbage til sidste del af 1200-tallet. Omkring 1295 oprettede Roskildebiskoppen Johannes Krag et Helligåndshus, dvs et hospital for de fattige, på stedet. Hospitalet var i begyndelsen en verdslig stiftelse, men har utvivlsomt haft en præst og kirke tilknyttet. Den første sikre omtale af en kirke på stedet stammer først fra 1449, men Københavns matrikel fra 1377 viser at grunden da havde samme udstrækning som ved reformationen, og det er rimeligt at antage, at der også allerede da lå en kirke på området.

I 1469 omdannede Christian 1. det københavnske Helligåndshus (domus sancti spiritus Hafnis) til et kloster. Under hans rejse til Rom i 1474 fik han det godkendt af paven som et kloster i Helligåndsordenen Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Hellig%C3%A5ndskirken_(K%C3%B8benhavns_Kommune)

Konfirmeret
Note: Helligåndskirkens historie

Helligåndskirkens historie går tilbage til sidste del af 1200-tallet. Omkring 1295 oprettede Roskildebiskoppen Johannes Krag et Helligåndshus, dvs et hospital for de fattige, på stedet. Hospitalet var i begyndelsen en verdslig stiftelse, men har utvivlsomt haft en præst og kirke tilknyttet. Den første sikre omtale af en kirke på stedet stammer først fra 1449, men Københavns matrikel fra 1377 viser at grunden da havde samme udstrækning som ved reformationen, og det er rimeligt at antage, at der også allerede da lå en kirke på området.

I 1469 omdannede Christian 1. det københavnske Helligåndshus (domus sancti spiritus Hafnis) til et kloster. Under hans rejse til Rom i 1474 fik han det godkendt af paven som et kloster i Helligåndsordenen Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Hellig%C3%A5ndskirken_(K%C3%B8benhavns_Kommune)