Kaptain, Birkedommer Andreas Petrus Høst I + Ane Birgitte Beyer

4 børn

Elise Birgitte Høst I

1822–1823

Født: 21. maj 1822 34 24 — Brønshøj Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK

Død: 30. april 1823 — Brønshøj Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK

Elise Birgitte Høst II

1824–1825

Født: 3. februar 1824 36 25 — Nordby Sogn, Skast Herred, Ribe Amt, DNK

Død: 31. marts 1825 — Nordby Sogn, Skast Herred, Ribe Amt, DNK

Georg Frederik Høst

1826–1842

Født: 21. august 1826 39 28 — Nordby Sogn, Skast Herred, Ribe Amt, DNK

Død: 25. marts 1842 — Brønshøj Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK

Andreas Petrus Høst II

1829–1848

Født: 4. maj 1829 41 31 — Nordby Sogn, Skast Herred, Ribe Amt, DNK

Død: 18. marts 1848 — Brønshøj Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK

Hirsch' kartotek over danske og norske officerer

Kaptain, Birkedommer Andreas Petrus Høst I

1787–1829

Født: 12. juni 1787 53 33

Død: 25. maj 1829 — Nordby Sogn, Skast Herred, Ribe Amt, DNK

Etatsraad Georg Hjersing Høst

1734–1794

Født: 8. april 1734 26 20 — Vitten Sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, DNK

Død: 22. april 1794 — Helligaand Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK

Birgitta Henricha Kragh

1754–1831

Født: 3. januar 1754 33 43 — Sankt Thomas, Virgin Islands, USA

Død: 28. januar 1831 — København Amt, DNK

Ane Birgitte Beyer

1798–1862

Født: 24. april 1798 32 23 — Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK

Død: 3. oktober 1862 — Brønshøj Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK

Andreas Frederik Beyer I

1765–1847

Født: 9. juni 1765 57 40 — Glumsø Sogn, Tybjerg Herred, Præstø Amt, DNK

Død: 9. juli 1847 — Brønshøj Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK

Elsabeth Høst

1774–1851

Født: 1. december 1774 40 20 — Charlotte Amalie Sogn, Sankt Thomas, Virgin Islands, USA

Død: 2. marts 1851 — Brønshøj Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK

Fakta og hændelser

Religiøst ægteskab	28. marts 1822 Brønshøj Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Brønshøj Kirke, København Note: Brønshøj Kirke Brønshøj Kirke ligger i Brønshøj. Kirken har siden sognets indlemmelse i Københavns Kommune, i 1901, været den ældste bygning i København og er opført i 1180'erne af biskop Absalon i romansk stil med kridt-kvadre som materiale. Tårnet er tilføjet omkring 1450 og er bygget af røde munkesten i gotisk stil, våbenhuset er tilføjet i 1892, mens sakristiet, mod nord, stammer fra 1942. Kirken blev oprindeligt indviet til Sankt Laurentius og nævnes første gang i to pavebreve fra den 21. oktober 1186 og den 25. marts 1193, hvori det fremgår, at Absalon ejede et bol i Brønshøj samt kaldsretten til kirken. Ligeledes nævnes det i brevet, at Absalon gav begge dele til Roskilde bispesæde, dog med det forbehold at han beholdt brugsretten i sin levetid. Under svenskernes besættelse i 1658 blev kirkens indre ryddet og antagelig brugt til våbenværksted. Kirken klarede sig dog gennem krigen i modsætning til f.eks. den daværende Rødovre Kirke. Altertavlen og døbefonten blev bevaret, mens det øvrige inventar gik tabt. Ligeledes havde englænderne en lejr på kirkegården i 1807. Kirken overgik den 1. oktober 1934 til selveje. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Br%C3%B8nsh%C3%B8j_Kirke
Sidste ændring	19. september 2010 – 18:18:09

Religiøst ægteskab

28. marts 1822

Brønshøj Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK

Brønshøj Kirke, København

Note: Brønshøj Kirke

Brønshøj Kirke ligger i Brønshøj. Kirken har siden sognets indlemmelse i Københavns Kommune, i 1901, været den ældste bygning i København og er opført i 1180'erne af biskop Absalon i romansk stil med kridt-kvadre som materiale. Tårnet er tilføjet omkring 1450 og er bygget af røde munkesten i gotisk stil, våbenhuset er tilføjet i 1892, mens sakristiet, mod nord, stammer fra 1942.

Kirken blev oprindeligt indviet til Sankt Laurentius og nævnes første gang i to pavebreve fra den 21. oktober 1186 og den 25. marts 1193, hvori det fremgår, at Absalon ejede et bol i Brønshøj samt kaldsretten til kirken. Ligeledes nævnes det i brevet, at Absalon gav begge dele til Roskilde bispesæde, dog med det forbehold at han beholdt brugsretten i sin levetid.

Under svenskernes besættelse i 1658 blev kirkens indre ryddet og antagelig brugt til våbenværksted. Kirken klarede sig dog gennem krigen i modsætning til f.eks. den daværende Rødovre Kirke. Altertavlen og døbefonten blev bevaret, mens det øvrige inventar gik tabt. Ligeledes havde englænderne en lejr på kirkegården i 1807.

Kirken overgik den 1. oktober 1934 til selveje. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Br%C3%B8nsh%C3%B8j_Kirke

Sidste ændring

19. september 2010 – 18:18:09