Jens Kragh Høst, 17721844 (71 år gammel)

Navn
Jens Kragh /Høst/
Fornavne
Jens Kragh
Efternavn
Høst
Navnepræfiks
Advokat
Født 15. september 1772 38 18
Adresse: Charlotte Amalie Sogn, Skt. Thomas Herred, Dansk Vestindiske Øer
Dåb 27. september 1772 38 18 (12 dage gammel)
Morfars dødJens Nielsen Kragh
29. april 1773 (7 måneder gammel)
Søsters fødselElsabeth Høst
1. december 1774 (2 år gammel)
Søsters dåbElsabeth Høst
11. december 1774 (2 år gammel)
Note: Fadderne: Fru EtatsRaadinde Haagensen, som bar Barnet. Frue Captaininde Hensler. Hr. Comandant Malle…

Fadderne: Fru EtatsRaadinde Haagensen, som bar Barnet. Frue Captaininde Hensler. Hr. Comandant Mallerville. Hr. Captain Hensler. Hr. Captain Aarøe

Brors fødselChristen Georg Høst
oktober 1776 (4 år gammel)
Brors dåbChristen Georg Høst
10. oktober 1776 (4 år gammel)
Vor Frelser Kirke, København
Vor Frelser Kirke, København

Note: Vor Frelsers Kirke

Vor Frelsers Kirke ligger i Sankt Annæ Gade 29 på Christianshavn i Københavns Kommune. Kirken er mest kendt for sit spiralsnoede spir, men den rummer også en imponerende, udskåret orgelfacade fra 1698 og Nicodemus Tessins mesterstykke af en altertavle.

Kirken ligger med sin symmetriakse orienteret fra sydvest - tårnet - mod nordøst - alteret - men for nemheds skyld benævnes denne akse som vest-øst i denne artikel. Tårnindgangen kaldes derfor vestportalen, selvom det ikke stemmer helt med kompasset Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Vor_Frelsers_Kirke_(K%C3%B8benhavns_Kommune)

Søsters fødselNille Maria Høst
marts 1778 (5 år gammel)
Søsters dåbNille Maria Høst
14. marts 1778 (5 år gammel)
Helligånd Kirke, København
Helligånd Kirke, København

Note: Helligåndskirkens historie

Helligåndskirkens historie går tilbage til sidste del af 1200-tallet. Omkring 1295 oprettede Roskildebiskoppen Johannes Krag et Helligåndshus, dvs et hospital for de fattige, på stedet. Hospitalet var i begyndelsen en verdslig stiftelse, men har utvivlsomt haft en præst og kirke tilknyttet. Den første sikre omtale af en kirke på stedet stammer først fra 1449, men Københavns matrikel fra 1377 viser at grunden da havde samme udstrækning som ved reformationen, og det er rimeligt at antage, at der også allerede da lå en kirke på området.

I 1469 omdannede Christian 1. det københavnske Helligåndshus (domus sancti spiritus Hafnis) til et kloster. Under hans rejse til Rom i 1474 fik han det godkendt af paven som et kloster i Helligåndsordenen Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Hellig%C3%A5ndskirken_(K%C3%B8benhavns_Kommune)

Brors fødselJohannes Nicolai Høst
omkring 1779 (6 år gammel)

Brors fødselMarkus Gerhard Høst
6. november 1782 (10 år gammel)

Mormors dødElisabeth Esmith
9. april 1783 (10 år gammel)
Søsters fødselAnne Birgitte Høst
19. september 1784 (12 år gammel)

Søsters dødsfaldNille Maria Høst
før 1787 (14 år gammel)
Folketælling 1. februar 1787 (14 år gammel)
Adresse: Frimand Kvarter, Graabrødretorv 71A
Corfits Ulfeldts Plads 1840, København
Corfits Ulfeldts Plads 1840, København

Note: Kilde: Danmarks første fotografi

Kilde: Danmarks første fotografi http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=101249

Brors fødselKaptain, Birkedommer Andreas Petrus Høst I
12. juni 1787 (14 år gammel)

Konfirmeret 30. september 1787 (15 år gammel)
Holmens Kirke, København
Holmens Kirke, København

Note: Holmens Kirke, København

Holmens Kirke, København Holmens Kirke er en kirke ved Holmens Kanal i Indre By, København. Kirken er sognekirke for både Bremerholmen/Gammelholmen, Slotsholmen og for søens folk, herunder Søværnet. Den er også hovedkirken i Holmens Provsti, og dens førstepræst har titel af Holmens provst.

Bygningen var tidligere en ankersmedje, der i 1619 blev ombygget til kirke under Christian 4., da der ved bygningen af sømandsboliger i området blev brug for en kirke til den øgede befolkning. I 1641 blev kirken udvidet til den korskirke, vi ser i dag. Ved den lejlighed blev indraget et "tårn" i kirkebygningen, som var bygget ved smedjens sydvestgavl, for at skjule den for udsigten fra slottet.

Holmens Kirke har undgået Københavns store brande, og meget af dens interiør er det originale fra 1600-tallet. Her kan fremhæves altertavlen og prædikestolen, som begge er træskærerarbejder udført i 1691 af Abel Schrøder den Yngre samt orgelfacaden fra 1738, som skyldes Lambert Daniel Kastens.

I 1705 blev der tilføjet et stort gravkapel til kirken, som stadig har mange bevarede gravminder i form af epitafier, sarkofager, gravsten og kisteplader. De mest kendte er Niels Juel, Tordenskiold og C.F. Hansen.

Margrethe 2. blev døbt i kirken 14. maj 1940 og gift med Prins Henrik den 10. juni 1967 http://da.wikipedia.org/wiki/Holmens_Kirke

Brors fødselFriderich Barisien Høst
5. november 1790 (18 år gammel)
Brors dåbFriderich Barisien Høst
25. november 1790 (18 år gammel)
Helligånd Kirke, København
Helligånd Kirke, København

Note: Helligåndskirkens historie

Helligåndskirkens historie går tilbage til sidste del af 1200-tallet. Omkring 1295 oprettede Roskildebiskoppen Johannes Krag et Helligåndshus, dvs et hospital for de fattige, på stedet. Hospitalet var i begyndelsen en verdslig stiftelse, men har utvivlsomt haft en præst og kirke tilknyttet. Den første sikre omtale af en kirke på stedet stammer først fra 1449, men Københavns matrikel fra 1377 viser at grunden da havde samme udstrækning som ved reformationen, og det er rimeligt at antage, at der også allerede da lå en kirke på området.

I 1469 omdannede Christian 1. det københavnske Helligåndshus (domus sancti spiritus Hafnis) til et kloster. Under hans rejse til Rom i 1474 fik han det godkendt af paven som et kloster i Helligåndsordenen Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Hellig%C3%A5ndskirken_(K%C3%B8benhavns_Kommune)

Fars dødEtatsraad Georg Hjersing Høst
22. april 1794 (21 år gammel) Alder: 60
Corfits Ulfeldts Plads 1840, København
Corfits Ulfeldts Plads 1840, København

Note: Kilde: Danmarks første fotografi

Kilde: Danmarks første fotografi http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=101249

Fars begravelseEtatsraad Georg Hjersing Høst
29. april 1794 (21 år gammel)
Kirkegård: Helligaand, nordre
Helligånd Kirke, København
Helligånd Kirke, København

Note: Helligåndskirkens historie

Helligåndskirkens historie går tilbage til sidste del af 1200-tallet. Omkring 1295 oprettede Roskildebiskoppen Johannes Krag et Helligåndshus, dvs et hospital for de fattige, på stedet. Hospitalet var i begyndelsen en verdslig stiftelse, men har utvivlsomt haft en præst og kirke tilknyttet. Den første sikre omtale af en kirke på stedet stammer først fra 1449, men Københavns matrikel fra 1377 viser at grunden da havde samme udstrækning som ved reformationen, og det er rimeligt at antage, at der også allerede da lå en kirke på området.

I 1469 omdannede Christian 1. det københavnske Helligåndshus (domus sancti spiritus Hafnis) til et kloster. Under hans rejse til Rom i 1474 fik han det godkendt af paven som et kloster i Helligåndsordenen Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Hellig%C3%A5ndskirken_(K%C3%B8benhavns_Kommune)

ÆgteskabAndreas Frederik Beyer IElsabeth HøstVis familie
23. maj 1796 (23 år gammel)
Søskendes ægteskabAndreas Frederik Beyer IElsabeth HøstVis familie
23. maj 1796 (23 år gammel)
best_man: Jens Kragh Høst (23 år gammel) — svoger storebror
best_man: Kammerraad Hans Petri Beyer (49 år gammel) — storebror svoger
Note: I Sille Beyers erindringer fandt brylluppet sted den 25. maj 1796

I Sille Beyers erindringer fandt brylluppet sted den 25. maj 1796 Guldbryllup var 25.5.1846, deraf kan beregnes, at brylluppet fandt sted25.5.1796. Jørgen Beyer angiver maj 1794 som bryllupsdato.

Helligånd Kirke, København
Helligånd Kirke, København

Note: Helligåndskirkens historie

Helligåndskirkens historie går tilbage til sidste del af 1200-tallet. Omkring 1295 oprettede Roskildebiskoppen Johannes Krag et Helligåndshus, dvs et hospital for de fattige, på stedet. Hospitalet var i begyndelsen en verdslig stiftelse, men har utvivlsomt haft en præst og kirke tilknyttet. Den første sikre omtale af en kirke på stedet stammer først fra 1449, men Københavns matrikel fra 1377 viser at grunden da havde samme udstrækning som ved reformationen, og det er rimeligt at antage, at der også allerede da lå en kirke på området.

I 1469 omdannede Christian 1. det københavnske Helligåndshus (domus sancti spiritus Hafnis) til et kloster. Under hans rejse til Rom i 1474 fik han det godkendt af paven som et kloster i Helligåndsordenen Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Hellig%C3%A5ndskirken_(K%C3%B8benhavns_Kommune)

Folketælling 1. februar 1801 (28 år gammel)
Adresse: Snarens Kvarter, Matr. 27
ÆgteskabSusanna Margrethe OxholmVis familie
17. september 1802 (30 år gammel)

Søns fødselJørgen Høst
2. juli 1803 (30 år gammel)

Søns fødselPeter Christian Abildgaard Høst
23. juli 1804 (31 år gammel)

Søskendes ægteskabAndreas Irenius RavnAnne Birgitte HøstVis familie
1809 (36 år gammel)

Datters fødselEmma Virginia Høst
5. oktober 1810 (38 år gammel)

Søns fødselEinar Theodor Immanuel Høst
24. december 1813 (41 år gammel)

Søns fødselFrederik Eberhard Høst
1817 (44 år gammel)

Søskendes ægteskabKaptain, Birkedommer Andreas Petrus Høst IAne Birgitte BeyerVis familie
28. marts 1822 (49 år gammel)
Brønshøj Kirke, København
Brønshøj Kirke, København

Note: Brønshøj Kirke

Brønshøj Kirke ligger i Brønshøj. Kirken har siden sognets indlemmelse i Københavns Kommune, i 1901, været den ældste bygning i København og er opført i 1180'erne af biskop Absalon i romansk stil med kridt-kvadre som materiale. Tårnet er tilføjet omkring 1450 og er bygget af røde munkesten i gotisk stil, våbenhuset er tilføjet i 1892, mens sakristiet, mod nord, stammer fra 1942.

Kirken blev oprindeligt indviet til Sankt Laurentius og nævnes første gang i to pavebreve fra den 21. oktober 1186 og den 25. marts 1193, hvori det fremgår, at Absalon ejede et bol i Brønshøj samt kaldsretten til kirken. Ligeledes nævnes det i brevet, at Absalon gav begge dele til Roskilde bispesæde, dog med det forbehold at han beholdt brugsretten i sin levetid.

Under svenskernes besættelse i 1658 blev kirkens indre ryddet og antagelig brugt til våbenværksted. Kirken klarede sig dog gennem krigen i modsætning til f.eks. den daværende Rødovre Kirke. Altertavlen og døbefonten blev bevaret, mens det øvrige inventar gik tabt. Ligeledes havde englænderne en lejr på kirkegården i 1807.

Kirken overgik den 1. oktober 1934 til selveje. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Br%C3%B8nsh%C3%B8j_Kirke

SkilsmisseSusanna Margrethe OxholmVis familie
1825 (52 år gammel)

Brors dødsfaldKaptain, Birkedommer Andreas Petrus Høst I
25. maj 1829 (56 år gammel)
Brors begravelseKaptain, Birkedommer Andreas Petrus Høst I
28. maj 1829 (56 år gammel)
Mors dødBirgitta Henricha Kragh
28. januar 1831 (58 år gammel)
PUBL
Erindringer om mig og mine samtidige
1835 (62 år gammel)

Note: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Jens_Kragh_H%C3%B8st_-_Erindringer_om_mig_og_mine_Samtidige.…

https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Jens_Kragh_H%C3%B8st_-_Erindringer_om_mig_og_mine_Samtidige.pdf

Folketælling 1. februar 1840 (67 år gammel)
Adresse: Harreshøi, En Gaard
Søns dødsfaldPeter Christian Abildgaard Høst
2. september 1840 (67 år gammel)

Beskrivelse
Biografi

Note: Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Jens_Kragh_H%C3%B8st
Død 26. marts 1844 (71 år gammel)
Adresse: Islegaard og Mølle
Begravelse 1. april 1844 (6 dage efter dødsfald)
Kirkegård: Brønshøj
Brønshøj Kirke, København
Brønshøj Kirke, København

Note: Brønshøj Kirke

Brønshøj Kirke ligger i Brønshøj. Kirken har siden sognets indlemmelse i Københavns Kommune, i 1901, været den ældste bygning i København og er opført i 1180'erne af biskop Absalon i romansk stil med kridt-kvadre som materiale. Tårnet er tilføjet omkring 1450 og er bygget af røde munkesten i gotisk stil, våbenhuset er tilføjet i 1892, mens sakristiet, mod nord, stammer fra 1942.

Kirken blev oprindeligt indviet til Sankt Laurentius og nævnes første gang i to pavebreve fra den 21. oktober 1186 og den 25. marts 1193, hvori det fremgår, at Absalon ejede et bol i Brønshøj samt kaldsretten til kirken. Ligeledes nævnes det i brevet, at Absalon gav begge dele til Roskilde bispesæde, dog med det forbehold at han beholdt brugsretten i sin levetid.

Under svenskernes besættelse i 1658 blev kirkens indre ryddet og antagelig brugt til våbenværksted. Kirken klarede sig dog gennem krigen i modsætning til f.eks. den daværende Rødovre Kirke. Altertavlen og døbefonten blev bevaret, mens det øvrige inventar gik tabt. Ligeledes havde englænderne en lejr på kirkegården i 1807.

Kirken overgik den 1. oktober 1934 til selveje. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Br%C3%B8nsh%C3%B8j_Kirke

Familie med forældre
far
Corfits Ulfeldts Plads 1840, København
17341794
Født: 8. april 1734 26 20Vitten Sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, DNK
Død: 22. april 1794Helligaand Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
mor
17541831
Født: 3. januar 1754 33 43Sankt Thomas, Virgin Islands, USA
Død: 28. januar 1831København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab1. august 1771Sankt Thomas, Virgin Islands, USA
14 måneder
ham selv
Jens Kragh Høst
17721844
Født: 15. september 1772 38 18Charlotte Amalie Sogn, Sankt Thomas, Virgin Islands, USA
Død: 26. marts 1844Rødovre Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
2 år
lillesøster
17741851
Født: 1. december 1774 40 20Charlotte Amalie Sogn, Sankt Thomas, Virgin Islands, USA
Død: 2. marts 1851Brønshøj Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
23 måneder
lillebror
17761866
Født: oktober 1776 42 22Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: før 1866
18 måneder
lillesøster
17781787
Født: marts 1778 43 24Helligaand Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: før 1787Helligaand Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
22 måneder
lillebror
4 år
lillebror
17821846
Født: 6. november 1782 48 28
Død: 23. juni 1846
23 måneder
lillesøster
3 år
lillebror
Hirsch' kartotek over danske og norske officerer
17871829
Født: 12. juni 1787 53 33
Død: 25. maj 1829Nordby Sogn, Skast Herred, Ribe Amt, DNK
3 år
lillebror
17901881
Født: 5. november 1790 56 36Helligaand Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: før 1881
Familie med Susanna Margrethe Oxholm
ham selv
Jens Kragh Høst
17721844
Født: 15. september 1772 38 18Charlotte Amalie Sogn, Sankt Thomas, Virgin Islands, USA
Død: 26. marts 1844Rødovre Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
ekskone
17861845
Født: 4. februar 1786Holmen Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 17. april 1845Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Ægteskab Ægteskab17. september 1802
Skilsmisse Skilsmisse1825
10 måneder
søn
13 måneder
søn
6 år
datter
3 år
søn
4 år
søn
Justitsraad og Amtsforvalter Niels Frederik Bernhard Schiern + Susanna Margrethe Oxholm
partner’s partner
ekskone
17861845
Født: 4. februar 1786Holmen Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 17. april 1845Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Ægteskab Ægteskabefter 1825
PUBL

https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Jens_Kragh_H%C3%B8st_-_Erindringer_om_mig_og_mine_Samtidige.pdf

Beskrivelse

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Jens_Kragh_H%C3%B8st

Note

Høst, Jens Kragh, 1772-1844, Litterat og Historiker, Søn af forannævnte Georg H. H., fødtes 15. Sept. 1772 paa St. Thomas i Vestindien. 4 Aar gammel kom H. til Danmark, og efter at være undervist privat af forskjellige Lærere dimitteredes han 1788 af Fr. Sneedorff til Universitetet, endnu ikke 16 Aar gammel. Efter i nogle Aar at have drevet litterære Studier af forskjellig Art valgte han Lovkyndighed til Fag og tog efter kun 2 Aars Studium juridisk Embedsexamen 1792. S. A. erhvervede han Bestalling som Prokurator ved Hof- og Stadsretten og begyndte sin Skribentvirksomhed med en Oversættelse af en af Florians Romaner; snart fulgte mere selvstændige litterære, politiske og juridiske Arbejder efter.

H. var saaledes en tidlig udviklet Natur; en langsommere aandelig Væxt havde vistnok været gunstigere for ham og kunnet give ham den Modenhed, som han nu aldrig naaede. Der var gjennemgaaende noget halvstøbt og ufærdigt over H.s Viden og Virken; Tilløb og brudte Planer betegne hans Vej. Hans Uorden -- Steffens har i «Was ich erlebte» givet en klassisk Skildring af Uordenen i hans Værelse -- og hans Ustadighed skulde ikke indgyde Tillid til ham som Sagfører. 21 Aar gammel søgte han at gjøre Prøve for Advokaturen ved Højesteret, men maatte opgive det. 1799 konkurrerede han sammen med A. S. Ørsted og M. H. Bornemann om en Ansættelse ved Universitetet, men den sidste blev foretrukket. Imidlertid blev han dog 1800 Protokolsekretær ved Højesteret og 1801 Assessor i Hof- og Stadsretten, men dette Embede fradømtes ham ved en Højesteretsdom 1808. Grunden hertil var følgende. Efter at H. 1802 havde ægtet den smukke Susanne Margrethe Oxholm (Datter af Søkapitajn Jørgen O.), som fødte ham flere Børn, og da Sygdom jævnlig hjemsøgte Familien, var han i vedvarende økonomisk Forlegenhed, uagtet han arbejdede flittig med sin Pen. Blandt dem, der forstrakte ham med Penge, var en Kjøbmand Kyhn, hvem H. bistod som juridisk Konsulent, og for hvem han skrev Indlæg i Retssager; men Kyhn blev overbevist om Falsknerier, og H. inddroges i Sagen. H. var ganske sikkert ikke medskyldig i Forbrydelsen, men han havde vist uforsigtig Handlemaade og klart godtgjort, at en Dommerstilling ikke kunde betros ham.

H. levede nu af at skrive Indlæg for Prokuratorer og dernæst af den litterære Virksomhed, som han tidlig havde begyndt. I Aarene 1796-1810 udgav han over et Dusin Tidsskrifter eller Ugeblade, dels underholdende («Euphrosyne», 3 Bd., 1796), dels litterære («Nye Efterretninger om udenlandsk Litteratur», 3 Bd., 1796-98) eller belærende («Ej blot til Lyst», 4 Bd., 1802-3), dels dramaturgiske (« Theatret», 1805-6, «Theaterblad» 1807-8); de bestode gjærne kun et Par Aar, men afløstes strax af nye. Noget højt ideelt Præg besad hele denne Produktion ikke, men den viste dog H.s Sans for interessante Meddelelser, hans gode Kjendskab til den fremmede Litteratur og lette, hurtige Pen.

Imidlertid havde dog i ét Forhold en virkelig Idealitet hvilet over H.s Virken, nemlig ved hans Bestræbelse for at tilvejebringe en Tilnærmelse til Sverige og litterær Forbindelse med dette Land. 1794 besøgte han første Gang Lund, hvor han vandt mange Venner; næste Aar begyndte han sammen med P. H. Haste og F. Høegh-Guldberg Maanedsskriftet «Nordia» med det Maal at kæmpe for en nøje litterær Forbindelse mellem begge Nationer. Skriftet fandt Tilslutning hos danske og svenske Forfattere, men maatte dog paa Grund af forskjellige Uheld ophøre efter et Aars Bestaaen. Et Forsøg paa at stifte en svensk Bogsamling i Kjøbenhavn kunde heller ikke lykkes ham. Men utrættelig arbejdede H. dog videre for disse Ideer, og det lykkedes ham i Forening med Baggesen, Nyerup og Pram at faa stiftet «det skandinaviske Litteraturselskab» 1796. Med Understøttelse af Selskabet drog H. 1798 til Sverige for at virke for dets Udbredelse og skaffe Medarbejdere; han knyttede mange Forbindelser, men følte i øvrigt hurtig, at Iveren var større i Danmark end i Sverige. I 6 Aar var han Sekretær for Selskabet og skrev ofte i dets Tidsskrift, «Skandinavisk Musæum»; da dette ikke helt tiltalte ham, udgav han paa egen Haand «Svenske Blade» (1798-99), ligesom hans forskjellige Tidsskrifter ofte meddelte Oplysninger om Sveriges Historie og Litteratur samt Oversættelser fra Svensk. H. udgav ogsaa «Svensk Haandordbog for danske» (1799) og «Kort svensk Sproglære for danske» (1808). Da Frederik VI 1810 arbejdede for sin Kandidatur ved Valget af en svensk Tronfølger, bleve H. og G. H. Olsen sendte til Sverige for at paavirke den offentlige Mening, men Forsøget var uheldigt og unyttigt.

H. har dog ogsaa Fortjenester paa et andet Omraade. Han havde oftere givet Oversigter over Udlandets Politik -- det betroedes ham endog 1812 -13 at redigere «Den danske Statstidende» -- og ligeledes i samlet Fremstilling behandlet Æmner fra Nutiden; hans velskrevne Skildring af «Napoleons Levned» (1810-14) udsolgtes hurtig i et Antal af 2000 Exemplarer (Frederik VI havde tegnet sig for 25). Ligeledes holdt H. vel besøgte Forelæsninger over Dagens politiske Nyheder, i det han oplæste Meddelelser fra LTdlandets Blade. Han søgte nu dels i Forelæsninger, dels i Skrifter at give en mere indtrængende historisk Skildring af Christian VII's lange Regeringsperiode, og disse Undersøgelser offentliggjordes i «Udsigt over de 5 første Aar af Kong Christian VII's Regering» (1821), «J. F. Struensee og hans Ministerium» (1824), «Entwurf einer Geschichte der dänischen Monarchie unter der Regierung Christian VII» (1813-16). Her er samlet meget Stof sammen fra ældre periodisk Litteratur og andre Skrifter, ligesom enkelte utrykte Ma-terialier ere benyttede. H. kan fremsætte træffende Betragtninger, han karakteriserer ofte godt enkelte Personer eller Bevægelser -- den ukritiske Beundring af Struensee kommer først efterhaanden stærkt frem. Men Historiker med Sjæl eller Aand er H. ikke; der mangler ham aaben Sans for mange af Livets Forhold, finere Følelse og omfattende Syn; han er ofte lige saa skjæv i sin Dom, som han er skjødesløs og forhastet i sin Beretning.

H. havde søgt og faaet Understøttelse til sin litterære Virksomhed hos ikke faa private, saaledes Bernt Anker, M. L. Nathanson, J. G. Moltke. 1819 tildeltes der ham Ventepenge af Statskassen. 1817 fik han Tilladelse til at disputere for den juridiske Doktorgrad og forsvarede sit Skrift: «De injuriis verbalibus secundum leges Danicas nunc vigentes». Men sit Hjem forsømte han, og da hans Hustru havde fattet en uovervindelig Tilbøjelighed for en anden, indvilligede han i Skilsmissen 1825. Hun ægtede derpaa Kammerraad N. F. B. Schiern. Kun den ældste Søn blev hos Faderen; af de 5 andre Børn antoge de 4 Navnet Schiern (deriblandt Historikeren Frederik S.). H. fortsatte endnu nogle Aar sin litterære Virksomhed, men derpaa standsede den. Hans Hukommelse og andre aandelige Evner havde ikke lidt -- hvad der bl. a. ses af hans 1835 udgivne «Erindringer om mig og mine samtidige» --, men den idelige Skriven, ofte om Natten og under Nydelse af stærk Kaffe, det omstrejfende Liv paa Kafeer og den derved foranledigede Nydelse af Spirituosa, endelig ogsaa de huslige Sorger havde svækket hans Kraft; omsider angrebes ogsaa hans Evner saaledes, at han i sine sidste Aar var aandsforvirret og plagedes af mørke, fixe Ideer. Han opholdt sig hos Slægtninge paa Islegaard ved Kjøbenhavn og døde her 26. Marts 1844.

H. manglede Karakterens faste Ligevægt saa vel som harmonisk Ro (Kamma Rahbek taler ogsaa om H.s «oplivende og forfriskende Pesthusmimik»); med sin Selvkjærhed forbandt han dog en Del Godmodighed, han var erkjendtlig for modtagen Hjælp, og det gjør ham Ære, at han havde flere trofaste Venner, saaledes Pram og Baggesen. Klare Standpunkter besad H. næppe; han skildrer sig selv som troende, medens nærpaarørende opfattede ham som Fornægter; hans politiske Opfattelse var vaklende og synes at være holdt stærkt i Ave af ydre Hensyn.

J. K. Høst, Erindringer (1835). Erslew, Forf. Lex. N. M. Petersen, Den dsk. Lit Hist. V, 2, 69 f. S. Beyer, Erindr. vedk. Slægterne Beyer og Høst S. 11. 17 f. N. Bøgh, Chr. Winther I, 144. Nord. Tidskrift, utg. af Hamilton, IV (1869) S. 219 ff. Illustr. Folkeblad 1872, Nr. 208. Steenstrup, Historieskrivningen i Danm. i d. 19. Aarh. S. 150 f.

Johannes C. H. R. Steenstrup. Kilde: http://runeberg.org/dbl/8/0249.html

Note

Høst, Jens Kragh (1792-1844) Advokat, litterat og historiker 1795 Sankt Peders Stræde 30 (nedrevet) 1795 - 1798 Gråbrødre Torv 10 (nedrevet)
1799 - 1805 Holmens Kanal 26 (nedrevet)
1807 - 1808 Sankt Peders Stræde 53 (ej linket)
1808 - 1810 Studiestræde 24 (nedrevet) 1811 - 1812 Skindergade 49 (nedrevet)
1813 Pilestræde 57 (nedrevet)
1814 Kronprinsensgade 14
1816 - 1817 Sankt Peders Stræde 53 (ej linket)
1818 - 1820 Krystalgade 3
1821 - 1822 Højbro Plads 5 (nedrevet)
1825 Holmens Kanal 26 (nedrevet)
1826 Store Kongensgade 49 (nedrevet)
1827 Bredgade 13 (nedrevet)
1828 Lille Kongensgade 4 1829 Amagertorv 17 1830 - 1836 ikke undersøgt endnu! 1837 Vestergade 16
1838 Vestergade 20

Dåb
Folketælling
Note: Kilde: Danmarks første fotografi

Kilde: Danmarks første fotografi http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=101249

Konfirmeret
Note: Holmens Kirke, København

Holmens Kirke, København Holmens Kirke er en kirke ved Holmens Kanal i Indre By, København. Kirken er sognekirke for både Bremerholmen/Gammelholmen, Slotsholmen og for søens folk, herunder Søværnet. Den er også hovedkirken i Holmens Provsti, og dens førstepræst har titel af Holmens provst.

Bygningen var tidligere en ankersmedje, der i 1619 blev ombygget til kirke under Christian 4., da der ved bygningen af sømandsboliger i området blev brug for en kirke til den øgede befolkning. I 1641 blev kirken udvidet til den korskirke, vi ser i dag. Ved den lejlighed blev indraget et "tårn" i kirkebygningen, som var bygget ved smedjens sydvestgavl, for at skjule den for udsigten fra slottet.

Holmens Kirke har undgået Københavns store brande, og meget af dens interiør er det originale fra 1600-tallet. Her kan fremhæves altertavlen og prædikestolen, som begge er træskærerarbejder udført i 1691 af Abel Schrøder den Yngre samt orgelfacaden fra 1738, som skyldes Lambert Daniel Kastens.

I 1705 blev der tilføjet et stort gravkapel til kirken, som stadig har mange bevarede gravminder i form af epitafier, sarkofager, gravsten og kisteplader. De mest kendte er Niels Juel, Tordenskiold og C.F. Hansen.

Margrethe 2. blev døbt i kirken 14. maj 1940 og gift med Prins Henrik den 10. juni 1967 http://da.wikipedia.org/wiki/Holmens_Kirke

Død
Død
Begravelse
Note: Brønshøj Kirke

Brønshøj Kirke ligger i Brønshøj. Kirken har siden sognets indlemmelse i Københavns Kommune, i 1901, været den ældste bygning i København og er opført i 1180'erne af biskop Absalon i romansk stil med kridt-kvadre som materiale. Tårnet er tilføjet omkring 1450 og er bygget af røde munkesten i gotisk stil, våbenhuset er tilføjet i 1892, mens sakristiet, mod nord, stammer fra 1942.

Kirken blev oprindeligt indviet til Sankt Laurentius og nævnes første gang i to pavebreve fra den 21. oktober 1186 og den 25. marts 1193, hvori det fremgår, at Absalon ejede et bol i Brønshøj samt kaldsretten til kirken. Ligeledes nævnes det i brevet, at Absalon gav begge dele til Roskilde bispesæde, dog med det forbehold at han beholdt brugsretten i sin levetid.

Under svenskernes besættelse i 1658 blev kirkens indre ryddet og antagelig brugt til våbenværksted. Kirken klarede sig dog gennem krigen i modsætning til f.eks. den daværende Rødovre Kirke. Altertavlen og døbefonten blev bevaret, mens det øvrige inventar gik tabt. Ligeledes havde englænderne en lejr på kirkegården i 1807.

Kirken overgik den 1. oktober 1934 til selveje. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Br%C3%B8nsh%C3%B8j_Kirke

Medie objekt
Medie objekt
Note: Holmens Kirke, København

Holmens Kirke, København Holmens Kirke er en kirke ved Holmens Kanal i Indre By, København. Kirken er sognekirke for både Bremerholmen/Gammelholmen, Slotsholmen og for søens folk, herunder Søværnet. Den er også hovedkirken i Holmens Provsti, og dens førstepræst har titel af Holmens provst.

Bygningen var tidligere en ankersmedje, der i 1619 blev ombygget til kirke under Christian 4., da der ved bygningen af sømandsboliger i området blev brug for en kirke til den øgede befolkning. I 1641 blev kirken udvidet til den korskirke, vi ser i dag. Ved den lejlighed blev indraget et "tårn" i kirkebygningen, som var bygget ved smedjens sydvestgavl, for at skjule den for udsigten fra slottet.

Holmens Kirke har undgået Københavns store brande, og meget af dens interiør er det originale fra 1600-tallet. Her kan fremhæves altertavlen og prædikestolen, som begge er træskærerarbejder udført i 1691 af Abel Schrøder den Yngre samt orgelfacaden fra 1738, som skyldes Lambert Daniel Kastens.

I 1705 blev der tilføjet et stort gravkapel til kirken, som stadig har mange bevarede gravminder i form af epitafier, sarkofager, gravsten og kisteplader. De mest kendte er Niels Juel, Tordenskiold og C.F. Hansen.

Margrethe 2. blev døbt i kirken 14. maj 1940 og gift med Prins Henrik den 10. juni 1967 http://da.wikipedia.org/wiki/Holmens_Kirke

Medie objekt