Marchen Hansen, 18231906 (82 år gammel)

Navn
Marchen /Hansen/
Fornavne
Marchen
Efternavn
Hansen
Også kendt som
Marchen Hans /Malmsdatter/
Født 13. september 1823 38 35
Adresse: Dragør
Dåb 21. september 1823 38 35 (8 dage gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Sømand Pieter Sørensen Anne Pedersdatter Styrmand Matthias Hansens Hustru Pigen Trein Pieter Sørensen alle af Dragør

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Fars dødMatros Hans Hansen Malm
1824 (0 gammel)
Forældres ægteskabHuusmand og Skomager Jan Pietersen TyskEllen Peder SørensdatterVis familie
11. juli 1827 (3 år gammel)
Note: Forlovere:

Forlovere: Pieter Sørensen Blegmand Pieter Jacobsen Tÿdst

Halvbrors fødselHans Jansen Tydsk
1. september 1828 (4 år gammel)
Adresse: Dragør
Halvbrors dåbHans Jansen Tydsk
7. september 1828 (4 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Snedker og Huusmand Anders Pietersen Ungkarl Matros Dirck Jansen Tydsk Ane Pieter Tydskes Pieter Pietersen Svarts Hustru alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Halvsøsters fødselDorthea Jan Tyskdatter
9. februar 1831 (7 år gammel)
Family censusHuusmand og Skomager Jan Pietersen TyskEllen Peder SørensdatterVis familie
18. februar 1834 (10 år gammel)
Konfirmeret 1. oktober 1837 (14 år gammel)
Adresse: Dragør
Religiøst ægteskabMatros og Vægter Mogens AlbertsenVis familie
6. november 1848 (25 år gammel)
Note: Forlovere:

Forlovere: Peter Petersen Tysk Albert Mogensen

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Søns fødselHans Mogensen
14. april 1849 (25 år gammel)
Adresse: Dragør
Søns dåbHans Mogensen
13. maj 1849 (25 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Skibstømmermand Mogens Palmsen Ellen Peter Sørens Matros Jan Petersen Tydsks Hustru Ungkarl Stephen Petersen Stephen alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Søns fødselAlbert Mogensen
17. januar 1852 (28 år gammel)
Adresse: Dragør
Søns dåbAlbert Mogensen
15. februar 1852 (28 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Matros Albert Mogensen Johanne Anders Jeppesen Skipper Thomas Lorentzens Hustru Ungkarl Hans Jansen Tydsk alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Family censusMatros og Vægter Mogens AlbertsenVis familie
1. februar 1855 (31 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør søndre Skoledistrikt, Huus [ Matr. 204, Lodsstræde 1/von Ostensgade 25 ], 374F1,
Lodsstræde 1, Dragør
Lodsstræde 1, Dragør

Note: Lodsstræde 1-3

Lodsstræde 1-3 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 204 og 203

Den første kendte beboer her er skåningen Hans Henrichsen Kylling. Hans kone hed Karen Evertsdatter, og det kan måske også godt lyde ret skånsk.

Ifølge skattelisten fra 1705 tyder det ikke på, at tilværelsen har været så rosenrød i det lille hus. Pastor Hummer anførte her: ”Hans Henrichsens kone haver vel 2 væve, men derhos 6 små børn, af hvilke den ældste er en elendig krøbling. Samme kvinde laver og fremmelig til barsel med det 7. barn, så at hun i sommer formedelst svaghed haver intet kunne udrette”.

Det syvende barn, Svend, blev født i januar 1706 og døde ½ år senere. Pesten i 1711 tog både Karen og tre af børnene.

Hans Henrichsen Kyllings næste kone, Maritje Friderichsdatter, fødte ham seks børn. Selv døde han i 1733. Det blev en af døtrene, Karen Hansdatter, og hendes mand, Peder Jensen, som overtog huset.

Peder Jensen tog Kylling-navnet til sig. Han var født ca. 1720 i Skåne. Karen og Peder fik otte børn, hvoraf tre nåde frem til giftealderen.

Peder var matros, havde i 27 år stået til rådighed for orlogsflåden og havde flere gange været udkommanderet. Han levede til 1805, mens Karen var død i 1780.

Deres datter Anna blev gift med Niels Jensen Diver og bosat i Stormgade. En søn, Jens, døde allerede som 15-årig, men nåede dog en tur som skibsdreng til Præstø med skipper Erich Hansen Jyde.

Datteren Marchen blev gift med Peder Nielsen Castrup og bosat i Lybækstræde.

Det blev datteren Johanne, gift med Søren Henrichsen Giørling, der blev boende i huset sammen med den gamle Peder Kylling. Denne Søren stammede fra København og var allerede død før 1801.

De fik en datter, Karen, som i 1806 blev gift med Morten Pedersen Vægter. Men da Karen allerede døde efter 2 års ægteskab, flyttede Morten hen i Byskriverstræde til et nyt ægteskab.

Tilbage sad enken Johanne. Hendes søster, Marchen, der i 1802 var blevet enke, flyttede ind. Hun medbragte sin søn, matros Anders Pedersen Castrup, gift i 1808 med Marchen Peder Olin, men på et tidspunkt må dette par have fået nok af det familiære bofællesskab og flyttede til Skipperstræde 3, hvor de lejede sig ind.

Engang i det andet årti af 1800-tallet blev der sat matrikelnumre på husene i Dragør. Man ser da, at med hensyn til Peder Kyllings gamle hus, der i 1759 var på 5½ fag, var den vestre ende blevet til matrikel nr. 203 på 3½ fag og ejet af Jacob Mariager, mens den østre ende var blevet til matrikel nr. 204 på 3 fag og ejet af Anders Pedersen Castrup.

På et tidspunkt købte Anne Jan Pietersen Tysk den vestre ende af huset. Hun var enke efter matros Jacob Chr. Wordinger, men i 1810 blev hun gift med matros Johan Nielsen, med hvem hun i 1813 fik datteren Marchen.

I 1815, da Anne igen var enke, giftede hun sig med styrmand Jacob Andersen Mariager og fik i 1816 en datter Trein, men da barnet blev døbt, var Jacob omkommet på en rejse til Norge.

I 1817 giftede Anne sig for fjerde gang. Det var med en 26-årig matros, Anders Jensen Mørk. Med ham fik hun to piger, der begge døde som små.

Denne Anders var mere sejlivet end hans forgængere. I 1824, mens han var på langfart i et par år, fik Anne en datter, Ellen, med en tjenestekarl fra Store Magleby. Barnet blev imidlertid kun 3 måneder gammel.

Men ikke nok med det. I 1827 fik Anne en datter, Cecilie, med matros Poul Nielsen Kromann. Anne må formodentlig have savnet den periodevise udskiftning af partnere, som hun havde været vant til fra sine unge dage.

I 1817 flyttede Peter Iversen Tersløf ind med hustru Ahlt Dalstrøm og et par børn. De havde tidligere boet i Sønderstræde 5a.

Han var en af de militærpersoner, som Englandskrigen havde bragt til Dragør og som faldt for en dragørpige.

Han blev siden hen betegnet som arbejdsmand og indsidder, selv om han vitterlig har ejet matrikel nr. 204. Han døde i 1836, men konen og en datter, Inger, blev boende.

I 1840’erne og 1850’erne boede de to enker, Ane Jan Tysk og Ahlt Dalstrøm, her med deres døtre.

I 1872 blev Anes halvdel solgt til bådfører Johan Schrøder, mens Peter Iversens datter fortsatte med at bebo den østre ende. I 1920 kom begge huse under samme ejer.

Note: Lodsstræde

Lodsstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Lodsstræde hed tidligere Lille Fiolstræde.

De nordlige huse har rod ned i 1600-tallet. Strædets sydøstlige del har været domineret af det store haveareal, som strakte sig mellem Strandstræde og Lodsstræde.

Måske har adgangsforholdene til de sydlige huse af denne grund været besværliggjort, for det er i dag ikke muligt at klarlægge, hvor langt mod vest disse haver har strakt sig.

Søns fødselSkibskok Peter Monsen Albertsen
26. april 1856 (32 år gammel)
Adresse: Dragør
Søns dåbSkibskok Peter Monsen Albertsen
18. maj 1856 (32 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Slagtermester Hans Jørgen Hansen Malm Hans Malm ? Stephen Petersens Hustru Ungkarl Jan Jansen alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Søskendes ægteskabVognmand Steffen PietersenMalene Hans MalmsdatterVis familie
før 1857 (33 år gammel)
Søskendes ægteskabBaadfører Peter Hansen MalmBendte Jacob AsmusVis familie
5. maj 1857 (33 år gammel)
Halvsøskendes ægteskabHans Jansen TydskVæver Ehm Niels HansenVis familie
22. april 1858 (34 år gammel)
Note: Forlovere:

Forlovere: Peter Hansen Malm Jens Peter Jeppesen

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Søns fødselJan Mogensen
2. december 1859 (36 år gammel)
Adresse: Dragør
Søns dåbJan Mogensen
11. december 1859 (36 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Matros Hans Jansen Tydsk Malene Hans Malm Enke efter Vognmand Stephen Petersen Stephen Ungkarl Anders Peter Weybrandtsen alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Søskendes ægteskabJacob HansenMalene Hans MalmsdatterVis familie
13. maj 1860 (36 år gammel)
Note: Forlovere:

Forlovere: Peter Hansen Peter Hansen Malm

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Søns fødselSømand Niels Mogensen
20. november 1862 (39 år gammel)
Halvbrors dødsfaldHans Jansen Tydsk
14. november 1874 (51 år gammel)
Adresse: Dragør
Halvbrors begravelseHans Jansen Tydsk
19. november 1874 (51 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Mors dødEllen Peder Sørensdatter
27. november 1875 (52 år gammel)
Adresse: Dragør
Mors begravelseEllen Peder Sørensdatter
2. december 1875 (52 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Barns ægteskabAlbert MogensenNiel Crilles PoulsenVis familie
28. februar 1877 (53 år gammel)
Note: Forlovere:

Forlovere: Mogens Albertsen Crilles Poulsen i Dragór

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Barnebarns fødselTrine Cirstine Mogensen
1878 (54 år gammel)
Barnebarns fødselMagnus Albert Mogensen
9. januar 1880 (56 år gammel)
Adresse: Dragør
Family censusMatros og Vægter Mogens AlbertsenVis familie
1. februar 1880 (56 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør, Et Huus [ Matr. 95, Bjergerlav 9 ], 215,
Bjergerlav 9, Dragør
Bjergerlav 9, Dragør

Note: Bjergerlav 9

Bjergerlav 9 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Den østlige ende af gamle Peder Svendsen Raagaards hus (se under Bjergerlav 7) blev - formodentlig omkring 1780 - overtaget af skåningen Pieter Sørensen, der sommetider kaldtes snedker og til andre tider sømand, men måske var han lidt af begge dele.

Han var blevet gift med Malene Andersdatter, som heller ikke var her fra sognet. De fik otte børn, hvoraf Anders og Jens døde som spæde og Johan omkom ved et forlis i 1804, mens Anders, Elne, Anna, Søren og Trein alle blev gifte og hjemfarne. Malene Andersdatter og Pieter Sørensen Snedker døde henholdsvis 1831 og 1832.

Det blev den yngste datter, Trein, og hendes mand, Hans Olsen Taarnby, der overtog ejerskabet af huset, og siden hen deres datter og svigersøn Peder Pedersen Malm.

Men i 1835 flyttede Hans og Trein til Strandlinien 16, hvor Hans oprettede en vognmandsforretning. De lod Treins søster Ane, enke efter matros Friderich Johnsen Besser, med alle sine børn flytte ind i huset.

Note: Bjergerlav

Bjergerlav Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Gaden Bjergerlav er opkaldt efter Dragør bjergningsvæsen, der var organiseret i et lav.

Bjergerlav hed tidligere Lille Grønnegade, men den blev også kaldt Sladregaden, fordi Dragørs koner yndede at holde til her ved hjørnet af Vestgrønningen - dels for at holde øje med deres gæs, der græssede på Vestgrønningen, og dels for at høre den nyeste snak om, hvad der foregik i byen.

Gennem 1700- og 1800-tallet har her boet en del folk fra Skåne, ligesom en del snedkere her har fundet sig en bopæl.

Meget tyder på, at denne smalle gyde oprindelig har været en reberbane, og at byens to første rebslagere har boet her omkring. Det drejer sig om perioden fra midten af 1720'erne til et stykke ind i 1760'erne.

I 1741, da der blev bygget en ny skole til byen (Vestgrønningen 5), oplystes det, at den var beliggende omtrent midt imellem smedehuset (nuværende Dragørhjørnet) og rebslagerhuset, som formodentlig har været en træbygning på fælleden for enden af reberbanen.

Den lille plads i Bjergerlavs østlige ende kan man forestille sig, at rebslageren har brugt til forskelligt grej samt lagerplads for diverse tovruller. Er denne teori om reberbanens placering rigtig, har man muligvis en forklaring på Bjergerlavs lidt besynderlige facon.

I april 1988 blev den sydlige side af Bjergerlav raseret ved en pyromanbrand, som også gik ud over en del andre stråtækte huse i byen. Der blev sat ild til i alt 10 huse i byen, som herefter blev genopført i deres oprindelige skikkelse.

Barnebarns dåbMagnus Albert Mogensen
1. februar 1880 (56 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Faderen;Sømand Hans Mogensens H. Bodil Andersen Marchen Abrahamsen alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Brors dødsfaldBaadfører Peter Hansen Malm
13. maj 1884 (60 år gammel)
Adresse: Dragør
Brors begravelseBaadfører Peter Hansen Malm
18. maj 1884 (60 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke, 2004 (JDP)

Foto: Jørgen D. Petersen.

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Barns ægteskabSkibskok Peter Monsen AlbertsenVæverske Trein Crilles PoulsenVis familie
4. januar 1885 (61 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Forlovere:

Forlovere: Mogens Albertsen Peter Cornelius Jensen

Søsters dødsfaldMalene Hans Malmsdatter
29. november 1885 (62 år gammel)
Adresse: Dragør
Søsters begravelseMalene Hans Malmsdatter
4. december 1885 (62 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Barns ægteskabSømand Niels MogensenJulie NielsenVis familie
før 1886 (62 år gammel)

Barnebarns fødselKlara Frederikke Mogensen
1886 (62 år gammel)
Barnebarns fødselMartha Dorthea Mogensen
1888 (64 år gammel)
Halvsøsters dødsfaldDorthea Jan Tyskdatter
16. januar 1890 (66 år gammel)
Halvsøsters begravelseDorthea Jan Tyskdatter
24. januar 1890 (66 år gammel)
Note: Dragør Kirke

Dragør Kirke

At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn.

I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model.

Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning.

Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd.

Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009

Barnebarns fødselLauritsen Mogensen
21. juni 1890 (66 år gammel)
Ægtemands dødsfaldMatros og Vægter Mogens Albertsen
18. december 1905 (82 år gammel)
Adresse: Amagerbrogade 130 København S
Ægtemands begravelseMatros og Vægter Mogens Albertsen
22. december 1905 (82 år gammel)
Adresse: Dragør Kirkegård
Note: Dragør Kirke

Dragør Kirke

At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn.

I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model.

Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning.

Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd.

Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009

Død 26. januar 1906 (82 år gammel)
Adresse: Amagerbrogade 130 København S
Begravelse 1. februar 1906 (6 dage efter dødsfald)
Adresse: Dragør Kirkegård
Note: Dragør Kirke

Dragør Kirke

At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn.

I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model.

Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning.

Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd.

Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009

Familie med forældre
far
17851824
Født: 1785St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 1824St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
mor
17881875
Født: før 31. august 1788St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 27. november 1875St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskabfør 1817St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
11 måneder
storesøster
18171885
Født: 13. november 1817 32 29St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 29. november 1885St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
3 år
storebror
Von Ostensgade 30, Dragør
18201884
Født: 18. oktober 1820 35 32St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 13. maj 1884St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
3 år
hende selv
18231906
Født: 13. september 1823 38 35St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 26. januar 1906Højdevang Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Moders familie med Huusmand og Skomager Jan Pietersen Tysk
stedfar
Strandlinien 53, Dragør
18021850
Født: 21. september 1802 31 35St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: mellem 1845 og 1850St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
mor
17881875
Født: før 31. august 1788St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 27. november 1875St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab11. juli 1827St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
14 måneder
halvbror
18281874
Født: 1. september 1828 25 40St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 14. november 1874St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
3 år
halvsøster
18311890
Født: 9. februar 1831 28 42St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 16. januar 1890St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Familie med Matros og Vægter Mogens Albertsen
ægtemand
Lodsstræde 1, Dragør
18271905
Født: 22. juni 1827 31 31St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 18. december 1905Højdevang Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
hende selv
18231906
Født: 13. september 1823 38 35St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 26. januar 1906Højdevang Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab6. november 1848St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
5 måneder
søn
18491919
Født: 14. april 1849 21 25St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 7. august 1919Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
3 år
søn
Strandstræde 16, Dragør
18521922
Født: 17. januar 1852 24 28St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 8. oktober 1922Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
4 år
søn
18561918
Født: 26. april 1856 28 32St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 9. februar 1918Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
4 år
søn
1859
Født: 2. december 1859 32 36St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
3 år
søn
18621935
Født: 20. november 1862 35 39St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 22. maj 1935
Dåb

Faddere: Sømand Pieter Sørensen Anne Pedersdatter Styrmand Matthias Hansens Hustru Pigen Trein Pieter Sørensen alle af Dragør

Dåb

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Ægteskab

Forlovere: Peter Petersen Tysk Albert Mogensen

Ægteskab

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Begravelse

Dragør Kirke

At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn.

I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model.

Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning.

Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd.

Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009

Dåb
Religiøst ægteskab
Family census
Note: Lodsstræde 1-3

Lodsstræde 1-3 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 204 og 203

Den første kendte beboer her er skåningen Hans Henrichsen Kylling. Hans kone hed Karen Evertsdatter, og det kan måske også godt lyde ret skånsk.

Ifølge skattelisten fra 1705 tyder det ikke på, at tilværelsen har været så rosenrød i det lille hus. Pastor Hummer anførte her: ”Hans Henrichsens kone haver vel 2 væve, men derhos 6 små børn, af hvilke den ældste er en elendig krøbling. Samme kvinde laver og fremmelig til barsel med det 7. barn, så at hun i sommer formedelst svaghed haver intet kunne udrette”.

Det syvende barn, Svend, blev født i januar 1706 og døde ½ år senere. Pesten i 1711 tog både Karen og tre af børnene.

Hans Henrichsen Kyllings næste kone, Maritje Friderichsdatter, fødte ham seks børn. Selv døde han i 1733. Det blev en af døtrene, Karen Hansdatter, og hendes mand, Peder Jensen, som overtog huset.

Peder Jensen tog Kylling-navnet til sig. Han var født ca. 1720 i Skåne. Karen og Peder fik otte børn, hvoraf tre nåde frem til giftealderen.

Peder var matros, havde i 27 år stået til rådighed for orlogsflåden og havde flere gange været udkommanderet. Han levede til 1805, mens Karen var død i 1780.

Deres datter Anna blev gift med Niels Jensen Diver og bosat i Stormgade. En søn, Jens, døde allerede som 15-årig, men nåede dog en tur som skibsdreng til Præstø med skipper Erich Hansen Jyde.

Datteren Marchen blev gift med Peder Nielsen Castrup og bosat i Lybækstræde.

Det blev datteren Johanne, gift med Søren Henrichsen Giørling, der blev boende i huset sammen med den gamle Peder Kylling. Denne Søren stammede fra København og var allerede død før 1801.

De fik en datter, Karen, som i 1806 blev gift med Morten Pedersen Vægter. Men da Karen allerede døde efter 2 års ægteskab, flyttede Morten hen i Byskriverstræde til et nyt ægteskab.

Tilbage sad enken Johanne. Hendes søster, Marchen, der i 1802 var blevet enke, flyttede ind. Hun medbragte sin søn, matros Anders Pedersen Castrup, gift i 1808 med Marchen Peder Olin, men på et tidspunkt må dette par have fået nok af det familiære bofællesskab og flyttede til Skipperstræde 3, hvor de lejede sig ind.

Engang i det andet årti af 1800-tallet blev der sat matrikelnumre på husene i Dragør. Man ser da, at med hensyn til Peder Kyllings gamle hus, der i 1759 var på 5½ fag, var den vestre ende blevet til matrikel nr. 203 på 3½ fag og ejet af Jacob Mariager, mens den østre ende var blevet til matrikel nr. 204 på 3 fag og ejet af Anders Pedersen Castrup.

På et tidspunkt købte Anne Jan Pietersen Tysk den vestre ende af huset. Hun var enke efter matros Jacob Chr. Wordinger, men i 1810 blev hun gift med matros Johan Nielsen, med hvem hun i 1813 fik datteren Marchen.

I 1815, da Anne igen var enke, giftede hun sig med styrmand Jacob Andersen Mariager og fik i 1816 en datter Trein, men da barnet blev døbt, var Jacob omkommet på en rejse til Norge.

I 1817 giftede Anne sig for fjerde gang. Det var med en 26-årig matros, Anders Jensen Mørk. Med ham fik hun to piger, der begge døde som små.

Denne Anders var mere sejlivet end hans forgængere. I 1824, mens han var på langfart i et par år, fik Anne en datter, Ellen, med en tjenestekarl fra Store Magleby. Barnet blev imidlertid kun 3 måneder gammel.

Men ikke nok med det. I 1827 fik Anne en datter, Cecilie, med matros Poul Nielsen Kromann. Anne må formodentlig have savnet den periodevise udskiftning af partnere, som hun havde været vant til fra sine unge dage.

I 1817 flyttede Peter Iversen Tersløf ind med hustru Ahlt Dalstrøm og et par børn. De havde tidligere boet i Sønderstræde 5a.

Han var en af de militærpersoner, som Englandskrigen havde bragt til Dragør og som faldt for en dragørpige.

Han blev siden hen betegnet som arbejdsmand og indsidder, selv om han vitterlig har ejet matrikel nr. 204. Han døde i 1836, men konen og en datter, Inger, blev boende.

I 1840’erne og 1850’erne boede de to enker, Ane Jan Tysk og Ahlt Dalstrøm, her med deres døtre.

I 1872 blev Anes halvdel solgt til bådfører Johan Schrøder, mens Peter Iversens datter fortsatte med at bebo den østre ende. I 1920 kom begge huse under samme ejer.

Note: Lodsstræde

Lodsstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Lodsstræde hed tidligere Lille Fiolstræde.

De nordlige huse har rod ned i 1600-tallet. Strædets sydøstlige del har været domineret af det store haveareal, som strakte sig mellem Strandstræde og Lodsstræde.

Måske har adgangsforholdene til de sydlige huse af denne grund været besværliggjort, for det er i dag ikke muligt at klarlægge, hvor langt mod vest disse haver har strakt sig.

Family census
Note: Bjergerlav 9

Bjergerlav 9 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Den østlige ende af gamle Peder Svendsen Raagaards hus (se under Bjergerlav 7) blev - formodentlig omkring 1780 - overtaget af skåningen Pieter Sørensen, der sommetider kaldtes snedker og til andre tider sømand, men måske var han lidt af begge dele.

Han var blevet gift med Malene Andersdatter, som heller ikke var her fra sognet. De fik otte børn, hvoraf Anders og Jens døde som spæde og Johan omkom ved et forlis i 1804, mens Anders, Elne, Anna, Søren og Trein alle blev gifte og hjemfarne. Malene Andersdatter og Pieter Sørensen Snedker døde henholdsvis 1831 og 1832.

Det blev den yngste datter, Trein, og hendes mand, Hans Olsen Taarnby, der overtog ejerskabet af huset, og siden hen deres datter og svigersøn Peder Pedersen Malm.

Men i 1835 flyttede Hans og Trein til Strandlinien 16, hvor Hans oprettede en vognmandsforretning. De lod Treins søster Ane, enke efter matros Friderich Johnsen Besser, med alle sine børn flytte ind i huset.

Note: Bjergerlav

Bjergerlav Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Gaden Bjergerlav er opkaldt efter Dragør bjergningsvæsen, der var organiseret i et lav.

Bjergerlav hed tidligere Lille Grønnegade, men den blev også kaldt Sladregaden, fordi Dragørs koner yndede at holde til her ved hjørnet af Vestgrønningen - dels for at holde øje med deres gæs, der græssede på Vestgrønningen, og dels for at høre den nyeste snak om, hvad der foregik i byen.

Gennem 1700- og 1800-tallet har her boet en del folk fra Skåne, ligesom en del snedkere her har fundet sig en bopæl.

Meget tyder på, at denne smalle gyde oprindelig har været en reberbane, og at byens to første rebslagere har boet her omkring. Det drejer sig om perioden fra midten af 1720'erne til et stykke ind i 1760'erne.

I 1741, da der blev bygget en ny skole til byen (Vestgrønningen 5), oplystes det, at den var beliggende omtrent midt imellem smedehuset (nuværende Dragørhjørnet) og rebslagerhuset, som formodentlig har været en træbygning på fælleden for enden af reberbanen.

Den lille plads i Bjergerlavs østlige ende kan man forestille sig, at rebslageren har brugt til forskelligt grej samt lagerplads for diverse tovruller. Er denne teori om reberbanens placering rigtig, har man muligvis en forklaring på Bjergerlavs lidt besynderlige facon.

I april 1988 blev den sydlige side af Bjergerlav raseret ved en pyromanbrand, som også gik ud over en del andre stråtækte huse i byen. Der blev sat ild til i alt 10 huse i byen, som herefter blev genopført i deres oprindelige skikkelse.

Begravelse