Fakta og hændelser
| Religiøst ægteskab | 28. februar 1877 Forlovere: Mogens Albertsen Crilles Poulsen i Dragór Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
|---|---|
| Family census | 1. februar 1880 Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør By, Et Hus [ Matr. 309, Strandstræde 16/Smedegangen ], 360, Strandstræde 16, Dragør Strandstræde 16 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr.309 De først kendte beboer her var skipper Jan Jansen Hiulmand og hustru Bente Dirchsdatter. Han var født i Store Magleby, og hun stammede fra Strandgade 22-24. De blev gift i 1740, men hvem de havde overtaget huset efter, lader sig ikke præcisere. Måske har Jan Jansen selv ladet det bygge, for på Holsteins kort fra slutningen af 1730'erne (se "Dragør i 1700-tallet", side 136) er her tilsyneladende en tom grund. Jan Jansen havde en jagt på 14½ læster, som i 1751 forliste ved indsejlingen til Randers. Jan og Bente havde tilsyneladende kun én datter, Trein, der nåede frem til giftealderen. Hun og hendes mand, skipper Rasmus Bertelsen, overtog derfor huset. Ved deres bryllup i 1771 fik de en meget smuk fajanceterrin, fremstillet i Delft i Holland. Terrinen var påmalet deres navne: "Rasmus Bertelsen - Trein Jans Dotter". Den befinder sig i dag på Nordiska Museet i Stockholm. Rasmus Bertelsen efterfulgte i 1796 sin storebroder Jacob Bertelsen som byens foged. Han slap ikke videre godt fra dette embede - havde ligesom Jacob en arrogant facon, men besad ikke dennes format. Han kunne overhovedet ikke samarbejde med de fire byforstandere, og da der endvidere var problemer med hans regnskabsføring, blev han afsat fra fogedembedet i 1801. En datter og svigersøn, skipper Poul Jensen Pouls, overtog huset. Strandstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk hed tidligere Store Strandstræde. Det repræsenterer nok et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet. I 1942 fandt man på hjørnet af Strandstræde og Deventergade - ud for nr. 2 - 220 små sølvmønter fra en række nordtyske byer. De var slået i 1300 eller 1400-tallet og var en hilsen fra sildemarkedstiden, hvor de hanseatiske købmænd hvert år kom til Dragør for at handle. Bebyggelsen langs Strandstrædes østside er således meget gammel, hvorimod husene i den sydvestlige ende stammer fra de første årtier af 1700-tallet. Den vestlige side mellem Bymandsgade og von Ostensgade var oprindeligt et gammelt haveområde, som siden 1600-tallet har været udparcelleret til de forskellige beboere. Efterhånden blev der opført huse i hver ende af dette område, men mellem nr. 25 og nr. 33b er der først blevet bygget i slutningen af 1800-tallet, og nr. 33a endda først i 1960'erne. Her på denne grund (nr.33a) fandt man i begyndelsen af 1940'erne i forbindelse med udgravning til et beskyttelsesrum nogle menneskeskeletter. Man antog, at det drejede sig om svenske soldater, der i oktober 1658 blev fordrevet fra Amager, og som ad denne vej søgte at nå frem til deres fartøjer ud for Dragør havn. Strandstræde har ikke været noget rigmandskvarter. Husenes beboere har hovedsagelig ernæret sig som matroser, og mange af beboerne har været skåninger. |
| Sidste ændring | 24. februar 2016 – 10:26:58 |