Grass Roots

Bjergerlav 9 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Den østlige ende af gamle Peder Svendsen Raagaards hus (se under Bjergerlav 7) blev - formodentlig omkring 1780 - overtaget af skåningen Pieter Sørensen, der sommetider kaldtes snedker og til andre tider sømand, men måske var han lidt af begge dele.

Han var blevet gift med Malene Andersdatter, som heller ikke var her fra sognet. De fik otte børn, hvoraf Anders og Jens døde som spæde og Johan omkom ved et forlis i 1804, mens Anders, Elne, Anna, Søren og Trein alle blev gifte og hjemfarne. Malene Andersdatter og Pieter Sørensen Snedker døde henholdsvis 1831 og 1832.

Det blev den yngste datter, Trein, og hendes mand, Hans Olsen Taarnby, der overtog ejerskabet af huset, og siden hen deres datter og svigersøn Peder Pedersen Malm.

Men i 1835 flyttede Hans og Trein til Strandlinien 16, hvor Hans oprettede en vognmandsforretning. De lod Treins søster Ane, enke efter matros Friderich Johnsen Besser, med alle sine børn flytte ind i huset.

Bjergerlav Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Gaden Bjergerlav er opkaldt efter Dragør bjergningsvæsen, der var organiseret i et lav.

Bjergerlav hed tidligere Lille Grønnegade, men den blev også kaldt Sladregaden, fordi Dragørs koner yndede at holde til her ved hjørnet af Vestgrønningen - dels for at holde øje med deres gæs, der græssede på Vestgrønningen, og dels for at høre den nyeste snak om, hvad der foregik i byen.

Gennem 1700- og 1800-tallet har her boet en del folk fra Skåne, ligesom en del snedkere her har fundet sig en bopæl.

Meget tyder på, at denne smalle gyde oprindelig har været en reberbane, og at byens to første rebslagere har boet her omkring. Det drejer sig om perioden fra midten af 1720'erne til et stykke ind i 1760'erne.

I 1741, da der blev bygget en ny skole til byen (Vestgrønningen 5), oplystes det, at den var beliggende omtrent midt imellem smedehuset (nuværende Dragørhjørnet) og rebslagerhuset, som formodentlig har været en træbygning på fælleden for enden af reberbanen.

Den lille plads i Bjergerlavs østlige ende kan man forestille sig, at rebslageren har brugt til forskelligt grej samt lagerplads for diverse tovruller. Er denne teori om reberbanens placering rigtig, har man muligvis en forklaring på Bjergerlavs lidt besynderlige facon.

I april 1988 blev den sydlige side af Bjergerlav raseret ved en pyromanbrand, som også gik ud over en del andre stråtækte huse i byen. Der blev sat ild til i alt 10 huse i byen, som herefter blev genopført i deres oprindelige skikkelse.