Bager Isbrandt Isbrandtsen, 1785–1827 (41 år gammel)
- Navn
- Bager Isbrandt /Isbrandtsen/
- Navnepræfiks
- Bager
- Fornavne
- Isbrandt
- Efternavn
- Isbrandtsen
| Født | før 29. maj 1785 |
|---|---|
| Dåb | 29. maj 1785 (0 dage gammel) Faddere: Isbrandt ?aa?en Anne Jansdatter Svend Pedersen Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Ægteskab | Trein Jacob Jans — Vis familie før 1818 (32 år gammel) |
| Søns fødsel | Bager Isbrandt Isbrandtsen 24. september 1818 (33 år gammel) |
| Søns fødsel | Jacob Isbrandtsen 1820 (34 år gammel) |
| Datters fødsel | Niel Isbrandtsen 1823 (37 år gammel) |
| Søns fødsel | Styrmand Crilles Isbrandtsen 1825 (39 år gammel) |
| Fars død | Isbrandt Crillesen |
| Mors død | Neele Pedersdatter |
| Død | 11. februar 1827 (41 år gammel) |
| Begravelse | 15. februar 1827 (4 dage efter dødsfald) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| far | |
|---|---|
| mor | |
| Ægteskab | Ægteskab — — |
| ham selv |
1785–1827
Født: før 29. maj 1785 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 11. februar 1827 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| ham selv |
1785–1827
Født: før 29. maj 1785 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 11. februar 1827 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hustru |
1791–1865
Født: før 23. januar 1791 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 25. november 1865 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Ægteskab | Ægteskab — før 1818 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
9 måneder
søn |
1818–1876
Født: 24. september 1818
33
27 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 29. januar 1876 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
2 år
søn |
1820–
Født: 1820
34
28 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
4 år
datter |
1823–
Født: 1823
37
31 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
søn |
1825–
Født: 1825
39
33 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| partner’s partner |
1795–1852
Født: før 1. februar 1795
27
26 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 23. maj 1852 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hustru |
1791–1865
Født: før 23. januar 1791 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 25. november 1865 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Ægteskab | Ægteskab — efter 1830 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Dåb | Faddere: Isbrandt ?aa?en Anne Jansdatter Svend Pedersen |
|---|---|
| Dåb | Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Begravelse | Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |