Jacob Pietersen Schmidt, 17951852 (57 år gammel)

Vestgrønningen 12, Dragør
Navn
Jacob Pietersen /Schmidt/
Fornavne
Jacob Pietersen
Efternavn
Schmidt
Født før 1. februar 1795 27 26
Dåb 1. februar 1795 27 26 (0 dage gammel)
Note: Faddere:

Faddere: Pieter Jacobsen Schmidt ? Pietersdatter Jacob Isbrandtsen Isbrand Raagaard Kirsten Jansdatter ? Mathisen Schmidtsdatter

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Søsters fødselMarchen Pietersen Schmidt
1795 (0 gammel)
Brors fødselKongelig Lods Pieter Pietersen Schmidt
før 21. august 1796 (1 år gammel)
Søsters fødselMarchen Pietersen Schmidt
1799 (3 år gammel)
Brors fødselMatthias Pietersen Schmidt
3. juli 1800 (5 år gammel)
Farfars dødOldermand for Lodserne Matthias Jacobsen Schmidt
før 1801 (5 år gammel)

Religiøst ægteskabGretz Hans Larsson LeimannsVis familie
før 1818 (22 år gammel)
Søns fødselMathias Jacobsen
1822 (26 år gammel)
Datters fødselMarchen Jacobsen
1825 (29 år gammel)
Datters fødselGert Jacobsen
1827 (31 år gammel)
Hustrus dødsfaldGretz Hans Larsson Leimanns
14. marts 1830 (35 år gammel)
Hustrus begravelseGretz Hans Larsson Leimanns
21. marts 1830 (35 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

ÆgteskabTrein Jacob JansVis familie
efter 1830 (34 år gammel)
Fars dødKongelig Lods Pieter Matthiessen Schmidt
29. marts 1837 (42 år gammel)
Mors dødMarchen Isbrands
25. marts 1838 (43 år gammel)
Family censusTrein Jacob JansVis familie
1. februar 1840 (45 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, et Huus [ Matr. 67a, Vestgrønningen 12 ], 300,
Forbindelser: Bager Isbrandt Isbrandtsen (21 år gammel) — stedsøn søn
Forbindelser: Jacob Isbrandtsen (20 år gammel) — stedsøn søn
Forbindelser: Niel Isbrandtsen (17 år gammel) — steddatter datter
Forbindelser: Styrmand Crilles Isbrandtsen (15 år gammel) — stedsøn søn
Forbindelser: Mathias Jacobsen (18 år gammel) — søn stedsøn
Forbindelser: Marchen Jacobsen (15 år gammel) — datter steddatter
Forbindelser: Gert Jacobsen (13 år gammel) — datter steddatter
Vestgrønningen 12, Dragør
Vestgrønningen 12, Dragør

Note: Vestgrønningen 12,

Vestgrønningen 12, Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

matr.nr. 67

Oprindelsen til dette store hus på 12 fag (plus de 6 fag mod Badstuevælen), placeret på en stor grund, er ret gådefuldt. Den første sikre beboer er Gert Henrichsen, som stammede fra St. Magleby og i 1738 var blevet gift med Sads Erichsdatter. Gert var kun almindelig indrulleret matros det meste af sit liv - og endda kun halvbefaren - indtil han i en alder af 52 år blev slettet på grund af alder.

Hans kone Sads var datter af Dragørs skoleholder Erich Jørgensen Svigtenberg. Hvad de to har brugt al den plads til, som de omgav sig med, kan kun blive gætteri. Måske har Gert med baggrund i sin opvækst i St. Magleby drevet lidt grøntsagsdyrkning fra ejendommen. Et andet bud kunne være, at svigerfar har holdt skole her, indtil byen i 1729 opførte et "kommunalt" skolehus på Hollandsfed.

Efter Gerts død omkring 1758 sad Sads tilbage med fem børn. I 1771 oplyste hun, at hun ernærede sig med at "gøre malt". Hun døde i okt. 1788, hvorefter familiens del af den store ejendom blev solgt og overgik til bagerivirksomhed.

I 1789 ejedes huset af bager Frederich Lallerstedt, som senere etablerede sig i ejendommen Strandgade 22-24. Ved folketællingen 1801 ejedes Vestgrønningen 12 af bager Jacob Jansen Hermann, som tidligere havde virket i Lybækstræde 1. Dette bageri havde han giftet sig til, idet hans hustru Birthe Larsdatter her sad som enke efter bager Ole Magnusen Cederberg. Birthe og Jacob har formodentlig været driftige folk, der har udvidet deres virksomhed ved købet af Vestgrønningen 12.

Efter Jacobs død i 1813 fortsatte Birthe driften. Sine sønner fik hun etableret som bagere rundt i byen. Sønnen Jan Jacobsen Hermann blev bager i Lybækstræde 1, som familien stadig ejede. Birthes stedsøn fra sit første ægteskab, Christian Olsen Cederberg, blev bager i ejendommen Badstuevælen 16. Datteren Trein Jacobsdatter blev gift med skipper Isbrandt Isbrandtsen, som fra 1825 kaldte sig bager.

Birthe Larsdatter døde i 1831, og herefter overtog datteren Trein og hendes nye ægtefælle, lodsen Jacob Pietersen Schmidt, ejendommen, mens Treins søn fra første ægteskab, Isbrandt Isbrandtsen, førte bagerivirksomheden videre.

Engang efter midten af 1800-tallet blev ejendommen købt af Peter Ottosen i nabohuset Badstuevælen 5. I det store kompleks drev han vognmandsvirksomhed og efterfulgtes senere af sønnen Jens Peter Otte(sen), indtil en brand i 1907 lagde det meste af ejendommen i aske. Se også Badstuevælen 5.

Note: Vestgrønningen

Vestgrønningen Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Dragørs gamle grænse mod vest lå langs Vestgrønningen, som var et åbent areal.

Vest for byen lå kun ejendommene Elisenborg og gården på Stautz Allé. I 1741 var Dragør Skoles bygning kommet til. Skolens placering var bestemt af lodsernes krav om, at der ikke måtte bygges i en vis afstand fra den gamle bydels vestlige grænse. De havde brug for uhindret at kunne navigere efter nogle sømærker, der stod nord for byen.

Vejens bredde på hele 45 meter var derfor ikke et udtryk for storstadsdrømme blandt dragøerne, men derimod en naturlig og praktisk foranstatning.

I 1906 – da lodserne for længst havde fået andre mærker at styre efter - tog foreningen Dragørs Fremme initiativ til at beplante Vestgrønningen med lindetræer, og kommunen påtog sig at regulere vejen, som den fik den boulevard-agtige karakter, der har idag. Samtidig tilskyndede man grundejerne ud til vejen at anlægge små haver.

I 1960’erne blev Vestgrønningen præget af trafikken til sverigesfærgerne og langs vejen blev der anlagt parkeringspladser, i forbindelse med at den gamle bydel blev gjort bil-fri. Den voksende trafik gjorde det nødvendigt at flytte fastelavnsridningen, der i mange år var holdt på Vestgrønningen.

Brors dødsfaldMatthias Pietersen Schmidt
7. maj 1841 (46 år gammel)
Brors dødsfaldKongelig Lods Pieter Pietersen Schmidt
6. maj 1844 (49 år gammel)
Adresse: Dragør
Årsag: Død efter fald på Dragørs gader
Brors begravelseKongelig Lods Pieter Pietersen Schmidt
10. maj 1844 (49 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Family censusTrein Jacob JansVis familie
1. februar 1845 (50 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, 112, et Huus [ Matr. 67a, Vestgrønningen 12 ], 319,
Forbindelser: Mathias Jacobsen (23 år gammel) — søn stedsøn
Forbindelser: Jacob Isbrandtsen (25 år gammel) — stedsøn søn
Forbindelser: Styrmand Crilles Isbrandtsen (20 år gammel) — stedsøn søn
Forbindelser: Niel Isbrandtsen (22 år gammel) — steddatter datter
Forbindelser: Marchen Jacobsen (20 år gammel) — datter steddatter
Forbindelser: Gert Jacobsen (18 år gammel) — datter steddatter
Vestgrønningen 12, Dragør
Vestgrønningen 12, Dragør

Note: Vestgrønningen 12,

Vestgrønningen 12, Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

matr.nr. 67

Oprindelsen til dette store hus på 12 fag (plus de 6 fag mod Badstuevælen), placeret på en stor grund, er ret gådefuldt. Den første sikre beboer er Gert Henrichsen, som stammede fra St. Magleby og i 1738 var blevet gift med Sads Erichsdatter. Gert var kun almindelig indrulleret matros det meste af sit liv - og endda kun halvbefaren - indtil han i en alder af 52 år blev slettet på grund af alder.

Hans kone Sads var datter af Dragørs skoleholder Erich Jørgensen Svigtenberg. Hvad de to har brugt al den plads til, som de omgav sig med, kan kun blive gætteri. Måske har Gert med baggrund i sin opvækst i St. Magleby drevet lidt grøntsagsdyrkning fra ejendommen. Et andet bud kunne være, at svigerfar har holdt skole her, indtil byen i 1729 opførte et "kommunalt" skolehus på Hollandsfed.

Efter Gerts død omkring 1758 sad Sads tilbage med fem børn. I 1771 oplyste hun, at hun ernærede sig med at "gøre malt". Hun døde i okt. 1788, hvorefter familiens del af den store ejendom blev solgt og overgik til bagerivirksomhed.

I 1789 ejedes huset af bager Frederich Lallerstedt, som senere etablerede sig i ejendommen Strandgade 22-24. Ved folketællingen 1801 ejedes Vestgrønningen 12 af bager Jacob Jansen Hermann, som tidligere havde virket i Lybækstræde 1. Dette bageri havde han giftet sig til, idet hans hustru Birthe Larsdatter her sad som enke efter bager Ole Magnusen Cederberg. Birthe og Jacob har formodentlig været driftige folk, der har udvidet deres virksomhed ved købet af Vestgrønningen 12.

Efter Jacobs død i 1813 fortsatte Birthe driften. Sine sønner fik hun etableret som bagere rundt i byen. Sønnen Jan Jacobsen Hermann blev bager i Lybækstræde 1, som familien stadig ejede. Birthes stedsøn fra sit første ægteskab, Christian Olsen Cederberg, blev bager i ejendommen Badstuevælen 16. Datteren Trein Jacobsdatter blev gift med skipper Isbrandt Isbrandtsen, som fra 1825 kaldte sig bager.

Birthe Larsdatter døde i 1831, og herefter overtog datteren Trein og hendes nye ægtefælle, lodsen Jacob Pietersen Schmidt, ejendommen, mens Treins søn fra første ægteskab, Isbrandt Isbrandtsen, førte bagerivirksomheden videre.

Engang efter midten af 1800-tallet blev ejendommen købt af Peter Ottosen i nabohuset Badstuevælen 5. I det store kompleks drev han vognmandsvirksomhed og efterfulgtes senere af sønnen Jens Peter Otte(sen), indtil en brand i 1907 lagde det meste af ejendommen i aske. Se også Badstuevælen 5.

Note: Vestgrønningen

Vestgrønningen Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Dragørs gamle grænse mod vest lå langs Vestgrønningen, som var et åbent areal.

Vest for byen lå kun ejendommene Elisenborg og gården på Stautz Allé. I 1741 var Dragør Skoles bygning kommet til. Skolens placering var bestemt af lodsernes krav om, at der ikke måtte bygges i en vis afstand fra den gamle bydels vestlige grænse. De havde brug for uhindret at kunne navigere efter nogle sømærker, der stod nord for byen.

Vejens bredde på hele 45 meter var derfor ikke et udtryk for storstadsdrømme blandt dragøerne, men derimod en naturlig og praktisk foranstatning.

I 1906 – da lodserne for længst havde fået andre mærker at styre efter - tog foreningen Dragørs Fremme initiativ til at beplante Vestgrønningen med lindetræer, og kommunen påtog sig at regulere vejen, som den fik den boulevard-agtige karakter, der har idag. Samtidig tilskyndede man grundejerne ud til vejen at anlægge små haver.

I 1960’erne blev Vestgrønningen præget af trafikken til sverigesfærgerne og langs vejen blev der anlagt parkeringspladser, i forbindelse med at den gamle bydel blev gjort bil-fri. Den voksende trafik gjorde det nødvendigt at flytte fastelavnsridningen, der i mange år var holdt på Vestgrønningen.

Død 23. maj 1852 (57 år gammel)
Adresse: Dragør
Begravelse 27. maj 1852 (4 dage efter dødsfald)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Familie med forældre
far
Blegerstræde 6, Dragør
17671837
Født: før 20. september 1767 32 30St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 29. marts 1837St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
mor
17681838
Født: før 24. marts 1768 39 21St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 25. marts 1838St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Ægteskab Ægteskab
ham selv
Vestgrønningen 12, Dragør
17951852
Født: før 1. februar 1795 27 26St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 23. maj 1852St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
11 måneder
søster
1795
Født: 1795 27 26St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
20 måneder
lillebror
17961844
Født: før 21. august 1796 28 28St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 6. maj 1844St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
3 år
lillesøster
1799
Født: 1799 31 30St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
18 måneder
lillebror
18001841
Født: 3. juli 1800 32 32St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 7. maj 1841St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Familie med Gretz Hans Larsson Leimanns
ham selv
Vestgrønningen 12, Dragør
17951852
Født: før 1. februar 1795 27 26St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 23. maj 1852St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
hustru
17931830
Født: før 1. januar 1793St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 14. marts 1830St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskabfør 1818St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
5 år
søn
1822
Født: 1822 26 29St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
4 år
datter
1825
Født: 1825 29 32St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
3 år
datter
1827
Født: 1827 31 34St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Familie med Trein Jacob Jans
ham selv
Vestgrønningen 12, Dragør
17951852
Født: før 1. februar 1795 27 26St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 23. maj 1852St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
hustru
17911865
Født: før 23. januar 1791St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 25. november 1865St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Ægteskab Ægteskabefter 1830St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Bager Isbrandt Isbrandtsen + Trein Jacob Jans
partner’s partner
17851827
Født: før 29. maj 1785St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 11. februar 1827St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
hustru
17911865
Født: før 23. januar 1791St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 25. november 1865St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Ægteskab Ægteskabfør 1818St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
9 måneder
stedsøn
Byskriverstræde 5, Dragør
18181876
Født: 24. september 1818 33 27St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 29. januar 1876St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
2 år
stedsøn
1820
Født: 1820 34 28St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
4 år
steddatter
1823
Født: 1823 37 31St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
3 år
stedsøn
1825
Født: 1825 39 33St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Dåb

Faddere: Pieter Jacobsen Schmidt ? Pietersdatter Jacob Isbrandtsen Isbrand Raagaard Kirsten Jansdatter ? Mathisen Schmidtsdatter

Dåb

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Begravelse

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Dåb
Family census
Note: Vestgrønningen 12,

Vestgrønningen 12, Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

matr.nr. 67

Oprindelsen til dette store hus på 12 fag (plus de 6 fag mod Badstuevælen), placeret på en stor grund, er ret gådefuldt. Den første sikre beboer er Gert Henrichsen, som stammede fra St. Magleby og i 1738 var blevet gift med Sads Erichsdatter. Gert var kun almindelig indrulleret matros det meste af sit liv - og endda kun halvbefaren - indtil han i en alder af 52 år blev slettet på grund af alder.

Hans kone Sads var datter af Dragørs skoleholder Erich Jørgensen Svigtenberg. Hvad de to har brugt al den plads til, som de omgav sig med, kan kun blive gætteri. Måske har Gert med baggrund i sin opvækst i St. Magleby drevet lidt grøntsagsdyrkning fra ejendommen. Et andet bud kunne være, at svigerfar har holdt skole her, indtil byen i 1729 opførte et "kommunalt" skolehus på Hollandsfed.

Efter Gerts død omkring 1758 sad Sads tilbage med fem børn. I 1771 oplyste hun, at hun ernærede sig med at "gøre malt". Hun døde i okt. 1788, hvorefter familiens del af den store ejendom blev solgt og overgik til bagerivirksomhed.

I 1789 ejedes huset af bager Frederich Lallerstedt, som senere etablerede sig i ejendommen Strandgade 22-24. Ved folketællingen 1801 ejedes Vestgrønningen 12 af bager Jacob Jansen Hermann, som tidligere havde virket i Lybækstræde 1. Dette bageri havde han giftet sig til, idet hans hustru Birthe Larsdatter her sad som enke efter bager Ole Magnusen Cederberg. Birthe og Jacob har formodentlig været driftige folk, der har udvidet deres virksomhed ved købet af Vestgrønningen 12.

Efter Jacobs død i 1813 fortsatte Birthe driften. Sine sønner fik hun etableret som bagere rundt i byen. Sønnen Jan Jacobsen Hermann blev bager i Lybækstræde 1, som familien stadig ejede. Birthes stedsøn fra sit første ægteskab, Christian Olsen Cederberg, blev bager i ejendommen Badstuevælen 16. Datteren Trein Jacobsdatter blev gift med skipper Isbrandt Isbrandtsen, som fra 1825 kaldte sig bager.

Birthe Larsdatter døde i 1831, og herefter overtog datteren Trein og hendes nye ægtefælle, lodsen Jacob Pietersen Schmidt, ejendommen, mens Treins søn fra første ægteskab, Isbrandt Isbrandtsen, førte bagerivirksomheden videre.

Engang efter midten af 1800-tallet blev ejendommen købt af Peter Ottosen i nabohuset Badstuevælen 5. I det store kompleks drev han vognmandsvirksomhed og efterfulgtes senere af sønnen Jens Peter Otte(sen), indtil en brand i 1907 lagde det meste af ejendommen i aske. Se også Badstuevælen 5.

Note: Vestgrønningen

Vestgrønningen Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Dragørs gamle grænse mod vest lå langs Vestgrønningen, som var et åbent areal.

Vest for byen lå kun ejendommene Elisenborg og gården på Stautz Allé. I 1741 var Dragør Skoles bygning kommet til. Skolens placering var bestemt af lodsernes krav om, at der ikke måtte bygges i en vis afstand fra den gamle bydels vestlige grænse. De havde brug for uhindret at kunne navigere efter nogle sømærker, der stod nord for byen.

Vejens bredde på hele 45 meter var derfor ikke et udtryk for storstadsdrømme blandt dragøerne, men derimod en naturlig og praktisk foranstatning.

I 1906 – da lodserne for længst havde fået andre mærker at styre efter - tog foreningen Dragørs Fremme initiativ til at beplante Vestgrønningen med lindetræer, og kommunen påtog sig at regulere vejen, som den fik den boulevard-agtige karakter, der har idag. Samtidig tilskyndede man grundejerne ud til vejen at anlægge små haver.

I 1960’erne blev Vestgrønningen præget af trafikken til sverigesfærgerne og langs vejen blev der anlagt parkeringspladser, i forbindelse med at den gamle bydel blev gjort bil-fri. Den voksende trafik gjorde det nødvendigt at flytte fastelavnsridningen, der i mange år var holdt på Vestgrønningen.

Family census
Note: Vestgrønningen 12,

Vestgrønningen 12, Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

matr.nr. 67

Oprindelsen til dette store hus på 12 fag (plus de 6 fag mod Badstuevælen), placeret på en stor grund, er ret gådefuldt. Den første sikre beboer er Gert Henrichsen, som stammede fra St. Magleby og i 1738 var blevet gift med Sads Erichsdatter. Gert var kun almindelig indrulleret matros det meste af sit liv - og endda kun halvbefaren - indtil han i en alder af 52 år blev slettet på grund af alder.

Hans kone Sads var datter af Dragørs skoleholder Erich Jørgensen Svigtenberg. Hvad de to har brugt al den plads til, som de omgav sig med, kan kun blive gætteri. Måske har Gert med baggrund i sin opvækst i St. Magleby drevet lidt grøntsagsdyrkning fra ejendommen. Et andet bud kunne være, at svigerfar har holdt skole her, indtil byen i 1729 opførte et "kommunalt" skolehus på Hollandsfed.

Efter Gerts død omkring 1758 sad Sads tilbage med fem børn. I 1771 oplyste hun, at hun ernærede sig med at "gøre malt". Hun døde i okt. 1788, hvorefter familiens del af den store ejendom blev solgt og overgik til bagerivirksomhed.

I 1789 ejedes huset af bager Frederich Lallerstedt, som senere etablerede sig i ejendommen Strandgade 22-24. Ved folketællingen 1801 ejedes Vestgrønningen 12 af bager Jacob Jansen Hermann, som tidligere havde virket i Lybækstræde 1. Dette bageri havde han giftet sig til, idet hans hustru Birthe Larsdatter her sad som enke efter bager Ole Magnusen Cederberg. Birthe og Jacob har formodentlig været driftige folk, der har udvidet deres virksomhed ved købet af Vestgrønningen 12.

Efter Jacobs død i 1813 fortsatte Birthe driften. Sine sønner fik hun etableret som bagere rundt i byen. Sønnen Jan Jacobsen Hermann blev bager i Lybækstræde 1, som familien stadig ejede. Birthes stedsøn fra sit første ægteskab, Christian Olsen Cederberg, blev bager i ejendommen Badstuevælen 16. Datteren Trein Jacobsdatter blev gift med skipper Isbrandt Isbrandtsen, som fra 1825 kaldte sig bager.

Birthe Larsdatter døde i 1831, og herefter overtog datteren Trein og hendes nye ægtefælle, lodsen Jacob Pietersen Schmidt, ejendommen, mens Treins søn fra første ægteskab, Isbrandt Isbrandtsen, førte bagerivirksomheden videre.

Engang efter midten af 1800-tallet blev ejendommen købt af Peter Ottosen i nabohuset Badstuevælen 5. I det store kompleks drev han vognmandsvirksomhed og efterfulgtes senere af sønnen Jens Peter Otte(sen), indtil en brand i 1907 lagde det meste af ejendommen i aske. Se også Badstuevælen 5.

Note: Vestgrønningen

Vestgrønningen Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Dragørs gamle grænse mod vest lå langs Vestgrønningen, som var et åbent areal.

Vest for byen lå kun ejendommene Elisenborg og gården på Stautz Allé. I 1741 var Dragør Skoles bygning kommet til. Skolens placering var bestemt af lodsernes krav om, at der ikke måtte bygges i en vis afstand fra den gamle bydels vestlige grænse. De havde brug for uhindret at kunne navigere efter nogle sømærker, der stod nord for byen.

Vejens bredde på hele 45 meter var derfor ikke et udtryk for storstadsdrømme blandt dragøerne, men derimod en naturlig og praktisk foranstatning.

I 1906 – da lodserne for længst havde fået andre mærker at styre efter - tog foreningen Dragørs Fremme initiativ til at beplante Vestgrønningen med lindetræer, og kommunen påtog sig at regulere vejen, som den fik den boulevard-agtige karakter, der har idag. Samtidig tilskyndede man grundejerne ud til vejen at anlægge små haver.

I 1960’erne blev Vestgrønningen præget af trafikken til sverigesfærgerne og langs vejen blev der anlagt parkeringspladser, i forbindelse med at den gamle bydel blev gjort bil-fri. Den voksende trafik gjorde det nødvendigt at flytte fastelavnsridningen, der i mange år var holdt på Vestgrønningen.

Begravelse
Medie objekt
Note: Vestgrønningen 12,

Vestgrønningen 12, Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

matr.nr. 67

Oprindelsen til dette store hus på 12 fag (plus de 6 fag mod Badstuevælen), placeret på en stor grund, er ret gådefuldt. Den første sikre beboer er Gert Henrichsen, som stammede fra St. Magleby og i 1738 var blevet gift med Sads Erichsdatter. Gert var kun almindelig indrulleret matros det meste af sit liv - og endda kun halvbefaren - indtil han i en alder af 52 år blev slettet på grund af alder.

Hans kone Sads var datter af Dragørs skoleholder Erich Jørgensen Svigtenberg. Hvad de to har brugt al den plads til, som de omgav sig med, kan kun blive gætteri. Måske har Gert med baggrund i sin opvækst i St. Magleby drevet lidt grøntsagsdyrkning fra ejendommen. Et andet bud kunne være, at svigerfar har holdt skole her, indtil byen i 1729 opførte et "kommunalt" skolehus på Hollandsfed.

Efter Gerts død omkring 1758 sad Sads tilbage med fem børn. I 1771 oplyste hun, at hun ernærede sig med at "gøre malt". Hun døde i okt. 1788, hvorefter familiens del af den store ejendom blev solgt og overgik til bagerivirksomhed.

I 1789 ejedes huset af bager Frederich Lallerstedt, som senere etablerede sig i ejendommen Strandgade 22-24. Ved folketællingen 1801 ejedes Vestgrønningen 12 af bager Jacob Jansen Hermann, som tidligere havde virket i Lybækstræde 1. Dette bageri havde han giftet sig til, idet hans hustru Birthe Larsdatter her sad som enke efter bager Ole Magnusen Cederberg. Birthe og Jacob har formodentlig været driftige folk, der har udvidet deres virksomhed ved købet af Vestgrønningen 12.

Efter Jacobs død i 1813 fortsatte Birthe driften. Sine sønner fik hun etableret som bagere rundt i byen. Sønnen Jan Jacobsen Hermann blev bager i Lybækstræde 1, som familien stadig ejede. Birthes stedsøn fra sit første ægteskab, Christian Olsen Cederberg, blev bager i ejendommen Badstuevælen 16. Datteren Trein Jacobsdatter blev gift med skipper Isbrandt Isbrandtsen, som fra 1825 kaldte sig bager.

Birthe Larsdatter døde i 1831, og herefter overtog datteren Trein og hendes nye ægtefælle, lodsen Jacob Pietersen Schmidt, ejendommen, mens Treins søn fra første ægteskab, Isbrandt Isbrandtsen, førte bagerivirksomheden videre.

Engang efter midten af 1800-tallet blev ejendommen købt af Peter Ottosen i nabohuset Badstuevælen 5. I det store kompleks drev han vognmandsvirksomhed og efterfulgtes senere af sønnen Jens Peter Otte(sen), indtil en brand i 1907 lagde det meste af ejendommen i aske. Se også Badstuevælen 5.

Note: Vestgrønningen

Vestgrønningen Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Dragørs gamle grænse mod vest lå langs Vestgrønningen, som var et åbent areal.

Vest for byen lå kun ejendommene Elisenborg og gården på Stautz Allé. I 1741 var Dragør Skoles bygning kommet til. Skolens placering var bestemt af lodsernes krav om, at der ikke måtte bygges i en vis afstand fra den gamle bydels vestlige grænse. De havde brug for uhindret at kunne navigere efter nogle sømærker, der stod nord for byen.

Vejens bredde på hele 45 meter var derfor ikke et udtryk for storstadsdrømme blandt dragøerne, men derimod en naturlig og praktisk foranstatning.

I 1906 – da lodserne for længst havde fået andre mærker at styre efter - tog foreningen Dragørs Fremme initiativ til at beplante Vestgrønningen med lindetræer, og kommunen påtog sig at regulere vejen, som den fik den boulevard-agtige karakter, der har idag. Samtidig tilskyndede man grundejerne ud til vejen at anlægge små haver.

I 1960’erne blev Vestgrønningen præget af trafikken til sverigesfærgerne og langs vejen blev der anlagt parkeringspladser, i forbindelse med at den gamle bydel blev gjort bil-fri. Den voksende trafik gjorde det nødvendigt at flytte fastelavnsridningen, der i mange år var holdt på Vestgrønningen.