Trine Caroline Isbrandtsen, 1846–1875 (28 år gammel)
- Navn
- Trine Caroline /Isbrandtsen/
- Fornavne
- Trine Caroline
- Efternavn
- Isbrandtsen
| Født | 14. september 1846
27
23 Adresse: Dragør |
|---|---|
| Dåb | 11. oktober 1846
28
24 (27 dage gammel) Adresse: Dragør Faddere: Lods Jørgen Hendriksen Palm Trein Jacob Jansens Afg?? Lods Jacob Petersen Schmidts Hustru i Dragør Pige Ane Petersens i Kjøbenhavn Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Ægteskab | Lods Gottfred Mathiasen Severin — Vis familie Ja |
| Søsters fødsel | Ane Isbrandtsen 1848 (1 år gammel) |
| Brors fødsel | Isbrandt Cornelius Isbrandtsen 1849 (2 år gammel) |
| Søsters fødsel | Marie Isbrandtsen 1851 (4 år gammel) |
| Søsters fødsel | Henriette Isbrandtsen 1853 (6 år gammel) |
| Søsters fødsel | Birthe Isbrandtsen 1854 (7 år gammel) |
| Søsters fødsel | Emilie Isbrandtsen 1855 (8 år gammel) |
| Søsters fødsel | Amelia Isbrandtsen 1857 (10 år gammel) |
| Brors fødsel | Jacob Isbrandtsen 1858 (11 år gammel) |
| Brors fødsel | Jens Peter Albert Isbrandtsen 1865 (18 år gammel) |
| Farmors død | Trein Jacob Jans 25. november 1865 (19 år gammel) |
| Farmors begravelse | Trein Jacob Jans 5. december 1865 (19 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Mors død | Ane Margrethe Hendrichsen 29. oktober 1872 (26 år gammel) Adresse: Dragør Årsag: Lungebetændelse |
| Mors begravelse | Ane Margrethe Hendrichsen 4. november 1872 (26 år gammel) Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Datters fødsel | Mathilde Hansine Severin 10. december 1873 (27 år gammel) Adresse: Dragør |
| Datters dåb | Mathilde Hansine Severin 25. januar 1874 (27 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Lods Matthias Johansen Severinsen Ane Math. Severin Enke e Sømand Niels Jensen Pige Adelajde Martine Stephenson af Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Død | 8. august 1875 (28 år gammel) Adresse: Dragør |
| Begravelse | 13. august 1875 (5 dage efter dødsfald) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| far |
1818–1876
Født: 24. september 1818
33
27 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 29. januar 1876 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| mor |
1822–1872
Født: 24. september 1822 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 29. oktober 1872 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Ægteskab | Ægteskab — mellem 1842 og 1844 — |
|
3 år
storesøster |
1845–1918
Født: 21. maj 1845
26
22 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 14. februar 1918 — Rosenvænget Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
16 måneder
hende selv |
1846–1875
Født: 14. september 1846
27
23 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 8. august 1875 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
2 år
lillesøster |
1848–
Født: 1848
29
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
2 år
lillebror |
1849–
Født: 1849
30
26 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
lillesøster |
1851–
Født: 1851
32
28 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
lillesøster |
1853–
Født: 1853
34
30 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
2 år
lillesøster |
1854–
Født: 1854
35
31 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
2 år
lillesøster |
1855–
Født: 1855
36
32 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
lillesøster |
1857–
Født: 1857
38
34 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
2 år
lillebror |
1858–
Født: 1858
39
35 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
8 år
lillebror |
1865–
Født: 1865
46
42 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| ægtemand |
1847–1892
Født: 22. oktober 1847
39
42 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 29. august 1892 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hende selv |
1846–1875
Født: 14. september 1846
27
23 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 8. august 1875 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Ægteskab | Ægteskab — — |
| datter |
1873–1924
Født: 10. december 1873
26
27 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1. marts 1924 — Rosenvænget Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| ægtemand |
1847–1892
Født: 22. oktober 1847
39
42 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 29. august 1892 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| partner’s partner |
1857–
Født: 1857 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| Ægteskab | Ægteskab — efter 1875 — |
|
7 år
stedsøn |
1881–
Født: 24. maj 1881
33
24 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| Dåb | Faddere: Lods Jørgen Hendriksen Palm Trein Jacob Jansens Afg?? Lods Jacob Petersen Schmidts Hustru i Dragør Pige Ane Petersens i Kjøbenhavn |
|---|---|
| Dåb | Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Begravelse | Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |