Grass Roots

Zytfensgade 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Huset var oprindeligt sammen med Zytfensgade 6 en del af én stor ejendom. I nr. 4 var der beboelse, mens den høje bygning ud mod Strandlinien var et pakhus, der blev brugt til opbevaring.

Huset er fredet. Læs om fredningen hos Kulturstyrelsen.

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Ejendommen var i en lang periode af 1700-tallet beboet af skipper Henrich Hansen. Han stammede fra Strandstræde 19 og var søn af Hans Madsen.

På en liste fra 1713 over umyndiges formuer, har han en fædrendearv på 1.000 sletdaler. Han må være blevet gift med en fremmed pige, Else Hansdatter, fra Flensborg. Hun er optegnet som fadder ved en dåb i maj 1715 og benævnes da som Henrich Hans Madsens kone.

Da Henrich i 1740 blev indskrevet i sørullen, oplyste han da, at han var 52 år og havde sejlet i 40 år. Han sejlede vist udelukkende i indenrigsfart med sit 4 læster store fartøj og hentede bl.a. saltede sild i Ålborg og mursten i Flensborg. Han sejlede især meget på Flensborg.

Det var et stort hus, han havde. I 1759 blev det betegnet som et 10 fags hus, og det var meget set i forhold til de øvrige huse i byen.

Efter at det i 1726 var blevet bestemt, at dragørerne skulle betale 3½ mark i skat af hvert hus til Store Magleby, blev Henrich Hansen pålagt at betale for to huse, hvilket han protesterede imod. Han måtte da med ni mænds underskrift bevidne, at hans hus "kun består af én våning, og aldrig mere deraf end som for et hus er blevet svaret".

Henrich og Else fik ingen børn, så derfor oprettede de testamente i 1738 (konfirmeret den 8. august 1749). Her bestemte de, at den længstlevende skulle arve det hele. Efter Elses død giftede han sig igen med en fremmed pige, Birgitte Christine Olsdatter.

Heller ikke dette ægteskab blev velsignet med børn, så Henrich oprettede i 1755 et nyt testamente. Det fik dog først kongelig konfirmation den 13. maj 1763 - 5 dage efter at Henrich var lagt i graven. Ifølge dette testamente skulle Birgitte give 50 rigsdaler til Store Magleby kirke, 10 rigsdaler til Henrichs slægt og venner samt 3 rigsdaler til de fattige.

Resten af det sikkert velstående bo tilhørte hende alene. Hvad der ellers er blevet af Birgitte Christine, melder historien ikke noget om. Formodentlig har hun hurtigt solgt huset og er flyttet til sin hjemegn, hvor den så måtte være.

Hvem der derefter har overtaget det store hus i Zytfensgade, har ikke kunnet spores. Måske var det her, at balber - eller barber - Friderich Massach har boet. Han skal i hvert fald bo her omkring. Han opholdt sig i Dragør fra engang i 1760'erne til sin død i 1813.

Han var - hvad der svarer til - byens læge, tog sig af sårbehandling og brækkede lemmer. I 1769, da man fandt en fremmed kvinde druknet ud for Henrich Theisen Palms plankeværk (Lodsstræde 17) blev liget båret hen til besigtigelse hos Friderich Massach i hans hus ved stranden.

Det er først fra begyndelsen af 1780'erne, at det igen er muligt at få kendskab til, hvem beboerne i dette hus har været. Det var et ungt nygift par, Jan Dirch Albertsen og Anna Cornelisdatter, som flyttede ind.

Men Jan døde hurtigt, og skipper Bertel Jacobsen - fogdens søn - overtog enken og huset. Dette par bestilte bygmester Blichmann til at opføre den bygning, som står i dag. Det er også deres efterslægt, som har beboet huset igennem det meste af 1800-tallet.

Zytfensgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Zytfensgade omkring 1910, set fra Strandlinien. I baggrunden, bag vandpumpen, lå dengang et hus ud mod Strandstræde. Det er nu revet ned.

Gaden er opkaldt efter den hollandske by Zuitphen, som i middelalderen havde ret til handel på Dragørs sildemarked.

Zytfensgade hed tidligere Tulipangade - et navn, der er bevaret i "Tulipanhuset", Zytfensgade 3.

Det er vanskeligt at vurdere hvornår, husene er nyopførte, da de ligger i det område, hvor pesten i 1711 slog så hårdt til, og mange familier blev udryddede.

Zytfensgade er forholdsvis bred i forhold til andre gader, for her skulle der være mulighed for at køre ned til stranden og vende med en hestevogn.

Passage langs strandkanten - den nuværende Strandlinien - var nemlig ikke mulig, hvis man går mere end to hundrede år tilbage i tiden.

Zytfensgade 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Huset var oprindeligt sammen med Zytfensgade 6 en del af én stor ejendom. I nr. 4 var der beboelse, mens den høje bygning ud mod Strandlinien var et pakhus, der blev brugt til opbevaring.

Huset er fredet. Læs om fredningen hos Kulturstyrelsen.

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Ejendommen var i en lang periode af 1700-tallet beboet af skipper Henrich Hansen. Han stammede fra Strandstræde 19 og var søn af Hans Madsen.

På en liste fra 1713 over umyndiges formuer, har han en fædrendearv på 1.000 sletdaler. Han må være blevet gift med en fremmed pige, Else Hansdatter, fra Flensborg. Hun er optegnet som fadder ved en dåb i maj 1715 og benævnes da som Henrich Hans Madsens kone.

Da Henrich i 1740 blev indskrevet i sørullen, oplyste han da, at han var 52 år og havde sejlet i 40 år. Han sejlede vist udelukkende i indenrigsfart med sit 4 læster store fartøj og hentede bl.a. saltede sild i Ålborg og mursten i Flensborg. Han sejlede især meget på Flensborg.

Det var et stort hus, han havde. I 1759 blev det betegnet som et 10 fags hus, og det var meget set i forhold til de øvrige huse i byen.

Efter at det i 1726 var blevet bestemt, at dragørerne skulle betale 3½ mark i skat af hvert hus til Store Magleby, blev Henrich Hansen pålagt at betale for to huse, hvilket han protesterede imod. Han måtte da med ni mænds underskrift bevidne, at hans hus "kun består af én våning, og aldrig mere deraf end som for et hus er blevet svaret".

Henrich og Else fik ingen børn, så derfor oprettede de testamente i 1738 (konfirmeret den 8. august 1749). Her bestemte de, at den længstlevende skulle arve det hele. Efter Elses død giftede han sig igen med en fremmed pige, Birgitte Christine Olsdatter.

Heller ikke dette ægteskab blev velsignet med børn, så Henrich oprettede i 1755 et nyt testamente. Det fik dog først kongelig konfirmation den 13. maj 1763 - 5 dage efter at Henrich var lagt i graven. Ifølge dette testamente skulle Birgitte give 50 rigsdaler til Store Magleby kirke, 10 rigsdaler til Henrichs slægt og venner samt 3 rigsdaler til de fattige.

Resten af det sikkert velstående bo tilhørte hende alene. Hvad der ellers er blevet af Birgitte Christine, melder historien ikke noget om. Formodentlig har hun hurtigt solgt huset og er flyttet til sin hjemegn, hvor den så måtte være.

Hvem der derefter har overtaget det store hus i Zytfensgade, har ikke kunnet spores. Måske var det her, at balber - eller barber - Friderich Massach har boet. Han skal i hvert fald bo her omkring. Han opholdt sig i Dragør fra engang i 1760'erne til sin død i 1813.

Han var - hvad der svarer til - byens læge, tog sig af sårbehandling og brækkede lemmer. I 1769, da man fandt en fremmed kvinde druknet ud for Henrich Theisen Palms plankeværk (Lodsstræde 17) blev liget båret hen til besigtigelse hos Friderich Massach i hans hus ved stranden.

Det er først fra begyndelsen af 1780'erne, at det igen er muligt at få kendskab til, hvem beboerne i dette hus har været. Det var et ungt nygift par, Jan Dirch Albertsen og Anna Cornelisdatter, som flyttede ind.

Men Jan døde hurtigt, og skipper Bertel Jacobsen - fogdens søn - overtog enken og huset. Dette par bestilte bygmester Blichmann til at opføre den bygning, som står i dag. Det er også deres efterslægt, som har beboet huset igennem det meste af 1800-tallet.

Zytfensgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Zytfensgade omkring 1910, set fra Strandlinien. I baggrunden, bag vandpumpen, lå dengang et hus ud mod Strandstræde. Det er nu revet ned.

Gaden er opkaldt efter den hollandske by Zuitphen, som i middelalderen havde ret til handel på Dragørs sildemarked.

Zytfensgade hed tidligere Tulipangade - et navn, der er bevaret i "Tulipanhuset", Zytfensgade 3.

Det er vanskeligt at vurdere hvornår, husene er nyopførte, da de ligger i det område, hvor pesten i 1711 slog så hårdt til, og mange familier blev udryddede.

Zytfensgade er forholdsvis bred i forhold til andre gader, for her skulle der være mulighed for at køre ned til stranden og vende med en hestevogn.

Passage langs strandkanten - den nuværende Strandlinien - var nemlig ikke mulig, hvis man går mere end to hundrede år tilbage i tiden.

Zytfensgade 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Huset var oprindeligt sammen med Zytfensgade 6 en del af én stor ejendom. I nr. 4 var der beboelse, mens den høje bygning ud mod Strandlinien var et pakhus, der blev brugt til opbevaring.

Huset er fredet. Læs om fredningen hos Kulturstyrelsen.

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Ejendommen var i en lang periode af 1700-tallet beboet af skipper Henrich Hansen. Han stammede fra Strandstræde 19 og var søn af Hans Madsen.

På en liste fra 1713 over umyndiges formuer, har han en fædrendearv på 1.000 sletdaler. Han må være blevet gift med en fremmed pige, Else Hansdatter, fra Flensborg. Hun er optegnet som fadder ved en dåb i maj 1715 og benævnes da som Henrich Hans Madsens kone.

Da Henrich i 1740 blev indskrevet i sørullen, oplyste han da, at han var 52 år og havde sejlet i 40 år. Han sejlede vist udelukkende i indenrigsfart med sit 4 læster store fartøj og hentede bl.a. saltede sild i Ålborg og mursten i Flensborg. Han sejlede især meget på Flensborg.

Det var et stort hus, han havde. I 1759 blev det betegnet som et 10 fags hus, og det var meget set i forhold til de øvrige huse i byen.

Efter at det i 1726 var blevet bestemt, at dragørerne skulle betale 3½ mark i skat af hvert hus til Store Magleby, blev Henrich Hansen pålagt at betale for to huse, hvilket han protesterede imod. Han måtte da med ni mænds underskrift bevidne, at hans hus "kun består af én våning, og aldrig mere deraf end som for et hus er blevet svaret".

Henrich og Else fik ingen børn, så derfor oprettede de testamente i 1738 (konfirmeret den 8. august 1749). Her bestemte de, at den længstlevende skulle arve det hele. Efter Elses død giftede han sig igen med en fremmed pige, Birgitte Christine Olsdatter.

Heller ikke dette ægteskab blev velsignet med børn, så Henrich oprettede i 1755 et nyt testamente. Det fik dog først kongelig konfirmation den 13. maj 1763 - 5 dage efter at Henrich var lagt i graven. Ifølge dette testamente skulle Birgitte give 50 rigsdaler til Store Magleby kirke, 10 rigsdaler til Henrichs slægt og venner samt 3 rigsdaler til de fattige.

Resten af det sikkert velstående bo tilhørte hende alene. Hvad der ellers er blevet af Birgitte Christine, melder historien ikke noget om. Formodentlig har hun hurtigt solgt huset og er flyttet til sin hjemegn, hvor den så måtte være.

Hvem der derefter har overtaget det store hus i Zytfensgade, har ikke kunnet spores. Måske var det her, at balber - eller barber - Friderich Massach har boet. Han skal i hvert fald bo her omkring. Han opholdt sig i Dragør fra engang i 1760'erne til sin død i 1813.

Han var - hvad der svarer til - byens læge, tog sig af sårbehandling og brækkede lemmer. I 1769, da man fandt en fremmed kvinde druknet ud for Henrich Theisen Palms plankeværk (Lodsstræde 17) blev liget båret hen til besigtigelse hos Friderich Massach i hans hus ved stranden.

Det er først fra begyndelsen af 1780'erne, at det igen er muligt at få kendskab til, hvem beboerne i dette hus har været. Det var et ungt nygift par, Jan Dirch Albertsen og Anna Cornelisdatter, som flyttede ind.

Men Jan døde hurtigt, og skipper Bertel Jacobsen - fogdens søn - overtog enken og huset. Dette par bestilte bygmester Blichmann til at opføre den bygning, som står i dag. Det er også deres efterslægt, som har beboet huset igennem det meste af 1800-tallet.

Zytfensgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Zytfensgade omkring 1910, set fra Strandlinien. I baggrunden, bag vandpumpen, lå dengang et hus ud mod Strandstræde. Det er nu revet ned.

Gaden er opkaldt efter den hollandske by Zuitphen, som i middelalderen havde ret til handel på Dragørs sildemarked.

Zytfensgade hed tidligere Tulipangade - et navn, der er bevaret i "Tulipanhuset", Zytfensgade 3.

Det er vanskeligt at vurdere hvornår, husene er nyopførte, da de ligger i det område, hvor pesten i 1711 slog så hårdt til, og mange familier blev udryddede.

Zytfensgade er forholdsvis bred i forhold til andre gader, for her skulle der være mulighed for at køre ned til stranden og vende med en hestevogn.

Passage langs strandkanten - den nuværende Strandlinien - var nemlig ikke mulig, hvis man går mere end to hundrede år tilbage i tiden.

Slippen 3 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Slippen 3. Foto: Jørgen D. Petersen.

Her lå i første halvdel af 1800-tallet et stråtækt hus, og her boede en sømand og hans kone Grith.

Grith var sindsforvirret og satte i 1842 ild på huset og startede dermed en brand, der lagde 18 huse i området omkring Bjergerlav i aske. Læs mere om branden her.

Efter branden blev ejendommen købt af en købmand, der lod murermester Johan Gottfried Krause opføre den nuværende, markante bygning. Gavlkvisten ud mod Slippen kom til i 1870’erne.

Her var der i mere end 100 år købmandsforretning.

I 1920’erne lå her en kort periode et bageri, der var drevet af konditor Volmer Rasmussen. Det er formentlig efter ham, at husets navn, ”Volmerhus”, stammer.

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet. Midt i 1700-tallet var det Erich Esborsen, der boede her. Han var i 1743 blevet gift med Anna Tønnes Passer.

Erich og Anna var næppe de første beboere her på stedet, men hvem, der har boet her tidligere, må stå hen i det uvisse. Det kunne være fristende at gætte på Annas forældre, Tønnes Pietersen Passer og Leisbet Egbertsdatter, men et tilsvarende gæt har jeg foretaget henne på Badstuevælen 14, hvor Annas søster, Marchen Tønnes Passer, var bosat, og Tønnes Passer har jo kun kunnet bo det ene sted!

Erich var matros de første 14 år af sit ægteskab. Af en eller anden grund nåede han imidlertid kun at blive udkommanderet i to uger. Men i 1757, hvor frygten for længerevarende udkommanderinger kunne blive en realitet, fik Erich købt sig en halvpart i jagten ”Jomfru Cathrine” på 9½ læster. Han kunne nu kalde sig skipper.

Erich og Anna fik en søn, Tønnes, og en datter, Else, som nåede frem til giftealderen. Tønnes blev lods og antog navnet Passer som tilnavn. Han var dygtig, men ”ikke af et muntert væsen”. Han døde i 1782 af græmmelse over at være blevet forbigået ved en forfremmelse inden for lodseriet. Han var da gift og bosat i Blegerstræde 1.

I 1758 døde Anna, og i 1760 giftede Erich sig med Sidse Knudsdatter fra Strandgade 26, datter af skipper Knud Pedersen Kylling. Sidse fødte fire børn, men kun sønnen Dirch blev voksen. Han døde dog allerede som 23-årig.

Erich Esborsen døde i 1777, men da var hans kone allerede død fem år tidligere. Erichs datter, Else, blev gift 1775 med en fremmed person, Anders Simonsen, og fødte tre børn, der alle døde som spæde.

Om Else har boet her i huset med sin ægtemand er ikke til at fastslå. Hun fik en ny mand, Svend Sølvberg, i 1781, men om ham findes ingen oplysninger – måske fordi parret er flyttet bort.

I 1787 var huset beboet af Rasmus Nielsen, som i 1775 var blevet gift med Druitje Nielsdatter. De var fremmede folk. Han var matros, arbejdsmand og skrædder.

De fik fem børn, hvoraf de tre blev voksne. Men i 1801 var familien flyttet og boede til leje et sted på Badstuevælen. Rasmus ernærede sig herefter som daglejer.

Derefter var det skipper Jens Pietersen Skomager og hustru Grith Rasmusdatter, der flyttede ind. Han stammede fra Kongevejen 17 og hun fra von Ostensgade 19.

Grith fødte tre sønner og tre døtre, men kun døtrene blev voksne.

I 1806 sejlede Jens med galeasen ”Cathrine” på 32 læster, men den har formodentlig ligget stille under hele Englandskrigen. Jens døde i 1813, men enken blev boende med sine 3 døtre i huset.

I 1814 døde den 15-årige Marchen. I 1831 blev den yngste datter, Anne, gift med en sømand, Niels Andersen, fra Store Magleby. Et par dage efter Annes bryllup døde pigernes mor.

De to søstre delte tilsyneladende huset imellem sig. Engang i slutningen af 1830’erne må Anne være blevet enke, for i 1840 giftede hun sig med styrmand, senere stævningsmand Henrich Jacobsen Hermann fra von Ostensgade 2.

Med ham fik den da 40-årige Anne en datter, Niel. Den ældste datter, Grith, blev i 1816 gift med sømand Pieter Johan Mathiesen fra Bjergerlav, med hvem hun fik 5-6 børn.

Men med hensyn til denne Grith Jensdatter var det imidlertid ikke så godt. Hun var undertiden sindsforvirret, og nogen anså hende for ”fjollet”. Hun havde nogle gange forsøgt at tage livet af sig, hvorfor hun altid skulle være under tilsyn.

Når ægtemanden ikke var hjemme, måtte børnene holde øje med hende. I 1832 forsøgte hun at drukne sin fire måneder gamle søn i et kar. Drengen blev dog reddet, men døde senere.

Grith havde tidligere været under behandling af distriktslægen, men det havde ikke hjulpet. I foråret 1842 havde hun dog en rolig periode, hvor hun ofte var sengeliggende.

Om morgenen den 12. maj 1842 åndede alt tilsyneladende idyl i huset, ægtemanden var gået på havnen allerede kl. 4 for at deltage i uddybning af havneløbet og den ældste datter, Marchen, kogte kaffe på ildstedet.

Ved 5-tiden vækkede hun sin mor og serverede kaffe for hende på sengen, hvorefter hun satte sig i stuen for at vinde garn, mens hendes søster satte sig til væven. Hen ad kl. 7 stod Grith op, redte sin seng og satte sig i stuen, som om hun ville være behjælpelig med vævningen.

Men efter en tid gik hun pludselig ud i forstuen og op på loftet, kom ned igen efter et kvarter og satte sig i stuen uden at omtale, hvad hun havde gjort på loftet. Straks efter råbte vægter John Greisen ind i forstuen, at der var ild i huset. Døtrene løb ud og så, at ilden allerede havde godt fat i taget. Moderen kom nu også ud, rolig og uden at sige noget, men gik straks efter bort uden at gøre forsøg på at redde noget. Ingen vidste hvorhen.

En kraftig øst-nordøstlig vind fik ilden til at brede sig hen ad den vestlige ende af von Ostensgade og over i den nordlige side af Chr. Mølstedsgade, helt op til Vestgrønningen. 18 huse blev på denne forårsdag mere eller mindre lagt i aske.

Indsamlinger blandt godgørende mennesker gav lidt til genopbygningen af de mange huse. Byen anviste et areal uden for bykernen - det nuværende Nyby - hvor flere af de brandlidte valgte at bygge op på den bare mark.

Grith Jensdatter blev siden arresteret. Retten fandt imidlertid, at hun i gerningsøjeblikket havde befundet sig i en sådan tilstand af sindsforvirring, så hun måtte anses for utilregnelig. Hun ville derfor ikke kunne forpligtes til at udrede skadeserstatninger til de brandlidte. Men eftersom hun havde vist sig som et for den offentlige sikkerhed så farligt menneske, skulle hun sættes i forvaring af øvrigheden.

Grunden kom til at ligge hen i 10 år. Grunden blev først bebygget i 1852, hvor en handelskommis Weistrup havde købt den og her opførte en større købmandsejendom.

Slippen Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Denne lille stump gade på 3-4 huse har altid heddet Slippen. Det er ikke de epokegørende begivenheder, der har fundet sted her - bortset fra, at det var i nr. 3, at den store ildebrand i 1842 opstod. Den lagde 18 huse mere eller mindre i aske.

Slippen 3 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Slippen 3. Foto: Jørgen D. Petersen.

Her lå i første halvdel af 1800-tallet et stråtækt hus, og her boede en sømand og hans kone Grith.

Grith var sindsforvirret og satte i 1842 ild på huset og startede dermed en brand, der lagde 18 huse i området omkring Bjergerlav i aske. Læs mere om branden her.

Efter branden blev ejendommen købt af en købmand, der lod murermester Johan Gottfried Krause opføre den nuværende, markante bygning. Gavlkvisten ud mod Slippen kom til i 1870’erne.

Her var der i mere end 100 år købmandsforretning.

I 1920’erne lå her en kort periode et bageri, der var drevet af konditor Volmer Rasmussen. Det er formentlig efter ham, at husets navn, ”Volmerhus”, stammer.

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet. Midt i 1700-tallet var det Erich Esborsen, der boede her. Han var i 1743 blevet gift med Anna Tønnes Passer.

Erich og Anna var næppe de første beboere her på stedet, men hvem, der har boet her tidligere, må stå hen i det uvisse. Det kunne være fristende at gætte på Annas forældre, Tønnes Pietersen Passer og Leisbet Egbertsdatter, men et tilsvarende gæt har jeg foretaget henne på Badstuevælen 14, hvor Annas søster, Marchen Tønnes Passer, var bosat, og Tønnes Passer har jo kun kunnet bo det ene sted!

Erich var matros de første 14 år af sit ægteskab. Af en eller anden grund nåede han imidlertid kun at blive udkommanderet i to uger. Men i 1757, hvor frygten for længerevarende udkommanderinger kunne blive en realitet, fik Erich købt sig en halvpart i jagten ”Jomfru Cathrine” på 9½ læster. Han kunne nu kalde sig skipper.

Erich og Anna fik en søn, Tønnes, og en datter, Else, som nåede frem til giftealderen. Tønnes blev lods og antog navnet Passer som tilnavn. Han var dygtig, men ”ikke af et muntert væsen”. Han døde i 1782 af græmmelse over at være blevet forbigået ved en forfremmelse inden for lodseriet. Han var da gift og bosat i Blegerstræde 1.

I 1758 døde Anna, og i 1760 giftede Erich sig med Sidse Knudsdatter fra Strandgade 26, datter af skipper Knud Pedersen Kylling. Sidse fødte fire børn, men kun sønnen Dirch blev voksen. Han døde dog allerede som 23-årig.

Erich Esborsen døde i 1777, men da var hans kone allerede død fem år tidligere. Erichs datter, Else, blev gift 1775 med en fremmed person, Anders Simonsen, og fødte tre børn, der alle døde som spæde.

Om Else har boet her i huset med sin ægtemand er ikke til at fastslå. Hun fik en ny mand, Svend Sølvberg, i 1781, men om ham findes ingen oplysninger – måske fordi parret er flyttet bort.

I 1787 var huset beboet af Rasmus Nielsen, som i 1775 var blevet gift med Druitje Nielsdatter. De var fremmede folk. Han var matros, arbejdsmand og skrædder.

De fik fem børn, hvoraf de tre blev voksne. Men i 1801 var familien flyttet og boede til leje et sted på Badstuevælen. Rasmus ernærede sig herefter som daglejer.

Derefter var det skipper Jens Pietersen Skomager og hustru Grith Rasmusdatter, der flyttede ind. Han stammede fra Kongevejen 17 og hun fra von Ostensgade 19.

Grith fødte tre sønner og tre døtre, men kun døtrene blev voksne.

I 1806 sejlede Jens med galeasen ”Cathrine” på 32 læster, men den har formodentlig ligget stille under hele Englandskrigen. Jens døde i 1813, men enken blev boende med sine 3 døtre i huset.

I 1814 døde den 15-årige Marchen. I 1831 blev den yngste datter, Anne, gift med en sømand, Niels Andersen, fra Store Magleby. Et par dage efter Annes bryllup døde pigernes mor.

De to søstre delte tilsyneladende huset imellem sig. Engang i slutningen af 1830’erne må Anne være blevet enke, for i 1840 giftede hun sig med styrmand, senere stævningsmand Henrich Jacobsen Hermann fra von Ostensgade 2.

Med ham fik den da 40-årige Anne en datter, Niel. Den ældste datter, Grith, blev i 1816 gift med sømand Pieter Johan Mathiesen fra Bjergerlav, med hvem hun fik 5-6 børn.

Men med hensyn til denne Grith Jensdatter var det imidlertid ikke så godt. Hun var undertiden sindsforvirret, og nogen anså hende for ”fjollet”. Hun havde nogle gange forsøgt at tage livet af sig, hvorfor hun altid skulle være under tilsyn.

Når ægtemanden ikke var hjemme, måtte børnene holde øje med hende. I 1832 forsøgte hun at drukne sin fire måneder gamle søn i et kar. Drengen blev dog reddet, men døde senere.

Grith havde tidligere været under behandling af distriktslægen, men det havde ikke hjulpet. I foråret 1842 havde hun dog en rolig periode, hvor hun ofte var sengeliggende.

Om morgenen den 12. maj 1842 åndede alt tilsyneladende idyl i huset, ægtemanden var gået på havnen allerede kl. 4 for at deltage i uddybning af havneløbet og den ældste datter, Marchen, kogte kaffe på ildstedet.

Ved 5-tiden vækkede hun sin mor og serverede kaffe for hende på sengen, hvorefter hun satte sig i stuen for at vinde garn, mens hendes søster satte sig til væven. Hen ad kl. 7 stod Grith op, redte sin seng og satte sig i stuen, som om hun ville være behjælpelig med vævningen.

Men efter en tid gik hun pludselig ud i forstuen og op på loftet, kom ned igen efter et kvarter og satte sig i stuen uden at omtale, hvad hun havde gjort på loftet. Straks efter råbte vægter John Greisen ind i forstuen, at der var ild i huset. Døtrene løb ud og så, at ilden allerede havde godt fat i taget. Moderen kom nu også ud, rolig og uden at sige noget, men gik straks efter bort uden at gøre forsøg på at redde noget. Ingen vidste hvorhen.

En kraftig øst-nordøstlig vind fik ilden til at brede sig hen ad den vestlige ende af von Ostensgade og over i den nordlige side af Chr. Mølstedsgade, helt op til Vestgrønningen. 18 huse blev på denne forårsdag mere eller mindre lagt i aske.

Indsamlinger blandt godgørende mennesker gav lidt til genopbygningen af de mange huse. Byen anviste et areal uden for bykernen - det nuværende Nyby - hvor flere af de brandlidte valgte at bygge op på den bare mark.

Grith Jensdatter blev siden arresteret. Retten fandt imidlertid, at hun i gerningsøjeblikket havde befundet sig i en sådan tilstand af sindsforvirring, så hun måtte anses for utilregnelig. Hun ville derfor ikke kunne forpligtes til at udrede skadeserstatninger til de brandlidte. Men eftersom hun havde vist sig som et for den offentlige sikkerhed så farligt menneske, skulle hun sættes i forvaring af øvrigheden.

Grunden kom til at ligge hen i 10 år. Grunden blev først bebygget i 1852, hvor en handelskommis Weistrup havde købt den og her opførte en større købmandsejendom.

Slippen Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Denne lille stump gade på 3-4 huse har altid heddet Slippen. Det er ikke de epokegørende begivenheder, der har fundet sted her - bortset fra, at det var i nr. 3, at den store ildebrand i 1842 opstod. Den lagde 18 huse mere eller mindre i aske.

Slippen 3 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Slippen 3. Foto: Jørgen D. Petersen.

Her lå i første halvdel af 1800-tallet et stråtækt hus, og her boede en sømand og hans kone Grith.

Grith var sindsforvirret og satte i 1842 ild på huset og startede dermed en brand, der lagde 18 huse i området omkring Bjergerlav i aske. Læs mere om branden her.

Efter branden blev ejendommen købt af en købmand, der lod murermester Johan Gottfried Krause opføre den nuværende, markante bygning. Gavlkvisten ud mod Slippen kom til i 1870’erne.

Her var der i mere end 100 år købmandsforretning.

I 1920’erne lå her en kort periode et bageri, der var drevet af konditor Volmer Rasmussen. Det er formentlig efter ham, at husets navn, ”Volmerhus”, stammer.

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet. Midt i 1700-tallet var det Erich Esborsen, der boede her. Han var i 1743 blevet gift med Anna Tønnes Passer.

Erich og Anna var næppe de første beboere her på stedet, men hvem, der har boet her tidligere, må stå hen i det uvisse. Det kunne være fristende at gætte på Annas forældre, Tønnes Pietersen Passer og Leisbet Egbertsdatter, men et tilsvarende gæt har jeg foretaget henne på Badstuevælen 14, hvor Annas søster, Marchen Tønnes Passer, var bosat, og Tønnes Passer har jo kun kunnet bo det ene sted!

Erich var matros de første 14 år af sit ægteskab. Af en eller anden grund nåede han imidlertid kun at blive udkommanderet i to uger. Men i 1757, hvor frygten for længerevarende udkommanderinger kunne blive en realitet, fik Erich købt sig en halvpart i jagten ”Jomfru Cathrine” på 9½ læster. Han kunne nu kalde sig skipper.

Erich og Anna fik en søn, Tønnes, og en datter, Else, som nåede frem til giftealderen. Tønnes blev lods og antog navnet Passer som tilnavn. Han var dygtig, men ”ikke af et muntert væsen”. Han døde i 1782 af græmmelse over at være blevet forbigået ved en forfremmelse inden for lodseriet. Han var da gift og bosat i Blegerstræde 1.

I 1758 døde Anna, og i 1760 giftede Erich sig med Sidse Knudsdatter fra Strandgade 26, datter af skipper Knud Pedersen Kylling. Sidse fødte fire børn, men kun sønnen Dirch blev voksen. Han døde dog allerede som 23-årig.

Erich Esborsen døde i 1777, men da var hans kone allerede død fem år tidligere. Erichs datter, Else, blev gift 1775 med en fremmed person, Anders Simonsen, og fødte tre børn, der alle døde som spæde.

Om Else har boet her i huset med sin ægtemand er ikke til at fastslå. Hun fik en ny mand, Svend Sølvberg, i 1781, men om ham findes ingen oplysninger – måske fordi parret er flyttet bort.

I 1787 var huset beboet af Rasmus Nielsen, som i 1775 var blevet gift med Druitje Nielsdatter. De var fremmede folk. Han var matros, arbejdsmand og skrædder.

De fik fem børn, hvoraf de tre blev voksne. Men i 1801 var familien flyttet og boede til leje et sted på Badstuevælen. Rasmus ernærede sig herefter som daglejer.

Derefter var det skipper Jens Pietersen Skomager og hustru Grith Rasmusdatter, der flyttede ind. Han stammede fra Kongevejen 17 og hun fra von Ostensgade 19.

Grith fødte tre sønner og tre døtre, men kun døtrene blev voksne.

I 1806 sejlede Jens med galeasen ”Cathrine” på 32 læster, men den har formodentlig ligget stille under hele Englandskrigen. Jens døde i 1813, men enken blev boende med sine 3 døtre i huset.

I 1814 døde den 15-årige Marchen. I 1831 blev den yngste datter, Anne, gift med en sømand, Niels Andersen, fra Store Magleby. Et par dage efter Annes bryllup døde pigernes mor.

De to søstre delte tilsyneladende huset imellem sig. Engang i slutningen af 1830’erne må Anne være blevet enke, for i 1840 giftede hun sig med styrmand, senere stævningsmand Henrich Jacobsen Hermann fra von Ostensgade 2.

Med ham fik den da 40-årige Anne en datter, Niel. Den ældste datter, Grith, blev i 1816 gift med sømand Pieter Johan Mathiesen fra Bjergerlav, med hvem hun fik 5-6 børn.

Men med hensyn til denne Grith Jensdatter var det imidlertid ikke så godt. Hun var undertiden sindsforvirret, og nogen anså hende for ”fjollet”. Hun havde nogle gange forsøgt at tage livet af sig, hvorfor hun altid skulle være under tilsyn.

Når ægtemanden ikke var hjemme, måtte børnene holde øje med hende. I 1832 forsøgte hun at drukne sin fire måneder gamle søn i et kar. Drengen blev dog reddet, men døde senere.

Grith havde tidligere været under behandling af distriktslægen, men det havde ikke hjulpet. I foråret 1842 havde hun dog en rolig periode, hvor hun ofte var sengeliggende.

Om morgenen den 12. maj 1842 åndede alt tilsyneladende idyl i huset, ægtemanden var gået på havnen allerede kl. 4 for at deltage i uddybning af havneløbet og den ældste datter, Marchen, kogte kaffe på ildstedet.

Ved 5-tiden vækkede hun sin mor og serverede kaffe for hende på sengen, hvorefter hun satte sig i stuen for at vinde garn, mens hendes søster satte sig til væven. Hen ad kl. 7 stod Grith op, redte sin seng og satte sig i stuen, som om hun ville være behjælpelig med vævningen.

Men efter en tid gik hun pludselig ud i forstuen og op på loftet, kom ned igen efter et kvarter og satte sig i stuen uden at omtale, hvad hun havde gjort på loftet. Straks efter råbte vægter John Greisen ind i forstuen, at der var ild i huset. Døtrene løb ud og så, at ilden allerede havde godt fat i taget. Moderen kom nu også ud, rolig og uden at sige noget, men gik straks efter bort uden at gøre forsøg på at redde noget. Ingen vidste hvorhen.

En kraftig øst-nordøstlig vind fik ilden til at brede sig hen ad den vestlige ende af von Ostensgade og over i den nordlige side af Chr. Mølstedsgade, helt op til Vestgrønningen. 18 huse blev på denne forårsdag mere eller mindre lagt i aske.

Indsamlinger blandt godgørende mennesker gav lidt til genopbygningen af de mange huse. Byen anviste et areal uden for bykernen - det nuværende Nyby - hvor flere af de brandlidte valgte at bygge op på den bare mark.

Grith Jensdatter blev siden arresteret. Retten fandt imidlertid, at hun i gerningsøjeblikket havde befundet sig i en sådan tilstand af sindsforvirring, så hun måtte anses for utilregnelig. Hun ville derfor ikke kunne forpligtes til at udrede skadeserstatninger til de brandlidte. Men eftersom hun havde vist sig som et for den offentlige sikkerhed så farligt menneske, skulle hun sættes i forvaring af øvrigheden.

Grunden kom til at ligge hen i 10 år. Grunden blev først bebygget i 1852, hvor en handelskommis Weistrup havde købt den og her opførte en større købmandsejendom.

Slippen Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Denne lille stump gade på 3-4 huse har altid heddet Slippen. Det er ikke de epokegørende begivenheder, der har fundet sted her - bortset fra, at det var i nr. 3, at den store ildebrand i 1842 opstod. Den lagde 18 huse mere eller mindre i aske.