Grass Roots

Zytfensgade 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Huset var oprindeligt sammen med Zytfensgade 6 en del af én stor ejendom. I nr. 4 var der beboelse, mens den høje bygning ud mod Strandlinien var et pakhus, der blev brugt til opbevaring.

Huset er fredet. Læs om fredningen hos Kulturstyrelsen.

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Ejendommen var i en lang periode af 1700-tallet beboet af skipper Henrich Hansen. Han stammede fra Strandstræde 19 og var søn af Hans Madsen.

På en liste fra 1713 over umyndiges formuer, har han en fædrendearv på 1.000 sletdaler. Han må være blevet gift med en fremmed pige, Else Hansdatter, fra Flensborg. Hun er optegnet som fadder ved en dåb i maj 1715 og benævnes da som Henrich Hans Madsens kone.

Da Henrich i 1740 blev indskrevet i sørullen, oplyste han da, at han var 52 år og havde sejlet i 40 år. Han sejlede vist udelukkende i indenrigsfart med sit 4 læster store fartøj og hentede bl.a. saltede sild i Ålborg og mursten i Flensborg. Han sejlede især meget på Flensborg.

Det var et stort hus, han havde. I 1759 blev det betegnet som et 10 fags hus, og det var meget set i forhold til de øvrige huse i byen.

Efter at det i 1726 var blevet bestemt, at dragørerne skulle betale 3½ mark i skat af hvert hus til Store Magleby, blev Henrich Hansen pålagt at betale for to huse, hvilket han protesterede imod. Han måtte da med ni mænds underskrift bevidne, at hans hus "kun består af én våning, og aldrig mere deraf end som for et hus er blevet svaret".

Henrich og Else fik ingen børn, så derfor oprettede de testamente i 1738 (konfirmeret den 8. august 1749). Her bestemte de, at den længstlevende skulle arve det hele. Efter Elses død giftede han sig igen med en fremmed pige, Birgitte Christine Olsdatter.

Heller ikke dette ægteskab blev velsignet med børn, så Henrich oprettede i 1755 et nyt testamente. Det fik dog først kongelig konfirmation den 13. maj 1763 - 5 dage efter at Henrich var lagt i graven. Ifølge dette testamente skulle Birgitte give 50 rigsdaler til Store Magleby kirke, 10 rigsdaler til Henrichs slægt og venner samt 3 rigsdaler til de fattige.

Resten af det sikkert velstående bo tilhørte hende alene. Hvad der ellers er blevet af Birgitte Christine, melder historien ikke noget om. Formodentlig har hun hurtigt solgt huset og er flyttet til sin hjemegn, hvor den så måtte være.

Hvem der derefter har overtaget det store hus i Zytfensgade, har ikke kunnet spores. Måske var det her, at balber - eller barber - Friderich Massach har boet. Han skal i hvert fald bo her omkring. Han opholdt sig i Dragør fra engang i 1760'erne til sin død i 1813.

Han var - hvad der svarer til - byens læge, tog sig af sårbehandling og brækkede lemmer. I 1769, da man fandt en fremmed kvinde druknet ud for Henrich Theisen Palms plankeværk (Lodsstræde 17) blev liget båret hen til besigtigelse hos Friderich Massach i hans hus ved stranden.

Det er først fra begyndelsen af 1780'erne, at det igen er muligt at få kendskab til, hvem beboerne i dette hus har været. Det var et ungt nygift par, Jan Dirch Albertsen og Anna Cornelisdatter, som flyttede ind.

Men Jan døde hurtigt, og skipper Bertel Jacobsen - fogdens søn - overtog enken og huset. Dette par bestilte bygmester Blichmann til at opføre den bygning, som står i dag. Det er også deres efterslægt, som har beboet huset igennem det meste af 1800-tallet.

Zytfensgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Zytfensgade omkring 1910, set fra Strandlinien. I baggrunden, bag vandpumpen, lå dengang et hus ud mod Strandstræde. Det er nu revet ned.

Gaden er opkaldt efter den hollandske by Zuitphen, som i middelalderen havde ret til handel på Dragørs sildemarked.

Zytfensgade hed tidligere Tulipangade - et navn, der er bevaret i "Tulipanhuset", Zytfensgade 3.

Det er vanskeligt at vurdere hvornår, husene er nyopførte, da de ligger i det område, hvor pesten i 1711 slog så hårdt til, og mange familier blev udryddede.

Zytfensgade er forholdsvis bred i forhold til andre gader, for her skulle der være mulighed for at køre ned til stranden og vende med en hestevogn.

Passage langs strandkanten - den nuværende Strandlinien - var nemlig ikke mulig, hvis man går mere end to hundrede år tilbage i tiden.

Zytfensgade 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Huset var oprindeligt sammen med Zytfensgade 6 en del af én stor ejendom. I nr. 4 var der beboelse, mens den høje bygning ud mod Strandlinien var et pakhus, der blev brugt til opbevaring.

Huset er fredet. Læs om fredningen hos Kulturstyrelsen.

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Ejendommen var i en lang periode af 1700-tallet beboet af skipper Henrich Hansen. Han stammede fra Strandstræde 19 og var søn af Hans Madsen.

På en liste fra 1713 over umyndiges formuer, har han en fædrendearv på 1.000 sletdaler. Han må være blevet gift med en fremmed pige, Else Hansdatter, fra Flensborg. Hun er optegnet som fadder ved en dåb i maj 1715 og benævnes da som Henrich Hans Madsens kone.

Da Henrich i 1740 blev indskrevet i sørullen, oplyste han da, at han var 52 år og havde sejlet i 40 år. Han sejlede vist udelukkende i indenrigsfart med sit 4 læster store fartøj og hentede bl.a. saltede sild i Ålborg og mursten i Flensborg. Han sejlede især meget på Flensborg.

Det var et stort hus, han havde. I 1759 blev det betegnet som et 10 fags hus, og det var meget set i forhold til de øvrige huse i byen.

Efter at det i 1726 var blevet bestemt, at dragørerne skulle betale 3½ mark i skat af hvert hus til Store Magleby, blev Henrich Hansen pålagt at betale for to huse, hvilket han protesterede imod. Han måtte da med ni mænds underskrift bevidne, at hans hus "kun består af én våning, og aldrig mere deraf end som for et hus er blevet svaret".

Henrich og Else fik ingen børn, så derfor oprettede de testamente i 1738 (konfirmeret den 8. august 1749). Her bestemte de, at den længstlevende skulle arve det hele. Efter Elses død giftede han sig igen med en fremmed pige, Birgitte Christine Olsdatter.

Heller ikke dette ægteskab blev velsignet med børn, så Henrich oprettede i 1755 et nyt testamente. Det fik dog først kongelig konfirmation den 13. maj 1763 - 5 dage efter at Henrich var lagt i graven. Ifølge dette testamente skulle Birgitte give 50 rigsdaler til Store Magleby kirke, 10 rigsdaler til Henrichs slægt og venner samt 3 rigsdaler til de fattige.

Resten af det sikkert velstående bo tilhørte hende alene. Hvad der ellers er blevet af Birgitte Christine, melder historien ikke noget om. Formodentlig har hun hurtigt solgt huset og er flyttet til sin hjemegn, hvor den så måtte være.

Hvem der derefter har overtaget det store hus i Zytfensgade, har ikke kunnet spores. Måske var det her, at balber - eller barber - Friderich Massach har boet. Han skal i hvert fald bo her omkring. Han opholdt sig i Dragør fra engang i 1760'erne til sin død i 1813.

Han var - hvad der svarer til - byens læge, tog sig af sårbehandling og brækkede lemmer. I 1769, da man fandt en fremmed kvinde druknet ud for Henrich Theisen Palms plankeværk (Lodsstræde 17) blev liget båret hen til besigtigelse hos Friderich Massach i hans hus ved stranden.

Det er først fra begyndelsen af 1780'erne, at det igen er muligt at få kendskab til, hvem beboerne i dette hus har været. Det var et ungt nygift par, Jan Dirch Albertsen og Anna Cornelisdatter, som flyttede ind.

Men Jan døde hurtigt, og skipper Bertel Jacobsen - fogdens søn - overtog enken og huset. Dette par bestilte bygmester Blichmann til at opføre den bygning, som står i dag. Det er også deres efterslægt, som har beboet huset igennem det meste af 1800-tallet.

Zytfensgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Zytfensgade omkring 1910, set fra Strandlinien. I baggrunden, bag vandpumpen, lå dengang et hus ud mod Strandstræde. Det er nu revet ned.

Gaden er opkaldt efter den hollandske by Zuitphen, som i middelalderen havde ret til handel på Dragørs sildemarked.

Zytfensgade hed tidligere Tulipangade - et navn, der er bevaret i "Tulipanhuset", Zytfensgade 3.

Det er vanskeligt at vurdere hvornår, husene er nyopførte, da de ligger i det område, hvor pesten i 1711 slog så hårdt til, og mange familier blev udryddede.

Zytfensgade er forholdsvis bred i forhold til andre gader, for her skulle der være mulighed for at køre ned til stranden og vende med en hestevogn.

Passage langs strandkanten - den nuværende Strandlinien - var nemlig ikke mulig, hvis man går mere end to hundrede år tilbage i tiden.

Zytfensgade 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Huset var oprindeligt sammen med Zytfensgade 6 en del af én stor ejendom. I nr. 4 var der beboelse, mens den høje bygning ud mod Strandlinien var et pakhus, der blev brugt til opbevaring.

Huset er fredet. Læs om fredningen hos Kulturstyrelsen.

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Ejendommen var i en lang periode af 1700-tallet beboet af skipper Henrich Hansen. Han stammede fra Strandstræde 19 og var søn af Hans Madsen.

På en liste fra 1713 over umyndiges formuer, har han en fædrendearv på 1.000 sletdaler. Han må være blevet gift med en fremmed pige, Else Hansdatter, fra Flensborg. Hun er optegnet som fadder ved en dåb i maj 1715 og benævnes da som Henrich Hans Madsens kone.

Da Henrich i 1740 blev indskrevet i sørullen, oplyste han da, at han var 52 år og havde sejlet i 40 år. Han sejlede vist udelukkende i indenrigsfart med sit 4 læster store fartøj og hentede bl.a. saltede sild i Ålborg og mursten i Flensborg. Han sejlede især meget på Flensborg.

Det var et stort hus, han havde. I 1759 blev det betegnet som et 10 fags hus, og det var meget set i forhold til de øvrige huse i byen.

Efter at det i 1726 var blevet bestemt, at dragørerne skulle betale 3½ mark i skat af hvert hus til Store Magleby, blev Henrich Hansen pålagt at betale for to huse, hvilket han protesterede imod. Han måtte da med ni mænds underskrift bevidne, at hans hus "kun består af én våning, og aldrig mere deraf end som for et hus er blevet svaret".

Henrich og Else fik ingen børn, så derfor oprettede de testamente i 1738 (konfirmeret den 8. august 1749). Her bestemte de, at den længstlevende skulle arve det hele. Efter Elses død giftede han sig igen med en fremmed pige, Birgitte Christine Olsdatter.

Heller ikke dette ægteskab blev velsignet med børn, så Henrich oprettede i 1755 et nyt testamente. Det fik dog først kongelig konfirmation den 13. maj 1763 - 5 dage efter at Henrich var lagt i graven. Ifølge dette testamente skulle Birgitte give 50 rigsdaler til Store Magleby kirke, 10 rigsdaler til Henrichs slægt og venner samt 3 rigsdaler til de fattige.

Resten af det sikkert velstående bo tilhørte hende alene. Hvad der ellers er blevet af Birgitte Christine, melder historien ikke noget om. Formodentlig har hun hurtigt solgt huset og er flyttet til sin hjemegn, hvor den så måtte være.

Hvem der derefter har overtaget det store hus i Zytfensgade, har ikke kunnet spores. Måske var det her, at balber - eller barber - Friderich Massach har boet. Han skal i hvert fald bo her omkring. Han opholdt sig i Dragør fra engang i 1760'erne til sin død i 1813.

Han var - hvad der svarer til - byens læge, tog sig af sårbehandling og brækkede lemmer. I 1769, da man fandt en fremmed kvinde druknet ud for Henrich Theisen Palms plankeværk (Lodsstræde 17) blev liget båret hen til besigtigelse hos Friderich Massach i hans hus ved stranden.

Det er først fra begyndelsen af 1780'erne, at det igen er muligt at få kendskab til, hvem beboerne i dette hus har været. Det var et ungt nygift par, Jan Dirch Albertsen og Anna Cornelisdatter, som flyttede ind.

Men Jan døde hurtigt, og skipper Bertel Jacobsen - fogdens søn - overtog enken og huset. Dette par bestilte bygmester Blichmann til at opføre den bygning, som står i dag. Det er også deres efterslægt, som har beboet huset igennem det meste af 1800-tallet.

Zytfensgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Zytfensgade omkring 1910, set fra Strandlinien. I baggrunden, bag vandpumpen, lå dengang et hus ud mod Strandstræde. Det er nu revet ned.

Gaden er opkaldt efter den hollandske by Zuitphen, som i middelalderen havde ret til handel på Dragørs sildemarked.

Zytfensgade hed tidligere Tulipangade - et navn, der er bevaret i "Tulipanhuset", Zytfensgade 3.

Det er vanskeligt at vurdere hvornår, husene er nyopførte, da de ligger i det område, hvor pesten i 1711 slog så hårdt til, og mange familier blev udryddede.

Zytfensgade er forholdsvis bred i forhold til andre gader, for her skulle der være mulighed for at køre ned til stranden og vende med en hestevogn.

Passage langs strandkanten - den nuværende Strandlinien - var nemlig ikke mulig, hvis man går mere end to hundrede år tilbage i tiden.

Zytfensgade 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Huset var oprindeligt sammen med Zytfensgade 6 en del af én stor ejendom. I nr. 4 var der beboelse, mens den høje bygning ud mod Strandlinien var et pakhus, der blev brugt til opbevaring.

Huset er fredet. Læs om fredningen hos Kulturstyrelsen.

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Ejendommen var i en lang periode af 1700-tallet beboet af skipper Henrich Hansen. Han stammede fra Strandstræde 19 og var søn af Hans Madsen.

På en liste fra 1713 over umyndiges formuer, har han en fædrendearv på 1.000 sletdaler. Han må være blevet gift med en fremmed pige, Else Hansdatter, fra Flensborg. Hun er optegnet som fadder ved en dåb i maj 1715 og benævnes da som Henrich Hans Madsens kone.

Da Henrich i 1740 blev indskrevet i sørullen, oplyste han da, at han var 52 år og havde sejlet i 40 år. Han sejlede vist udelukkende i indenrigsfart med sit 4 læster store fartøj og hentede bl.a. saltede sild i Ålborg og mursten i Flensborg. Han sejlede især meget på Flensborg.

Det var et stort hus, han havde. I 1759 blev det betegnet som et 10 fags hus, og det var meget set i forhold til de øvrige huse i byen.

Efter at det i 1726 var blevet bestemt, at dragørerne skulle betale 3½ mark i skat af hvert hus til Store Magleby, blev Henrich Hansen pålagt at betale for to huse, hvilket han protesterede imod. Han måtte da med ni mænds underskrift bevidne, at hans hus "kun består af én våning, og aldrig mere deraf end som for et hus er blevet svaret".

Henrich og Else fik ingen børn, så derfor oprettede de testamente i 1738 (konfirmeret den 8. august 1749). Her bestemte de, at den længstlevende skulle arve det hele. Efter Elses død giftede han sig igen med en fremmed pige, Birgitte Christine Olsdatter.

Heller ikke dette ægteskab blev velsignet med børn, så Henrich oprettede i 1755 et nyt testamente. Det fik dog først kongelig konfirmation den 13. maj 1763 - 5 dage efter at Henrich var lagt i graven. Ifølge dette testamente skulle Birgitte give 50 rigsdaler til Store Magleby kirke, 10 rigsdaler til Henrichs slægt og venner samt 3 rigsdaler til de fattige.

Resten af det sikkert velstående bo tilhørte hende alene. Hvad der ellers er blevet af Birgitte Christine, melder historien ikke noget om. Formodentlig har hun hurtigt solgt huset og er flyttet til sin hjemegn, hvor den så måtte være.

Hvem der derefter har overtaget det store hus i Zytfensgade, har ikke kunnet spores. Måske var det her, at balber - eller barber - Friderich Massach har boet. Han skal i hvert fald bo her omkring. Han opholdt sig i Dragør fra engang i 1760'erne til sin død i 1813.

Han var - hvad der svarer til - byens læge, tog sig af sårbehandling og brækkede lemmer. I 1769, da man fandt en fremmed kvinde druknet ud for Henrich Theisen Palms plankeværk (Lodsstræde 17) blev liget båret hen til besigtigelse hos Friderich Massach i hans hus ved stranden.

Det er først fra begyndelsen af 1780'erne, at det igen er muligt at få kendskab til, hvem beboerne i dette hus har været. Det var et ungt nygift par, Jan Dirch Albertsen og Anna Cornelisdatter, som flyttede ind.

Men Jan døde hurtigt, og skipper Bertel Jacobsen - fogdens søn - overtog enken og huset. Dette par bestilte bygmester Blichmann til at opføre den bygning, som står i dag. Det er også deres efterslægt, som har beboet huset igennem det meste af 1800-tallet.

Zytfensgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Zytfensgade omkring 1910, set fra Strandlinien. I baggrunden, bag vandpumpen, lå dengang et hus ud mod Strandstræde. Det er nu revet ned.

Gaden er opkaldt efter den hollandske by Zuitphen, som i middelalderen havde ret til handel på Dragørs sildemarked.

Zytfensgade hed tidligere Tulipangade - et navn, der er bevaret i "Tulipanhuset", Zytfensgade 3.

Det er vanskeligt at vurdere hvornår, husene er nyopførte, da de ligger i det område, hvor pesten i 1711 slog så hårdt til, og mange familier blev udryddede.

Zytfensgade er forholdsvis bred i forhold til andre gader, for her skulle der være mulighed for at køre ned til stranden og vende med en hestevogn.

Passage langs strandkanten - den nuværende Strandlinien - var nemlig ikke mulig, hvis man går mere end to hundrede år tilbage i tiden.

Strandgade 30 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 229

I begyndelsen af 1700-tallet var stedet her beboet af Theis Jansen og hustru Maritje Madsdatter.

Han stammede fra Store Magleby, men havde da en søster og to brødre boende her i nærheden. Hans kone, der var datter af Mads Pedersen og Trein Claesdatter, havde sit barndomshjem i Strandstræde 1-3.

Theis og Maritje fik to børn. Sønnen Jan blev skipper og bosatte sig i Skipperstræde 13, mens datteren Trein med sin mand Jan Jensen Juncker overtog huset.

Hun var for øvrigt ved sin dåb blevet indført i kirkebogen under navnet "Neel", men da der ikke er en Neel Theisdatter, som passer ind i hendes familiemønster, må man nok antage, at præsten har skrevet forkert.

Efter Theis' død giftede Maritje sig med lodsen Christen Stephensen, der stammede fra Sundbyøster og også havde mistet sin ægtefælle. Parret slog sig ned i hans hus i Strandstræde 13.

Jan Jensen Juncker, der stammede fra Kongevejen 17, var sømand. I 1743, da der var optakt til krig med Sverige, blev han indkaldt til orlogsflåden sammen med 99 andre matroser fra Dragør. Han kom til at gøre tjeneste på orlogsskiber "Elephanten" fra juli til november. Da krigsfaren tilsyneladende drev over, blev de alle hjemsendt, men måske har skrækken for igen at blive udkommanderet, fået ham til året efter at blive skipper - f.eks. ved at få part i et mindre fartøj. Som skipper var man nemlig fritaget for at gøre orlogstjeneste.

Jan og Trein fik en søn og en datter. Det blev sønnen Theis Jansen Juncker gift med Anna Marie Pedersdatter, der overtog huset.

Ifølge sørullen var Theis mådelig af vækst med mørkt slet (glat) hår. Som 19-årig fik han skøde på halvparten af jagten "Anna Cathrine" på 16 læster.

Da han blev skipper i så ung en alder, nåede han aldrig at komme til orlogs. Jan og Trein fik 11 børn, hvoraf de 5 nåede voksenalderen. Theis blev i 1772 indviklet i nogle genbostridigheder med Eibert Andersen i Strandgade 29.

I 1784 fik Theis tilladelse til at forhandle "ost, flæsk, kød, smør, såvel som øvrige til spækhøkeriet henhørende varer", men det har nok ikke været særlig lukrativt, når hans nabo forhandlede omtrent det samme varesortiment. Ved folketællingen 1787 oplyste han, at han var fisker. Da han døde i 1794 var han hører, d.v.s. lærer ved Dragør Skole. Sandsynligvis har han undervist byens drenge i navigationens første grundbegreber.

Herefter gik huset på andre hænder. Det blev overtaget af tømrer Jan Olsen gift med Grith Ole Holte.

Efter Jans død i begyndelsen af 1800-tallet solgte enken huset til naboen, kroejer Jacob Knudsen Leth, og det indgik herefter som en del af Dragør Kros bygningskompleks. Omkring 1842 blev denne fløj nedrevet og genopført.

Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Strandgade har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder.

Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus.

Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730.

Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer.

Strandgade 30 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 229

I begyndelsen af 1700-tallet var stedet her beboet af Theis Jansen og hustru Maritje Madsdatter.

Han stammede fra Store Magleby, men havde da en søster og to brødre boende her i nærheden. Hans kone, der var datter af Mads Pedersen og Trein Claesdatter, havde sit barndomshjem i Strandstræde 1-3.

Theis og Maritje fik to børn. Sønnen Jan blev skipper og bosatte sig i Skipperstræde 13, mens datteren Trein med sin mand Jan Jensen Juncker overtog huset.

Hun var for øvrigt ved sin dåb blevet indført i kirkebogen under navnet "Neel", men da der ikke er en Neel Theisdatter, som passer ind i hendes familiemønster, må man nok antage, at præsten har skrevet forkert.

Efter Theis' død giftede Maritje sig med lodsen Christen Stephensen, der stammede fra Sundbyøster og også havde mistet sin ægtefælle. Parret slog sig ned i hans hus i Strandstræde 13.

Jan Jensen Juncker, der stammede fra Kongevejen 17, var sømand. I 1743, da der var optakt til krig med Sverige, blev han indkaldt til orlogsflåden sammen med 99 andre matroser fra Dragør. Han kom til at gøre tjeneste på orlogsskiber "Elephanten" fra juli til november. Da krigsfaren tilsyneladende drev over, blev de alle hjemsendt, men måske har skrækken for igen at blive udkommanderet, fået ham til året efter at blive skipper - f.eks. ved at få part i et mindre fartøj. Som skipper var man nemlig fritaget for at gøre orlogstjeneste.

Jan og Trein fik en søn og en datter. Det blev sønnen Theis Jansen Juncker gift med Anna Marie Pedersdatter, der overtog huset.

Ifølge sørullen var Theis mådelig af vækst med mørkt slet (glat) hår. Som 19-årig fik han skøde på halvparten af jagten "Anna Cathrine" på 16 læster.

Da han blev skipper i så ung en alder, nåede han aldrig at komme til orlogs. Jan og Trein fik 11 børn, hvoraf de 5 nåede voksenalderen. Theis blev i 1772 indviklet i nogle genbostridigheder med Eibert Andersen i Strandgade 29.

I 1784 fik Theis tilladelse til at forhandle "ost, flæsk, kød, smør, såvel som øvrige til spækhøkeriet henhørende varer", men det har nok ikke været særlig lukrativt, når hans nabo forhandlede omtrent det samme varesortiment. Ved folketællingen 1787 oplyste han, at han var fisker. Da han døde i 1794 var han hører, d.v.s. lærer ved Dragør Skole. Sandsynligvis har han undervist byens drenge i navigationens første grundbegreber.

Herefter gik huset på andre hænder. Det blev overtaget af tømrer Jan Olsen gift med Grith Ole Holte.

Efter Jans død i begyndelsen af 1800-tallet solgte enken huset til naboen, kroejer Jacob Knudsen Leth, og det indgik herefter som en del af Dragør Kros bygningskompleks. Omkring 1842 blev denne fløj nedrevet og genopført.

Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Strandgade har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder.

Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus.

Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730.

Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer.