Lene Jacobine Mangor, 1846

Navn
Lene Jacobine /Mangor/
Fornavne
Lene Jacobine
Efternavn
Mangor
Født 24. oktober 1846 38 37
Adresse: Dragør
Farmors dødInger Marie Bredahl
26. oktober 1846 (2 dage gammel)
Adresse: København,
Farmors begravelseInger Marie Bredahl
1. november 1846 (8 dage gammel)
Christianskirken/Frederiks Tyske Kirke, København Amt
Christianskirken/Frederiks Tyske Kirke, København Amt

Note: http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/christians-kirke/

http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/christians-kirke/

Christians Kirke (København)

Oprindelig forfatter UKjaer

Seneste forfatter Redaktionen

Christians Kirke på Christianshavn i København blev bygget til bydelens tyske menighed (der anvendte den til 1886), og den hed oprindelig Frederiks Tyske Kirke. Den er det bedste eksempel i Danmark på en protestantisk prædikenkirke, dvs. en kirke indrettet med særligt henblik på prædikenen.

Christians Kirke blev opført 1755-59 efter tegning af Niels Eigtved og udformet som en rektangulær blok med et tårn midt for den ene langside. Arkitekten G.D. Anthon ledede opførelsen efter Eigtveds død i 1754 og tegnede tårnets spir, der blev rejst i 1769.

I kirkens indre er tre vægge dækket af pulpiturer i tre etager, mens alter og prædikestol (tilsammen et prædikestolsalter) samt orgel er samlet på langvæggen modsat indgangen under tårnet. En krypt med 48 kapeller strækker sig under hele rummet.

Kirken blev svært beskadiget 27.1.1943, da britiske Mosquito-bombefly angreb den nærliggende B&W motorfabrik.

Dåb 6. december 1846 38 37 (1 måned gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Styrmand Albert Mathiasen Riber Malem. Jørgen Blichmann ? Hans Andersen ? Pige Grith Jan Pynths alle Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

FolketællingJohanne Hansine Mangor
1. februar 1850 (3 år gammel)
FolketællingJan Hendrik Mangor
1. februar 1850 (3 år gammel)
FolketællingMatros Jan Hansen Pynt
1. februar 1850 (3 år gammel)
Søsters fødselDine Bredahline Emilie Mangor
10. april 1850 (3 år gammel)
Adresse: Dragør
Søsters dåbDine Bredahline Emilie Mangor
9. juni 1850 (3 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Murer Jens Hansen Ekm Jan Pynths Lars Theis Jensens Hustru Ane Jan Peters ? alle i Dragør

FolketællingJohanne Hansine Mangor
1. februar 1855 (8 år gammel)
FolketællingJan Hendrik Mangor
1. februar 1855 (8 år gammel)
FolketællingMatros Jan Hansen Pynt
1. februar 1855 (8 år gammel)
FolketællingDine Bredahline Emilie Mangor
1. februar 1855 (8 år gammel)
Søskendes ægteskabSlagter Andreas Peter Engel LarsenAne Marie MangorVis familie
før 1859 (12 år gammel)

Fars dødSmed Dines Bredahl Mangor
8. oktober 1861 (14 år gammel)
Adresse: Dragør
Fars begravelseSmed Dines Bredahl Mangor
12. oktober 1861 (14 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Søskendes ægteskabSmedemester Hans Peter MangorAne Peter WassVis familie
14. juli 1862 (15 år gammel)
Note: Forlovere:

Forlovere: H. C. Berthelsen og Jens Hansen

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Konfirmeret 5. oktober 1862 (15 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Morfars dødMatros Jan Hansen Pynt
12. januar 1864 (17 år gammel)
Adresse: Dragør
Morfars begravelseMatros Jan Hansen Pynt
18. januar 1864 (17 år gammel)
Søsters dødsfaldAne Marie Mangor
24. marts 1864 (17 år gammel)
Søsters begravelseAne Marie Mangor
31. marts 1864 (17 år gammel)
Vester Marie Kirke, Bornholm Amt
Vester Marie Kirke, Bornholm Amt

Note: http://danmarkskirker.natmus.dk/bornholm/vestermarie-kirke/

http://danmarkskirker.natmus.dk/bornholm/vestermarie-kirke/ https://da.wikipedia.org/wiki/Vestermarie_Kirke

Søskendes ægteskabMurermester Jens Maltha AndersenMartha Christiane MangorVis familie
24. juli 1864 (17 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Datters fødselMarie Bredaline Sophie Mouritzen
15. august 1866 (19 år gammel)
Datters dåbMarie Bredaline Sophie Mouritzen
28. oktober 1866 (20 år gammel)
Note: Faddere:

Faddere: Sømand Hans Peter Mangor Ane Jan Pynth Enke efter Sømand D. Mangor Pigen Ane Theis Jensens Alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Søskendes ægteskabGrovsmed Gerhard Christian Bredahl MangorChristiane Ole ChristophersenVis familie
før 1869 (22 år gammel)

Religiøst ægteskabFormer Erik Georg Albert EngersløvVis familie
før 1874 (27 år gammel)

Datters fødselHenriette Amalie Engerslev
1874 (27 år gammel)

Mors dødAnna Jan Pynt
27. juli 1875 (28 år gammel)
Adresse: Dragør
Mors begravelseAnna Jan Pynt
1. august 1875 (28 år gammel)
Family censusFormer Erik Georg Albert EngersløvVis familie
1. februar 1880 (33 år gammel)
Adresse: København (Staden), Østerbrogade (ulige numre), Østerbrogade 57, No. 157 B Lod 5, 30 F 213,
Forbindelser: Marie Bredaline Sophie Mouritzen (13 år gammel) — steddatter datter
FolketællingMarie Bredaline Sophie Mouritzen
1. februar 1880 (33 år gammel)
FolketællingHenriette Amalie Engerslev
1. februar 1880 (33 år gammel)
Brors dødsfaldSmedemester Hans Peter Mangor
11. september 1884 (37 år gammel)
Adresse: Dragør
Brors begravelseSmedemester Hans Peter Mangor
14. september 1884 (37 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Family censusFormer Erik Georg Albert EngersløvVis familie
1. februar 1885 (38 år gammel)
Adresse: København (Staden), Østerbrogade (ulige numre), Udb.Klædebo Kvarter, Østerbrogade 57,Lægeforen.Bolig Litra H Sal, 4,
Forbindelser: Marie Bredaline Sophie Mouritzen (18 år gammel) — steddatter datter
FolketællingMarie Bredaline Sophie Mouritzen
1. februar 1885 (38 år gammel)
FolketællingHenriette Amalie Engerslev
1. februar 1885 (38 år gammel)
Søsters dødsfaldMartha Christiane Mangor
21. marts 1908 (61 år gammel)
Adresse: Dragør
Søsters begravelseMartha Christiane Mangor
26. marts 1908 (61 år gammel)
Adresse: Dragør Kirkegård
Brors dødsfaldGrovsmed Gerhard Christian Bredahl Mangor
4. maj 1914 (67 år gammel)
Adresse: Dragør
Brors begravelseGrovsmed Gerhard Christian Bredahl Mangor
10. maj 1914 (67 år gammel)
Adresse: Dragør Kirkegaard St. Magleby Sogn
Note: Dragør Kirke

Dragør Kirke

At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn.

I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model.

Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning.

Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd.

Læs også Birte Hjorths artikel om indsamlingen til kirkebyggeriet, grundstensnedlæggelsen og indvielsen i 1885.

Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009

Død
Ja

Familie med forældre
far
Vægterstræde 2, Dragør
18081861
Født: 6. september 1808 30 24Rønne Sogn, Bornholm Vester Herred, Bornholm Amt, DNK
Død: 8. oktober 1861St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
mor
Bymandsgade 26, Dragør
18091875
Født: 26. juni 1809 20 23St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 27. juli 1875St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab12. februar 1835St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
4 måneder
storesøster
18351864
Født: 22. juni 1835 26 25St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 24. marts 1864Vester Marie Sogn, Bornholm Vester Herred, Bornholm Amt, DNK
2 år
storebror
18371884
Født: 13. oktober 1837 29 28St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 11. september 1884St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
2 år
storebror
Stralsundstræde 5, Dragør
18391914
Født: 30. september 1839 31 30St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 4. maj 1914Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
19 måneder
storesøster
1841
Født: 30. april 1841 32 31St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
2 år
storesøster
Bjergerlav 9, Dragør
18431908
Født: 18. maj 1843 34 33St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 21. marts 1908Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
19 måneder
storebror
1844
Født: 9. december 1844 36 35St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
23 måneder
hende selv
1846
Født: 24. oktober 1846 38 37St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
4 år
lillesøster
1850
Født: 10. april 1850 41 40St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Faders familie med Elisabeth Frederikke Schmidt
far
Vægterstræde 2, Dragør
18081861
Født: 6. september 1808 30 24Rønne Sogn, Bornholm Vester Herred, Bornholm Amt, DNK
Død: 8. oktober 1861St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
stedmor
Ægteskab Ægteskab
Moders familie med Hans Hansen Jans
stedfar
18061833
Født: 1806St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 1833St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
mor
Bymandsgade 26, Dragør
18091875
Født: 26. juni 1809 20 23St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 27. juli 1875St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab7. februar 1830St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
4 år
halvsøster
18331835
Født: 22. august 1833 27 24St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 9. april 1835St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Familie med Micael Mouritzen
partner
hende selv
1846
Født: 24. oktober 1846 38 37St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
datter
1866
Født: 15. august 1866 19St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Familie med Former Erik Georg Albert Engersløv
ægtemand
1853
Født: 24. maj 1853 25 35Gentofte Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
hende selv
1846
Født: 24. oktober 1846 38 37St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskabfør 1874
1 år
datter
1874
Født: 1874 20 27
Død:
Dåb

Faddere: Styrmand Albert Mathiasen Riber Malem. Jørgen Blichmann ? Hans Andersen ? Pige Grith Jan Pynths alle Dragør

Dåb

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Konfirmeret

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.