Fakta og hændelser
| Religiøst ægteskab | 24. juli 1864 Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
|---|---|
| Family census | 1. februar 1870 Adresse: Store Magleby, Dragør, Huus [ Matr. 95, Bjergerlav 9 ], Bjergerlav 9, Dragør Bjergerlav 9 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Den østlige ende af gamle Peder Svendsen Raagaards hus (se under Bjergerlav 7) blev - formodentlig omkring 1780 - overtaget af skåningen Pieter Sørensen, der sommetider kaldtes snedker og til andre tider sømand, men måske var han lidt af begge dele. Han var blevet gift med Malene Andersdatter, som heller ikke var her fra sognet. De fik otte børn, hvoraf Anders og Jens døde som spæde og Johan omkom ved et forlis i 1804, mens Anders, Elne, Anna, Søren og Trein alle blev gifte og hjemfarne. Malene Andersdatter og Pieter Sørensen Snedker døde henholdsvis 1831 og 1832. Det blev den yngste datter, Trein, og hendes mand, Hans Olsen Taarnby, der overtog ejerskabet af huset, og siden hen deres datter og svigersøn Peder Pedersen Malm. Men i 1835 flyttede Hans og Trein til Strandlinien 16, hvor Hans oprettede en vognmandsforretning. De lod Treins søster Ane, enke efter matros Friderich Johnsen Besser, med alle sine børn flytte ind i huset. Bjergerlav Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Gaden Bjergerlav er opkaldt efter Dragør bjergningsvæsen, der var organiseret i et lav. Bjergerlav hed tidligere Lille Grønnegade, men den blev også kaldt Sladregaden, fordi Dragørs koner yndede at holde til her ved hjørnet af Vestgrønningen - dels for at holde øje med deres gæs, der græssede på Vestgrønningen, og dels for at høre den nyeste snak om, hvad der foregik i byen. Gennem 1700- og 1800-tallet har her boet en del folk fra Skåne, ligesom en del snedkere her har fundet sig en bopæl. Meget tyder på, at denne smalle gyde oprindelig har været en reberbane, og at byens to første rebslagere har boet her omkring. Det drejer sig om perioden fra midten af 1720'erne til et stykke ind i 1760'erne. I 1741, da der blev bygget en ny skole til byen (Vestgrønningen 5), oplystes det, at den var beliggende omtrent midt imellem smedehuset (nuværende Dragørhjørnet) og rebslagerhuset, som formodentlig har været en træbygning på fælleden for enden af reberbanen. Den lille plads i Bjergerlavs østlige ende kan man forestille sig, at rebslageren har brugt til forskelligt grej samt lagerplads for diverse tovruller. Er denne teori om reberbanens placering rigtig, har man muligvis en forklaring på Bjergerlavs lidt besynderlige facon. I april 1988 blev den sydlige side af Bjergerlav raseret ved en pyromanbrand, som også gik ud over en del andre stråtækte huse i byen. Der blev sat ild til i alt 10 huse i byen, som herefter blev genopført i deres oprindelige skikkelse. |
| Family census | 1. februar 1880 Adresse: Store Magleby, Dragør Bye, Et Hus [ Matr. 21, Wismarstræde 6/Nørregade 11 ], Wismarstræde 6, Dragør Wismarstræde 6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Foto: Jørgen D. Petersen. Foto tilhører Dragør Lokalarkiv. Billedet er fotograferet imellem 1958. og 1963. Matrikel nr. 21 Omkring 1700 finder man Svend Nielsen her. Han var fra Båstad i Skåne, indrulleret matros og gift med Boel Aagesdatter. Parret efterlod sig ingen arvinger. Boel døde i begyndelsen af januar 1712, muligvis som det sidste offer for den store pest i 1711. Svend giftede sig derefter med Ave Jansdatter fra Store Magleby, men i begyndelsen af 1730'erne var de begge døde. Huset blev overtaget af lodsen Dirch Asmussen, som var blevet gift i 1731 med Anna Jansdatter. Han stammede fra Badstuevælen 8 og hun fra Strandlinien 31. Dirch var slemt forfalden til drukkenskab, hvilket var blevet påtalt flere gange. I 1764 satte han i en brandert orlogsfregatten "Hvide Ørn" på grund ved Kastrup, hvorefter han blev fradømt sin bestilling som lods. Dirchs brødre, Cornelis og Mads, havde den samme last, idet de i 1729 blev dømt for fylderi og hærværk på kroen. Dirch Asmussen døde i 1774. Sønnen Asmus Dirchsen overtog huset. Han var styrmand og levede ugift hele livet - boede sammen med sin ugifte søster Grith Dirchsdatter. Nogle år efter hendes død i 1802, solgte han huset og flyttede hen på Kongevejen 12 til Lars Zybrandtsen, der var gift med hans anden søster, Hille Dirchsdatter Wismarstræde 6 blev købt af lods Pieter Olsen Schmidt, gift med Marchen Anders Mariagers. Det blev sønnen, lods Pieter Pietersen Schmidt, som med sin familie boede her i en årrække, selv om det var hans broder Anders Pietersen Schmidt, der figurerer på ejerlisten. Wismarstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Det lille stræde mellem Kongevejen og Nørregade har navn efter én af de nordtyske byer, som i middelalderen havde rettigheder til at drive handel, når der i eftersommeren blev holdt store sildemarkeder i Dragør. Gaden fik dog først sit nuværende navn i 1930, da Dragør blev bedt om lave nye gadenavne. Mange af de tidligere navne var nemlig kopieret fra Københavnske gadenavne, og postvæsenet sendte derfor en del breve forkert. Wismarstræde hed tidligere Naboløs, efter en lille gade ved Gammel Strand i København. Oprindeligt førte gaden ud til byens nordlige grænse, og for enden lå nogle små haver. Det er vanskeligt at give et bud på bebyggelsens alder, men flere af husene må være nyopført engang i 1600-tallet. Husene på den østlige side (nr. 3, 5 og 7) brændte dog i 1852, da der udbrød en større brand i den nordlige del af Dragør. Wismarstræde. Foto: Jørgen D. Petersen. |
| Family census | 1. februar 1890 Adresse: Store Magleby, Dragør |
| Sidste ændring | 21. marts 2016 – 11:48:01 |