Grass Roots

Faddere: Madame fr Mangors Jomfru Mangors fr Armanie fr Simsen Christian Wiborg Folmægtig Manier Christian Bredahl

Faddere: Mad. Johanne E Bredal ?Leitor Mangor ? E Udbye Frans Bredal

Sct. Nicolai Kirke i Rønne
Den gamle senmiddelalderlige kirke blev bygget sidst i 1200tallet. Den er gennemgribende ombygget i 1915-17, skibet blev gjort dobbelt så bredt og forsynet med sidefløje, og tårnet blev revet ned og erstattet af et større, magen til det gamle.

I kirken bør man bemærke den sengotiske døbefont fra Gotland fra 1200tallet og det ”Pax’ske pulpitur fra 1721, skænket af en bornholmer, der havde slået sig ned i Nordtyskland. På Bornholms Museum kan man se en del inventar fra den gamle kirke, bl.a. et bemalet loft fra midten af 1700årene.

Faddere: B af Præsten Olsens Hustru D: Mangor af Hasle ? Heide General KrigsCommisär Kohl Kancelliraad og ? Lohmann Cancellie? ? ? og ?foged Jórgensen

Faddere: Mad. Olsen af Rønne, købmand A Bech af Rønne

Forlovere: Hans I Heins Theijs Jansen, Skomager

Brudgommens tidligere Ægteskab er aldeles hævet ifølge Hof- og Stadsretsdom af 24 Februar 1834. Skifte efter Hans Hansen Jans var begg... ifølge Birkedommerens Attest af 5te Februar 1835

Faddere: Benthe Jeppe MogensDatter Tømrermand Ole Hansen Møllers Hustru Fatigforstander Hans Jensen Hein Pigen Gunilde Marie Mangor Pigen Caroline Wilhelmine Munck De 2 første fra Dragøe: De 2 sidste fra Kbhvn

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Faddere: Peter Ottosen, Frein Crilles Petersen, Skipper Jan Petersen, Ungkarl Peter Andersen Wass, alle i Dragør

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Faddere: ? ? Blauenfeldt Kammerherre Andersen ? ? ? Clemansoff ? Blauenfeldt

Faddere: Skibstømmermand Ole Hansen Sund Karen Nielsdatter Skipper Hans Jansen Hans Hustru Ungkarl Hendrik Hans ?ibsen

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.