Mina Friis, 1895

Navn
Mina /Friis/
Fornavne
Mina
Efternavn
Friis
Også kendt som
/Minna/
Født 19. september 1895 28 26
Adresse: Lille Flinterupgaard
Dåb 13. oktober 1895 28 26 (24 dage gammel)
Adresse: Store Fuglede
Note: Faddere:

Faddere: Baaren af Fru Lunding, København Frøken Marie Friis, Ubberupgård Kaptajnløjtnant Friis til Flinterupgård Cand. polyt Lunding, København Proprietær W Holm, Ubberupgård

ÆgteskabCand. jur. Birkeretsfuldmægtig Sofus Jantzen PriorVis familie
Ja

Søsters fødselGerda Rigmor Friis
27. marts 1897 (1 år gammel)
Adresse: Lille Flinterupgaard
Søsters dåbGerda Rigmor Friis
6. juni 1897 (1 år gammel)
Adresse: Lille Flinterupgaard
Note: Faddere:

Faddere: Fru Clara Friis, Flinterupgaard Frøken Frederikke Lunding, København Herredsfoged Friis, Holsted Kaptainlieunant Friis, Flinterupgaard Landvæsenselev Elias Lunding, Oremarksgaard Elev på Teknisk Skole Major Lunding, København

Søsters fødselJutta Edel Friis
5. november 1904 (9 år gammel)
Adresse: Anneberggaard
Annebjerggaard, Holbæk Amt
Annebjerggaard, Holbæk Amt

Note: http://odswiki.bibod.dk/index.php/Anneberg
Søsters dåbJutta Edel Friis
15. januar 1905 (9 år gammel)
Adresse: Anneberggaard
Note: Faddere:

Faddere: Frøken Charlotte Buchwald, Anneberggaard Forpagter Niels Boesen, ? pr Kalundborg Herredsfoged Friis, Halsted Kaptajn Friis, Anneberggaard

Højby Kirke, Holbæk Amt
Højby Kirke, Holbæk Amt

Note: Højby Kirke

Højby Kirke

Højby kirke er en romansk kirke.

Centralt i odsherred ligger Højby kirke

Den romanske stenkirke fra 1100 tallet er opført af granitsten. Kirken består af kor og skib bygget af både rå og kløvede marksten. Højby kirke er nok den mest seværdig i Odsherred Højby kirke

Højby kirke er en af de største og ældste kampestenskirker på sjælland. Den er bygget i de første årtier i 1100-tallet. Højby kirke er kendt for sine smukke kalkmalerier fra slutningen af 1300-tallet.

Alle de brændte teglsten viser senere perioders om- og tilbygninger. I korets gavl og andre steder på facaderne ses blændede døre og vinduer fra romansk tid.

Højby kirkes ældste dele udgøres af en romansk stenkirke. Ved udgravning af kirkens gulv i 1961-64 blev den oprindelige gulvplan frilagt. Under korets gulv, fandtes en begravelse som lå under det romanske gulvlag. Graven er en kristen begravelse der antyder, at der kan have stået en trækirke forud for stenkirken.

I 1962 fandt man en grav i Højby Kirke under kalkmaleriet af biskoppen. Graven indeholdt rester af bisp Niels Rusere Finkenov, tøj, gravkalk og gravdisk. Første gang vi hører om Finkenov, er han Valdemar Atterdags slotsfoged på Als. I 1379 blev han indskrevet på universitetet i Prag. Efter hjemkomsten blev han ærkebisp i Norge. Her gjorde han intet af det, man kunne forvente af en ærkebiskop. Han forlod da også hurtigt stillingen og tog alle klenodier med. Hjemme i Danmark uden himmelske forpligtelser slog han sig for alvor løs. Han døde dog snart, formodentlig af druk og vellevned. Samtiden beskrev ham som "forfalden til alt muligt, og uden at kunne læse og skrive". Ingen ved, hvorfor den livsglade biskop blev begravet netop i Højby.

Stenkirken er opført i 1100-årene. I årene 1200 opføres våbenhus ud for skibets sydvendte dør I slutningen af år 1300 fik kor og skib hvælvede lofter. Tårnet menes opført omkring år 1400 I slutningen af år 1400 opføres et sakristi nord for koret. Kapellet på skibets nordside og det nuværende våbenhus er opført i slutningen af middelalderen.

Højby Kirke er også kendt for historien om de to døtre af borgherren til Næsholm, der efter at være blevet voldtaget, dræbte gerningsmændene i selve kirken og som straf for at forstyrre kirkefreden, blev spærret inde på livstid i borgtårnet på Næsholm.Kirken blev bandlys af paven i syv år. Læs om historien her Læs også hvad Tage Christiansen skrev om mordet i 1934

Alter tavlen og Prædikestol er gedigent renæssancearbejde formentlig fra Lorentz Jørgensens værksted i Holbæk

Alteret

Altertavle og prædikestol er gedigent renæssancearbejde formentlig fra Lorentz Jørgensens værksted i Holbæk.

Altertavlen er et sengotisk billedskærerarbejde, en trefløjet skabsaltertavle med korsfæstelsen i midten, i fløjene Kristi fødsels- og lidelshistorie.

Alterbordet er romansk, af jernal, med panel fra 1575 med spinkle malerier: bebudelsen, opstandelsen og pinseunderet.

I øvrigt har kirken fornemt inventar bl.a. fremragende udskårne stolestadegavle fra ca. 1555 med sengotisk præget topstykker

Døbefonden og prædikestolen

Altertavlen, der står med de originale farver, stammer fra omkring 1475-1500.

Døbefonden er romansk.

Dåbsfad af messing fra 1621

Prædikestol er fra 1656

Højby kirke er rig på kalkmalerier fra forskellige tider. Af største interesse er de glimrende skibsbilleder, der illustrerer legenden om Hellig Olafs sejlads - et fortrinligt dokument om middelalderens skibsfart.

En knælende gejstlig person antages at vise Niels Jacocsen Finkenow,ærkebisp til Nidaros i norge 1382, fund i kirkens gulv tyder på at han er begravet i gulvet neden for kalkmaleriet. På samme væg i koret findes familien Finkenows våbenskjold samt et indvielseskors og endnu et kalkmaleri.

Den middelalderlige billedfortælling som dominerer kirkens hvælv, er fra tiden kort efter hvælvenes indretning omkring år 1400. I korhvælvet ses en billedhistorie som viser dommedag: Den dømmende Kristus, den basunblæsende ærkeengel der vækker de døde på dommedag,Mikael sjælesørger der på sin vægt vejer sjælene og et motiv af dommedag med de fortabte sjæle der føres til helvede og med satan siddende i helvedesgabets flamme Det er skildringer af middelalderens opfattelse af det gode og det onde.

Sank Jørgen og Dragen: Sankt Jørgen (Sankt Georg) var en kristen soldat, som led martyrdøden i Palæstina i år 306. Til venstre i kalkmaleriet ses den angste, hændervridende syriske prinsesse, som han befriede fra dragen. Han er Englands og spejderbevægelsens værnehelgen, ridderskabets helgen - og vårens helgen.

Sct. Jørgen i kamp mod dragen, mens prinsessen iført kjole med pynteærmer og spidse snabelsko, knæler i baggrunden. Mikael sjælesørger der på sin vægt vejer sjælene.
Det skulle så være ærkebispen Finkenow og våbenskjoldet...indvielseskorset er det runde til venstre Falkejægeren med dødens komme

I det tredje hvælv ridder en ung falkejæger med en jagtfalk Falkejægeren er klædt efter tidens mode med vejrende fjer i hatten, en kraftig trøje med flagrende ærmer, over skuldrene har han en kæde med bjælder, bælte om livet og lange spidse snabelsko. Hesten er smykket med fornemt seletøj og dækken. Bag falkejægeren ridder en nøgen person på en okse med buen spændt, symboliserende dødens komme.

I kirkens hvælv findes flere end de omtalte kalkmaleriers billedhistorier. Farverne og malerierne vidner om en farverig kulturperiode som ligger fjernt fra eftertidens forestilling om "Den mørke middelalder"

En kirke rig på kalkmalerier og prægtigt inventar, og en smuk udsigt

Morfars dødSekretær, Cand. jur. Valentin Nicolaj Mangor Lunding
30. marts 1916 (20 år gammel)
Adresse: Enighedsvej 7, 1., Frederiksberg
Årsag: Catarrhalia Senilia
Morfars begravelseSekretær, Cand. jur. Valentin Nicolaj Mangor Lunding
4. april 1916 (20 år gammel)
Adresse: Assistens Kirkegård
Note: Frederiksberg Kirke

Frederiksberg Kirke

En kirke med kant

Af Lars Schreiber Pedersen, Arkivar, cand.mag. (1 fortælling)

Frederiksberg Kirke blev indviet den 6. januar 1734. Kirken er tegnet af den hollandske arkitekt Felix Dusart. Han anvendte formen den ottekantede centralkirke, som ofte ses i hollandsk protestantisk kirkekunst. En mangekantet kirke var på dette tidspunkt et særsyn i Danmark. Den hidtil eneste kendte af slagsen var Christian den Fjerdes aldrig fuldførte Sankt Anna Rotunda i København, der blev nedrevet i 1660'erne. Den nærmeste parallel til Frederiksberg Kirke er kirken i St. Annaparochie i det vestlige Holland, som Dusart givetvis har kendt.

Offentligt tilgængelig Byggeår: 1732-1734

Frederiksberg Kirke, København Amt
Frederiksberg Kirke, København Amt

Note: http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/frederiksberg-kirke/
Mormors dødBornemina Sophie Wigoline Wright
29. maj 1916 (20 år gammel)
Adresse: Enighedsvej 7, 1., Frederiksberg
Årsag: Degen cordis Asthma
Mormors begravelseBornemina Sophie Wigoline Wright
2. juni 1916 (20 år gammel)
Adresse: Assistens Kirkegård
Note: Frederiksberg Kirke

Frederiksberg Kirke

En kirke med kant

Af Lars Schreiber Pedersen, Arkivar, cand.mag. (1 fortælling)

Frederiksberg Kirke blev indviet den 6. januar 1734. Kirken er tegnet af den hollandske arkitekt Felix Dusart. Han anvendte formen den ottekantede centralkirke, som ofte ses i hollandsk protestantisk kirkekunst. En mangekantet kirke var på dette tidspunkt et særsyn i Danmark. Den hidtil eneste kendte af slagsen var Christian den Fjerdes aldrig fuldførte Sankt Anna Rotunda i København, der blev nedrevet i 1660'erne. Den nærmeste parallel til Frederiksberg Kirke er kirken i St. Annaparochie i det vestlige Holland, som Dusart givetvis har kendt.

Offentligt tilgængelig Byggeår: 1732-1734

Note: Sct. Mariæ Kirke

Sct. Mariæ Kirke

Sct. Mariæ Kirke og Vor Frue Kloster. Akvarel af C. Gress Sct. Mariæ Kirke og Vor Frue Kloster blev grundlagt i senmiddelalderen af Erik af Pommern, der indkaldte karmelitermunke fra Landskrona hertil. Munkene blev også kaldt hvidebrødre, efter deres hvide kapper. Kongen gav munkene jord og penge til at bygge et kloster. Byggeriet begyndte i 1430, men i 1450 brændte det meste, og munkene måtte begynde forfra. Ca. tre meter over gulvet ses stadig på pillerne skellet mellem det nye og gamle. Det gik langsomt fremad med byggeriet. Først i 1485 var kirken færdig, og omkring 1500 stod hele anlægget færdigt. Kirkens segl er kendt fra 1482.

Efter reformationen i 1536 overtog kronen alt kirkegodset. De fleste klostre blev revet ned eller ombygget til andre formål. Sct. Mariæ Kirke og klosteret blev reddet fordi byens borgere kunne bruge bygningerne til andre formål.

Klosterets vestfløj blev 1541 indrettet til latinskole og eksisterede til 1807. Senere afløstes den af Borgerskolen, der igen 1841 blev afløst af Friskolen som her havde til huse indtil 1886-87. Østfløjen lod Christian III i 1541 indrette til Helsingørs almindelige Hospital. Her havde oprindelig ca. 50 beboere deres hjem. De sidste beboere – eller »lemmer« - forlod stedet i 1916. Fra 1930 havde seks enlige kvinder små lejligheder i nordfløjen i stiftelsen Vor Frue Kloster. De sidste af disse flyttede ud 1986. Kirkeministeriet overtog bygningerne i 1989 og Helsingør Stiftsadministration med bispekontor har været her siden 1995.

Kirken skal have fornyet sin gotiske tagrytter og samtidig have lagt et nyt tag

Tagrytteren (det lille tårn på taget) er ved at være på plads. Foto: Jørgen Rubæk Hansen 24/8 1977 Kirken, der var dømt til nedrivning, blev en tid lang brugt som hestestald, tærskelo og oplagsplads. Men da der efterhånden var kommet mange udlændinge, især hollændere og tyskere, til den vigtige sundtoldby, bestemte Frederik II på deres bøn, at kirken skulle overlades til dem, og 1576-77 blev den da indrettet til tysk kirke, efter at 371 læs halm og møg var kørt bort.

Fra 1576 indtil 1740 blev her udelukkende prædiket på tysk, men efterhånden kom der flere og flere månedlige danske gudstjenester. 1740 blev det ved kongelig forordning bestemt, at militæret på Kronborg, ansatte ved Øresunds Toldkammer, de ansatte på Hammermøllens geværfabrik i Hellebæk og de fremmede i byen skulle høre under Sct. Mariæ Kirke. Først i 1819 fik kirken et egentlig sogn, da Skt. Olai sogn deltes. I 1851 hørte de tyske prædikener så helt op. De mange tyske indskrifter overalt i kirken vidner om den lange periode som tysk kirke. Under ledelse af arkitekt, professor H. B. Storck blev kirke og kloster fra 1900 til 1907 gennemgribende restaureret og ført tilbage til oprindelig skikkelse ved fjernelse af senere tilbygninger og andre ændringer, som det var idealet på Storcks tid.

Kirkebygningen

Indgangen til kirken er til daglig den vestligste af de to oprindelige indgange fra klosterets søndre klostergang, vel oprindeligt processionsdøre. Kirken er en pseudobasilika med et midterskib der er dobbelt så højt og bredt som de to sideskibe. Det enorme tegltag, der dækker alle tre skibe, giver ikke mulighed for lys ind i højkirken, men kun gennem de store gavlvinduer og fra søndre sideskibs otte vinduer. Den rigt udsmykkede østgavl med det godt elleve meter høje vindue, er et pragtværk inden for dansk gotik. Kirkerummet der nu står i røde munkesten, var indtil 1904 hvidkalket. Bag altertavlen, der er foran det store østvindue, ses ganske svage spor af et kalkmaleri fra katolsk tid, der vistnok var kirkens oprindelige højaltertavle. Gulvet er dækket af talrige, til dels slidte gravsten, der stammer fra den tid, da det var muligt for velhavende borgere at erhverve sig et gravkammer inde i kirken. Kirkens fornemme kalkmalerier stammer fra 1440-1500. Over alteret på østgavlen ses navnet "frater godekyn(us)" som var klosterets prior i 1480’erne. I hovedskibets østligste fag ses en korsfæstelsescene med en af kirkens store velyndere Poul Laxmands våbenskjolde. Han blev myrdet 1502 og ligger begravet her i kirken. Kirke og kloster står i dag som nordens bedst bevarede klosterkompleks.

Tagstengamle.JPG

Det vældige tag er belagt med stærkt hvælvede tagsten. Denne form for tagsten kaldes munke og nonner. Navnene skyldes at der på munkenes underside - den konkave side - siddder en lille tap helt oppe ved stenens overkant. Tappen binder hver enkelt munketagsten til det underliggende lag af nonnetagsten, der til formålet har et indhak i siden. På munketagstenenes rygside - den konvekse side - findes en opadvendt, svagt krummet tap, som skal låse den overlappende munk fast og dermed sikre den mod at blive løftet op af vinden. Disse tagsten kendes fra den tidlige middelalder og frem til 1600-tallet, hvor vingetegl blev almindelige - hvis taget da ikke var af strå.

Tagrytteren, der er tegnet af H.B. Storck i forbindelse med restaureringen i 1901-07, blev repareret i 1976 – 78, og samtidig blev der lagt et nyt tag. For abejdet stod arkitekt Mads Drosted. Han havde desværre ikke rigtig forstået det med tagsten udformet som munke og nonner, så taget blev lagt forkert og måtte omlægges 1991.

Frederiksberg Kirke, København Amt
Frederiksberg Kirke, København Amt

Note: http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/frederiksberg-kirke/
Ægtemands dødsfaldCand. jur. Birkeretsfuldmægtig Sofus Jantzen Prior
17. maj 1919 (23 år gammel)
Mors dødVigoline Jutta Lunding
5. maj 1936 (40 år gammel)
Adresse: Død på Bispebjerg Hospital Privatadresse: Vestbanevej 8, st., København
Årsag: Lungebetændelse, Blodprop
Mors kremeringVigoline Jutta Lunding
9. maj 1936 (40 år gammel)
Adresse: Søndermark Krematorie
Søndermark Krematorium, København Amt
Søndermark Krematorium, København Amt

Note: Søndermark Kirkegård og Krematorium, Frederiksberg

Søndermark Kirkegård og Krematorium, Frederiksberg Arkitekt: Frits Schlegel og Edvard Thomsen

Kapelkrematoriet havde ingen lang tradition i Danmark, da et sådant skulle planlægges på Søndermark Kirkegård på Frederiksberg i 1920'erne. Efter en arkitekkonkurrence valgte man derfor for første gang et modernistisk anlæg fremfor et kapel i en traditionel middelalderlig stil. Førstepræmieforslaget var udført af Frits Schlegel og Edvard Thomsen, der opførte kapelkrematoriet efter en bearbejdning af løsningen. Kapellets hoveddisposition er kubisk og klassisk symmetrisk, og materialerne, røde mursten og kobbertag, er traditionelt danske. Men i detaljeringen er formgivningen mere fri. Det ses i indgangsfacadens halvrunde nicher og i dens store englerelief af kunstneren Einar Utzon-Frank. Også den nøgterne kapelsal og kornichen med de højtsiddende sidelysvinduer varslede nye tider. Til anlægget hører mindre sale, krematorie-funktioner og en smuk gård, hvor urnerne kan anbringes i private nicher.

Fars dødForpagter Johannes Friis
29. juni 1943 (47 år gammel)
Adresse: Frederiksberg Alle 19A København
Årsag: Åreforkalkning
Fars kremeringForpagter Johannes Friis
3. juli 1943 (47 år gammel)
Adresse: Søndermark Krematorium
Søndermark Krematorium, København Amt
Søndermark Krematorium, København Amt

Note: Søndermark Kirkegård og Krematorium, Frederiksberg

Søndermark Kirkegård og Krematorium, Frederiksberg Arkitekt: Frits Schlegel og Edvard Thomsen

Kapelkrematoriet havde ingen lang tradition i Danmark, da et sådant skulle planlægges på Søndermark Kirkegård på Frederiksberg i 1920'erne. Efter en arkitekkonkurrence valgte man derfor for første gang et modernistisk anlæg fremfor et kapel i en traditionel middelalderlig stil. Førstepræmieforslaget var udført af Frits Schlegel og Edvard Thomsen, der opførte kapelkrematoriet efter en bearbejdning af løsningen. Kapellets hoveddisposition er kubisk og klassisk symmetrisk, og materialerne, røde mursten og kobbertag, er traditionelt danske. Men i detaljeringen er formgivningen mere fri. Det ses i indgangsfacadens halvrunde nicher og i dens store englerelief af kunstneren Einar Utzon-Frank. Også den nøgterne kapelsal og kornichen med de højtsiddende sidelysvinduer varslede nye tider. Til anlægget hører mindre sale, krematorie-funktioner og en smuk gård, hvor urnerne kan anbringes i private nicher.

Død
Ja

Familie med forældre
far
Annebjerggaard, Holbæk Amt
18671943
Født: 7. marts 1867Store Fuglede Sogn, Ars Herred, Holbæk Amt, DNK
Død: 29. juni 1943Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
mor
Vor Frue Kirke, Aarhus Amt
18691936
Født: 12. august 1869 33 30Aarhus Vor Frue Sogn, Hasle Herred, Aarhus Amt, DNK
Død: 5. maj 1936Valby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab16. oktober 1894Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
11 måneder
hende selv
1895
Født: 19. september 1895 28 26Store Fuglede Sogn, Ars Herred, Holbæk Amt, DNK
Død:
19 måneder
lillesøster
Lille Fuglede Kirke, Holbæk Amt
1897
Født: 27. marts 1897 30 27Store Fuglede Sogn, Ars Herred, Holbæk Amt, DNK
Død:
8 år
lillesøster
Højby Kirke, Holbæk Amt
1904
Født: 5. november 1904 37 35Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, DNK
Død:
Familie med Cand. jur. Birkeretsfuldmægtig Sofus Jantzen Prior
ægtemand
18871919
Født: 21. september 1887 34 30Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 17. maj 1919Sokkelund Herred, København Amt, DNK
hende selv
1895
Født: 19. september 1895 28 26Store Fuglede Sogn, Ars Herred, Holbæk Amt, DNK
Død:
Ægteskab Ægteskab
Dåb

Faddere: Baaren af Fru Lunding, København Frøken Marie Friis, Ubberupgård Kaptajnløjtnant Friis til Flinterupgård Cand. polyt Lunding, København Proprietær W Holm, Ubberupgård