Grass Roots

Strandstræde 23 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 259

I slutningen af 1600-tallet, hvor den vestlige side af Strandstræde var domineret af en række kålhaver, havde Niels Knudsen en sådan havestrimmel omkring nuværende Strandstræde 23 og 25.

Selv boede han på Hollandsfed, men her har to af hans børn bygget sig huse. Det er datteren Johanne Nielsdatter i nr. 23 og sønnen Anders Nielsen i nr. 25.

Johanne Nielsdatter blev gift i 1683 med Per Nielsen Snedker.

Da han døde i 1701, giftede hun sig med skåningen Anders Svendsen, men Johanne døde allerede i 1705, så Anders Svendsen giftede sig med Poul Andersen Wielmanns datter Anna henne fra Strandstræde 1.

Begravelsesklokkerne ringede imidlertid snart igen, idet Anders Svendsen døde i 1708.

Anna Poulsdatters ægteskab blev også kort, da både hun og hendes nye mand bukkede under for pesten i 1711. Tilbage var kun en 9-årig pige, Ellen, datter af ovennævnte Johanne Nielsdatter og Anders Svendsen. Hendes arv efter forældrene var på 100 sletdaler og 3 mark.

Huset blev herefter overtaget af Anna Poulsdatters broder, Pieter Poulsen Wielmann, som senere giftede sig med en pige fra Store Magleby, Marchen Tønnes Adrian Bacher.

Marchen fødte otte børn, hvoraf døden høstede den største part. Kun en datter, Nele, nåede frem til giftealderen. Marchen døde i 1741, mens Pieter levede til 1768 uden at gifte sig igen.

Pieter var skipper og havde jagten St. Johannes på 7 læster, senere jagten St. Paulus på 10½ læster og en besætning på 2 mand og 1 dreng. I 1761 blev han slettet af sørullen på grund af alderdom. I husejerlisten fra 1759 er Pieter Poulsen Wielmann ikke anført, hvilket må tages som et tegn på, at han på et tidspunkt inden da har afhændet sit hus, Strandstræde 23.

I stedet for finder man snedker Niels Andersen Bornholm på denne adresse, og huset blev da betegnet som et 5-fags hus.

Denne Niels Andersen var født omkring 1724 - formodentlig på Bornholm - og blev i 1752 gift med Nele Jacobsdatter, datter af Jacob Hermansen i Strandstræde 36.

De fik to sønner og en datter, der nåede frem til giftealderen.

Som snedker har Niels Andersen ikke stået i sørullen. Derfor er det ikke muligt at finde mange personlige oplysninger om ham og hans familie. Han døde 1788, mens Nele levede til september 1808.

Efter den store ildebrand i Store Magleby i marts 1809 var der katastrofal mangel på bygningsmaterialer. Nele Jacobsdatters arvinger solgte i den anledning huset til gårdmand Pieter Pietersen Tiemann, hvis ejendom i Ndr. Kinkelgade var totalt nedbrændt.

Han rev huset ned og genopbyggede det på sin brandtomt. Herefter henlå grunden ubeboet indtil slutningen af 1800-tallet.

Strandstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

hed tidligere Store Strandstræde.

Det repræsenterer nok et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet.

I 1942 fandt man på hjørnet af Strandstræde og Deventergade - ud for nr. 2 - 220 små sølvmønter fra en række nordtyske byer. De var slået i 1300 eller 1400-tallet og var en hilsen fra sildemarkedstiden, hvor de hanseatiske købmænd hvert år kom til Dragør for at handle.

Bebyggelsen langs Strandstrædes østside er således meget gammel, hvorimod husene i den sydvestlige ende stammer fra de første årtier af 1700-tallet.

Den vestlige side mellem Bymandsgade og von Ostensgade var oprindeligt et gammelt haveområde, som siden 1600-tallet har været udparcelleret til de forskellige beboere.

Efterhånden blev der opført huse i hver ende af dette område, men mellem nr. 25 og nr. 33b er der først blevet bygget i slutningen af 1800-tallet, og nr. 33a endda først i 1960'erne. Her på denne grund (nr.33a) fandt man i begyndelsen af 1940'erne i forbindelse med udgravning til et beskyttelsesrum nogle menneskeskeletter. Man antog, at det drejede sig om svenske soldater, der i oktober 1658 blev fordrevet fra Amager, og som ad denne vej søgte at nå frem til deres fartøjer ud for Dragør havn.

Strandstræde har ikke været noget rigmandskvarter. Husenes beboere har hovedsagelig ernæret sig som matroser, og mange af beboerne har været skåninger.