Gundil Christoffersdatter, 1737

Nørregade 10, Dragør
Navn
Gundil /Christoffersdatter/
Fornavne
Gundil
Efternavn
Christoffersdatter
Vielsesnavn
Gundil /Nielsen/
Født 1737

ÆgteskabLars NielsenVis familie
Ja

Søns fødselStyrmand og Bleger Christoffer Larsen
24. februar 1774 (37 år gammel)
Søns dåbStyrmand og Bleger Christoffer Larsen
27. februar 1774 (37 år gammel)
Note: Faddere:

Faddere: Andreas Hansen Abraham Larsen Lende Jansdatter

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Søns fødselMatros Peder Larsen
1779 (42 år gammel)
Datters fødselGundil Larsen
1781 (44 år gammel)
Folketælling 1. februar 1801 (64 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragøe Bye, [ Matr 26, Nørregade 10 ], 339,
Forbindelser: Matros Peder Larsen (22 år gammel) — søn
Forbindelser: Gundil Larsen (20 år gammel) — datter
Forbindelser: Gundil Christoffersdatter (64 år gammel) — hende selv
Nørregade 10, Dragør
Nørregade 10, Dragør

Note: Nørregade 10

Nørregade 10 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 26

Her boede tidligere Jeppe Christoffersen med sine to koner (se Nørregade 8).

Efter at sidste kone - Grete Andersdatter - var død i 1716, flyttede en familie ind. Det var Esbiørn Børgesen fra Strømstad med kone og børn.

Han fik fire sønner med denne kone, hvoraf de tre blev voksne og bosat i Dragør - deriblandt den senere lodsoldermand Peder Esborsen.

I 1741 fik Esbiørn sig en ny kone, Oliva Nielsdatter, med hvem han fik endnu en søn, Niels, som døde om bord på fregatten "Møen" i 1759 - ligesom naboen inde i nr. 8.

Esbiørn var indrulleret matros, selv om hans enke oplyste kort før sin død i 1771, at han havde været murermester, men begge bestillinger kunne vel også forenes.

Efter denne familie blev det brolægger Lars Nielsen, der i begyndelsen af 1770'erne overtog det lille hus. Han var tilflytter, og var kommet hertil med kone og børn. Senere rykkede hans svigersøn, matros Johan Carsten Nielsen, ind. I juli 1816 tilskødede denne huset til matros Peder Christensen Skåning.

Denne Peder Christensen Skåning var matros. Som enkemand var han i 1800 blevet gift med Else Povelsdatter, og familien havde i en periode boet til leje i von Ostensgade 32. Lægdsrullen 1812 oplyser, at han da havde en benskade. Da han døde i 1822 ernærede han sig som arbejdsmand.

Det blev han søn, Christen Pedersen Skåning, som overtog huset og hans gamle mor.

Han var også matros og gift med Em Hans Hansen fra Store Magleby. Christen faldt i 1832 over bord ude i Østersøen - hans lig blev aldrig fundet.

Em sad tilbage med fire børn samt sin svigermoder og måtte ernære sig ved at spinde - nok ikke den mest lukrative beskæftigelse.

I 1850'erne var hun brødkone, det vil sige, at hun gik omkring og solgte brød for en af byens bagere. I 1870 levede hun stadig, men det var hendes yngste datter Karen Pedersdatter, som var gift og havde overtaget huset. Hun havde da en lille søn, Jan Peter Jansen.

I 1940'erne ejedes huset af enkefru Olivia Jansen.

Folketælling 1. februar 1801 (64 år gammel)
Barnebarns fødselStyrmand Lars Christophersen
1806 (69 år gammel)
Note: Sogn: Store Magleby Kilde: FT-1834 KIPnr: B2109 Lbnr: 2057 Kommentar: Lars Christoffersen Larsen, fø…

Sogn: Store Magleby Kilde: FT-1834 KIPnr: B2109 Lbnr: 2057 Kommentar: Lars Christoffersen Larsen, født 24 sep 1806 i Dragør

Barnebarns fødselSnedker Ole Christophersen
28. september 1809 (72 år gammel)
Barnebarns ægteskabSnedker Ole ChristophersenSpinderske Johanne Henriette SteinhauserVis familie
16. juli 1835 (98 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke er i sin nuværende skikkelse fra begyndelsen af 1600-årene, da den hollandske menighed foretog en større ombygning af den ældre kirke. Efter denne ombygning findes næppe rester af middelalderligt murværk bevaret. 1731 blev kirken atter ombygget. Bygningen, som står opført i kridtkvadre, er af langhus-typen og afsluttes med et tresidet kor. Hovedindgangen i vestgavlen og tagrytteren stammer fra ombygningen i 1731. Af inventaret kan nævnes en gammel katekismustavle fra 1580 og en romansk døbefont af granit.

Død
Ja

Familie med Lars Nielsen
ægtemand
hende selv
Ægteskab Ægteskab
søn
Bymandsgade 12, Dragør
17741856
Født: 24. februar 1774 37St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 26. april 1856St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
6 år
søn
1779
Født: 1779 42St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
3 år
datter
1781
Født: 1781 44St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Folketælling
Note: Nørregade 10

Nørregade 10 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 26

Her boede tidligere Jeppe Christoffersen med sine to koner (se Nørregade 8).

Efter at sidste kone - Grete Andersdatter - var død i 1716, flyttede en familie ind. Det var Esbiørn Børgesen fra Strømstad med kone og børn.

Han fik fire sønner med denne kone, hvoraf de tre blev voksne og bosat i Dragør - deriblandt den senere lodsoldermand Peder Esborsen.

I 1741 fik Esbiørn sig en ny kone, Oliva Nielsdatter, med hvem han fik endnu en søn, Niels, som døde om bord på fregatten "Møen" i 1759 - ligesom naboen inde i nr. 8.

Esbiørn var indrulleret matros, selv om hans enke oplyste kort før sin død i 1771, at han havde været murermester, men begge bestillinger kunne vel også forenes.

Efter denne familie blev det brolægger Lars Nielsen, der i begyndelsen af 1770'erne overtog det lille hus. Han var tilflytter, og var kommet hertil med kone og børn. Senere rykkede hans svigersøn, matros Johan Carsten Nielsen, ind. I juli 1816 tilskødede denne huset til matros Peder Christensen Skåning.

Denne Peder Christensen Skåning var matros. Som enkemand var han i 1800 blevet gift med Else Povelsdatter, og familien havde i en periode boet til leje i von Ostensgade 32. Lægdsrullen 1812 oplyser, at han da havde en benskade. Da han døde i 1822 ernærede han sig som arbejdsmand.

Det blev han søn, Christen Pedersen Skåning, som overtog huset og hans gamle mor.

Han var også matros og gift med Em Hans Hansen fra Store Magleby. Christen faldt i 1832 over bord ude i Østersøen - hans lig blev aldrig fundet.

Em sad tilbage med fire børn samt sin svigermoder og måtte ernære sig ved at spinde - nok ikke den mest lukrative beskæftigelse.

I 1850'erne var hun brødkone, det vil sige, at hun gik omkring og solgte brød for en af byens bagere. I 1870 levede hun stadig, men det var hendes yngste datter Karen Pedersdatter, som var gift og havde overtaget huset. Hun havde da en lille søn, Jan Peter Jansen.

I 1940'erne ejedes huset af enkefru Olivia Jansen.

Medie objekt
Note: Nørregade 10

Nørregade 10 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 26

Her boede tidligere Jeppe Christoffersen med sine to koner (se Nørregade 8).

Efter at sidste kone - Grete Andersdatter - var død i 1716, flyttede en familie ind. Det var Esbiørn Børgesen fra Strømstad med kone og børn.

Han fik fire sønner med denne kone, hvoraf de tre blev voksne og bosat i Dragør - deriblandt den senere lodsoldermand Peder Esborsen.

I 1741 fik Esbiørn sig en ny kone, Oliva Nielsdatter, med hvem han fik endnu en søn, Niels, som døde om bord på fregatten "Møen" i 1759 - ligesom naboen inde i nr. 8.

Esbiørn var indrulleret matros, selv om hans enke oplyste kort før sin død i 1771, at han havde været murermester, men begge bestillinger kunne vel også forenes.

Efter denne familie blev det brolægger Lars Nielsen, der i begyndelsen af 1770'erne overtog det lille hus. Han var tilflytter, og var kommet hertil med kone og børn. Senere rykkede hans svigersøn, matros Johan Carsten Nielsen, ind. I juli 1816 tilskødede denne huset til matros Peder Christensen Skåning.

Denne Peder Christensen Skåning var matros. Som enkemand var han i 1800 blevet gift med Else Povelsdatter, og familien havde i en periode boet til leje i von Ostensgade 32. Lægdsrullen 1812 oplyser, at han da havde en benskade. Da han døde i 1822 ernærede han sig som arbejdsmand.

Det blev han søn, Christen Pedersen Skåning, som overtog huset og hans gamle mor.

Han var også matros og gift med Em Hans Hansen fra Store Magleby. Christen faldt i 1832 over bord ude i Østersøen - hans lig blev aldrig fundet.

Em sad tilbage med fire børn samt sin svigermoder og måtte ernære sig ved at spinde - nok ikke den mest lukrative beskæftigelse.

I 1850'erne var hun brødkone, det vil sige, at hun gik omkring og solgte brød for en af byens bagere. I 1870 levede hun stadig, men det var hendes yngste datter Karen Pedersdatter, som var gift og havde overtaget huset. Hun havde da en lille søn, Jan Peter Jansen.

I 1940'erne ejedes huset af enkefru Olivia Jansen.