Grass Roots

Bymandsgade 24 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 219

Matros Pieter Jensen Præst var formodentlig den første beboer her på stedet, hvor han engang i 1750'erne har bygget sig et 5-fags hus.

Han blev i 1754 gift med en pige fra Store Magleby, Ehm Adrian Bacher. Selv stammede han fra Stralsundstræde 5. Ehm fødte tre børn, der vistnok alle døde i småbarnsalderen.

Pieter var så uheldig, sammen med sin broder Knud,at blive udkommanderet på orlogsfregatten "Møen" på dens uheldsvangre togt til Vestindien i 1759, hvor 41 matroser fra Dragør omkom - der iblandt både Pieter og Knud Jensen Præst.

Ehm giftede sig herefter i 1761 med Morten Andersen Krisger. Han stammede fra Blegerstræde, var styrmand og havde i sine unge dage siddet i fangenskab i Spanien. I dette ægteskab fødtes en datter, Kirsten, der døde 19 år gammel.

Ehm døde i 1769, men Morten giftede sig ikke igen. Han døde i 1783.

De næste beboere var matros Ole Theisen Broder og han kone Sidse Svendsdatter. De var blevet gift i 1764, men er nok først flyttet hertil omkring 1769 efter ovennævnte Ehm Adrian Bachers død. Ole stammede fra Strandstræde 30, mens Sidse kom fra Søgade 2.

Ole havde i sine unge dage været udkommanderet orlogsmatros med orlogsskibet "Island" på et togt til Middelhavet og Konstantinopel - et togt, der varede 1½ år. Derefter var han i 1759 med orlogsskibet "Fyen" til Marseille og Tunis for der at hente den derværende konsul hjem. I 1761-62 var han i farten til St. Croix med huggertskibet "Christianshavn" på 118 læster.

I 1764 fik han sin styrmandseksamen, hvilket gav ham mulighed for at gifte sig. Ole og Sidse fik ni børn, hvoraf de seks nåede frem til giftealderen. Ole døde i 1789, mens Sidse levede til 1804.

Det blev deres yngste barn, sønnen Svend Olsen Broder, der overtog barndomshjemmet. Han var skipper og blev i 1810 gift med Anne John Nielsen, som stammede fra Zytfensgade 3. Hun nåede kun at nedkomme med en dødfødt søn, inden hun selv døde i 1818.

I 1819 giftede Svend sig med Grith Gerdt Olsen Schmidt, en skipperdatter fra Kongevejen 25. Hun skænkede ham sønnen Ole Svendsen Broder, men døde i 1821, hvorefter Svend igen var enkemand. Det var han til 1829, hvor han giftede sig med enken Ranu Hans Jansen Jans.

Hun havde tidligere i en kort årrække været gift med lodsen Christian Svendsen Præst og var ejer af genbohuset, Skipperstræde 17. Her flyttede Svend og Ranu over. De fik en datter, Ane Svend Broders. Ranu havde også en datter, Leisbeth Christian Præst, fra sit første ægteskab.

Huset Bymandsgade 24 blev herefter overtaget af styrmand Peder Pietersen Broder, der var nevø til Svend Olsen Broder og stammede fra Byskriverstræde 4. Han var gift med Ane Jan Palm, der stammede fra Vestgrønningen 32.

På et tidspunkt kvittede Peder styrmandskabet og slog sig på blegeri. Hans slægt beboede huset til langt op i 1900-tallet, hvilket vil sige, at den samme slægt har boet her i huset i omkring to hundrede år.

Bymandsgade 12 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Huset på hjørnet af Bymandsgade og Blegerstræde er et såkaldt bygehus, der blev brugt af de blegere, der gennem flere generationer boede her.

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Den første beboer her var skipper Christian Jensen Præst, der var født og opvokset på Jens Eyberts Plads 2.

Det er formodentlig ham, der har bygget dette store hus på 10 fag. Han var i 1747 blevet gift med Neel Pieter Poulsen Wielmann fra Strandstræde 23. Neel fødte tre børn, som ikke blev voksne. Selv døde hun allerede i 1753.

Christian giftede sig igen i 1755. Det var med en skipperdatter, Marchen Gerdtsdatter, fra Von Ostensgade 30. Hun fødte seks børn, hvoraf tre døtre og en søn nåede frem til voksenalderen.

Christian Jensen Præst blev skipper i en ung alder og meldte sig snart ind i Københavns Skipperlav.

Han blev således skipper på større københavnske fartøjer såsom galioten "Fortuna" på 52 læster med en besætning på 5 mand og 1 dreng, og hukkertgaleasen "Friderich Bartholomæus" på 47 læster. Hans sejladser gik vidt omkring. Han besejlede byerne langs hele den sydlige østersøkyst foruden Amsterdam, Irland og Vestindien. Han var altid på farten - sjældent hjemme.

Engang, da han uforskyldt var kommet til at skylde 21 rigsdaler i told, blev Dragørs tolder beordret til at lægge disse penge ud, hvilket han ikke var meget for: "dog beder jeg underdanigst om, at som skipper Christian Jensen ikke for tiden opholder sig hjemme, men er i farten med sin galiot og kan ske ikke kommer her i år, det og er mig for tungt for denne summa at gøre forskud for de af ham for lidet beregnede".

I 1772 havde Christian sin da 13-årige søn Jens med til Lissabon som kahytsmatros på "Friderich Bartholomæus", så drengen kunne gøre sine første erfaringer med sømandslivets barske vilkår, mens hans far var i nærheden og kunne holde et vågent øje med ham.

Christian døde før 1787 - formodentlig er han omkommet til søs. Hans enke, Marchen Gerdtsdatter, blev boende i huset sammen med sine tre ugifte døtre, men hun har ikke kunnet klare at sidde alene med så stort et hus. Så hun udlejede - eller solgte - den vestlige ende, og beholdt selv den østlige del af ejendommen. Hun døde i 1794.

Herefter blev huset delt i to beboelser under matrikel nr. 148 (Bymandsgade 12) og 149 (Bymandsgade 14).

Christian Jensen Præsts døtre beholdt den vestlige ende, matrikel nr. 149. Deres yngste søster, Neel, blev i 1804 gift med skrædder Niels Rasmussen, og de overtog for en tid ejerskabet af den vestlige ende af huset.

Nogle år senere fandt Niels Rasmussen ud af, at han ville mageskifte sit hus med Pieter Theisen Junckers hus i Strandstræde 20, hvilket de så gjorde.

Pieter Theisen Juncker var styrmand, og det hus, som han overtog, var på 6 fag med et bræddeskur. Han stammede fra Strandgade 30, og hans kone, Benthe Peder Nielsen Kromann kom fra Strandstræde 35. Benthe fødte fem børn plus tre dødfødte. Af de fem var det kun to døtre, der nåede frem til giftealderen.

På et tidspunkt opgav Pieter livet til søs, og han og Benthe slog sig på blegerivirksomhed, ligesom så mange andre i nabolaget havde gjort. I 1838 ansøgte Pieter amtet om fritagelse for betaling af næringsskat.

Deres ældste datter, Ane, var i 1830 blevet gift med styrmand Peder Pietersen Tysk. De blev boende i huset, og det varede ikke så længe, før Peder også opgav søfartslivet og blev blegemand. Han stammede fra Fogdens Plads 11, hvorfra der også var blevet drevet blegeri.

Ane og Peder fik fem børn, der tilsyneladende alle levede. Den ældste datter, Dorthe, blev gift med skibsfører Niels Sørensen Præst, og deres efterslægt boede i huset i mange år.

I den vestlige ende på matrikel nr. 148 bosatte matros Niels Madsen sig med sin hustru Else Hansdatter. De havde tidligere boet på Vestgrønningen 34, men få år senere var de flyttet igen og boede da til leje på Fogdens Plads 8.

Det ser også ud, som om matros Niels Berentsen har boet her en kort tid. Omkring 1810 var det Christoffer Larsen med tilnavnet Brolægger, der var ejer af huset. Brolægger-navnet havde han arvet fra sin far. Selv var han styrmand af profession, men byttede snart denne bestilling ud med en tilværelse som blegemand.

Christoffer Larsen var gift med Marchen Ole Theisen Broder henne fra Bymandsgade 24. Hun fødte fem børn, hvoraf de tre nåede gennem barndommen. Datteren Leisbeth blev gift med skibstømrer Jan Johnsen Greis, og de boede i en del år af deres ægteskab her i huset.

Christoffer og Marchen fortsatte blegerivirksomheden til deres høje alderdom.

Huset blev - efter Christoffer og Marchen - overtaget i 1859 af to søstre med deres ægtemænd. Det var Ehm og Karen Niels Hansen, som stammede fra Vestgrønningen 34 og var ud af en slægt med flere generationers traditioner for blegerivirksomhed. De videreførte, hvor Christoffer og Marchen slap, og Ehms efterkommere fortsatte i et par generationer.