Marie Elisabeth Klagenberg, 17431823 (80 år gammel)

Navn
Marie Elisabeth /Klagenberg/
Fornavne
Marie Elisabeth
Efternavn
Klagenberg
Vielsesnavn
Marie Elisabeth /Mangor/
Født 1743 34 20
Adresse: København
ÆgteskabDr. med., Landfysikus, Læge i Viborg Christian Elovius MangorVis familie
Ja

Søsters fødselLouise Klagenberg
1752 (9 år gammel)

Mormors dødMarie Munch
1755 (12 år gammel)

Brors dødsfaldHieronymus Christoffer Klagenberg
1758 (15 år gammel)

Datters fødselAnne Gertrud Mangor
1. maj 1769 (26 år gammel)
Datters dødsfaldAnne Gertrud Mangor
maj 1769 (26 år gammel)
Søns fødselGrosserer, Cand.jur. og fuldmægtig i Hof-og Stadsretten Valentin Nicolai Mangor
14. april 1770 (27 år gammel)
Søns fødselChristian Sigfried Mangor
1771 (28 år gammel)
Datters fødselAnne Birgitte Elisabet Mangor
1773 (30 år gammel)

Søns fødselTomas Christopher Mangor
1775 (32 år gammel)

Datters fødselJohanne Catharine Kirstine Mangor
2. maj 1778 (35 år gammel)
Adresse: Næstved Købstad
Datters fødselAnna Birgitta Elisabeth Mangor
4. august 1780 (37 år gammel)
Adresse: Næstved Købstad
Søns fødselFriderich Mangor
28. juni 1782 (39 år gammel)

Fars dødRenteskriver, etatsråd, Valentin Nicolai Klagenberg
1782 (39 år gammel)

Mors dødAnne Andreasdatter Holst
1794 (51 år gammel)

Barns ægteskabGrosserer, Cand.jur. og fuldmægtig i Hof-og Stadsretten Valentin Nicolai MangorKogebogsforfatter Anne Marie BangVis familie
16. oktober 1800 (57 år gammel)

Ægtemands dødsfaldDr. med., Landfysikus, Læge i Viborg Christian Elovius Mangor
17. marts 1801 (58 år gammel)
Barnebarns fødselAnine Marie Mangor
29. januar 1803 (60 år gammel)

Barnebarns fødselJohanne Mettea Mangor
8. juli 1804 (61 år gammel)
Barnebarns dåbJohanne Mettea Mangor
22. juli 1804 (61 år gammel)
Barnebarns fødselJutta Mangor
7. oktober 1807 (64 år gammel)
Søns dødsfaldGrosserer, Cand.jur. og fuldmægtig i Hof-og Stadsretten Valentin Nicolai Mangor
4. april 1812 (69 år gammel)
Adresse: Bag Slottet 223
Søns begravelseGrosserer, Cand.jur. og fuldmægtig i Hof-og Stadsretten Valentin Nicolai Mangor
8. april 1812 (69 år gammel)
Adresse: Assistens Kirkegård
Note: Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke,

Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke, blev først domkirke i 1924, efter at Sjællands Stift blev delt i 1922. Omkring 1200 blev kirken kollegiatkirke, dvs. en slags filialkirke til Roskilde Domkirke; efter Reformationen var den blevet universitetets kirke og blev i mange henseender anset for landets hovedkirke.

Den første, romanske, kirke på stedet opførtes kort efter Havns befæstning i 1100-t. Dens gotiske efterfølger grundlagdes 1316 som en basilikabygning i røde tegl, der først senere fik et vesttårn. Kirken brændte ved bybranden i 1728; ved genopbygningen bibeholdtes det gotiske præg, men nu som hallekirke. 1742-44 opsattes et meget højt, barokt spir, der gav tårnet en samlet højde på ca. 110 m. Kirken ødelagdes ved Københavns bombardement 1807; det fortælles, at klokkespillet med 35 klokker lød under branden, sat i gang af varmen.

1811-29 genopbyggedes kirken af C.F. Hansen, der med brug af det gamle murværk, nu pudset, omformede den i klassicistisk stil. Det ydre blev en regulær blok med en dominerende dorisk tempelgavl foran indgangen (med skulpturer af Bertel Thorvaldsen) og et spirløst tårn.

Det indre fik et kassetteret tøndehvælv, båret af doriske kolossalsøjler, og en halvcirkulær apsis; det smykkes af Thorvaldsens Kristus i koret og de tolv apostle på langsiderne, opstillet 1839.

Stærke protester mod brygger Carl Jacobsens tilbud om at skænke et spir til tårnet gav anledning til en positiv nyvurdering af C.F. Hansens arkitektur. Kirken blev gennemgribende restaureret 1970-79 af Vilhelm Wohlert. Københavns Domkirke er optaget i Kulturkanon.

Assistens Kirkegård, København Amt
Assistens Kirkegård, København Amt

Note: Kirkegårdens historie

Kirkegårdens historie

I 1711 var København blevet ramt af endnu en epidemi "Den sorte død", som alene tog 23.000 liv, og der måtte i hast anlægges seks pest- eller assistenskirkegårde i byens udkant, men stadig inden for voldene. De var imidlertid slet ikke fyldestgørende. Bare på Holmens Kirkes gravplads lå kisterne ovenpå jorden og udbredte sådan en stank, at Søværnet fik besked om at affyre kanoner på området for at skabe bevægelse i luften og tilsløre stanken noget med krudtrøg.

Det var først i 1760 lang tid efter epidemien, at man besluttede at sløjfe de seks overfyldte og farlige pestkirkegårde. En sumpet mark på den anden side af Søerne blev udlagt til en ny og større assistenskirkegård. Der blev dyrket tobak på marken, men nu blev den forsynet med en ringmur og udlagt som kirkegård.[1] Det bedre borgerskab afholdt sig imidlertid fra at blive begravet på et så fjernt og øde sted, så kirkegården var fortrinsvis fattigkirkegård. Det ændredes i 1785 da krigskancellisekretær Johan Samuel Augustin bad om at blive stedt til hvile på Assistens Kirkegård. Flere fra de øvre klasser fulgte hans eksempel, og efter den tid blev stedet mondænt. Det endte endda med, at københavnerne begyndte at tage på udflugt til kirkegården med madkurv og medbragt te.

I 1804 opdagedes ved en tilfældighed at graverne på kirkegården var involveret i organiseret gravrøveri. Bl.a. florerede den historie, at den unge Giertrud Birgitte Bodenhoff, som blev begravet på kirkegården i 1798, kun havde været skindød, og natten efter sin begravelse var blevet vækket af gravrøverne, da de ville tage hendes smykker, hvorefter de myrdede hende.[2] Året efter gravrøvernes anholdelse blev en kommission nedsat, der skulle se på de generelle forhold på kirkegården. Kommissionen formulerede bl.a. en instruks, hvori det blev forbudt at "Æde- og Drikkevarer falholdes eller fortæres paa Kirkegaarden, eller at der paa samme holdes Musik eller foretages noget, der ligner Lystighed." I samme forbindelse blev de store massive træporte ind til kirkegården udskiftet med de store gitterlåger som stadig anvendes. Det udførtes så det var sværere for folk at snige sig rundt uset på kirkegården om natten.[3] Derudover blev det i 1813 forbudt graverne at sælge spiritus til besøgende.

Som det største grønne område på Nørrebro er Assistens Kirkegård blevet et yndet opholdssted for bydelens beboere. Om sommeren ses således solbadende både på selve kirkegården og i Hans Tavsens Park, som ligger langs med kirkegårdens sydvestlige side.

Død 26. august 1823 (80 år gammel)
Familie med forældre
far
mor
Ægteskab Ægteskab
bror
hende selv
10 år
lillesøster
Familie med Dr. med., Landfysikus, Læge i Viborg Christian Elovius Mangor
ægtemand
hende selv
Ægteskab Ægteskab
datter
17691769
Født: 1. maj 1769 30 26Viborg Domsogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt, DNK
Død: maj 1769Viborg Domsogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt, DNK
1 år
søn
17701812
Født: 14. april 1770 31 27Viborg Domsogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt, DNK
Død: 4. april 1812Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
21 måneder
søn
17711840
Født: 1771 31 28Viborg Domsogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt, DNK
Død: 30. november 1840
3 år
datter
3 år
søn
3 år
datter
17781869
Født: 2. maj 1778 39 35Tybjerg Herred, Præstø Amt, DNK
Død: 20. november 1869Skibby Sogn, Horns Herred, Frederiksborg Amt, DNK
2 år
datter
17801845
Født: 4. august 1780 41 37Tybjerg Herred, Præstø Amt, DNK
Død: 8. juni 1845
23 måneder
søn
Dr. med., Landfysikus, Læge i Viborg Christian Elovius Mangor + Elisabeth Saur
ægtemand
partner’s partner
Ægteskab Ægteskab