Jørgen Nielsen, 18291891 (61 år gammel)

Navn
Jørgen /Nielsen/
Fornavne
Jørgen
Efternavn
Nielsen
Født 20. november 1829 29 21
Adresse: Lejbølle, Lægd 75
Dåb 3. februar 1830 30 21 (2 måneder gammel)
Note: Hjemmedøbt hos sognefogeden 1. december 1829
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8strup_Kirke
Lægdsrulle
Indskrevet i Lægdsrullen
1830 (0 gammel)
Adresse: Lejbølle
Farmors dødAnne Margrethe Jørgensdatter
13. april 1831 (1 år gammel)
Adresse: På Sønderskov
Søsters fødselKatrine Marie Nielsen
10. april 1832 (2 år gammel)
Adresse: Emmerbølle
Lægdsrulle
Indskrevet i Lægdsrullen
1833 (3 år gammel)
Adresse: Leibølle
Family censusChristian JensenMette ChristensdatterVis familie
18. februar 1834 (4 år gammel)
Søsters fødselMartine Cathrine Nielsen
3. december 1835 (6 år gammel)
Adresse: Leibølle
Lægdsrulle
Indskrevet i Lægdsrullen
1836 (6 år gammel)
Adresse: Leibølle
Søsters dåbMartine Cathrine Nielsen
8. januar 1836 (6 år gammel)
Note: Hjemmedøbt den 3. December 1835
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8strup_Kirke
Brors fødselChristian Nielsen
21. december 1838 (9 år gammel)
Lægdsrulle
Indskrevet i Lægdsrullen
1839 (9 år gammel)
Søsters fødselMette Kirstine Nielsen
13. september 1841 (11 år gammel)
Adresse: Emmerbølle
Lægdsrulle
Indskrevet i Lægdsrullen
1842 (12 år gammel)
Adresse: Leibølle
Konfirmeret 14. april 1844 (14 år gammel)
Adresse: Emmerbølle
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8strup_Kirke
Lægdsrulle
Indskrevet i Lægdsrullen
1844 (14 år gammel)
Brors fødselJacob Nielsen Landpostbud
11. august 1844 (14 år gammel)
Adresse: Emmerbølle
Lægdsrulle
Indskrevet i Lægdsrullen
1847 (17 år gammel)
Søsters fødselAnne Margrethe Nielsen
12. marts 1847 (17 år gammel)
Lægdsrulle
Indskrevet i Lægdsrullen
1850 (20 år gammel)
Søsters fødselMarie Nielsen
2. juni 1851 (21 år gammel)
Adresse: Emmerbølle
Halvsøskendes ægteskabLars Jensen ChristensenLaurine PedersenVis familie
18. oktober 1851 (21 år gammel)
Militærtjeneste
Soldat
1852 (22 år gammel)

Note: 1853 overført til Forstærkningen
Søskendes ægteskabHans PedersenMartine Cathrine NielsenVis familie
21. januar 1854 (24 år gammel)
best_man: Niels Jørgensen (54 år gammel) — svigerfar far
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8strup_Kirke
Mors dødMaren Christiansdatter
12. april 1855 (25 år gammel)
Adresse: Emmerbølle
Mors begravelseMaren Christiansdatter
20. april 1855 (25 år gammel)
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8strup_Kirke
Lægdsrulle
Indskrevet i Lægdsrullen
1856 (26 år gammel)
Note: Slettes formentlig 1867
Fars dødNiels Jørgensen
20. april 1856 (26 år gammel)
Adresse: Emmerbølle By
Fars begravelseNiels Jørgensen
26. april 1856 (26 år gammel)
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8strup_Kirke
Religiøst ægteskabInger Sofie ChristensenVis familie
26. september 1856 (26 år gammel)
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8strup_Kirke
Søskendes ægteskabNiels Peder JensenKatrine Marie NielsenVis familie
26. september 1856 (26 år gammel)
FødtLars Christian Jensen
13. oktober 1857 57 48
Datters fødselMarentine Hilleborgsine Nielsen
9. november 1857 (27 år gammel)
Adresse: Emmerbølle
Datters dåbMarentine Hilleborgsine Nielsen
20. december 1857 (28 år gammel)
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8strup_Kirke
Morfars dødChristian Jensen
20. januar 1858 (28 år gammel)
Adresse: Leibølle
Morfars begravelseChristian Jensen
27. januar 1858 (28 år gammel)
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8strup_Kirke
Datters fødselChristine Sophie Nielsen
6. september 1859 (29 år gammel)
Adresse: Emmerbølle
Datters dåbChristine Sophie Nielsen
9. november 1859 (29 år gammel)
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8strup_Kirke
Family censusInger Sofie ChristensenVis familie
1. februar 1860 (30 år gammel)
Adresse: Emmerbølle By
FødtMaren Laurentine Jensen
16. april 1860 60 51
Søns fødselNiels Christian Nielsen I
15. december 1861 (32 år gammel)
Søns dåbNiels Christian Nielsen I
21. februar 1862 (32 år gammel)
Adresse: Emmerbølle
Søns dødsfaldNiels Christian Nielsen I
14. marts 1863 (33 år gammel)
Adresse: Emmerbølle
Søns begravelseNiels Christian Nielsen I
20. marts 1863 (33 år gammel)
Søns fødselNiels Christian Nielsen II
12. februar 1864 (34 år gammel)
Adresse: Emmerbølle
Søns dåbNiels Christian Nielsen II
13. april 1864 (34 år gammel)
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8strup_Kirke
EMIGInger Sofie ChristensenVis familie
Rejst fra Sognet
2. september 1865 (35 år gammel)
Adresse: Emerbølle
IMMIInger Sofie ChristensenVis familie
Tilrejst Sognet
efter 2. september 1865 (35 år gammel)
Note: 2 kreds, Lægd 56
Søskendes ægteskabNiels Christian LarsenMette Kirstine NielsenVis familie
23. september 1865 (35 år gammel)
Søns fødselLaurits Peter Nielsen
3. februar 1867 (37 år gammel)
Søns dåbLaurits Peter Nielsen
14. april 1867 (37 år gammel)
Søns fødselMartin Theodor Nielsen
4. juli 1869 (39 år gammel)
Søns dåbMartin Theodor Nielsen
26. september 1869 (39 år gammel)
Family censusInger Sofie ChristensenVis familie
1. februar 1870 (40 år gammel)
Adresse: Alsted By
Forbindelser: Marie Nielsen (18 år gammel) — lillesøster svigerinde
Datters fødselIda Vilhelmine Nielsen
18. januar 1872 (42 år gammel)
Adresse: Alsted
Datters dåbIda Vilhelmine Nielsen
9. april 1872 (42 år gammel)
ÆgteskabSøren Christensen TømrerMarie NielsenVis familie
30. april 1872 (42 år gammel)
Søskendes ægteskabSøren Christensen TømrerMarie NielsenVis familie
30. april 1872 (42 år gammel)
best_man: Jørgen Nielsen (42 år gammel) — svoger storebror
Datters fødselAnna Mathilde Dorthea Nielsen
2. januar 1874 (44 år gammel)
Datters dåbAnna Mathilde Dorthea Nielsen
4. marts 1874 (44 år gammel)
DåbMaren Christine Christensen
27. december 1874 75 66 (45 år gammel)
Mormors dødMette Christensdatter
3. august 1875 (45 år gammel)
Mormors begravelseMette Christensdatter
7. august 1875 (45 år gammel)
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8strup_Kirke
Family residenceInger Sofie ChristensenVis familie
7. april 1878 (48 år gammel)
Adresse: Frederiksborggade 31
Note: Lejemålet bliver 1878 overtaget af Jørgen Niels Palludan fra Bøstrup
Note: Deres søn Niels Christian Nielsen bor i Frederiksborggade 31 hos sine forældre da han bliver konfirm…

Deres søn Niels Christian Nielsen bor i Frederiksborggade 31 hos sine forældre da han bliver konfirmeret i 1878.

Barns ægteskabJens JensenMarentine Hilleborgsine NielsenVis familie
23. maj 1879 (49 år gammel)
Borre Kirke, Præstø Amt
Borre Kirke, Præstø Amt

Note: http://danmarkskirker.natmus.dk/praestoe/borre-kirke/
Barnebarns fødselAnders Kristian Jensen
2. juni 1879 (49 år gammel)
Barnebarns fødselJens Karl Jensen
20. januar 1882 (52 år gammel)
Adresse: Aalebæk
Barnebarns fødselInger Sofie Jensen
1. oktober 1884 (54 år gammel)
Folketælling 1. februar 1885 (55 år gammel)
Adresse: Godthaabsvej 22, Forhus Stuen tv
Note: Ej verificeret
Barnebarns fødselJørgen Rasmus Peder Jensen
21. juli 1887 (57 år gammel)
Adresse: Nørre Vestud
Fattigvæsnets hovedregistrant
Fattighjælp
mellem 1888 og 1895 (3 år efter dødsfald)
Barnebarns fødselMarie Kristine Pedersen
7. november 1888 (58 år gammel)
Adresse: Helletoft
Halvbrors dødsfaldLars Jensen Christensen
27. november 1889 (60 år gammel)
Adresse: Sletø
Barnebarns fødselSofus Kristen Jensen
30. juni 1890 (60 år gammel)
Bopæl november 1890 (60 år gammel)
Adresse: Overgaden over vandet nr. 38.
Søsters dødsfaldKatrine Marie Nielsen
24. december 1890 (61 år gammel)
Død 11. juli 1891 (61 år gammel) Alder: .
Adresse: Overgaden 38
Årsag for dødsfald: Gangræne Pulmonis. https://forum.slaegt.dk/index.php?topic=112232.0
Kommunehospitalet, København Amt
Kommunehospitalet, København Amt

Note: Historien om Kommunehospitalet og Center for Sundhed og Samfund

Historien om Kommunehospitalet og Center for Sundhed og Samfund

Fra gammelt hospital til moderne universitet

Fortalt af Thorkild I. A. Sørensen, Professor i klinisk epidemiologi, Institut for Sygdomsforebyggelse, Region H, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

"Jeg vil gerne berette lidt om historien bag centeret, men skal straks understrege, at jeg ikke er historiker, så den historie, jeg fortæller jer, er som jeg har fået fortalt den og ser den med de mulige fejl og misforståelser, der kan være i dette. Hvis nogen kender til gode historier om stedet her af almen interesse er I meget velkomne til at fortælle dem til mig personligt på tias@ipm.regionh.dk.

Drømmen om et ny hospital

Koleraen hærgede København indenfor voldene i midten af 1800-tallet. Sygdommen dræbte tusinder og gjorde andre tusinder meget syge og svage.

Datidens hospitaler inde i byen kunne slet ikke klare de mange syge, og drømmen om et hospital, der kunne, hvis epidemien vendte tilbage, opstod.

Chr. Hansen virkeliggør drømmen

Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, men ingen bød.

Den berømte arkitekt, Kgl Bygningsinspektør og professor på Kunstakademiet, Chr. Hansen, var kommet hjem fra Grækenland og blev tilbudt opgaven at tegne et nyt hospital og stå for bygningen af det. Han sagde ja, og gik i gang i 1859.

Det skulle være stort, lyst og med frisk luft omkring sig, også inden i bygningerne. Man fandt grunden udenfor voldene mellem den østre del af gaden, hvor man kunne fare i mag - Øster Farimagsgade - og bredden af Sortedamssøen langs Kærlighedsstien - nu Øster Søgade - hvor Søren Kierkegaard ofte gik sine ture og indimellem mødte den forsmåede Regina med et uudgrundeligt blik.

Chr. Hansen lod sig inspirere af den smukke græsk-byzantiske byggekunst.

Hospitalet kommer til verden

Allerede i september 1863 - fire år senere - stod dette imponerende bygningsværk klar til fremvisning for byens borgere.

Kong Frederik den VII kom på besøg, og fra den 19. september 1863 kunne patienterne modtages, så denne dag regnes for den offcielle åbning.

Først med mangt og meget

Fra starten var det et pionerhospital, der var først i landet med mangt og meget i den lægevidenskabelige udvikling: •Første patologiske institut til undersøgelse af det syge væv •Første øjenafdeling •Første brug af antiseptik mod sårinfektioner •Første brandsårsafdeling •Første fjernelse af en betændt blindtarm •Første røntgenundersøgelser •Første insulinbehandling af sukkersyge udført af Hagedorn, som senere grundlagde Niels Steensens hospital og Nordisk insulinlaboratorium i Gentofte, der blev til NovoNordisk •Første diagnose af blodrop i kranspulsårene hos en levende patient ved den senere professor Warburg •Første undersøgelse af sygdomme i musklerne via deres elektriske signaler, •Første dialyse for nyresvigt •Første dannelse af et koronarafsnit for patienter med blodprop i kranspulsårene ved min egen senere chef, professor Kurt Iversen.

Første studenter i universitetshospitalet i 1873

Ti år efter åbningen blev hospitalet også til et universitetshospital.

Forståelsen af at et universitetshospital både skulle uddanne og forske har været stor i alle årene, og kreative forskningsmiljøer i hospitalet fik deres egne forskningsinstitutter med tilknytning til forskellige afdelinger, så lægerne udover at passe patienterne, som deres hovedopgave, også kunne bidrage til videreudvikling af faget med forskning.

Et skur til Niels Rydberg Finsen's lys

Helt særligt i historien står Niels Rydberg Finsen's opdagelse af kulbuelysets helbredende kraft overfor hudtuberkulose, et nyt princip, som han fik Nobelprisen for i 1903, som den første dansker.

Han fik i 1896 et skur opsat på Kommunehospitalets grund ved udkørslen til Gammeltoftsgade og brugte det til behandlingerne indtil 1901, hvor Finsens Medicinske Lysinstitut blev indviet på Østerbro.

Ligesom i den store verden...

Central i lægevidenskabens udvikling gennem århundreder har været og er stadig det detaljerede kendskab til den raske og den syge krops opbygning, væv og funktion, både i forskning og uddannelse.

... kom der verdensnyheder herfra

Dette skulle også til på Kommunehospitalet, og også her blev der gjort opdagelser, som var verdensnyheder.

Således blev den første vævsprøve af nyrerne taget her af professor Claus Brun, hvilket muliggjorde diagnostik af nyresygdommene på et helt nyt niveau.

Opdagelsen af de store forskningsmuligheder i immunsystemet ved studier af den arveligt pelsløse, nøgne mus, som også mangler brisselen, og dermed en vigtig evne til opbygning af immunforsvaret, blev gjort af professor Jørgen Ryggaard.

Ryggaard opfandt ovenikøbet en ny slags mikroskop beroende på fluoroscens, der gjorde at man kunne se forandringer i vævene, som man ellers var afskåret fra.

I tæt samarbejde med amerikanske forskere lykkedes det professor Fini Schulsinger at påvise en vis arvelige indflydelse på flere alvorlige sindsygdomme, men samtidigt kunne de dermed vise, at der også er andre forhold end arveanlæggene, der kan have betydning.

Kommunehospitalet lukker og slukker

Alt har dog en ende, også dette pragthospital. Vinterens kulde sneg sig ind.

Den nødvendige reorganisering af Københavns Sundhedsvæsen ved dannelsen af H:S, Hovedstadens Sygehusfællesskab, ledet af administrerende direktør, Erik Juhl førte til beslutning i 1995 om at lukke hospitalet.

Det udløste voldsomme borgerprotester, men blev politisk fastholdt med Sundhedsborgmester Lars Engberg i spidsen. Hospitalsledelsen lukkede og slukkede i 1999.

Danskernes dødelighed i 1995

Vi tager lige et lille nødvendigt sidespring, som imidlertid fik afgørende betydning for hvad der videre skulle ske med Kommunehospitalet. I 1995 kom en rappport om danskernes middellevetid, som ikke var rar læsning. Alt for mange danskere døde for tidligt, faktisk ca 6000 for mange i erhversaktiv alder i forhold til andre europæiske lande. Det svarer til styrt af 20 jumbojets med 300 erhvervsaktive passagerer - pr år. Dødeligheden i Danmark var ikke faldet nævneværdigt siden 1960 sammenlignet med et stadigt fald i Finland, Frankrig, Holland, Norge og Sverige.

Det var klart for os i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, at vi også måtte bidrage til at løse dette problem, men det var også oplagt, at det ikke alene var et lægevidenskabeligt problem, selvom de fleste dødsfald forudgås af svær sygdom. Samfundsbaseret forebyggelse skulle til, som lægeuddannelsen, der i sin natur forkuserer på den enkelte syge person og det biologiske grundlag herfor, ikke giver den fornødne kompetence til.

Der var brug for en betydelig styrkelse og professionalisering af indsatsen i folkesundhedsvidenskaben i bred forstand, så vi tog initiativ til at starte nye uddannelser på dette felt, og de skulle jo også have et sted at være.

Samling af forskning og uddannelse i sundhed og samfund

Så snart lukningen var besluttet i 1995, udløste det overvejelser om hvad man kunne bruge bygningerne til. I Københavns Universitet var den første indskydelse at nu var chancen der for at få det permanent midlertidige KUA flyttet tilbage til midtbyen, men det blev hurtigt klart at dette ville kræve overtagelse af større bygningskomplekser i nabolaget, for eksempel boligblokkene over mod Israels plads eller DSB's hovedkontor i Sølvgade.

Erkendelsen af at en universitær indsats for folkesundheden også måtte indebære et samspil med kompetencer i samfundsvidenskabelige fag ledte til tanken om samling af forskning og uddannelse i sundhed og samfund i et center i disse bygninger. Det blev hurtigt klart, at der var en stor interesse for den idé, også fordi det kunne løse en række andre problemer for institutter i pladsnød, der var unødigt spredt rundt omkring i byen.

Politik, politik og atter politik

Det var dog ikke helt nemt at få ideen til at slå rødder længere inde i byen.

Regeringen arbejdede ganske vist på et folkesundhedsprogram som svar på den stagnerende middellevetid, men en ustyrlig mastodont som et sådant center ville blive med en vrimmel af selvstændigt tænkende, arbejdende og talende forskere og undervisere var måske ikke lige sagen.

Flere af Folketingets politikere fandt dog idéen interessant, og formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Yvonne Herløv Andersen, fremsatte forslag om at danne et sådant center i Folketinget. Der kom en god debat derinde med udtrykt sympati fra flere ordførere, men ak ....

Sundhedsminister Carsten Koch, sekunderet af forskningsminister Jan Trøjborg, gav dog et rungende nej til dette forslag med argumentet om at det ville koste ca. en milliard, og den havde de ikke lige ved hånden.

Salg - men hov - det skal fredes

I 1999 satte H:S så bygningerne til salg, og der ankom 6 bud. Vi sendte også et forslag om at danne et center for sundhed og samfund. Tre af forslagene, inklusive vores, blev dog straks taget af bordet, da der ikke var nogen penge med, som H:S skulle bruge til sin gældsafvikling.

Efter at bygningerne var sat til salg, blev der rejst en fredningssag, og den endte med en kraftig udvidelse af den oprindelige fredning, der kun omfattede de ældste bygninger. Selv det grønne plankeværk ud mod Øster Søgade blev fredet.

To af budgiverne havde i deres bud betinget sig at de kunne rydde søfrontens bygninger og bygge nyt, så de ville ikke længere være med. Kun een budgiver, Ejendomsselskabet Norden, havde vel mest for syns skyld afgivet et ubetinget men så lavt et bud at de ikke havde regnet med at få bygningerne.

Hvad mon det gamle hus kunne bruges til?

Overrumplet over dette, måtte Nordens Direktion jo spørge sig selv, hvad de dog skulle stille op med det gamle hus, nu fredet i næsten alle afkroge og dermed stort set umuligt at ændre på. De var heldigvis straks med på ideen om at overtage vores planer om at danne et Center for Sundhed og Samfund.

Fra servitut til lokalplan

En gammel servitut sagde, at bygningerne skulle anvendes til hospital eller lignende, så den nye idé måtte udløse en lokalplan for området.

Efter en del politisk tumult i Borgerrepræsentationen blev den vedtaget. Konkurrencen stod overfor ønsker om genetablering af hospitalsfunktionerne, som H:S ikke kunne påtage sig, og om indretning af boliger, som jo ville være yderst vanskelig efter fredningen.

Et Center for sundhed og samfund var trods alt også en slags gestus overfor befolkningen, som var skuffet over lukningen af hospitalet. Det ville også politisk give god mening at bygningerne blev brugt til at uddanne de kommende generationer af unge; til at give os et bedre samfund og mere sundhed.

Den hemmelige SEA-ordning

Men hvor skulle universitetet og de andre institutter, der skulle herind dog få pengene fra til at leje sig ind her i private lejemål, og så med den lave husleje? Havde de de penge, som Carsten Koch og Jan Trøiborg ikke kunne finde.

Heldigvis havde en anden del af regeringens ministerier samtidig arbejdet på at løse dette for os i al hemmelighed.

Man indførte en ny hemmelig ordning, SEA-ordningen: Statsinstitutioner som bebor statsejede bygninger fik tilskrevet en husleje til deres budget, som dog straks blev fjernet igen, hvis de blev hvor de var. Ville de derimod flytte kunne de tage pengene med sig, og ville de bo dyrere måtte de selv finde pengene i deres budgetter. Fandt de billigere steder at bo, kunne de beholde pengene på budgettet og bruge dem til noget andet.

SEA-ordningen - også kaldet selvforvaltet ejendomsadministration - var løsningen, der muliggjorde at universitet som statsinstitution kunne flytte ind.

Sådan fik vi et Center for Sundhed og Samfund

Så var det hele på plads, og efter flere års planlægning og ombygning har vi nu omsider fået et Center for Sundhed og Samfund som en ægte universitetscampus midt i vores herlige by.

Bygningernes historie giver noget at leve op til for de nye beboere. KH ånden forventer det, men hjælper også til som en rigtig god ånd.

Thorkild I. A. Sørensen

Begravelse 17. juli 1891 (6 dage efter dødsfald)
Adresse: Overgaden 38
Vor Frelser Kirke, København Amt
Vor Frelser Kirke, København Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/Vor_Frelsers_Kirke_(K%C3%B8benhavns_Kommune)
Familie med forældre
far
17991856
Født: 26. december 1799 37 30Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Død: 20. april 1856Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
mor
18081855
Født: 19. oktober 1808 28 17Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Død: 12. april 1855Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab17. oktober 1828Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
13 måneder
ham selv
18291891
Født: 20. november 1829 29 21Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Død: 11. juli 1891Kommunehospitalet Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
2 år
lillesøster
18321890
Født: 10. april 1832 32 23Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Død: 24. december 1890Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
4 år
lillesøster
18351894
Født: 3. december 1835 35 27Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Død: 20. februar 1894Gauerslund Sogn, Holmans Herred, Vejle Amt, DNK
3 år
lillebror
18381895
Født: 21. december 1838 38 30Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Død: 13. februar 1895Tranekær Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
3 år
lillesøster
18411905
Født: 13. september 1841 41 32Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Død: 1. december 1905Tranekær Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
3 år
lillebror
18441930
Født: 11. august 1844 44 35Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Død: 20. juni 1930Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
3 år
lillesøster
1847
Født: 12. marts 1847 47 38Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Død:
4 år
lillesøster
18511902
Født: 2. juni 1851 51 42Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Død: 1. august 1902Alsted Sogn, Alsted Herred, Sorø Amt, DNK
Moders familie med Christen Hansen
stedfar
mor
18081855
Født: 19. oktober 1808 28 17Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Død: 12. april 1855Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
halvbror
18271889
Født: 10. april 1827 18Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Død: 27. november 1889Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Familie med Inger Sofie Christensen
ham selv
18291891
Født: 20. november 1829 29 21Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Død: 11. juli 1891Kommunehospitalet Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
hustru
Inger Sofie Christensen, Bøstrup
18371902
Født: 5. marts 1837 29 42Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Død: 10. juli 1902Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab26. september 1856Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
14 måneder
datter
18571902
Født: 9. november 1857 27 20Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Død: 18. juli 1902Borre Sogn, Mønbo Herred, Præstø Amt, DNK
22 måneder
datter
18591949
Født: 6. september 1859 29 22Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Død: før 1949
2 år
søn
18611863
Født: 15. december 1861 32 24Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Død: 14. marts 1863Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
2 år
søn
Niels Christian Nielsen i Nebraska, Omaha
18641937
Født: 12. februar 1864 34 26Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Død: november 1937Douglas, Nebraska, USA
3 år
søn
18671932
Født: 3. februar 1867 37 29Alsted Sogn, Alsted Herred, Sorø Amt, DNK
Død: 1932Omaha, Douglas, Nebraska, USA
2 år
søn
Martin og Alma ca. 1949
18691952
Født: 4. juli 1869 39 32Alsted Sogn, Alsted Herred, Sorø Amt, DNK
Død: 7. februar 1952Tullebølle Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
3 år
datter
Ida Vilhemine Nielsen
18721945
Født: 18. januar 1872 42 34Alsted Sogn, Alsted Herred, Sorø Amt, DNK
Død: 11. juli 1945Magleby Sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, DNK
2 år
datter
18741953
Født: 2. januar 1874 44 36Alsted Sogn, Alsted Herred, Sorø Amt, DNK
Død: 2. oktober 1953Rudkøbing Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Dåb

Hjemmedøbt hos sognefogeden 1. december 1829

Militærtjeneste

1853 overført til Forstærkningen

Lægdsrulle

Slettes formentlig 1867

IMMI

2 kreds, Lægd 56

Bopæl

Lejemålet bliver 1878 overtaget af Jørgen Niels Palludan fra Bøstrup

Bopæl

Deres søn Niels Christian Nielsen bor i Frederiksborggade 31 hos sine forældre da han bliver konfirmeret i 1878.

Folketælling

Ej verificeret

Note

Arkivalier på Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og Omegn . - https://arkiv.dk/vis/534872

Jørgen Nielsen og Inger Sofie Christensen og deres 8 børn boede i en periode mellem 1864 - 1880 i Alsted. Inger Sofie tog med de 3 yngste børn til Langeland og Jørgen tog de 4 ældste med sig formentlig til København.Et af børnene var død som 2-årig i 1863

Nummer A224 Type Arkivalier Arkivskaber Hanne Nielsen Beskrivelse Jørgen Nielsen Bøstrup Født/stiftet 1829 20/11 Bemærkning Flugten fra Alsted.

Placering: kontor under A 224. Periode 1864 - 1880 Dateringsnote 1864-1880 Sogn Alsted Sogn (ved Sorø) Kommune Sorø Kommune Arkiv Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og Omegn

Dåb
Note: http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8strup_Kirke
Konfirmeret
Note: http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8strup_Kirke
Religiøst ægteskab
Note: http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8strup_Kirke
Død
Note: Historien om Kommunehospitalet og Center for Sundhed og Samfund

Historien om Kommunehospitalet og Center for Sundhed og Samfund

Fra gammelt hospital til moderne universitet

Fortalt af Thorkild I. A. Sørensen, Professor i klinisk epidemiologi, Institut for Sygdomsforebyggelse, Region H, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

"Jeg vil gerne berette lidt om historien bag centeret, men skal straks understrege, at jeg ikke er historiker, så den historie, jeg fortæller jer, er som jeg har fået fortalt den og ser den med de mulige fejl og misforståelser, der kan være i dette. Hvis nogen kender til gode historier om stedet her af almen interesse er I meget velkomne til at fortælle dem til mig personligt på tias@ipm.regionh.dk.

Drømmen om et ny hospital

Koleraen hærgede København indenfor voldene i midten af 1800-tallet. Sygdommen dræbte tusinder og gjorde andre tusinder meget syge og svage.

Datidens hospitaler inde i byen kunne slet ikke klare de mange syge, og drømmen om et hospital, der kunne, hvis epidemien vendte tilbage, opstod.

Chr. Hansen virkeliggør drømmen

Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, men ingen bød.

Den berømte arkitekt, Kgl Bygningsinspektør og professor på Kunstakademiet, Chr. Hansen, var kommet hjem fra Grækenland og blev tilbudt opgaven at tegne et nyt hospital og stå for bygningen af det. Han sagde ja, og gik i gang i 1859.

Det skulle være stort, lyst og med frisk luft omkring sig, også inden i bygningerne. Man fandt grunden udenfor voldene mellem den østre del af gaden, hvor man kunne fare i mag - Øster Farimagsgade - og bredden af Sortedamssøen langs Kærlighedsstien - nu Øster Søgade - hvor Søren Kierkegaard ofte gik sine ture og indimellem mødte den forsmåede Regina med et uudgrundeligt blik.

Chr. Hansen lod sig inspirere af den smukke græsk-byzantiske byggekunst.

Hospitalet kommer til verden

Allerede i september 1863 - fire år senere - stod dette imponerende bygningsværk klar til fremvisning for byens borgere.

Kong Frederik den VII kom på besøg, og fra den 19. september 1863 kunne patienterne modtages, så denne dag regnes for den offcielle åbning.

Først med mangt og meget

Fra starten var det et pionerhospital, der var først i landet med mangt og meget i den lægevidenskabelige udvikling: •Første patologiske institut til undersøgelse af det syge væv •Første øjenafdeling •Første brug af antiseptik mod sårinfektioner •Første brandsårsafdeling •Første fjernelse af en betændt blindtarm •Første røntgenundersøgelser •Første insulinbehandling af sukkersyge udført af Hagedorn, som senere grundlagde Niels Steensens hospital og Nordisk insulinlaboratorium i Gentofte, der blev til NovoNordisk •Første diagnose af blodrop i kranspulsårene hos en levende patient ved den senere professor Warburg •Første undersøgelse af sygdomme i musklerne via deres elektriske signaler, •Første dialyse for nyresvigt •Første dannelse af et koronarafsnit for patienter med blodprop i kranspulsårene ved min egen senere chef, professor Kurt Iversen.

Første studenter i universitetshospitalet i 1873

Ti år efter åbningen blev hospitalet også til et universitetshospital.

Forståelsen af at et universitetshospital både skulle uddanne og forske har været stor i alle årene, og kreative forskningsmiljøer i hospitalet fik deres egne forskningsinstitutter med tilknytning til forskellige afdelinger, så lægerne udover at passe patienterne, som deres hovedopgave, også kunne bidrage til videreudvikling af faget med forskning.

Et skur til Niels Rydberg Finsen's lys

Helt særligt i historien står Niels Rydberg Finsen's opdagelse af kulbuelysets helbredende kraft overfor hudtuberkulose, et nyt princip, som han fik Nobelprisen for i 1903, som den første dansker.

Han fik i 1896 et skur opsat på Kommunehospitalets grund ved udkørslen til Gammeltoftsgade og brugte det til behandlingerne indtil 1901, hvor Finsens Medicinske Lysinstitut blev indviet på Østerbro.

Ligesom i den store verden...

Central i lægevidenskabens udvikling gennem århundreder har været og er stadig det detaljerede kendskab til den raske og den syge krops opbygning, væv og funktion, både i forskning og uddannelse.

... kom der verdensnyheder herfra

Dette skulle også til på Kommunehospitalet, og også her blev der gjort opdagelser, som var verdensnyheder.

Således blev den første vævsprøve af nyrerne taget her af professor Claus Brun, hvilket muliggjorde diagnostik af nyresygdommene på et helt nyt niveau.

Opdagelsen af de store forskningsmuligheder i immunsystemet ved studier af den arveligt pelsløse, nøgne mus, som også mangler brisselen, og dermed en vigtig evne til opbygning af immunforsvaret, blev gjort af professor Jørgen Ryggaard.

Ryggaard opfandt ovenikøbet en ny slags mikroskop beroende på fluoroscens, der gjorde at man kunne se forandringer i vævene, som man ellers var afskåret fra.

I tæt samarbejde med amerikanske forskere lykkedes det professor Fini Schulsinger at påvise en vis arvelige indflydelse på flere alvorlige sindsygdomme, men samtidigt kunne de dermed vise, at der også er andre forhold end arveanlæggene, der kan have betydning.

Kommunehospitalet lukker og slukker

Alt har dog en ende, også dette pragthospital. Vinterens kulde sneg sig ind.

Den nødvendige reorganisering af Københavns Sundhedsvæsen ved dannelsen af H:S, Hovedstadens Sygehusfællesskab, ledet af administrerende direktør, Erik Juhl førte til beslutning i 1995 om at lukke hospitalet.

Det udløste voldsomme borgerprotester, men blev politisk fastholdt med Sundhedsborgmester Lars Engberg i spidsen. Hospitalsledelsen lukkede og slukkede i 1999.

Danskernes dødelighed i 1995

Vi tager lige et lille nødvendigt sidespring, som imidlertid fik afgørende betydning for hvad der videre skulle ske med Kommunehospitalet. I 1995 kom en rappport om danskernes middellevetid, som ikke var rar læsning. Alt for mange danskere døde for tidligt, faktisk ca 6000 for mange i erhversaktiv alder i forhold til andre europæiske lande. Det svarer til styrt af 20 jumbojets med 300 erhvervsaktive passagerer - pr år. Dødeligheden i Danmark var ikke faldet nævneværdigt siden 1960 sammenlignet med et stadigt fald i Finland, Frankrig, Holland, Norge og Sverige.

Det var klart for os i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, at vi også måtte bidrage til at løse dette problem, men det var også oplagt, at det ikke alene var et lægevidenskabeligt problem, selvom de fleste dødsfald forudgås af svær sygdom. Samfundsbaseret forebyggelse skulle til, som lægeuddannelsen, der i sin natur forkuserer på den enkelte syge person og det biologiske grundlag herfor, ikke giver den fornødne kompetence til.

Der var brug for en betydelig styrkelse og professionalisering af indsatsen i folkesundhedsvidenskaben i bred forstand, så vi tog initiativ til at starte nye uddannelser på dette felt, og de skulle jo også have et sted at være.

Samling af forskning og uddannelse i sundhed og samfund

Så snart lukningen var besluttet i 1995, udløste det overvejelser om hvad man kunne bruge bygningerne til. I Københavns Universitet var den første indskydelse at nu var chancen der for at få det permanent midlertidige KUA flyttet tilbage til midtbyen, men det blev hurtigt klart at dette ville kræve overtagelse af større bygningskomplekser i nabolaget, for eksempel boligblokkene over mod Israels plads eller DSB's hovedkontor i Sølvgade.

Erkendelsen af at en universitær indsats for folkesundheden også måtte indebære et samspil med kompetencer i samfundsvidenskabelige fag ledte til tanken om samling af forskning og uddannelse i sundhed og samfund i et center i disse bygninger. Det blev hurtigt klart, at der var en stor interesse for den idé, også fordi det kunne løse en række andre problemer for institutter i pladsnød, der var unødigt spredt rundt omkring i byen.

Politik, politik og atter politik

Det var dog ikke helt nemt at få ideen til at slå rødder længere inde i byen.

Regeringen arbejdede ganske vist på et folkesundhedsprogram som svar på den stagnerende middellevetid, men en ustyrlig mastodont som et sådant center ville blive med en vrimmel af selvstændigt tænkende, arbejdende og talende forskere og undervisere var måske ikke lige sagen.

Flere af Folketingets politikere fandt dog idéen interessant, og formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Yvonne Herløv Andersen, fremsatte forslag om at danne et sådant center i Folketinget. Der kom en god debat derinde med udtrykt sympati fra flere ordførere, men ak ....

Sundhedsminister Carsten Koch, sekunderet af forskningsminister Jan Trøjborg, gav dog et rungende nej til dette forslag med argumentet om at det ville koste ca. en milliard, og den havde de ikke lige ved hånden.

Salg - men hov - det skal fredes

I 1999 satte H:S så bygningerne til salg, og der ankom 6 bud. Vi sendte også et forslag om at danne et center for sundhed og samfund. Tre af forslagene, inklusive vores, blev dog straks taget af bordet, da der ikke var nogen penge med, som H:S skulle bruge til sin gældsafvikling.

Efter at bygningerne var sat til salg, blev der rejst en fredningssag, og den endte med en kraftig udvidelse af den oprindelige fredning, der kun omfattede de ældste bygninger. Selv det grønne plankeværk ud mod Øster Søgade blev fredet.

To af budgiverne havde i deres bud betinget sig at de kunne rydde søfrontens bygninger og bygge nyt, så de ville ikke længere være med. Kun een budgiver, Ejendomsselskabet Norden, havde vel mest for syns skyld afgivet et ubetinget men så lavt et bud at de ikke havde regnet med at få bygningerne.

Hvad mon det gamle hus kunne bruges til?

Overrumplet over dette, måtte Nordens Direktion jo spørge sig selv, hvad de dog skulle stille op med det gamle hus, nu fredet i næsten alle afkroge og dermed stort set umuligt at ændre på. De var heldigvis straks med på ideen om at overtage vores planer om at danne et Center for Sundhed og Samfund.

Fra servitut til lokalplan

En gammel servitut sagde, at bygningerne skulle anvendes til hospital eller lignende, så den nye idé måtte udløse en lokalplan for området.

Efter en del politisk tumult i Borgerrepræsentationen blev den vedtaget. Konkurrencen stod overfor ønsker om genetablering af hospitalsfunktionerne, som H:S ikke kunne påtage sig, og om indretning af boliger, som jo ville være yderst vanskelig efter fredningen.

Et Center for sundhed og samfund var trods alt også en slags gestus overfor befolkningen, som var skuffet over lukningen af hospitalet. Det ville også politisk give god mening at bygningerne blev brugt til at uddanne de kommende generationer af unge; til at give os et bedre samfund og mere sundhed.

Den hemmelige SEA-ordning

Men hvor skulle universitetet og de andre institutter, der skulle herind dog få pengene fra til at leje sig ind her i private lejemål, og så med den lave husleje? Havde de de penge, som Carsten Koch og Jan Trøiborg ikke kunne finde.

Heldigvis havde en anden del af regeringens ministerier samtidig arbejdet på at løse dette for os i al hemmelighed.

Man indførte en ny hemmelig ordning, SEA-ordningen: Statsinstitutioner som bebor statsejede bygninger fik tilskrevet en husleje til deres budget, som dog straks blev fjernet igen, hvis de blev hvor de var. Ville de derimod flytte kunne de tage pengene med sig, og ville de bo dyrere måtte de selv finde pengene i deres budgetter. Fandt de billigere steder at bo, kunne de beholde pengene på budgettet og bruge dem til noget andet.

SEA-ordningen - også kaldet selvforvaltet ejendomsadministration - var løsningen, der muliggjorde at universitet som statsinstitution kunne flytte ind.

Sådan fik vi et Center for Sundhed og Samfund

Så var det hele på plads, og efter flere års planlægning og ombygning har vi nu omsider fået et Center for Sundhed og Samfund som en ægte universitetscampus midt i vores herlige by.

Bygningernes historie giver noget at leve op til for de nye beboere. KH ånden forventer det, men hjælper også til som en rigtig god ånd.

Thorkild I. A. Sørensen

Begravelse
Note: http://da.wikipedia.org/wiki/Vor_Frelsers_Kirke_(K%C3%B8benhavns_Kommune)