Martin Theodor Nielsen, 18691952 (aged 82 years)

Name
Martin Theodor /Nielsen/
Given names
Martin Theodor
Surname
Nielsen
Birth July 4, 1869 39 32
Death of a maternal grandfatherChristen Christensen Sognefoged
September 23, 1869 (aged 2 months)
Address: Bøstrup
Cause: Aflivet sig ved Hængning
Baptism September 26, 1869 39 32 (aged 2 months)
Burial of a maternal grandfatherChristen Christensen Sognefoged
September 28, 1869 (aged 2 months)
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8strup_Kirke
Birth of a sisterIda Vilhelmine Nielsen
January 18, 1872 (aged 2 years)
Address: Alsted
Baptism of a sisterIda Vilhelmine Nielsen
April 9, 1872 (aged 2 years)
Birth of a sisterAnna Mathilde Dorthea Nielsen
January 2, 1874 (aged 4 years)
Baptism of a sisterAnna Mathilde Dorthea Nielsen
March 4, 1874 (aged 4 years)
ImmigrationInger Sofie Christensen
after 1878 (aged 8 years)
Marriage of a siblingJens JensenMarentine Hilleborgsine NielsenView this family
May 23, 1879 (aged 9 years)
Borre Kirke, Præstø Amt
Borre Kirke, Præstø Amt

Note: http://danmarkskirker.natmus.dk/praestoe/borre-kirke/
CensusInger Sofie Christensen
February 1, 1880 (aged 10 years)
Confirmation September 30, 1883 (aged 14 years)
Address: Bøstrup
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8strup_Kirke
Lægdsrulle
Indskrevet i Lægdsrullen
1887 (aged 17 years)
Note: 3 udskrivningskreds, Lægd nr. 100
CensusInger Sofie Christensen
February 1, 1890 (aged 20 years)
Death of a fatherJørgen Nielsen
July 11, 1891 (aged 22 years) Age: .
Address: Overgaden 38
Cause: Gangræne Pulmonis. https://forum.slaegt.dk/index.php?topic=112232.0
Kommunehospitalet, København Amt
Kommunehospitalet, København Amt

Note: Historien om Kommunehospitalet og Center for Sundhed og Samfund

Historien om Kommunehospitalet og Center for Sundhed og Samfund

Fra gammelt hospital til moderne universitet

Fortalt af Thorkild I. A. Sørensen, Professor i klinisk epidemiologi, Institut for Sygdomsforebyggelse, Region H, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

"Jeg vil gerne berette lidt om historien bag centeret, men skal straks understrege, at jeg ikke er historiker, så den historie, jeg fortæller jer, er som jeg har fået fortalt den og ser den med de mulige fejl og misforståelser, der kan være i dette. Hvis nogen kender til gode historier om stedet her af almen interesse er I meget velkomne til at fortælle dem til mig personligt på tias@ipm.regionh.dk.

Drømmen om et ny hospital

Koleraen hærgede København indenfor voldene i midten af 1800-tallet. Sygdommen dræbte tusinder og gjorde andre tusinder meget syge og svage.

Datidens hospitaler inde i byen kunne slet ikke klare de mange syge, og drømmen om et hospital, der kunne, hvis epidemien vendte tilbage, opstod.

Chr. Hansen virkeliggør drømmen

Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, men ingen bød.

Den berømte arkitekt, Kgl Bygningsinspektør og professor på Kunstakademiet, Chr. Hansen, var kommet hjem fra Grækenland og blev tilbudt opgaven at tegne et nyt hospital og stå for bygningen af det. Han sagde ja, og gik i gang i 1859.

Det skulle være stort, lyst og med frisk luft omkring sig, også inden i bygningerne. Man fandt grunden udenfor voldene mellem den østre del af gaden, hvor man kunne fare i mag - Øster Farimagsgade - og bredden af Sortedamssøen langs Kærlighedsstien - nu Øster Søgade - hvor Søren Kierkegaard ofte gik sine ture og indimellem mødte den forsmåede Regina med et uudgrundeligt blik.

Chr. Hansen lod sig inspirere af den smukke græsk-byzantiske byggekunst.

Hospitalet kommer til verden

Allerede i september 1863 - fire år senere - stod dette imponerende bygningsværk klar til fremvisning for byens borgere.

Kong Frederik den VII kom på besøg, og fra den 19. september 1863 kunne patienterne modtages, så denne dag regnes for den offcielle åbning.

Først med mangt og meget

Fra starten var det et pionerhospital, der var først i landet med mangt og meget i den lægevidenskabelige udvikling: •Første patologiske institut til undersøgelse af det syge væv •Første øjenafdeling •Første brug af antiseptik mod sårinfektioner •Første brandsårsafdeling •Første fjernelse af en betændt blindtarm •Første røntgenundersøgelser •Første insulinbehandling af sukkersyge udført af Hagedorn, som senere grundlagde Niels Steensens hospital og Nordisk insulinlaboratorium i Gentofte, der blev til NovoNordisk •Første diagnose af blodrop i kranspulsårene hos en levende patient ved den senere professor Warburg •Første undersøgelse af sygdomme i musklerne via deres elektriske signaler, •Første dialyse for nyresvigt •Første dannelse af et koronarafsnit for patienter med blodprop i kranspulsårene ved min egen senere chef, professor Kurt Iversen.

Første studenter i universitetshospitalet i 1873

Ti år efter åbningen blev hospitalet også til et universitetshospital.

Forståelsen af at et universitetshospital både skulle uddanne og forske har været stor i alle årene, og kreative forskningsmiljøer i hospitalet fik deres egne forskningsinstitutter med tilknytning til forskellige afdelinger, så lægerne udover at passe patienterne, som deres hovedopgave, også kunne bidrage til videreudvikling af faget med forskning.

Et skur til Niels Rydberg Finsen's lys

Helt særligt i historien står Niels Rydberg Finsen's opdagelse af kulbuelysets helbredende kraft overfor hudtuberkulose, et nyt princip, som han fik Nobelprisen for i 1903, som den første dansker.

Han fik i 1896 et skur opsat på Kommunehospitalets grund ved udkørslen til Gammeltoftsgade og brugte det til behandlingerne indtil 1901, hvor Finsens Medicinske Lysinstitut blev indviet på Østerbro.

Ligesom i den store verden...

Central i lægevidenskabens udvikling gennem århundreder har været og er stadig det detaljerede kendskab til den raske og den syge krops opbygning, væv og funktion, både i forskning og uddannelse.

... kom der verdensnyheder herfra

Dette skulle også til på Kommunehospitalet, og også her blev der gjort opdagelser, som var verdensnyheder.

Således blev den første vævsprøve af nyrerne taget her af professor Claus Brun, hvilket muliggjorde diagnostik af nyresygdommene på et helt nyt niveau.

Opdagelsen af de store forskningsmuligheder i immunsystemet ved studier af den arveligt pelsløse, nøgne mus, som også mangler brisselen, og dermed en vigtig evne til opbygning af immunforsvaret, blev gjort af professor Jørgen Ryggaard.

Ryggaard opfandt ovenikøbet en ny slags mikroskop beroende på fluoroscens, der gjorde at man kunne se forandringer i vævene, som man ellers var afskåret fra.

I tæt samarbejde med amerikanske forskere lykkedes det professor Fini Schulsinger at påvise en vis arvelige indflydelse på flere alvorlige sindsygdomme, men samtidigt kunne de dermed vise, at der også er andre forhold end arveanlæggene, der kan have betydning.

Kommunehospitalet lukker og slukker

Alt har dog en ende, også dette pragthospital. Vinterens kulde sneg sig ind.

Den nødvendige reorganisering af Københavns Sundhedsvæsen ved dannelsen af H:S, Hovedstadens Sygehusfællesskab, ledet af administrerende direktør, Erik Juhl førte til beslutning i 1995 om at lukke hospitalet.

Det udløste voldsomme borgerprotester, men blev politisk fastholdt med Sundhedsborgmester Lars Engberg i spidsen. Hospitalsledelsen lukkede og slukkede i 1999.

Danskernes dødelighed i 1995

Vi tager lige et lille nødvendigt sidespring, som imidlertid fik afgørende betydning for hvad der videre skulle ske med Kommunehospitalet. I 1995 kom en rappport om danskernes middellevetid, som ikke var rar læsning. Alt for mange danskere døde for tidligt, faktisk ca 6000 for mange i erhversaktiv alder i forhold til andre europæiske lande. Det svarer til styrt af 20 jumbojets med 300 erhvervsaktive passagerer - pr år. Dødeligheden i Danmark var ikke faldet nævneværdigt siden 1960 sammenlignet med et stadigt fald i Finland, Frankrig, Holland, Norge og Sverige.

Det var klart for os i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, at vi også måtte bidrage til at løse dette problem, men det var også oplagt, at det ikke alene var et lægevidenskabeligt problem, selvom de fleste dødsfald forudgås af svær sygdom. Samfundsbaseret forebyggelse skulle til, som lægeuddannelsen, der i sin natur forkuserer på den enkelte syge person og det biologiske grundlag herfor, ikke giver den fornødne kompetence til.

Der var brug for en betydelig styrkelse og professionalisering af indsatsen i folkesundhedsvidenskaben i bred forstand, så vi tog initiativ til at starte nye uddannelser på dette felt, og de skulle jo også have et sted at være.

Samling af forskning og uddannelse i sundhed og samfund

Så snart lukningen var besluttet i 1995, udløste det overvejelser om hvad man kunne bruge bygningerne til. I Københavns Universitet var den første indskydelse at nu var chancen der for at få det permanent midlertidige KUA flyttet tilbage til midtbyen, men det blev hurtigt klart at dette ville kræve overtagelse af større bygningskomplekser i nabolaget, for eksempel boligblokkene over mod Israels plads eller DSB's hovedkontor i Sølvgade.

Erkendelsen af at en universitær indsats for folkesundheden også måtte indebære et samspil med kompetencer i samfundsvidenskabelige fag ledte til tanken om samling af forskning og uddannelse i sundhed og samfund i et center i disse bygninger. Det blev hurtigt klart, at der var en stor interesse for den idé, også fordi det kunne løse en række andre problemer for institutter i pladsnød, der var unødigt spredt rundt omkring i byen.

Politik, politik og atter politik

Det var dog ikke helt nemt at få ideen til at slå rødder længere inde i byen.

Regeringen arbejdede ganske vist på et folkesundhedsprogram som svar på den stagnerende middellevetid, men en ustyrlig mastodont som et sådant center ville blive med en vrimmel af selvstændigt tænkende, arbejdende og talende forskere og undervisere var måske ikke lige sagen.

Flere af Folketingets politikere fandt dog idéen interessant, og formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Yvonne Herløv Andersen, fremsatte forslag om at danne et sådant center i Folketinget. Der kom en god debat derinde med udtrykt sympati fra flere ordførere, men ak ....

Sundhedsminister Carsten Koch, sekunderet af forskningsminister Jan Trøjborg, gav dog et rungende nej til dette forslag med argumentet om at det ville koste ca. en milliard, og den havde de ikke lige ved hånden.

Salg - men hov - det skal fredes

I 1999 satte H:S så bygningerne til salg, og der ankom 6 bud. Vi sendte også et forslag om at danne et center for sundhed og samfund. Tre af forslagene, inklusive vores, blev dog straks taget af bordet, da der ikke var nogen penge med, som H:S skulle bruge til sin gældsafvikling.

Efter at bygningerne var sat til salg, blev der rejst en fredningssag, og den endte med en kraftig udvidelse af den oprindelige fredning, der kun omfattede de ældste bygninger. Selv det grønne plankeværk ud mod Øster Søgade blev fredet.

To af budgiverne havde i deres bud betinget sig at de kunne rydde søfrontens bygninger og bygge nyt, så de ville ikke længere være med. Kun een budgiver, Ejendomsselskabet Norden, havde vel mest for syns skyld afgivet et ubetinget men så lavt et bud at de ikke havde regnet med at få bygningerne.

Hvad mon det gamle hus kunne bruges til?

Overrumplet over dette, måtte Nordens Direktion jo spørge sig selv, hvad de dog skulle stille op med det gamle hus, nu fredet i næsten alle afkroge og dermed stort set umuligt at ændre på. De var heldigvis straks med på ideen om at overtage vores planer om at danne et Center for Sundhed og Samfund.

Fra servitut til lokalplan

En gammel servitut sagde, at bygningerne skulle anvendes til hospital eller lignende, så den nye idé måtte udløse en lokalplan for området.

Efter en del politisk tumult i Borgerrepræsentationen blev den vedtaget. Konkurrencen stod overfor ønsker om genetablering af hospitalsfunktionerne, som H:S ikke kunne påtage sig, og om indretning af boliger, som jo ville være yderst vanskelig efter fredningen.

Et Center for sundhed og samfund var trods alt også en slags gestus overfor befolkningen, som var skuffet over lukningen af hospitalet. Det ville også politisk give god mening at bygningerne blev brugt til at uddanne de kommende generationer af unge; til at give os et bedre samfund og mere sundhed.

Den hemmelige SEA-ordning

Men hvor skulle universitetet og de andre institutter, der skulle herind dog få pengene fra til at leje sig ind her i private lejemål, og så med den lave husleje? Havde de de penge, som Carsten Koch og Jan Trøiborg ikke kunne finde.

Heldigvis havde en anden del af regeringens ministerier samtidig arbejdet på at løse dette for os i al hemmelighed.

Man indførte en ny hemmelig ordning, SEA-ordningen: Statsinstitutioner som bebor statsejede bygninger fik tilskrevet en husleje til deres budget, som dog straks blev fjernet igen, hvis de blev hvor de var. Ville de derimod flytte kunne de tage pengene med sig, og ville de bo dyrere måtte de selv finde pengene i deres budgetter. Fandt de billigere steder at bo, kunne de beholde pengene på budgettet og bruge dem til noget andet.

SEA-ordningen - også kaldet selvforvaltet ejendomsadministration - var løsningen, der muliggjorde at universitet som statsinstitution kunne flytte ind.

Sådan fik vi et Center for Sundhed og Samfund

Så var det hele på plads, og efter flere års planlægning og ombygning har vi nu omsider fået et Center for Sundhed og Samfund som en ægte universitetscampus midt i vores herlige by.

Bygningernes historie giver noget at leve op til for de nye beboere. KH ånden forventer det, men hjælper også til som en rigtig god ånd.

Thorkild I. A. Sørensen

Burial of a fatherJørgen Nielsen
July 17, 1891 (aged 22 years)
Address: Overgaden 38
Vor Frelser Kirke, København Amt
Vor Frelser Kirke, København Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/Vor_Frelsers_Kirke_(K%C3%B8benhavns_Kommune)
Lægdsrulle
Slettet af Lægdsrullen
1892 (aged 22 years)
Note: 3 udskrivningskreds, Lægd nr. 100
Marriage of a siblingNiels Christian Nielsen IIKirstine Sophie PedersenView this family
May 7, 1892 (aged 22 years)
Marriage of a siblingOtto Henrik Kaas AndersenIda Vilhelmine NielsenView this family
May 29, 1895 (aged 25 years)
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8strup_Kirke
Religious marriageAlma Katrine JohansenView this family
March 23, 1899 (aged 29 years)
Address: Stengade
Marriage of a siblingHans Peder HansenAnna Mathilde Dorthea NielsenView this family
April 27, 1899 (aged 29 years)
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8strup_Kirke
BaptismOtto Laurits Peter Andersen
July 14, 1901 71 64 (aged 32 years)
Birth of a sonOve Nielsen
August 13, 1901 (aged 32 years)
Death of a motherInger Sofie Christensen
July 10, 1902 (aged 33 years)
Address: Bøstrup By
Burial of a motherInger Sofie Christensen
July 15, 1902 (aged 33 years)
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt
Bøstrup Kirke, Svendborg Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8strup_Kirke
Death of a sisterMarentine Hilleborgsine Nielsen
July 18, 1902 (aged 33 years)
Address: Aalebæk
Burial of a sisterMarentine Hilleborgsine Nielsen
July 22, 1902 (aged 33 years)
Borre Kirke, Præstø Amt
Borre Kirke, Præstø Amt

Note: http://danmarkskirker.natmus.dk/praestoe/borre-kirke/
Birth of a daughterIngersine Christine Nielsen
May 28, 1906 (aged 36 years)
Census February 1, 1916 (aged 46 years)
Address: Stengade
Family censusAlma Katrine JohansenView this family
February 1, 1916 (aged 46 years)
Address: Stengade
Death of a brotherLaurits Peter Nielsen
1932 (aged 62 years)
Note: http://www.genealogy.com/forum/surnames/topics/nielsen/422/

http://www.genealogy.com/forum/surnames/topics/nielsen/422/

Nielsen - Nelson's from Alsted, Denmark By Sandra Selby May 19, 2002 at 06:16:15 I am searching for any descendants of Jorgen and Inger(Christensen) Nielsen. They had Christian, Laurits Peder, a daughter who I think married ? Jensen, Martin, Ida & Anna. Christian married Sofie Pedersen, Laurits married Laurine Larsen, Martin married Alma Gregersen, Ida married Otto Andersen, and Anna married Hans Hansen. Laurits and Christian to my knowledge are the only two that immigrated to the United States in 1889. They both settled in Nebraska. Any information would be greatly appreciated.

Death of a brotherNiels Christian Nielsen II
November 1937 (aged 68 years)
Address: Omaha
Note: http://www.genealogy.com/forum/surnames/topics/nielsen/422/

http://www.genealogy.com/forum/surnames/topics/nielsen/422/

Nielsen - Nelson's from Alsted, Denmark By Sandra Selby May 19, 2002 at 06:16:15 I am searching for any descendants of Jorgen and Inger(Christensen) Nielsen. They had Christian, Laurits Peder, a daughter who I think married ? Jensen, Martin, Ida & Anna. Christian married Sofie Pedersen, Laurits married Laurine Larsen, Martin married Alma Gregersen, Ida married Otto Andersen, and Anna married Hans Hansen. Laurits and Christian to my knowledge are the only two that immigrated to the United States in 1889. They both settled in Nebraska. Any information would be greatly appreciated.

Death of a sisterIda Vilhelmine Nielsen
July 11, 1945 (aged 76 years)
Death of a sisterChristine Sophie Nielsen
before 1949 (aged 79 years)

Death February 7, 1952 (aged 82 years)
Address: Stengade
Family with parents
father
18291891
Birth: November 20, 1829 29 21Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Death: July 11, 1891Kommunehospitalet Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
mother
Inger Sofie Christensen, Bøstrup
18371902
Birth: March 5, 1837 29 42Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Death: July 10, 1902Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Religious marriage Religious marriageSeptember 26, 1856Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
14 months
elder sister
18571902
Birth: November 9, 1857 27 20Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Death: July 18, 1902Borre Sogn, Mønbo Herred, Præstø Amt, DNK
22 months
elder sister
18591949
Birth: September 6, 1859 29 22Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Death: before 1949
2 years
elder brother
18611863
Birth: December 15, 1861 32 24Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Death: March 14, 1863Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
2 years
elder brother
Niels Christian Nielsen i Nebraska, Omaha
18641937
Birth: February 12, 1864 34 26Bøstrup Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Death: November 1937Douglas, Nebraska, USA
3 years
elder brother
18671932
Birth: February 3, 1867 37 29Alsted Sogn, Alsted Herred, Sorø Amt, DNK
Death: 1932Omaha, Douglas, Nebraska, USA
2 years
himself
Martin og Alma ca. 1949
18691952
Birth: July 4, 1869 39 32Alsted Sogn, Alsted Herred, Sorø Amt, DNK
Death: February 7, 1952Tullebølle Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
3 years
younger sister
Ida Vilhemine Nielsen
18721945
Birth: January 18, 1872 42 34Alsted Sogn, Alsted Herred, Sorø Amt, DNK
Death: July 11, 1945Magleby Sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, DNK
2 years
younger sister
18741953
Birth: January 2, 1874 44 36Alsted Sogn, Alsted Herred, Sorø Amt, DNK
Death: October 2, 1953Rudkøbing Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Family with Alma Katrine Johansen
himself
Martin og Alma ca. 1949
18691952
Birth: July 4, 1869 39 32Alsted Sogn, Alsted Herred, Sorø Amt, DNK
Death: February 7, 1952Tullebølle Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
wife
Alma Katrine Johansen ca. 1949
18791956
Birth: May 16, 1879Tullebølle Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Death: November 26, 1956Kappel Sogn, Lolland Sønder Herred, Maribo Amt, DNK
Religious marriage Religious marriageMarch 23, 1899Tullebølle Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
2 years
son
19011981
Birth: August 13, 1901 32 22Tullebølle Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Death: 1981Tullebølle Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
5 years
daughter
19061979
Birth: May 28, 1906 36 27Tullebølle Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Death: February 6, 1979Kappel Sogn, Lolland Sønder Herred, Maribo Amt, DNK
Lægdsrulle

3 udskrivningskreds, Lægd nr. 100

Lægdsrulle

3 udskrivningskreds, Lægd nr. 100

Baptism
Confirmation
Note: http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8strup_Kirke
Media object
Media object