Matros Peter Petersen Magleby, 18021879 (77 år gammel)

Strandstræde 39, Dragør, København Amt
Navn
Matros Peter Petersen /Magleby/
Navnepræfiks
Matros
Fornavne
Peter Petersen
Efternavn
Magleby
Født 4. juli 1802

ÆgteskabNeel Dirk JansVis familie
Ja

Søns fødselThrein Peter Magleby
1825 (22 år gammel)

Søns fødselJan Petersen Magleby
1827 (24 år gammel)

Søns fødselStyrmand Jens Petersen Magleby
8. oktober 1829 (27 år gammel)
Adresse: Dragóe
Søns dåbStyrmand Jens Petersen Magleby
11. oktober 1829 (27 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: ? Peder Nielsen maglebye Matros Peder Jantsen Junker, Ungk Johanne N Jørgens Jens Jantsens Kone alle af Dragør

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Datters fødselKhirsten Peter Magleby
1833 (30 år gammel)

Folketælling 18. februar 1834 (31 år gammel)
Adresse: Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, Et Huus [ Matr. 32, Nørregade 13/Wismarstræde 9 ], 207,
Forbindelser: Matros Peter Petersen Magleby (31 år gammel) — ham selv
Forbindelser: Neel Dirk Jans (37 år gammel) — hustru
Forbindelser: Threin Peter Magleby (9 år gammel) — søn
Forbindelser: Jan Petersen Magleby (7 år gammel) — søn
Forbindelser: Styrmand Jens Petersen Magleby (4 år gammel) — søn
Forbindelser: Khirsten Peter Magleby (1 år gammel) — datter
Nørregade 13, Dragør, København Amt
Nørregade 13, Dragør, København Amt

Note: Matrikel nr. 32

Matrikel nr. 32 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Det har voldt en del problemer at klarlægge, hvem der boede her, men der er stor sandsynlighed for, at det var matrosen Clemmens Olufsen, der bosatte sig her.

Han stammede fra København og blev i 1709 gift med Anna Andersdatter - vist nok en fremmed pige. Clemmens forsvandt sidst i 1720'erne - formodentlig er han omkommet til søs.

Enken giftede sig med Sybrandt Tønnesen, der stammede fra Ullerup. Hendes 40-årige datter Bodil Clemmensdatter overtog ved sit giftermål i 1753 huset, der i 1759 var på 3½ fag. Men Bodil døde allerede ½ år senere og blev begravet med sin dødfødte søn. Hendes mand, Christen Sørensen Krag, giftede sig snart igen og blev boende i huset.

Han var født i Jylland, var matros og gik under navnet "Christen Grønlænder". Hvorfor han har fået dette tilnavn, er ikke klarlagt. I 1763 var han forhyret med skipper Ole Gertsen Smed på en rejse til St. Petersborg.

Han fik kun ét barn, en søn Søren, der døde i 1772 som skibsdreng på fregatten "Sophie Christina" på en rejse til Vestindien.

Efter Christen Grønlænders død i 1786 blev huset overtaget af snedker Carl Sinsmeyer, der døde i 1794. Siden var det matros og skåning Jens Hansen Møller og hustru Bente Mouridsdatter, der boede i huset. Det var fremmede folk.

I 1831 blev huset overtaget af matros Peder Pedersen Magleby gift med Niel Dirch Jansen Rasmus. Han stammede fra Badstuevælen 7, mens hun var født på hjørnet af Chr. Mølstedsgade og Blegerstræde på den grund, hvor der i dag står et stort lindetræ.

Folketælling 18. februar 1834 (31 år gammel)
Adresse: Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, Et Huus [ Matr. 32, Nørregade 13/Wismarstræde 9 ], 207,
Forbindelser: Matros Peter Petersen Magleby (31 år gammel) — ham selv
Forbindelser: Neel Dirk Jans (37 år gammel) — hustru
Forbindelser: Threin Peter Magleby (9 år gammel) — søn
Forbindelser: Jan Petersen Magleby (7 år gammel) — søn
Forbindelser: Styrmand Jens Petersen Magleby (4 år gammel) — søn
Forbindelser: Khirsten Peter Magleby (1 år gammel) — datter
Nørregade 13, Dragør, København Amt
Nørregade 13, Dragør, København Amt

Note: Matrikel nr. 32

Matrikel nr. 32 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Det har voldt en del problemer at klarlægge, hvem der boede her, men der er stor sandsynlighed for, at det var matrosen Clemmens Olufsen, der bosatte sig her.

Han stammede fra København og blev i 1709 gift med Anna Andersdatter - vist nok en fremmed pige. Clemmens forsvandt sidst i 1720'erne - formodentlig er han omkommet til søs.

Enken giftede sig med Sybrandt Tønnesen, der stammede fra Ullerup. Hendes 40-årige datter Bodil Clemmensdatter overtog ved sit giftermål i 1753 huset, der i 1759 var på 3½ fag. Men Bodil døde allerede ½ år senere og blev begravet med sin dødfødte søn. Hendes mand, Christen Sørensen Krag, giftede sig snart igen og blev boende i huset.

Han var født i Jylland, var matros og gik under navnet "Christen Grønlænder". Hvorfor han har fået dette tilnavn, er ikke klarlagt. I 1763 var han forhyret med skipper Ole Gertsen Smed på en rejse til St. Petersborg.

Han fik kun ét barn, en søn Søren, der døde i 1772 som skibsdreng på fregatten "Sophie Christina" på en rejse til Vestindien.

Efter Christen Grønlænders død i 1786 blev huset overtaget af snedker Carl Sinsmeyer, der døde i 1794. Siden var det matros og skåning Jens Hansen Møller og hustru Bente Mouridsdatter, der boede i huset. Det var fremmede folk.

I 1831 blev huset overtaget af matros Peder Pedersen Magleby gift med Niel Dirch Jansen Rasmus. Han stammede fra Badstuevælen 7, mens hun var født på hjørnet af Chr. Mølstedsgade og Blegerstræde på den grund, hvor der i dag står et stort lindetræ.

FolketællingStyrmand Jens Petersen Magleby
18. februar 1834 (31 år gammel)
Folketælling 18. februar 1834 (31 år gammel)
Folketælling 18. februar 1834 (31 år gammel)
FolketællingNeel Dirk Jans
18. februar 1834 (31 år gammel)
FolketællingThrein Peter Magleby
18. februar 1834 (31 år gammel)
FolketællingJan Petersen Magleby
18. februar 1834 (31 år gammel)
FolketællingKhirsten Peter Magleby
18. februar 1834 (31 år gammel)
Datters fødselNiel Petersen Magleby
1840 (37 år gammel)
Folketælling 1. februar 1845 (42 år gammel)
Adresse: Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, 58, et Huus [ Matr. 32, Nørregade 13/Wismarstræde 9 ], 265,
Forbindelser: Matros Peter Petersen Magleby (42 år gammel) — ham selv
Forbindelser: Neel Dirk Jans (48 år gammel) — hustru
Forbindelser: Styrmand Jens Petersen Magleby (15 år gammel) — søn
Forbindelser: Khirsten Peter Magleby (12 år gammel) — datter
Forbindelser: Niel Petersen Magleby (5 år gammel) — datter
Note: Sogn: Store Magleby Kilde: FT-1845 KIPnr: b8376 Lbnr: 1663 Kommentar: Peder Pedersen Maglebye, født…

Sogn: Store Magleby Kilde: FT-1845 KIPnr: b8376 Lbnr: 1663 Kommentar: Peder Pedersen Maglebye, født 04 jul 1802, døbt 11 jul 1802 i Store Magleby

Nørregade 13, Dragør, København Amt
Nørregade 13, Dragør, København Amt

Note: Matrikel nr. 32

Matrikel nr. 32 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Det har voldt en del problemer at klarlægge, hvem der boede her, men der er stor sandsynlighed for, at det var matrosen Clemmens Olufsen, der bosatte sig her.

Han stammede fra København og blev i 1709 gift med Anna Andersdatter - vist nok en fremmed pige. Clemmens forsvandt sidst i 1720'erne - formodentlig er han omkommet til søs.

Enken giftede sig med Sybrandt Tønnesen, der stammede fra Ullerup. Hendes 40-årige datter Bodil Clemmensdatter overtog ved sit giftermål i 1753 huset, der i 1759 var på 3½ fag. Men Bodil døde allerede ½ år senere og blev begravet med sin dødfødte søn. Hendes mand, Christen Sørensen Krag, giftede sig snart igen og blev boende i huset.

Han var født i Jylland, var matros og gik under navnet "Christen Grønlænder". Hvorfor han har fået dette tilnavn, er ikke klarlagt. I 1763 var han forhyret med skipper Ole Gertsen Smed på en rejse til St. Petersborg.

Han fik kun ét barn, en søn Søren, der døde i 1772 som skibsdreng på fregatten "Sophie Christina" på en rejse til Vestindien.

Efter Christen Grønlænders død i 1786 blev huset overtaget af snedker Carl Sinsmeyer, der døde i 1794. Siden var det matros og skåning Jens Hansen Møller og hustru Bente Mouridsdatter, der boede i huset. Det var fremmede folk.

I 1831 blev huset overtaget af matros Peder Pedersen Magleby gift med Niel Dirch Jansen Rasmus. Han stammede fra Badstuevælen 7, mens hun var født på hjørnet af Chr. Mølstedsgade og Blegerstræde på den grund, hvor der i dag står et stort lindetræ.

FolketællingStyrmand Jens Petersen Magleby
1. februar 1845 (42 år gammel)
Folketælling 1. februar 1845 (42 år gammel)
FolketællingNeel Dirk Jans
1. februar 1845 (42 år gammel)
FolketællingKhirsten Peter Magleby
1. februar 1845 (42 år gammel)
FolketællingKhirsten Peter Magleby
1. februar 1845 (42 år gammel)
FolketællingNiel Petersen Magleby
1. februar 1845 (42 år gammel)
Barns ægteskabStyrmand Jens Petersen MaglebySyerske Marchen Jan PyntVis familie
14. oktober 1860 (58 år gammel)
Note: Forlovere:

Forlovere: Peter Petersen Magleby Jens Hansen

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Barnebarns fødselStyrmand Peter Petersen Magleby
17. april 1862 (59 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbStyrmand Peter Petersen Magleby
1862 (59 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Matros Peter Petersen Magleby Trein Peter Petersen Magleby Slagter Carl Kindlevs Hustru i Dragør Pigen Ane Crilles Corneliusdatter i Storemagleby

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Hustrus dødsfaldNeel Dirk Jans
31. august 1863 (61 år gammel)
Hustrus begravelseNeel Dirk Jans
4. september 1863 (61 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Søgning Søg på hjemmesiden

Søg

Barnebarns fødselVæverske Neel Jensine Magleby
18. marts 1865 (62 år gammel)
Barnebarns fødselHovmester Jan Julius Magleby
23. februar 1868 (65 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbHovmester Jan Julius Magleby
29. marts 1868 (65 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Lods Theis Jensen Theisen Grith Peter Pouls Skipper Hans Pynths Hustru Pigen Niel Peter Magleby alle i Dragør

Note:

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Søgning Søg på hjemmesiden

Søg

Folketælling 1. februar 1870 (67 år gammel)
Adresse: Store Magleby, Dragør, Huus 1.fam.[ Matr. 279, Strandstræde 39 ], 583,
Forbindelser: Matros Peter Petersen Magleby (67 år gammel) — ham selv
Forbindelser: Niel Petersen Magleby (30 år gammel) — datter
Note: Sogn: Store Magleby Kilde: FT-1870 KIPnr: B2103 Lbnr: 2650 Kommentar: Ejer af huset. Peder Pedersen…

Sogn: Store Magleby Kilde: FT-1870 KIPnr: B2103 Lbnr: 2650 Kommentar: Ejer af huset. Peder Pedersen Maglebye, født 04 jul 1802 i Dragør, død 29 nov 1879; enkemand efter Niel Dirk Jansen Rasmuss (1797-1863)

Strandstræde 39, Dragør, København Amt
Strandstræde 39, Dragør, København Amt

Note: Strandstræde 39

Strandstræde 39 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 279

Den første beboer, det er muligt at finde tilbage til, er Knud Jensen, der var født omkring 1680 i Falsterbo.

Som 25-årig og endnu ugift blev han i 1705 optaget i sørullen, og 2 år senere giftede han sig med Martjen Christensdatter, datter af væver Christen Sørensen. Knud havde ikke blot tilnavnet "Falsterbo", men også tilnavnet "Schipper" - et navn som gik videre i næste generation.

Knud og Martjen fik tre sønner og en datter, der nåede frem til voksenalderen, mens fire små børn døde i en tidlig alder. Om sønnen Hans Knudsen forlød det i 1740, at han opholdt sig i Holland, og han vendte vist ikke tilbage til Dragør.

Sønnerne Jens og Christen blev begge gifte og bosatte sig i henholdsvis Strandgade 6 og Chr. Mølstedsgade 4, mens deres søster Kirsten i 1749 blev gift med en skåning, Peder Andersen, som tog navnet "Skipper" som tilnavn.

Knud døde i 1733 og Martjen i 1758, men hun giftede sig ikke igen.

Huset, der i 1759 var på 5½ fag, blev overtaget af Kirsten og Peder. De fik fire børn, der alle døde som spæde. Peder var ifølge sørullen undersætsig med sortbrunt krøllet hår. I 1749 var han udkommanderet i 7 måneder til den eskadre af orlogsskibe, som ledsagede Frederik den 5. på hans rejse til Norge.

I 1756 blev han ejer af halvparten af jagten "Elisabeth" på 14 læster med en besætning på 2 mand og 1 dreng. På sine gamle dage nøjedes han med at være matros, og han må formodentlig være omkommet omkring 1788. Kirsten døde i 1789.

Da Kirsten og Peder ikke havde nogen livsarvinger, gik huset på fremmede hænder. Det blev overtaget af matros Ingemar Dirchsen, der i 1790 blev gift med Ingeborg Christian Heller - en smededatter fra Store Magleby.

Ingemar stammede fra Nørregade 13. Parret fik to døtre, Marchen og Kirsten. Marchen fik 30 år gammel en datter - uægte - med en 50-årig ungkarl Niels Pedersen Busk også kaldt Finne fra Byskriverstræde 4. Man kan gætte på, at han har lovet hende ægteskab, men det blev så ikke til noget.

I mange år boede Marchen med sin datter Ane hjemme i barndomshjemmet. Senere boede hun forskellige steder til leje. Hun kaldte sig da enke og ernærede sig ved at væve. Sidst i 1840'erne forsvandt hendes datter fra byen.

Hendes søster, Kirsten Ingemars, blev gift med matros Svend Svendsen Præst, og de overtog Strandstræde 39. Kirsten fødte fire børn, der alle døde under eller lige efter fødslen. Der var derfor ingen arvinger til at overtage huset. I 1853 gik det på auktion.

Det blev erhvervet af matros Peder Pedersen Magleby, gift med Nele Dirch Jansen Rasmus. Dette par havde tidligere boet i Nørregade 13. I 1870 var Peder Magleby enkemand og boede her sammen med sin yngste, ugifte datter Neel.

1877 solgte Magleby sit hus til arbejdsmand Morten Peder Mogensen, som havde huset i de næste 14 år, hvorefter det blev erhvervet af sømand Hans Niels Jansen.

Folketælling 1. februar 1870 (67 år gammel)
FolketællingNiel Petersen Magleby
1. februar 1870 (67 år gammel)
Barnebarns fødselSømand John Jacob Magleby
31. oktober 1872 (70 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbSømand John Jacob Magleby
8. december 1872 (70 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Kirsten Peter Petersen Arbejdsmand Morten Mogensens Hustru Grethe Theisen alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Søgning Søg på hjemmesiden

Søg

Død 29. november 1879 (77 år gammel)
Adresse: Dragør
Begravelse 5. december 1879 (6 dage efter dødsfald)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Søgning Søg på hjemmesiden

Søg

Familie med Neel Dirk Jans
ham selv
Strandstræde 39, Dragør, København Amt
18021879
Født: 4. juli 1802
Død: 29. november 1879St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
hustru
17971863
Født: 1797
Død: 31. august 1863St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Ægteskab Ægteskab
søn
1825
Født: 1825 22 28
Død:
3 år
søn
1827
Født: 1827 24 30
Død:
3 år
søn
Nørregade 13, Dragør, København Amt
18291880
Født: 8. oktober 1829 27 32St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 19. november 1880
4 år
datter
1833
Født: 1833 30 36
Død:
8 år
datter
1840
Født: 1840 37 43Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Folketælling

Sogn: Store Magleby Kilde: FT-1845 KIPnr: b8376 Lbnr: 1663 Kommentar: Peder Pedersen Maglebye, født 04 jul 1802, døbt 11 jul 1802 i Store Magleby

Folketælling

Sogn: Store Magleby Kilde: FT-1870 KIPnr: B2103 Lbnr: 2650 Kommentar: Ejer af huset. Peder Pedersen Maglebye, født 04 jul 1802 i Dragør, død 29 nov 1879; enkemand efter Niel Dirk Jansen Rasmuss (1797-1863)

Begravelse

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Søgning Søg på hjemmesiden

Søg

Folketælling
Note: Matrikel nr. 32

Matrikel nr. 32 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Det har voldt en del problemer at klarlægge, hvem der boede her, men der er stor sandsynlighed for, at det var matrosen Clemmens Olufsen, der bosatte sig her.

Han stammede fra København og blev i 1709 gift med Anna Andersdatter - vist nok en fremmed pige. Clemmens forsvandt sidst i 1720'erne - formodentlig er han omkommet til søs.

Enken giftede sig med Sybrandt Tønnesen, der stammede fra Ullerup. Hendes 40-årige datter Bodil Clemmensdatter overtog ved sit giftermål i 1753 huset, der i 1759 var på 3½ fag. Men Bodil døde allerede ½ år senere og blev begravet med sin dødfødte søn. Hendes mand, Christen Sørensen Krag, giftede sig snart igen og blev boende i huset.

Han var født i Jylland, var matros og gik under navnet "Christen Grønlænder". Hvorfor han har fået dette tilnavn, er ikke klarlagt. I 1763 var han forhyret med skipper Ole Gertsen Smed på en rejse til St. Petersborg.

Han fik kun ét barn, en søn Søren, der døde i 1772 som skibsdreng på fregatten "Sophie Christina" på en rejse til Vestindien.

Efter Christen Grønlænders død i 1786 blev huset overtaget af snedker Carl Sinsmeyer, der døde i 1794. Siden var det matros og skåning Jens Hansen Møller og hustru Bente Mouridsdatter, der boede i huset. Det var fremmede folk.

I 1831 blev huset overtaget af matros Peder Pedersen Magleby gift med Niel Dirch Jansen Rasmus. Han stammede fra Badstuevælen 7, mens hun var født på hjørnet af Chr. Mølstedsgade og Blegerstræde på den grund, hvor der i dag står et stort lindetræ.

Folketælling
Note: Matrikel nr. 32

Matrikel nr. 32 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Det har voldt en del problemer at klarlægge, hvem der boede her, men der er stor sandsynlighed for, at det var matrosen Clemmens Olufsen, der bosatte sig her.

Han stammede fra København og blev i 1709 gift med Anna Andersdatter - vist nok en fremmed pige. Clemmens forsvandt sidst i 1720'erne - formodentlig er han omkommet til søs.

Enken giftede sig med Sybrandt Tønnesen, der stammede fra Ullerup. Hendes 40-årige datter Bodil Clemmensdatter overtog ved sit giftermål i 1753 huset, der i 1759 var på 3½ fag. Men Bodil døde allerede ½ år senere og blev begravet med sin dødfødte søn. Hendes mand, Christen Sørensen Krag, giftede sig snart igen og blev boende i huset.

Han var født i Jylland, var matros og gik under navnet "Christen Grønlænder". Hvorfor han har fået dette tilnavn, er ikke klarlagt. I 1763 var han forhyret med skipper Ole Gertsen Smed på en rejse til St. Petersborg.

Han fik kun ét barn, en søn Søren, der døde i 1772 som skibsdreng på fregatten "Sophie Christina" på en rejse til Vestindien.

Efter Christen Grønlænders død i 1786 blev huset overtaget af snedker Carl Sinsmeyer, der døde i 1794. Siden var det matros og skåning Jens Hansen Møller og hustru Bente Mouridsdatter, der boede i huset. Det var fremmede folk.

I 1831 blev huset overtaget af matros Peder Pedersen Magleby gift med Niel Dirch Jansen Rasmus. Han stammede fra Badstuevælen 7, mens hun var født på hjørnet af Chr. Mølstedsgade og Blegerstræde på den grund, hvor der i dag står et stort lindetræ.

Folketælling
Note: Matrikel nr. 32

Matrikel nr. 32 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Det har voldt en del problemer at klarlægge, hvem der boede her, men der er stor sandsynlighed for, at det var matrosen Clemmens Olufsen, der bosatte sig her.

Han stammede fra København og blev i 1709 gift med Anna Andersdatter - vist nok en fremmed pige. Clemmens forsvandt sidst i 1720'erne - formodentlig er han omkommet til søs.

Enken giftede sig med Sybrandt Tønnesen, der stammede fra Ullerup. Hendes 40-årige datter Bodil Clemmensdatter overtog ved sit giftermål i 1753 huset, der i 1759 var på 3½ fag. Men Bodil døde allerede ½ år senere og blev begravet med sin dødfødte søn. Hendes mand, Christen Sørensen Krag, giftede sig snart igen og blev boende i huset.

Han var født i Jylland, var matros og gik under navnet "Christen Grønlænder". Hvorfor han har fået dette tilnavn, er ikke klarlagt. I 1763 var han forhyret med skipper Ole Gertsen Smed på en rejse til St. Petersborg.

Han fik kun ét barn, en søn Søren, der døde i 1772 som skibsdreng på fregatten "Sophie Christina" på en rejse til Vestindien.

Efter Christen Grønlænders død i 1786 blev huset overtaget af snedker Carl Sinsmeyer, der døde i 1794. Siden var det matros og skåning Jens Hansen Møller og hustru Bente Mouridsdatter, der boede i huset. Det var fremmede folk.

I 1831 blev huset overtaget af matros Peder Pedersen Magleby gift med Niel Dirch Jansen Rasmus. Han stammede fra Badstuevælen 7, mens hun var født på hjørnet af Chr. Mølstedsgade og Blegerstræde på den grund, hvor der i dag står et stort lindetræ.

Folketælling
Note: Strandstræde 39

Strandstræde 39 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 279

Den første beboer, det er muligt at finde tilbage til, er Knud Jensen, der var født omkring 1680 i Falsterbo.

Som 25-årig og endnu ugift blev han i 1705 optaget i sørullen, og 2 år senere giftede han sig med Martjen Christensdatter, datter af væver Christen Sørensen. Knud havde ikke blot tilnavnet "Falsterbo", men også tilnavnet "Schipper" - et navn som gik videre i næste generation.

Knud og Martjen fik tre sønner og en datter, der nåede frem til voksenalderen, mens fire små børn døde i en tidlig alder. Om sønnen Hans Knudsen forlød det i 1740, at han opholdt sig i Holland, og han vendte vist ikke tilbage til Dragør.

Sønnerne Jens og Christen blev begge gifte og bosatte sig i henholdsvis Strandgade 6 og Chr. Mølstedsgade 4, mens deres søster Kirsten i 1749 blev gift med en skåning, Peder Andersen, som tog navnet "Skipper" som tilnavn.

Knud døde i 1733 og Martjen i 1758, men hun giftede sig ikke igen.

Huset, der i 1759 var på 5½ fag, blev overtaget af Kirsten og Peder. De fik fire børn, der alle døde som spæde. Peder var ifølge sørullen undersætsig med sortbrunt krøllet hår. I 1749 var han udkommanderet i 7 måneder til den eskadre af orlogsskibe, som ledsagede Frederik den 5. på hans rejse til Norge.

I 1756 blev han ejer af halvparten af jagten "Elisabeth" på 14 læster med en besætning på 2 mand og 1 dreng. På sine gamle dage nøjedes han med at være matros, og han må formodentlig være omkommet omkring 1788. Kirsten døde i 1789.

Da Kirsten og Peder ikke havde nogen livsarvinger, gik huset på fremmede hænder. Det blev overtaget af matros Ingemar Dirchsen, der i 1790 blev gift med Ingeborg Christian Heller - en smededatter fra Store Magleby.

Ingemar stammede fra Nørregade 13. Parret fik to døtre, Marchen og Kirsten. Marchen fik 30 år gammel en datter - uægte - med en 50-årig ungkarl Niels Pedersen Busk også kaldt Finne fra Byskriverstræde 4. Man kan gætte på, at han har lovet hende ægteskab, men det blev så ikke til noget.

I mange år boede Marchen med sin datter Ane hjemme i barndomshjemmet. Senere boede hun forskellige steder til leje. Hun kaldte sig da enke og ernærede sig ved at væve. Sidst i 1840'erne forsvandt hendes datter fra byen.

Hendes søster, Kirsten Ingemars, blev gift med matros Svend Svendsen Præst, og de overtog Strandstræde 39. Kirsten fødte fire børn, der alle døde under eller lige efter fødslen. Der var derfor ingen arvinger til at overtage huset. I 1853 gik det på auktion.

Det blev erhvervet af matros Peder Pedersen Magleby, gift med Nele Dirch Jansen Rasmus. Dette par havde tidligere boet i Nørregade 13. I 1870 var Peder Magleby enkemand og boede her sammen med sin yngste, ugifte datter Neel.

1877 solgte Magleby sit hus til arbejdsmand Morten Peder Mogensen, som havde huset i de næste 14 år, hvorefter det blev erhvervet af sømand Hans Niels Jansen.

Begravelse
Medie objekt
Note: Strandstræde 39

Strandstræde 39 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 279

Den første beboer, det er muligt at finde tilbage til, er Knud Jensen, der var født omkring 1680 i Falsterbo.

Som 25-årig og endnu ugift blev han i 1705 optaget i sørullen, og 2 år senere giftede han sig med Martjen Christensdatter, datter af væver Christen Sørensen. Knud havde ikke blot tilnavnet "Falsterbo", men også tilnavnet "Schipper" - et navn som gik videre i næste generation.

Knud og Martjen fik tre sønner og en datter, der nåede frem til voksenalderen, mens fire små børn døde i en tidlig alder. Om sønnen Hans Knudsen forlød det i 1740, at han opholdt sig i Holland, og han vendte vist ikke tilbage til Dragør.

Sønnerne Jens og Christen blev begge gifte og bosatte sig i henholdsvis Strandgade 6 og Chr. Mølstedsgade 4, mens deres søster Kirsten i 1749 blev gift med en skåning, Peder Andersen, som tog navnet "Skipper" som tilnavn.

Knud døde i 1733 og Martjen i 1758, men hun giftede sig ikke igen.

Huset, der i 1759 var på 5½ fag, blev overtaget af Kirsten og Peder. De fik fire børn, der alle døde som spæde. Peder var ifølge sørullen undersætsig med sortbrunt krøllet hår. I 1749 var han udkommanderet i 7 måneder til den eskadre af orlogsskibe, som ledsagede Frederik den 5. på hans rejse til Norge.

I 1756 blev han ejer af halvparten af jagten "Elisabeth" på 14 læster med en besætning på 2 mand og 1 dreng. På sine gamle dage nøjedes han med at være matros, og han må formodentlig være omkommet omkring 1788. Kirsten døde i 1789.

Da Kirsten og Peder ikke havde nogen livsarvinger, gik huset på fremmede hænder. Det blev overtaget af matros Ingemar Dirchsen, der i 1790 blev gift med Ingeborg Christian Heller - en smededatter fra Store Magleby.

Ingemar stammede fra Nørregade 13. Parret fik to døtre, Marchen og Kirsten. Marchen fik 30 år gammel en datter - uægte - med en 50-årig ungkarl Niels Pedersen Busk også kaldt Finne fra Byskriverstræde 4. Man kan gætte på, at han har lovet hende ægteskab, men det blev så ikke til noget.

I mange år boede Marchen med sin datter Ane hjemme i barndomshjemmet. Senere boede hun forskellige steder til leje. Hun kaldte sig da enke og ernærede sig ved at væve. Sidst i 1840'erne forsvandt hendes datter fra byen.

Hendes søster, Kirsten Ingemars, blev gift med matros Svend Svendsen Præst, og de overtog Strandstræde 39. Kirsten fødte fire børn, der alle døde under eller lige efter fødslen. Der var derfor ingen arvinger til at overtage huset. I 1853 gik det på auktion.

Det blev erhvervet af matros Peder Pedersen Magleby, gift med Nele Dirch Jansen Rasmus. Dette par havde tidligere boet i Nørregade 13. I 1870 var Peder Magleby enkemand og boede her sammen med sin yngste, ugifte datter Neel.

1877 solgte Magleby sit hus til arbejdsmand Morten Peder Mogensen, som havde huset i de næste 14 år, hvorefter det blev erhvervet af sømand Hans Niels Jansen.