Hovmester Jan Julius Magleby, 18681926 (58 år gammel)

Navn
Hovmester Jan Julius /Magleby/
Navnepræfiks
Hovmester
Fornavne
Jan Julius
Efternavn
Magleby
Født 23. februar 1868 38 37
Adresse: Dragør
Dåb 29. marts 1868 38 37 (1 måned gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Lods Theis Jensen Theisen Grith Peter Pouls Skipper Hans Pynths Hustru Pigen Niel Peter Magleby alle i Dragør

Note:

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Søgning Søg på hjemmesiden

Søg

Folketælling 1. februar 1870 (1 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør, Huus 1.fam.[ Matr. 308e, Zytfensgade 4 ], 440,
Forbindelser: Styrmand Jens Petersen Magleby (40 år gammel) — far
Forbindelser: Syerske Marchen Jan Pynt (39 år gammel) — mor
Forbindelser: Styrmand Peter Petersen Magleby (7 år gammel) — storebror
Forbindelser: Væverske Neel Jensine Magleby (4 år gammel) — storesøster
Forbindelser: Hovmester Jan Julius Magleby (1 år gammel) — ham selv
Zytfensgade 4, Dragør
Zytfensgade 4, Dragør

Note: Zytfensgade 4

Zytfensgade 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Huset var oprindeligt sammen med Zytfensgade 6 en del af én stor ejendom. I nr. 4 var der beboelse, mens den høje bygning ud mod Strandlinien var et pakhus, der blev brugt til opbevaring.

Huset er fredet. Læs om fredningen hos Kulturstyrelsen.

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Ejendommen var i en lang periode af 1700-tallet beboet af skipper Henrich Hansen. Han stammede fra Strandstræde 19 og var søn af Hans Madsen.

På en liste fra 1713 over umyndiges formuer, har han en fædrendearv på 1.000 sletdaler. Han må være blevet gift med en fremmed pige, Else Hansdatter, fra Flensborg. Hun er optegnet som fadder ved en dåb i maj 1715 og benævnes da som Henrich Hans Madsens kone.

Da Henrich i 1740 blev indskrevet i sørullen, oplyste han da, at han var 52 år og havde sejlet i 40 år. Han sejlede vist udelukkende i indenrigsfart med sit 4 læster store fartøj og hentede bl.a. saltede sild i Ålborg og mursten i Flensborg. Han sejlede især meget på Flensborg.

Det var et stort hus, han havde. I 1759 blev det betegnet som et 10 fags hus, og det var meget set i forhold til de øvrige huse i byen.

Efter at det i 1726 var blevet bestemt, at dragørerne skulle betale 3½ mark i skat af hvert hus til Store Magleby, blev Henrich Hansen pålagt at betale for to huse, hvilket han protesterede imod. Han måtte da med ni mænds underskrift bevidne, at hans hus "kun består af én våning, og aldrig mere deraf end som for et hus er blevet svaret".

Henrich og Else fik ingen børn, så derfor oprettede de testamente i 1738 (konfirmeret den 8. august 1749). Her bestemte de, at den længstlevende skulle arve det hele. Efter Elses død giftede han sig igen med en fremmed pige, Birgitte Christine Olsdatter.

Heller ikke dette ægteskab blev velsignet med børn, så Henrich oprettede i 1755 et nyt testamente. Det fik dog først kongelig konfirmation den 13. maj 1763 - 5 dage efter at Henrich var lagt i graven. Ifølge dette testamente skulle Birgitte give 50 rigsdaler til Store Magleby kirke, 10 rigsdaler til Henrichs slægt og venner samt 3 rigsdaler til de fattige.

Resten af det sikkert velstående bo tilhørte hende alene. Hvad der ellers er blevet af Birgitte Christine, melder historien ikke noget om. Formodentlig har hun hurtigt solgt huset og er flyttet til sin hjemegn, hvor den så måtte være.

Hvem der derefter har overtaget det store hus i Zytfensgade, har ikke kunnet spores. Måske var det her, at balber - eller barber - Friderich Massach har boet. Han skal i hvert fald bo her omkring. Han opholdt sig i Dragør fra engang i 1760'erne til sin død i 1813.

Han var - hvad der svarer til - byens læge, tog sig af sårbehandling og brækkede lemmer. I 1769, da man fandt en fremmed kvinde druknet ud for Henrich Theisen Palms plankeværk (Lodsstræde 17) blev liget båret hen til besigtigelse hos Friderich Massach i hans hus ved stranden.

Det er først fra begyndelsen af 1780'erne, at det igen er muligt at få kendskab til, hvem beboerne i dette hus har været. Det var et ungt nygift par, Jan Dirch Albertsen og Anna Cornelisdatter, som flyttede ind.

Men Jan døde hurtigt, og skipper Bertel Jacobsen - fogdens søn - overtog enken og huset. Dette par bestilte bygmester Blichmann til at opføre den bygning, som står i dag. Det er også deres efterslægt, som har beboet huset igennem det meste af 1800-tallet.

Note: Zytfensgade

Zytfensgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Zytfensgade omkring 1910, set fra Strandlinien. I baggrunden, bag vandpumpen, lå dengang et hus ud mod Strandstræde. Det er nu revet ned.

Gaden er opkaldt efter den hollandske by Zuitphen, som i middelalderen havde ret til handel på Dragørs sildemarked.

Zytfensgade hed tidligere Tulipangade - et navn, der er bevaret i "Tulipanhuset", Zytfensgade 3.

Det er vanskeligt at vurdere hvornår, husene er nyopførte, da de ligger i det område, hvor pesten i 1711 slog så hårdt til, og mange familier blev udryddede.

Zytfensgade er forholdsvis bred i forhold til andre gader, for her skulle der være mulighed for at køre ned til stranden og vende med en hestevogn.

Passage langs strandkanten - den nuværende Strandlinien - var nemlig ikke mulig, hvis man går mere end to hundrede år tilbage i tiden.

FolketællingSyerske Marchen Jan Pynt
1. februar 1870 (1 år gammel)
FolketællingStyrmand Jens Petersen Magleby
1. februar 1870 (1 år gammel)
FolketællingStyrmand Peter Petersen Magleby
1. februar 1870 (1 år gammel)
FolketællingVæverske Neel Jensine Magleby
1. februar 1870 (1 år gammel)
Folketælling 1. februar 1870 (1 år gammel)
Brors fødselSømand John Jacob Magleby
31. oktober 1872 (4 år gammel)
Adresse: Dragør
Brors dåbSømand John Jacob Magleby
8. december 1872 (4 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Kirsten Peter Petersen Arbejdsmand Morten Mogensens Hustru Grethe Theisen alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Søgning Søg på hjemmesiden

Søg

Farfars dødMatros Peter Petersen Magleby
29. november 1879 (11 år gammel)
Adresse: Dragør
Farfars begravelseMatros Peter Petersen Magleby
5. december 1879 (11 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Søgning Søg på hjemmesiden

Søg

Folketælling 1. februar 1880 (11 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør By, et Huus [ Matr. 71b, Vognmandsgade 10/Badstuevælen 9 ], 300,
Forbindelser: Styrmand Jens Petersen Magleby (50 år gammel) — far
Forbindelser: Syerske Marchen Jan Pynt (49 år gammel) — mor
Forbindelser: Væverske Neel Jensine Magleby (14 år gammel) — storesøster
Forbindelser: Hovmester Jan Julius Magleby (11 år gammel) — ham selv
Forbindelser: Sømand John Jacob Magleby (7 år gammel) — lillebror
Vognmandsgade 10, Dragør
Vognmandsgade 10, Dragør

Note: Vognmandsgade 10

Vognmandsgade 10 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Huset var tidligere en del af ejendommen Badstuevælen 7, men blev udskilt i midten af 1800-tallet. Indtil da lå et brændehus på stedet.

Huset fik i 1970'erne tilføjet kviste både på øst- og vestsiden.

Husets ejere fra 1800-tallet og frem

fra 1855 Skipper Gert Jansen Passers enke, Marchen Niels Magleby

indtil 1872 Styrmand Jan Gertsen Passer

1872-1921 Styrmand Jens Petersen Magleby

1921-1934 Frk. Neel Jensine Magleby

1934-1944 Lodsmedhjælper Jens Chr. Jørgensen

1944-1952 Arbejdsmand Charles H. Riis

1952-1975 Fru Anna Elise Riis

1975- David Rehling

Kilde: Historiske huse i Dragør. 1979.

Note: Husene i Vognmandsgade

Husene i Vognmandsgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

er formodentlig nyopført i 1730’erne.

Gaden hed tidligere Vognmagergade, men det nuværende navn skyldes, at der gennem årene har boet flere vognmænd her. Disse vognmænd havde deres køretøjer parkeret i en indhegning på Badstuevælen.

FolketællingVæverske Neel Jensine Magleby
1. februar 1880 (11 år gammel)
Folketælling 1. februar 1880 (11 år gammel)
FolketællingSømand John Jacob Magleby
1. februar 1880 (11 år gammel)
Fars dødStyrmand Jens Petersen Magleby
19. november 1880 (12 år gammel)

Note: Omkommet ved forlis på Jyllands Vestkyst, Klitmøller

Omkommet ved forlis på Jyllands Vestkyst, Klitmøller Se kirkebog vedr Marchen Jan Pynt død

Folketælling 1. februar 1890 (21 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør, , 425,
Forbindelser: Syerske Marchen Jan Pynt (59 år gammel) — mor
Forbindelser: Styrmand Peter Petersen Magleby (27 år gammel) — storebror
Forbindelser: Væverske Neel Jensine Magleby (24 år gammel) — storesøster
Forbindelser: Hovmester Jan Julius Magleby (21 år gammel) — ham selv
Forbindelser: Sømand John Jacob Magleby (17 år gammel) — lillebror
FolketællingSyerske Marchen Jan Pynt
1. februar 1890 (21 år gammel)
FolketællingStyrmand Peter Petersen Magleby
1. februar 1890 (21 år gammel)
FolketællingVæverske Neel Jensine Magleby
1. februar 1890 (21 år gammel)
Folketælling 1. februar 1890 (21 år gammel)
FolketællingSømand John Jacob Magleby
1. februar 1890 (21 år gammel)
ÆgteskabVæverske Marchen Henrik JansVis familie
før 1900 (31 år gammel)

Søns fødselJens Peter Magleby
6. august 1900 (32 år gammel)
Adresse: Dragør
Søns dåbJens Peter Magleby
12. august 1900 (32 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Død uden fremstilling i Kirken
Søns dødsfaldJens Peter Magleby
24. august 1900 (32 år gammel)
Adresse: Dragør
Søns begravelseJens Peter Magleby
2. september 1900 (32 år gammel)
Adresse: Dragør Kirkegård
Datters fødselEllen Maria Magleby
19. juni 1905 (37 år gammel)
Adresse: Dragør
Datters dåbEllen Maria Magleby
16. juli 1905 (37 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Styrmand Peter Magleby og Hustru Bertha Christine Lykke Dragør

Mors dødSyerske Marchen Jan Pynt
1919 (50 år gammel)
Adresse: Dragør
Mors begravelseSyerske Marchen Jan Pynt
4. november 1919 (51 år gammel)
Adresse: Dragør Kirkegård Store Magleby Sogn
Note: Dragør Kirke

Dragør Kirke

At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn.

I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model.

Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning.

Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd.

Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009

Død 11. marts 1926 (58 år gammel)
Adresse: Dragør
Begravelse 16. marts 1926 (5 dage efter dødsfald)
Adresse: Dragør Kirkegård
Note: Dragør Kirke

Dragør Kirke

At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn.

I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model.

Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning.

Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd.

Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009

Familie med forældre
far
Nørregade 13, Dragør, København Amt
18291880
Født: 8. oktober 1829 27 32St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 19. november 1880
mor
18301919
Født: 23. december 1830 42 43St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 1919Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab14. oktober 1860St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
12 år
lillebror
1872
Født: 31. oktober 1872 43 41St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
-5 år
ham selv
18681926
Født: 23. februar 1868 38 37St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 11. marts 1926Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
-3 år
storesøster
18651933
Født: 18. marts 1865 35 34St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, kØBENHAVN aMT, dnk
Død: 14. august 1933Nykøbing Sjælland Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, DNK
-3 år
storebror
18621936
Født: 17. april 1862 32 31St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 1. oktober 1936Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Familie med Væverske Marchen Henrik Jans
ham selv
18681926
Født: 23. februar 1868 38 37St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 11. marts 1926Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
hustru
1868
Født: 25. september 1868 35 35St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Ægteskab Ægteskabfør 1900
7 måneder
søn
19001900
Født: 6. august 1900 32 31Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 24. august 1900Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
5 år
datter
1905
Født: 19. juni 1905 37 36Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Dåb

Faddere: Lods Theis Jensen Theisen Grith Peter Pouls Skipper Hans Pynths Hustru Pigen Niel Peter Magleby alle i Dragør

Dåb

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Søgning Søg på hjemmesiden

Søg

Begravelse

Dragør Kirke

At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn.

I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model.

Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning.

Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd.

Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009

Dåb
Folketælling
Note: Zytfensgade 4

Zytfensgade 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Huset var oprindeligt sammen med Zytfensgade 6 en del af én stor ejendom. I nr. 4 var der beboelse, mens den høje bygning ud mod Strandlinien var et pakhus, der blev brugt til opbevaring.

Huset er fredet. Læs om fredningen hos Kulturstyrelsen.

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Ejendommen var i en lang periode af 1700-tallet beboet af skipper Henrich Hansen. Han stammede fra Strandstræde 19 og var søn af Hans Madsen.

På en liste fra 1713 over umyndiges formuer, har han en fædrendearv på 1.000 sletdaler. Han må være blevet gift med en fremmed pige, Else Hansdatter, fra Flensborg. Hun er optegnet som fadder ved en dåb i maj 1715 og benævnes da som Henrich Hans Madsens kone.

Da Henrich i 1740 blev indskrevet i sørullen, oplyste han da, at han var 52 år og havde sejlet i 40 år. Han sejlede vist udelukkende i indenrigsfart med sit 4 læster store fartøj og hentede bl.a. saltede sild i Ålborg og mursten i Flensborg. Han sejlede især meget på Flensborg.

Det var et stort hus, han havde. I 1759 blev det betegnet som et 10 fags hus, og det var meget set i forhold til de øvrige huse i byen.

Efter at det i 1726 var blevet bestemt, at dragørerne skulle betale 3½ mark i skat af hvert hus til Store Magleby, blev Henrich Hansen pålagt at betale for to huse, hvilket han protesterede imod. Han måtte da med ni mænds underskrift bevidne, at hans hus "kun består af én våning, og aldrig mere deraf end som for et hus er blevet svaret".

Henrich og Else fik ingen børn, så derfor oprettede de testamente i 1738 (konfirmeret den 8. august 1749). Her bestemte de, at den længstlevende skulle arve det hele. Efter Elses død giftede han sig igen med en fremmed pige, Birgitte Christine Olsdatter.

Heller ikke dette ægteskab blev velsignet med børn, så Henrich oprettede i 1755 et nyt testamente. Det fik dog først kongelig konfirmation den 13. maj 1763 - 5 dage efter at Henrich var lagt i graven. Ifølge dette testamente skulle Birgitte give 50 rigsdaler til Store Magleby kirke, 10 rigsdaler til Henrichs slægt og venner samt 3 rigsdaler til de fattige.

Resten af det sikkert velstående bo tilhørte hende alene. Hvad der ellers er blevet af Birgitte Christine, melder historien ikke noget om. Formodentlig har hun hurtigt solgt huset og er flyttet til sin hjemegn, hvor den så måtte være.

Hvem der derefter har overtaget det store hus i Zytfensgade, har ikke kunnet spores. Måske var det her, at balber - eller barber - Friderich Massach har boet. Han skal i hvert fald bo her omkring. Han opholdt sig i Dragør fra engang i 1760'erne til sin død i 1813.

Han var - hvad der svarer til - byens læge, tog sig af sårbehandling og brækkede lemmer. I 1769, da man fandt en fremmed kvinde druknet ud for Henrich Theisen Palms plankeværk (Lodsstræde 17) blev liget båret hen til besigtigelse hos Friderich Massach i hans hus ved stranden.

Det er først fra begyndelsen af 1780'erne, at det igen er muligt at få kendskab til, hvem beboerne i dette hus har været. Det var et ungt nygift par, Jan Dirch Albertsen og Anna Cornelisdatter, som flyttede ind.

Men Jan døde hurtigt, og skipper Bertel Jacobsen - fogdens søn - overtog enken og huset. Dette par bestilte bygmester Blichmann til at opføre den bygning, som står i dag. Det er også deres efterslægt, som har beboet huset igennem det meste af 1800-tallet.

Note: Zytfensgade

Zytfensgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Zytfensgade omkring 1910, set fra Strandlinien. I baggrunden, bag vandpumpen, lå dengang et hus ud mod Strandstræde. Det er nu revet ned.

Gaden er opkaldt efter den hollandske by Zuitphen, som i middelalderen havde ret til handel på Dragørs sildemarked.

Zytfensgade hed tidligere Tulipangade - et navn, der er bevaret i "Tulipanhuset", Zytfensgade 3.

Det er vanskeligt at vurdere hvornår, husene er nyopførte, da de ligger i det område, hvor pesten i 1711 slog så hårdt til, og mange familier blev udryddede.

Zytfensgade er forholdsvis bred i forhold til andre gader, for her skulle der være mulighed for at køre ned til stranden og vende med en hestevogn.

Passage langs strandkanten - den nuværende Strandlinien - var nemlig ikke mulig, hvis man går mere end to hundrede år tilbage i tiden.

Folketælling
Note: Vognmandsgade 10

Vognmandsgade 10 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Huset var tidligere en del af ejendommen Badstuevælen 7, men blev udskilt i midten af 1800-tallet. Indtil da lå et brændehus på stedet.

Huset fik i 1970'erne tilføjet kviste både på øst- og vestsiden.

Husets ejere fra 1800-tallet og frem

fra 1855 Skipper Gert Jansen Passers enke, Marchen Niels Magleby

indtil 1872 Styrmand Jan Gertsen Passer

1872-1921 Styrmand Jens Petersen Magleby

1921-1934 Frk. Neel Jensine Magleby

1934-1944 Lodsmedhjælper Jens Chr. Jørgensen

1944-1952 Arbejdsmand Charles H. Riis

1952-1975 Fru Anna Elise Riis

1975- David Rehling

Kilde: Historiske huse i Dragør. 1979.

Note: Husene i Vognmandsgade

Husene i Vognmandsgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

er formodentlig nyopført i 1730’erne.

Gaden hed tidligere Vognmagergade, men det nuværende navn skyldes, at der gennem årene har boet flere vognmænd her. Disse vognmænd havde deres køretøjer parkeret i en indhegning på Badstuevælen.

Begravelse