Mette Cathrine Pedersdatter, 1839

Navn
Mette Cathrine /Pedersdatter/
Fornavne
Mette Cathrine
Efternavn
Pedersdatter
Født 21. december 1839 32 28
Adresse: Forsinge
Folketælling 1. februar 1840 (1 måned gammel)
Adresse: Holbæk, Ars, Ubby, Forsinge, Et Huus, 179,
Forbindelser: Gaardmand Peder Hansen (32 år gammel) — far
Forbindelser: Maren Nielsdatter (28 år gammel) — mor
Forbindelser: Mette Cathrine Pedersdatter (1 måned gammel) — hende selv
Folketælling 1. februar 1840 (1 måned gammel)
Folketælling 1. februar 1840 (1 måned gammel)
Dåb 16. februar 1840 32 28 (1 måned gammel)
Adresse: Forsinge
Note: Baaren af

Baaren af Gmd Niels Marius Jensens Kone i Vidskinde Faddere: Ungkarl Peder Frederiksen i Forsinge Ungkarl Jens Nielsen i Tommerup Hmd Niels Pedersen i Rugtved

Ubby Kirke, Holbæk Amt
Ubby Kirke, Holbæk Amt

Note: Tegning scannet fra Trap Danmark, anden udgave, 1872, Gads Forlag
Brors fødselChristen Pedersen
22. januar 1843 (3 år gammel)
Adresse: Forsinge
Brors dåbChristen Pedersen
26. marts 1843 (3 år gammel)
Adresse: Forsinge
Note: Faddere:

Faddere: Ane Pedersdatter Gmd Anders Lassen Gmd Søren Jensen Inds Jens Nielsen Peder Frederiksen alle af Forsinge

Note: Ubby Kirke

Ubby Kirke

Oprindelig forfatter UKjaer

Seneste forfatter Gøssing

Ubby Kirke, (efter Ubby, 1231 Vbby, af mandsnavnet glda. Ubbi og -by), kirke i landsbyen Ubby 10 km SØ for Kalundborg, der trods en hård restaurering 1868-72 står som en sjældent spændende bygning. Kernen, en mægtig romansk kampestenskirke, er fra ca. 1200 ombygget til en kultiveret teglstensbygning med rigt dekoreret (siden fornyet) apsis, toskibet, hvælvet kirkerum og tårn med forhal. Et fund af et middelalderligt gårdkompleks 100 m fra kirken antyder, at den har været gårdkirke. Ombygningen er tilskrevet Esbern Snare.

Ubby Kirke, Holbæk Amt
Ubby Kirke, Holbæk Amt

Note: Tegning scannet fra Trap Danmark, anden udgave, 1872, Gads Forlag
Folketælling 1. februar 1845 (5 år gammel)
Adresse: Forsinge, 1 Huus, 181F1
Forbindelser: Gaardmand Peder Hansen (37 år gammel) — far
Forbindelser: Maren Nielsdatter (33 år gammel) — mor
Forbindelser: Niels Pedersen (7 år gammel) — storebror
Forbindelser: Mette Cathrine Pedersdatter (5 år gammel) — hende selv
Forbindelser: Christen Pedersen (2 år gammel) — lillebror
Folketælling 1. februar 1845 (5 år gammel)
FolketællingNiels Pedersen
1. februar 1845 (5 år gammel)
FolketællingChristen Pedersen
1. februar 1845 (5 år gammel)
Folketælling 1. februar 1845 (5 år gammel)
Brors dødsfaldNiels Pedersen
18. januar 1846 (6 år gammel)
Adresse: Forsinge
Brors begravelseNiels Pedersen
25. januar 1846 (6 år gammel)
Ubby Kirke, Holbæk Amt
Ubby Kirke, Holbæk Amt

Note: Tegning scannet fra Trap Danmark, anden udgave, 1872, Gads Forlag
Brors fødselGrønthandler Niels Pedersen
22. januar 1850 (10 år gammel)
Adresse: Forsinge
Folketælling 1. februar 1850 (10 år gammel)
Adresse: Forsinge, 1 hus, 192
Forbindelser: Gaardmand Peder Hansen (42 år gammel) — far
Forbindelser: Maren Nielsdatter (38 år gammel) — mor
Forbindelser: Mette Cathrine Pedersdatter (10 år gammel) — hende selv
Forbindelser: Christen Pedersen (7 år gammel) — lillebror
Forbindelser: Grønthandler Niels Pedersen (10 dage gammel) — lillebror
Folketælling 1. februar 1850 (10 år gammel)
FolketællingChristen Pedersen
1. februar 1850 (10 år gammel)
Folketælling 1. februar 1850 (10 år gammel)
Brors dåbGrønthandler Niels Pedersen
24. marts 1850 (10 år gammel)
Adresse: Forsinge
Note: Faddere:

Faddere: Båren af Peder Jensens Kone Ane Gmd Christian Jørgensen Gmd Jacob Søren Christian Jørgensen alle af Forsinge

Ubby Kirke, Holbæk Amt
Ubby Kirke, Holbæk Amt

Note: Tegning scannet fra Trap Danmark, anden udgave, 1872, Gads Forlag
Brors fødselHans Pedersen
14. februar 1852 (12 år gammel)
Adresse: Forsinge
Brors dåbHans Pedersen
12. april 1852 (12 år gammel)
Adresse: Forsinge
Note: Baaren af

Baaren af Pigen Nicoline Særensdatter for faderen Gmd Jørgen Nielsen i ? Faddere: Karl Søren Jacobsen Hmd Jacob Sørensen begge af Forsinge Ungkarl Jørgen Nielsen af Widskinde

Ubby Kirke, Holbæk Amt
Ubby Kirke, Holbæk Amt

Note: Tegning scannet fra Trap Danmark, anden udgave, 1872, Gads Forlag
Søskendes ægteskabGrønthandler Niels PedersenThora Emilie Frederikke HansenVis familie
10. maj 1874 (34 år gammel)
best_man: Grovsmed Hans Hansen (58 år gammel) — svigerfar far
Note: Forlover uden for familie: Jens Larsen
Hersted Vester Kirke, København
Hersted Vester Kirke, København

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/Herstedvester_Kirke
Fars dødGaardmand Peder Hansen
8. juli 1875 (35 år gammel)
Fars begravelseGaardmand Peder Hansen
14. juli 1875 (35 år gammel)
Note: Ubby Kirke

Ubby Kirke

Oprindelig forfatter UKjaer

Seneste forfatter Gøssing

Ubby Kirke, (efter Ubby, 1231 Vbby, af mandsnavnet glda. Ubbi og -by), kirke i landsbyen Ubby 10 km SØ for Kalundborg, der trods en hård restaurering 1868-72 står som en sjældent spændende bygning. Kernen, en mægtig romansk kampestenskirke, er fra ca. 1200 ombygget til en kultiveret teglstensbygning med rigt dekoreret (siden fornyet) apsis, toskibet, hvælvet kirkerum og tårn med forhal. Et fund af et middelalderligt gårdkompleks 100 m fra kirken antyder, at den har været gårdkirke. Ombygningen er tilskrevet Esbern Snare.

Ubby Kirke, Holbæk Amt
Ubby Kirke, Holbæk Amt

Note: Tegning scannet fra Trap Danmark, anden udgave, 1872, Gads Forlag
Mors dødMaren Nielsdatter
19. maj 1888 (48 år gammel)
Mors begravelseMaren Nielsdatter
26. maj 1888 (48 år gammel)
Note: Lidt om kirken

Lidt om kirken

Der bor ca. 2000 mennesker i Ubby sogn, hvoraf 1779 er medlem af folkekirken (pr. 1. Jan 2012).

Navnet er jo efter Ubby, 1231 Vbby, af mandsnavnet glda. Ubbi og -by, kirken ligger i landsbyen Ubby 10 km SØ for Kalundborg, og på trods af en hård restaurering 1868-72 fremstår den som en sjældent spændende bygning. Kernen, en mægtig romansk kampestenskirke , er fra ca. 1200 ombygget til en kultiveret teglstensbygning med rigt dekoreret (siden fornyet) apsis, toskibet, hvælvet kirkerum og tårn med forhal. Et fund af et middelalderligt gårdkompleks 100 m fra kirken antyder, at den har været gårdkirke.

Ellers skal kirken ifølge traditionen være bygge­t af Esbern Snare i 1179, hvilket også står mejslet i indskriften ved stenbænken foran kirken. Den er bygget i romansk stil, og der er startet ombygninger allerede i begyndelsen af 1200, hvor murene i skibet blev forhøjet. Der blev isat nye vinduer og hvælvinger og piller i midtskibet.

Altertavlen er fra 1677, skåret fra Lorents Jørgensens værksted i Holbæk. Døbefonten er antagelig fra kirkens ombygning i 1200, og er udført af skånsk sandsten undtagen den nedre del, vulsten, som er af cement.

I korbuen bag døbefonten hænger et krucifiks med en 168 cm. høj kristusfigur fra 1500 tallets første fjerdedel, antageligt anskaffet til kirken i 1800-tallets sidste halvdel. Selve korset er fra 1961, da det gamle korstræ var i for dårlig stand. Figuren er skåret af "St. Fugledemesteren".

Prædikestolen er fra 1621 er formentlig fra Anders Nielsen Hatts værksted i Roskilde. Stolestaderne er jævnaldrende med prædike­stolen og muligvis udført af samme værksted. Gavlene med tilhøren­de døre er bevaret, mens sæderne og rygstødene er fornyede ved restaurering i 1871-72.

Klokken er støbt i 1439 og hedder Margre­the ifølge inskriptionen. Den har reliefudsmykning forestillende Maria med Barnet og S.Katarina.

Belysning er fra 2006 hvor hele kirken blev gennemgribende restaureret og korbuemønstrene blev kalket over (2005/2006

Ubby Kirke, Holbæk Amt
Ubby Kirke, Holbæk Amt

Note: Tegning scannet fra Trap Danmark, anden udgave, 1872, Gads Forlag
Brors dødsfaldGrønthandler Niels Pedersen
8. juli 1916 (76 år gammel)
Adresse: Kronprinsessegade 24, kjld
Kommunehospitalet, København Amt
Kommunehospitalet, København Amt

Note: Historien om Kommunehospitalet og Center for Sundhed og Samfund

Historien om Kommunehospitalet og Center for Sundhed og Samfund

Fra gammelt hospital til moderne universitet

Fortalt af Thorkild I. A. Sørensen, Professor i klinisk epidemiologi, Institut for Sygdomsforebyggelse, Region H, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

"Jeg vil gerne berette lidt om historien bag centeret, men skal straks understrege, at jeg ikke er historiker, så den historie, jeg fortæller jer, er som jeg har fået fortalt den og ser den med de mulige fejl og misforståelser, der kan være i dette. Hvis nogen kender til gode historier om stedet her af almen interesse er I meget velkomne til at fortælle dem til mig personligt på tias@ipm.regionh.dk.

Drømmen om et ny hospital

Koleraen hærgede København indenfor voldene i midten af 1800-tallet. Sygdommen dræbte tusinder og gjorde andre tusinder meget syge og svage.

Datidens hospitaler inde i byen kunne slet ikke klare de mange syge, og drømmen om et hospital, der kunne, hvis epidemien vendte tilbage, opstod.

Chr. Hansen virkeliggør drømmen

Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, men ingen bød.

Den berømte arkitekt, Kgl Bygningsinspektør og professor på Kunstakademiet, Chr. Hansen, var kommet hjem fra Grækenland og blev tilbudt opgaven at tegne et nyt hospital og stå for bygningen af det. Han sagde ja, og gik i gang i 1859.

Det skulle være stort, lyst og med frisk luft omkring sig, også inden i bygningerne. Man fandt grunden udenfor voldene mellem den østre del af gaden, hvor man kunne fare i mag - Øster Farimagsgade - og bredden af Sortedamssøen langs Kærlighedsstien - nu Øster Søgade - hvor Søren Kierkegaard ofte gik sine ture og indimellem mødte den forsmåede Regina med et uudgrundeligt blik.

Chr. Hansen lod sig inspirere af den smukke græsk-byzantiske byggekunst.

Hospitalet kommer til verden

Allerede i september 1863 - fire år senere - stod dette imponerende bygningsværk klar til fremvisning for byens borgere.

Kong Frederik den VII kom på besøg, og fra den 19. september 1863 kunne patienterne modtages, så denne dag regnes for den offcielle åbning.

Først med mangt og meget

Fra starten var det et pionerhospital, der var først i landet med mangt og meget i den lægevidenskabelige udvikling: •Første patologiske institut til undersøgelse af det syge væv •Første øjenafdeling •Første brug af antiseptik mod sårinfektioner •Første brandsårsafdeling •Første fjernelse af en betændt blindtarm •Første røntgenundersøgelser •Første insulinbehandling af sukkersyge udført af Hagedorn, som senere grundlagde Niels Steensens hospital og Nordisk insulinlaboratorium i Gentofte, der blev til NovoNordisk •Første diagnose af blodrop i kranspulsårene hos en levende patient ved den senere professor Warburg •Første undersøgelse af sygdomme i musklerne via deres elektriske signaler, •Første dialyse for nyresvigt •Første dannelse af et koronarafsnit for patienter med blodprop i kranspulsårene ved min egen senere chef, professor Kurt Iversen.

Første studenter i universitetshospitalet i 1873

Ti år efter åbningen blev hospitalet også til et universitetshospital.

Forståelsen af at et universitetshospital både skulle uddanne og forske har været stor i alle årene, og kreative forskningsmiljøer i hospitalet fik deres egne forskningsinstitutter med tilknytning til forskellige afdelinger, så lægerne udover at passe patienterne, som deres hovedopgave, også kunne bidrage til videreudvikling af faget med forskning.

Et skur til Niels Rydberg Finsen's lys

Helt særligt i historien står Niels Rydberg Finsen's opdagelse af kulbuelysets helbredende kraft overfor hudtuberkulose, et nyt princip, som han fik Nobelprisen for i 1903, som den første dansker.

Han fik i 1896 et skur opsat på Kommunehospitalets grund ved udkørslen til Gammeltoftsgade og brugte det til behandlingerne indtil 1901, hvor Finsens Medicinske Lysinstitut blev indviet på Østerbro.

Ligesom i den store verden...

Central i lægevidenskabens udvikling gennem århundreder har været og er stadig det detaljerede kendskab til den raske og den syge krops opbygning, væv og funktion, både i forskning og uddannelse.

... kom der verdensnyheder herfra

Dette skulle også til på Kommunehospitalet, og også her blev der gjort opdagelser, som var verdensnyheder.

Således blev den første vævsprøve af nyrerne taget her af professor Claus Brun, hvilket muliggjorde diagnostik af nyresygdommene på et helt nyt niveau.

Opdagelsen af de store forskningsmuligheder i immunsystemet ved studier af den arveligt pelsløse, nøgne mus, som også mangler brisselen, og dermed en vigtig evne til opbygning af immunforsvaret, blev gjort af professor Jørgen Ryggaard.

Ryggaard opfandt ovenikøbet en ny slags mikroskop beroende på fluoroscens, der gjorde at man kunne se forandringer i vævene, som man ellers var afskåret fra.

I tæt samarbejde med amerikanske forskere lykkedes det professor Fini Schulsinger at påvise en vis arvelige indflydelse på flere alvorlige sindsygdomme, men samtidigt kunne de dermed vise, at der også er andre forhold end arveanlæggene, der kan have betydning.

Kommunehospitalet lukker og slukker

Alt har dog en ende, også dette pragthospital. Vinterens kulde sneg sig ind.

Den nødvendige reorganisering af Københavns Sundhedsvæsen ved dannelsen af H:S, Hovedstadens Sygehusfællesskab, ledet af administrerende direktør, Erik Juhl førte til beslutning i 1995 om at lukke hospitalet.

Det udløste voldsomme borgerprotester, men blev politisk fastholdt med Sundhedsborgmester Lars Engberg i spidsen. Hospitalsledelsen lukkede og slukkede i 1999.

Danskernes dødelighed i 1995

Vi tager lige et lille nødvendigt sidespring, som imidlertid fik afgørende betydning for hvad der videre skulle ske med Kommunehospitalet. I 1995 kom en rappport om danskernes middellevetid, som ikke var rar læsning. Alt for mange danskere døde for tidligt, faktisk ca 6000 for mange i erhversaktiv alder i forhold til andre europæiske lande. Det svarer til styrt af 20 jumbojets med 300 erhvervsaktive passagerer - pr år. Dødeligheden i Danmark var ikke faldet nævneværdigt siden 1960 sammenlignet med et stadigt fald i Finland, Frankrig, Holland, Norge og Sverige.

Det var klart for os i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, at vi også måtte bidrage til at løse dette problem, men det var også oplagt, at det ikke alene var et lægevidenskabeligt problem, selvom de fleste dødsfald forudgås af svær sygdom. Samfundsbaseret forebyggelse skulle til, som lægeuddannelsen, der i sin natur forkuserer på den enkelte syge person og det biologiske grundlag herfor, ikke giver den fornødne kompetence til.

Der var brug for en betydelig styrkelse og professionalisering af indsatsen i folkesundhedsvidenskaben i bred forstand, så vi tog initiativ til at starte nye uddannelser på dette felt, og de skulle jo også have et sted at være.

Samling af forskning og uddannelse i sundhed og samfund

Så snart lukningen var besluttet i 1995, udløste det overvejelser om hvad man kunne bruge bygningerne til. I Københavns Universitet var den første indskydelse at nu var chancen der for at få det permanent midlertidige KUA flyttet tilbage til midtbyen, men det blev hurtigt klart at dette ville kræve overtagelse af større bygningskomplekser i nabolaget, for eksempel boligblokkene over mod Israels plads eller DSB's hovedkontor i Sølvgade.

Erkendelsen af at en universitær indsats for folkesundheden også måtte indebære et samspil med kompetencer i samfundsvidenskabelige fag ledte til tanken om samling af forskning og uddannelse i sundhed og samfund i et center i disse bygninger. Det blev hurtigt klart, at der var en stor interesse for den idé, også fordi det kunne løse en række andre problemer for institutter i pladsnød, der var unødigt spredt rundt omkring i byen.

Politik, politik og atter politik

Det var dog ikke helt nemt at få ideen til at slå rødder længere inde i byen.

Regeringen arbejdede ganske vist på et folkesundhedsprogram som svar på den stagnerende middellevetid, men en ustyrlig mastodont som et sådant center ville blive med en vrimmel af selvstændigt tænkende, arbejdende og talende forskere og undervisere var måske ikke lige sagen.

Flere af Folketingets politikere fandt dog idéen interessant, og formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Yvonne Herløv Andersen, fremsatte forslag om at danne et sådant center i Folketinget. Der kom en god debat derinde med udtrykt sympati fra flere ordførere, men ak ....

Sundhedsminister Carsten Koch, sekunderet af forskningsminister Jan Trøjborg, gav dog et rungende nej til dette forslag med argumentet om at det ville koste ca. en milliard, og den havde de ikke lige ved hånden.

Salg - men hov - det skal fredes

I 1999 satte H:S så bygningerne til salg, og der ankom 6 bud. Vi sendte også et forslag om at danne et center for sundhed og samfund. Tre af forslagene, inklusive vores, blev dog straks taget af bordet, da der ikke var nogen penge med, som H:S skulle bruge til sin gældsafvikling.

Efter at bygningerne var sat til salg, blev der rejst en fredningssag, og den endte med en kraftig udvidelse af den oprindelige fredning, der kun omfattede de ældste bygninger. Selv det grønne plankeværk ud mod Øster Søgade blev fredet.

To af budgiverne havde i deres bud betinget sig at de kunne rydde søfrontens bygninger og bygge nyt, så de ville ikke længere være med. Kun een budgiver, Ejendomsselskabet Norden, havde vel mest for syns skyld afgivet et ubetinget men så lavt et bud at de ikke havde regnet med at få bygningerne.

Hvad mon det gamle hus kunne bruges til?

Overrumplet over dette, måtte Nordens Direktion jo spørge sig selv, hvad de dog skulle stille op med det gamle hus, nu fredet i næsten alle afkroge og dermed stort set umuligt at ændre på. De var heldigvis straks med på ideen om at overtage vores planer om at danne et Center for Sundhed og Samfund.

Fra servitut til lokalplan

En gammel servitut sagde, at bygningerne skulle anvendes til hospital eller lignende, så den nye idé måtte udløse en lokalplan for området.

Efter en del politisk tumult i Borgerrepræsentationen blev den vedtaget. Konkurrencen stod overfor ønsker om genetablering af hospitalsfunktionerne, som H:S ikke kunne påtage sig, og om indretning af boliger, som jo ville være yderst vanskelig efter fredningen.

Et Center for sundhed og samfund var trods alt også en slags gestus overfor befolkningen, som var skuffet over lukningen af hospitalet. Det ville også politisk give god mening at bygningerne blev brugt til at uddanne de kommende generationer af unge; til at give os et bedre samfund og mere sundhed.

Den hemmelige SEA-ordning

Men hvor skulle universitetet og de andre institutter, der skulle herind dog få pengene fra til at leje sig ind her i private lejemål, og så med den lave husleje? Havde de de penge, som Carsten Koch og Jan Trøiborg ikke kunne finde.

Heldigvis havde en anden del af regeringens ministerier samtidig arbejdet på at løse dette for os i al hemmelighed.

Man indførte en ny hemmelig ordning, SEA-ordningen: Statsinstitutioner som bebor statsejede bygninger fik tilskrevet en husleje til deres budget, som dog straks blev fjernet igen, hvis de blev hvor de var. Ville de derimod flytte kunne de tage pengene med sig, og ville de bo dyrere måtte de selv finde pengene i deres budgetter. Fandt de billigere steder at bo, kunne de beholde pengene på budgettet og bruge dem til noget andet.

SEA-ordningen - også kaldet selvforvaltet ejendomsadministration - var løsningen, der muliggjorde at universitet som statsinstitution kunne flytte ind.

Sådan fik vi et Center for Sundhed og Samfund

Så var det hele på plads, og efter flere års planlægning og ombygning har vi nu omsider fået et Center for Sundhed og Samfund som en ægte universitetscampus midt i vores herlige by.

Bygningernes historie giver noget at leve op til for de nye beboere. KH ånden forventer det, men hjælper også til som en rigtig god ånd.

Thorkild I. A. Sørensen

Brors begravelseGrønthandler Niels Pedersen
14. juli 1916 (76 år gammel)
Adresse: Vestre Kirkegaard
Vestre Kirkegård, København Amt
Vestre Kirkegård, København Amt

Note: Vestre Kirkegård (København)

Vestre Kirkegård (København)

Vestre Kirkegård er en dansk kirkegård, der er beliggende i Københavns Sydhavn på Vesterbro tæt ved Carlsberg. Kirkegården blev indviet i 1870, anlagt og bebygget af blandt andre Hans J. Holm og Edvard Glæsel[1], og er på 537.000m² og dermed Skandinaviens største kirkegård.

Industriens, filosofiens, kunstens og politikkens markante skikkelser er rigt repræsenteret på denne næsten 100 tønder land store kirkegård. Noget ganske særligt er de danske statsministres panteon rundt om søen.

19 britiske forhenværende krigsfanger døde i København i årsskiftet 1918-1919 på vej hjem fra tyske krigsfangelejre. Iblandt var en canadier, en inder og en australier fra Tasmanien. Alle døde af den spanske syge undtagen inderen som fik et hjertetilfælde. Soldaterne fik en militær begravelse, og ”Commonwealth War Grave” gravsten. Et flot mindesmærke blev på Vestre Kirkegård sat til deres ære af danske venner, og blev afsløret af H.N. Andersen i 1920. Her findes desuden begravet 5 britiske sømænd, som døde i tiden efter krigen og som ligeledes blev hædret med ”krigs-gravsten”.

Desuden findes her Danmarks eneste massegrav, hvor mange tusinde tyskere, der døde som flygtninge i Danmark i årene efter befrielsen i 1945, ligger begravet. 4.643 af de 10.250 soldater fra Det Tredje Rige, der er begravet i Danmark, ligger på Vestre Kirkegård. Mange af soldaterne blev begravet efter at de hårdt sårede eller døende var kommet til Danmark fra Østfronten.

Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge bruger hvert år flere hundrede millioner kroner på at lokalisere, identificere, begrave og mindes de hundrede tusindvis af tyske soldater, der faldt og efterlod deres jordiske rester på slagmarker rundt omkring i Europa.

På Vestre Kirkegård findes der to kapelsale i Nordre Kapel – store og lille sal – flot beliggende lige ved søen. Desuden findes en række specialafdelinger i brug, som er tiltænkt særlige befolkningsgrupper: Frelsens Hærs grave, Færøsk Afdeling, grønlandsk afdeling og de muslimske afdelinger. Desuden er der de særlige æresgrave ved søen, som kun kan erhverves efter ansøgning. Endelig ligger ved Vestre Kirkegård også Vestre Katolske Kirkegård og Mosaisk Vestre Begravelsesplads, der er en jødisk kirkegård.

Død
Ja

Familie med forældre
far
18071875
Født: før 25. oktober 1807 67 32Viskinge Sogn, Skippinge Herred, Holbæk Amt, DNK
Død: 8. juli 1875Ubby Sogn, Ars Herred, Holbæk Amt, DNK
mor
Viskinge Kirke, Holbæk Amt
18111888
Født: 1. marts 1811 51Viskinge Sogn, Skippinge Herred, Holbæk Amt, DNK
Død: 19. maj 1888Kirke Helsinge Sogn, Løve Herred, Holbæk Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab6. maj 1834Viskinge Sogn, Skippinge Herred, Holbæk Amt, DNK
3 år
storebror
18371846
Født: 3. september 1837 29 26Viskinge Sogn, Skippinge Herred, Holbæk Amt, DNK
Død: 18. januar 1846Ubby Sogn, Ars Herred, Holbæk Amt, DNK
2 år
hende selv
1839
Født: 21. december 1839 32 28Ubby Sogn, Ars Herred, Holbæk Amt, DNK
Død:
3 år
lillebror
1843
Født: 22. januar 1843 35 31Ubby Sogn, Ars Herred, Holbæk Amt, DNK
Død:
7 år
lillebror
Ubby Kirke, Holbæk Amt
18501916
Født: 22. januar 1850 42 38Ubby Sogn, Ars Herred, Holbæk Amt, DNK
Død: 8. juli 1916Trinitatis Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
2 år
lillebror
1852
Født: 14. februar 1852 44 40Ubby Sogn, Ars Herred, Holbæk Amt, DNK
Død:
Dåb

Baaren af Gmd Niels Marius Jensens Kone i Vidskinde Faddere: Ungkarl Peder Frederiksen i Forsinge Ungkarl Jens Nielsen i Tommerup Hmd Niels Pedersen i Rugtved

Dåb
Note: Tegning scannet fra Trap Danmark, anden udgave, 1872, Gads Forlag