Konduktør Kbh. Sporveje Hans Peter Alfred Pedersen, 18751922 (46 år gammel)

Navn
Konduktør Kbh. Sporveje Hans Peter Alfred /Pedersen/
Navnepræfiks
Konduktør Kbh. Sporveje
Fornavne
Hans Peter Alfred
Efternavn
Pedersen
Født 25. februar 1875 25 27
Adresse: Vrids
Dåb 9. maj 1875 25 27 (2 måneder gammel)
Adresse: Vrids
Note: Faddere udenfor familien: Gudmor L. Andersens Kone i Vrids, Ane Hansen, Smed Hansen, Lars Andersen,…

Faddere udenfor familien: Gudmor L. Andersens Kone i Vrids, Ane Hansen, Smed Hansen, Lars Andersen, Hans Andersen, alle fra Vrids

Hersted Vester Kirke, København
Hersted Vester Kirke, København

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/Herstedvester_Kirke
Farfars dødGaardmand Peder Hansen
8. juli 1875 (4 måneder gammel)
Farfars begravelseGaardmand Peder Hansen
14. juli 1875 (4 måneder gammel)
Note: Ubby Kirke

Ubby Kirke

Oprindelig forfatter UKjaer

Seneste forfatter Gøssing

Ubby Kirke, (efter Ubby, 1231 Vbby, af mandsnavnet glda. Ubbi og -by), kirke i landsbyen Ubby 10 km SØ for Kalundborg, der trods en hård restaurering 1868-72 står som en sjældent spændende bygning. Kernen, en mægtig romansk kampestenskirke, er fra ca. 1200 ombygget til en kultiveret teglstensbygning med rigt dekoreret (siden fornyet) apsis, toskibet, hvælvet kirkerum og tårn med forhal. Et fund af et middelalderligt gårdkompleks 100 m fra kirken antyder, at den har været gårdkirke. Ombygningen er tilskrevet Esbern Snare.

Ubby Kirke, Holbæk Amt
Ubby Kirke, Holbæk Amt

Note: Tegning scannet fra Trap Danmark, anden udgave, 1872, Gads Forlag
Brors fødselHans Pedersen
24. august 1886 (11 år gammel)
Farmors dødMaren Nielsdatter
19. maj 1888 (13 år gammel)
Farmors begravelseMaren Nielsdatter
26. maj 1888 (13 år gammel)
Note: Lidt om kirken

Lidt om kirken

Der bor ca. 2000 mennesker i Ubby sogn, hvoraf 1779 er medlem af folkekirken (pr. 1. Jan 2012).

Navnet er jo efter Ubby, 1231 Vbby, af mandsnavnet glda. Ubbi og -by, kirken ligger i landsbyen Ubby 10 km SØ for Kalundborg, og på trods af en hård restaurering 1868-72 fremstår den som en sjældent spændende bygning. Kernen, en mægtig romansk kampestenskirke , er fra ca. 1200 ombygget til en kultiveret teglstensbygning med rigt dekoreret (siden fornyet) apsis, toskibet, hvælvet kirkerum og tårn med forhal. Et fund af et middelalderligt gårdkompleks 100 m fra kirken antyder, at den har været gårdkirke.

Ellers skal kirken ifølge traditionen være bygge­t af Esbern Snare i 1179, hvilket også står mejslet i indskriften ved stenbænken foran kirken. Den er bygget i romansk stil, og der er startet ombygninger allerede i begyndelsen af 1200, hvor murene i skibet blev forhøjet. Der blev isat nye vinduer og hvælvinger og piller i midtskibet.

Altertavlen er fra 1677, skåret fra Lorents Jørgensens værksted i Holbæk. Døbefonten er antagelig fra kirkens ombygning i 1200, og er udført af skånsk sandsten undtagen den nedre del, vulsten, som er af cement.

I korbuen bag døbefonten hænger et krucifiks med en 168 cm. høj kristusfigur fra 1500 tallets første fjerdedel, antageligt anskaffet til kirken i 1800-tallets sidste halvdel. Selve korset er fra 1961, da det gamle korstræ var i for dårlig stand. Figuren er skåret af "St. Fugledemesteren".

Prædikestolen er fra 1621 er formentlig fra Anders Nielsen Hatts værksted i Roskilde. Stolestaderne er jævnaldrende med prædike­stolen og muligvis udført af samme værksted. Gavlene med tilhøren­de døre er bevaret, mens sæderne og rygstødene er fornyede ved restaurering i 1871-72.

Klokken er støbt i 1439 og hedder Margre­the ifølge inskriptionen. Den har reliefudsmykning forestillende Maria med Barnet og S.Katarina.

Belysning er fra 2006 hvor hele kirken blev gennemgribende restaureret og korbuemønstrene blev kalket over (2005/2006

Ubby Kirke, Holbæk Amt
Ubby Kirke, Holbæk Amt

Note: Tegning scannet fra Trap Danmark, anden udgave, 1872, Gads Forlag
Morfars dødGrovsmed Hans Hansen
15. september 1889 (14 år gammel)
Morfars begravelseGrovsmed Hans Hansen
22. september 1889 (14 år gammel)
Mormors dødAnna Marie Franzisca Vilhemine Fehrenz
20. marts 1891 (16 år gammel)
Mormors begravelseAnna Marie Franzisca Vilhemine Fehrenz
26. marts 1891 (16 år gammel)
Bopæl 1. november 1892 (17 år gammel)

Adresse: Lille Regnegade 11, 1, hos Petersen København
Bopæl 1. november 1892 (17 år gammel)

Bopæl 1. maj 1893 (18 år gammel)
Adresse: Rahbeks Alle 3 Frederiksberg
Bopæl 1. maj 1893 (18 år gammel)
Bopæl 3. januar 1894 (18 år gammel)
Adresse: Frameldt
Bopæl 3. januar 1894 (18 år gammel)
Bopæl 25. juni 1894 (19 år gammel)
Adresse: Freundsgade 3, stuen, hos Petersen København
Bopæl 25. juni 1894 (19 år gammel)
Bopæl 1. november 1894 (19 år gammel)
Adresse: Kronprinsensgade 24, kælderen København
Bopæl 1. november 1894 (19 år gammel)
Bopæl 1. maj 1897 (22 år gammel)
Adresse: Frameldt
Bopæl 1. maj 1897 (22 år gammel)
Bopæl 1. maj 1900 (25 år gammel)
Adresse: Kronprinsensgade 24, kælderen København
Bopæl 1. maj 1900 (25 år gammel)
Bopæl 1. november 1900 (25 år gammel)
Adresse: Dagmarsgade 103, 3 København
Bopæl 1. november 1900 (25 år gammel)
Religiøst ægteskabElise Christine Sophie OlsenVis familie
23. juni 1901 (26 år gammel)
best_man: Grønthandler Niels Pedersen (51 år gammel) — far svigerfar
Søns fødselNiels Kristian Pedersen
18. september 1901 (26 år gammel)
Datters fødselKaren Thora Pedersen
4. marts 1903 (28 år gammel)

Bopæl 1. maj 1903 (28 år gammel)
Adresse: Klerkegade 26, sidesalen, 1 København
Forbindelser: Elise Christine Sophie Olsen (30 år gammel) — ekskone
Forbindelser: Niels Kristian Pedersen (1 år gammel) — søn
Bopæl 1. maj 1903 (28 år gammel)
BopælElise Christine Sophie Olsen
1. maj 1903 (28 år gammel)
BopælNiels Kristian Pedersen
1. maj 1903 (28 år gammel)
Bopæl 1. november 1903 (28 år gammel)
Adresse: Møntergade 4, 1, hos Bager København
Forbindelser: Elise Christine Sophie Olsen (31 år gammel) — ekskone
Forbindelser: Niels Kristian Pedersen (2 år gammel) — søn
Bopæl 1. november 1903 (28 år gammel)
Bopæl 1. november 1906 (31 år gammel)
Adresse: Øster Farimagsgade 26, over gården, 5 København
Forbindelser: Elise Christine Sophie Olsen (34 år gammel) — ekskone
Forbindelser: Niels Kristian Pedersen (5 år gammel) — søn
Forbindelser: Karen Thora Pedersen (3 år gammel) — datter
Bopæl 1. november 1906 (31 år gammel)
BopælElise Christine Sophie Olsen
1. november 1906 (31 år gammel)
BopælNiels Kristian Pedersen
1. november 1906 (31 år gammel)
BopælKaren Thora Pedersen
1. november 1906 (31 år gammel)
Datters fødselHelga Christine Pedersen
27. juli 1907 (32 år gammel)
Datters dåbHelga Christine Pedersen
16. august 1908 (33 år gammel)
Gudmor: Strygerske Johanne Marie Olsen (37 år gammel) — moster
Forbindelser: Carl Peter Olsen (28 år gammel) — morbror
Bopæl 1. maj 1909 (34 år gammel)
Adresse: Øster Farimagsgade 26, over gården, 5 København
Forbindelser: Elise Christine Sophie Olsen (36 år gammel) — ekskone
Forbindelser: Niels Kristian Pedersen (7 år gammel) — søn
Forbindelser: Karen Thora Pedersen (6 år gammel) — datter
Forbindelser: Helga Christine Pedersen (1 år gammel) — datter
Bopæl 1. maj 1909 (34 år gammel)
BopælElise Christine Sophie Olsen
1. maj 1909 (34 år gammel)
BopælNiels Kristian Pedersen
1. maj 1909 (34 år gammel)
BopælKaren Thora Pedersen
1. maj 1909 (34 år gammel)
BopælHelga Christine Pedersen
1. maj 1909 (34 år gammel)
Søns fødselKonditor Alf Laurits Pedersen
19. december 1909 (34 år gammel)
Adresse: Øster Farimagsgade 26, st
Søns dåbKonditor Alf Laurits Pedersen
17. juli 1910 (35 år gammel)
Family censusElise Christine Sophie OlsenVis familie
1. februar 1911 (35 år gammel)
Adresse: Österfarimagsgade 26, sidehus, stuen
Forbindelser: Niels Kristian Pedersen (9 år gammel) — søn søn
Forbindelser: Karen Thora Pedersen (7 år gammel) — datter datter
Forbindelser: Helga Christine Pedersen (3 år gammel) — datter datter
Forbindelser: Konditor Alf Laurits Pedersen (1 år gammel) — søn søn
Søns fødselMartin Johannes Pedersen
29. januar 1912 (36 år gammel)
Søns dåbMartin Johannes Pedersen
23. februar 1913 (37 år gammel)
Gudfar: Grønthandler Niels Pedersen (63 år gammel) — farfar
Forbindelser: Hans Pedersen (61 år gammel) — grandonkel
Forbindelser: Elise Christine Sophie Olsen (40 år gammel) — mor
Bopæl 1. maj 1913 (38 år gammel)
Adresse: Frameldt Øster Farimagsgade 26, over gården, 5 Hustruen bor stadig i no. 26 opgang A
Bopæl 1. maj 1913 (38 år gammel)
Bopæl 13. juni 1913 (38 år gammel)
Adresse: Peter Fabers Gade 6, stuen hos Petersen København
Note: Født 25-2-1875, Vridløselille

Født 25-2-1875, Vridløselille Flytter fra Amerikavej 22 Stilling Arb.man Særlige bemærkninger: Alm Forlg 19/1921

Bopæl 1. maj 1914 (39 år gammel)
Adresse: Øster Farimagsgade 26 A, stuen København
Forbindelser: Elise Christine Sophie Olsen (41 år gammel) — ekskone
Forbindelser: Niels Kristian Pedersen (12 år gammel) — søn
Forbindelser: Karen Thora Pedersen (11 år gammel) — datter
Forbindelser: Helga Christine Pedersen (6 år gammel) — datter
Forbindelser: Konditor Alf Laurits Pedersen (4 år gammel) — søn
Forbindelser: Martin Johannes Pedersen (2 år gammel) — søn
Bopæl 1. maj 1914 (39 år gammel)
BopælElise Christine Sophie Olsen
1. maj 1914 (39 år gammel)
BopælNiels Kristian Pedersen
1. maj 1914 (39 år gammel)
BopælKaren Thora Pedersen
1. maj 1914 (39 år gammel)
BopælHelga Christine Pedersen
1. maj 1914 (39 år gammel)
BopælMartin Johannes Pedersen
1. maj 1914 (39 år gammel)
BopælKonditor Alf Laurits Pedersen
1. maj 1914 (39 år gammel)
Datters fødselGudrun Marie Pedersen
18. februar 1915 (39 år gammel)
Family censusElise Christine Sophie OlsenVis familie
1. februar 1916 (40 år gammel)
Adresse: Østerfarimagsgade 26A, stuen
Datters fødselElla Emilie Pedersen
20. april 1916 (41 år gammel)
Fars dødGrønthandler Niels Pedersen
8. juli 1916 (41 år gammel)
Adresse: Kronprinsessegade 24, kjld
Kommunehospitalet, København Amt
Kommunehospitalet, København Amt

Note: Historien om Kommunehospitalet og Center for Sundhed og Samfund

Historien om Kommunehospitalet og Center for Sundhed og Samfund

Fra gammelt hospital til moderne universitet

Fortalt af Thorkild I. A. Sørensen, Professor i klinisk epidemiologi, Institut for Sygdomsforebyggelse, Region H, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

"Jeg vil gerne berette lidt om historien bag centeret, men skal straks understrege, at jeg ikke er historiker, så den historie, jeg fortæller jer, er som jeg har fået fortalt den og ser den med de mulige fejl og misforståelser, der kan være i dette. Hvis nogen kender til gode historier om stedet her af almen interesse er I meget velkomne til at fortælle dem til mig personligt på tias@ipm.regionh.dk.

Drømmen om et ny hospital

Koleraen hærgede København indenfor voldene i midten af 1800-tallet. Sygdommen dræbte tusinder og gjorde andre tusinder meget syge og svage.

Datidens hospitaler inde i byen kunne slet ikke klare de mange syge, og drømmen om et hospital, der kunne, hvis epidemien vendte tilbage, opstod.

Chr. Hansen virkeliggør drømmen

Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, men ingen bød.

Den berømte arkitekt, Kgl Bygningsinspektør og professor på Kunstakademiet, Chr. Hansen, var kommet hjem fra Grækenland og blev tilbudt opgaven at tegne et nyt hospital og stå for bygningen af det. Han sagde ja, og gik i gang i 1859.

Det skulle være stort, lyst og med frisk luft omkring sig, også inden i bygningerne. Man fandt grunden udenfor voldene mellem den østre del af gaden, hvor man kunne fare i mag - Øster Farimagsgade - og bredden af Sortedamssøen langs Kærlighedsstien - nu Øster Søgade - hvor Søren Kierkegaard ofte gik sine ture og indimellem mødte den forsmåede Regina med et uudgrundeligt blik.

Chr. Hansen lod sig inspirere af den smukke græsk-byzantiske byggekunst.

Hospitalet kommer til verden

Allerede i september 1863 - fire år senere - stod dette imponerende bygningsværk klar til fremvisning for byens borgere.

Kong Frederik den VII kom på besøg, og fra den 19. september 1863 kunne patienterne modtages, så denne dag regnes for den offcielle åbning.

Først med mangt og meget

Fra starten var det et pionerhospital, der var først i landet med mangt og meget i den lægevidenskabelige udvikling: •Første patologiske institut til undersøgelse af det syge væv •Første øjenafdeling •Første brug af antiseptik mod sårinfektioner •Første brandsårsafdeling •Første fjernelse af en betændt blindtarm •Første røntgenundersøgelser •Første insulinbehandling af sukkersyge udført af Hagedorn, som senere grundlagde Niels Steensens hospital og Nordisk insulinlaboratorium i Gentofte, der blev til NovoNordisk •Første diagnose af blodrop i kranspulsårene hos en levende patient ved den senere professor Warburg •Første undersøgelse af sygdomme i musklerne via deres elektriske signaler, •Første dialyse for nyresvigt •Første dannelse af et koronarafsnit for patienter med blodprop i kranspulsårene ved min egen senere chef, professor Kurt Iversen.

Første studenter i universitetshospitalet i 1873

Ti år efter åbningen blev hospitalet også til et universitetshospital.

Forståelsen af at et universitetshospital både skulle uddanne og forske har været stor i alle årene, og kreative forskningsmiljøer i hospitalet fik deres egne forskningsinstitutter med tilknytning til forskellige afdelinger, så lægerne udover at passe patienterne, som deres hovedopgave, også kunne bidrage til videreudvikling af faget med forskning.

Et skur til Niels Rydberg Finsen's lys

Helt særligt i historien står Niels Rydberg Finsen's opdagelse af kulbuelysets helbredende kraft overfor hudtuberkulose, et nyt princip, som han fik Nobelprisen for i 1903, som den første dansker.

Han fik i 1896 et skur opsat på Kommunehospitalets grund ved udkørslen til Gammeltoftsgade og brugte det til behandlingerne indtil 1901, hvor Finsens Medicinske Lysinstitut blev indviet på Østerbro.

Ligesom i den store verden...

Central i lægevidenskabens udvikling gennem århundreder har været og er stadig det detaljerede kendskab til den raske og den syge krops opbygning, væv og funktion, både i forskning og uddannelse.

... kom der verdensnyheder herfra

Dette skulle også til på Kommunehospitalet, og også her blev der gjort opdagelser, som var verdensnyheder.

Således blev den første vævsprøve af nyrerne taget her af professor Claus Brun, hvilket muliggjorde diagnostik af nyresygdommene på et helt nyt niveau.

Opdagelsen af de store forskningsmuligheder i immunsystemet ved studier af den arveligt pelsløse, nøgne mus, som også mangler brisselen, og dermed en vigtig evne til opbygning af immunforsvaret, blev gjort af professor Jørgen Ryggaard.

Ryggaard opfandt ovenikøbet en ny slags mikroskop beroende på fluoroscens, der gjorde at man kunne se forandringer i vævene, som man ellers var afskåret fra.

I tæt samarbejde med amerikanske forskere lykkedes det professor Fini Schulsinger at påvise en vis arvelige indflydelse på flere alvorlige sindsygdomme, men samtidigt kunne de dermed vise, at der også er andre forhold end arveanlæggene, der kan have betydning.

Kommunehospitalet lukker og slukker

Alt har dog en ende, også dette pragthospital. Vinterens kulde sneg sig ind.

Den nødvendige reorganisering af Københavns Sundhedsvæsen ved dannelsen af H:S, Hovedstadens Sygehusfællesskab, ledet af administrerende direktør, Erik Juhl førte til beslutning i 1995 om at lukke hospitalet.

Det udløste voldsomme borgerprotester, men blev politisk fastholdt med Sundhedsborgmester Lars Engberg i spidsen. Hospitalsledelsen lukkede og slukkede i 1999.

Danskernes dødelighed i 1995

Vi tager lige et lille nødvendigt sidespring, som imidlertid fik afgørende betydning for hvad der videre skulle ske med Kommunehospitalet. I 1995 kom en rappport om danskernes middellevetid, som ikke var rar læsning. Alt for mange danskere døde for tidligt, faktisk ca 6000 for mange i erhversaktiv alder i forhold til andre europæiske lande. Det svarer til styrt af 20 jumbojets med 300 erhvervsaktive passagerer - pr år. Dødeligheden i Danmark var ikke faldet nævneværdigt siden 1960 sammenlignet med et stadigt fald i Finland, Frankrig, Holland, Norge og Sverige.

Det var klart for os i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, at vi også måtte bidrage til at løse dette problem, men det var også oplagt, at det ikke alene var et lægevidenskabeligt problem, selvom de fleste dødsfald forudgås af svær sygdom. Samfundsbaseret forebyggelse skulle til, som lægeuddannelsen, der i sin natur forkuserer på den enkelte syge person og det biologiske grundlag herfor, ikke giver den fornødne kompetence til.

Der var brug for en betydelig styrkelse og professionalisering af indsatsen i folkesundhedsvidenskaben i bred forstand, så vi tog initiativ til at starte nye uddannelser på dette felt, og de skulle jo også have et sted at være.

Samling af forskning og uddannelse i sundhed og samfund

Så snart lukningen var besluttet i 1995, udløste det overvejelser om hvad man kunne bruge bygningerne til. I Københavns Universitet var den første indskydelse at nu var chancen der for at få det permanent midlertidige KUA flyttet tilbage til midtbyen, men det blev hurtigt klart at dette ville kræve overtagelse af større bygningskomplekser i nabolaget, for eksempel boligblokkene over mod Israels plads eller DSB's hovedkontor i Sølvgade.

Erkendelsen af at en universitær indsats for folkesundheden også måtte indebære et samspil med kompetencer i samfundsvidenskabelige fag ledte til tanken om samling af forskning og uddannelse i sundhed og samfund i et center i disse bygninger. Det blev hurtigt klart, at der var en stor interesse for den idé, også fordi det kunne løse en række andre problemer for institutter i pladsnød, der var unødigt spredt rundt omkring i byen.

Politik, politik og atter politik

Det var dog ikke helt nemt at få ideen til at slå rødder længere inde i byen.

Regeringen arbejdede ganske vist på et folkesundhedsprogram som svar på den stagnerende middellevetid, men en ustyrlig mastodont som et sådant center ville blive med en vrimmel af selvstændigt tænkende, arbejdende og talende forskere og undervisere var måske ikke lige sagen.

Flere af Folketingets politikere fandt dog idéen interessant, og formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Yvonne Herløv Andersen, fremsatte forslag om at danne et sådant center i Folketinget. Der kom en god debat derinde med udtrykt sympati fra flere ordførere, men ak ....

Sundhedsminister Carsten Koch, sekunderet af forskningsminister Jan Trøjborg, gav dog et rungende nej til dette forslag med argumentet om at det ville koste ca. en milliard, og den havde de ikke lige ved hånden.

Salg - men hov - det skal fredes

I 1999 satte H:S så bygningerne til salg, og der ankom 6 bud. Vi sendte også et forslag om at danne et center for sundhed og samfund. Tre af forslagene, inklusive vores, blev dog straks taget af bordet, da der ikke var nogen penge med, som H:S skulle bruge til sin gældsafvikling.

Efter at bygningerne var sat til salg, blev der rejst en fredningssag, og den endte med en kraftig udvidelse af den oprindelige fredning, der kun omfattede de ældste bygninger. Selv det grønne plankeværk ud mod Øster Søgade blev fredet.

To af budgiverne havde i deres bud betinget sig at de kunne rydde søfrontens bygninger og bygge nyt, så de ville ikke længere være med. Kun een budgiver, Ejendomsselskabet Norden, havde vel mest for syns skyld afgivet et ubetinget men så lavt et bud at de ikke havde regnet med at få bygningerne.

Hvad mon det gamle hus kunne bruges til?

Overrumplet over dette, måtte Nordens Direktion jo spørge sig selv, hvad de dog skulle stille op med det gamle hus, nu fredet i næsten alle afkroge og dermed stort set umuligt at ændre på. De var heldigvis straks med på ideen om at overtage vores planer om at danne et Center for Sundhed og Samfund.

Fra servitut til lokalplan

En gammel servitut sagde, at bygningerne skulle anvendes til hospital eller lignende, så den nye idé måtte udløse en lokalplan for området.

Efter en del politisk tumult i Borgerrepræsentationen blev den vedtaget. Konkurrencen stod overfor ønsker om genetablering af hospitalsfunktionerne, som H:S ikke kunne påtage sig, og om indretning af boliger, som jo ville være yderst vanskelig efter fredningen.

Et Center for sundhed og samfund var trods alt også en slags gestus overfor befolkningen, som var skuffet over lukningen af hospitalet. Det ville også politisk give god mening at bygningerne blev brugt til at uddanne de kommende generationer af unge; til at give os et bedre samfund og mere sundhed.

Den hemmelige SEA-ordning

Men hvor skulle universitetet og de andre institutter, der skulle herind dog få pengene fra til at leje sig ind her i private lejemål, og så med den lave husleje? Havde de de penge, som Carsten Koch og Jan Trøiborg ikke kunne finde.

Heldigvis havde en anden del af regeringens ministerier samtidig arbejdet på at løse dette for os i al hemmelighed.

Man indførte en ny hemmelig ordning, SEA-ordningen: Statsinstitutioner som bebor statsejede bygninger fik tilskrevet en husleje til deres budget, som dog straks blev fjernet igen, hvis de blev hvor de var. Ville de derimod flytte kunne de tage pengene med sig, og ville de bo dyrere måtte de selv finde pengene i deres budgetter. Fandt de billigere steder at bo, kunne de beholde pengene på budgettet og bruge dem til noget andet.

SEA-ordningen - også kaldet selvforvaltet ejendomsadministration - var løsningen, der muliggjorde at universitet som statsinstitution kunne flytte ind.

Sådan fik vi et Center for Sundhed og Samfund

Så var det hele på plads, og efter flere års planlægning og ombygning har vi nu omsider fået et Center for Sundhed og Samfund som en ægte universitetscampus midt i vores herlige by.

Bygningernes historie giver noget at leve op til for de nye beboere. KH ånden forventer det, men hjælper også til som en rigtig god ånd.

Thorkild I. A. Sørensen

Fars begravelseGrønthandler Niels Pedersen
14. juli 1916 (41 år gammel)
Adresse: Vestre Kirkegaard
Vestre Kirkegård, København Amt
Vestre Kirkegård, København Amt

Note: Vestre Kirkegård (København)

Vestre Kirkegård (København)

Vestre Kirkegård er en dansk kirkegård, der er beliggende i Københavns Sydhavn på Vesterbro tæt ved Carlsberg. Kirkegården blev indviet i 1870, anlagt og bebygget af blandt andre Hans J. Holm og Edvard Glæsel[1], og er på 537.000m² og dermed Skandinaviens største kirkegård.

Industriens, filosofiens, kunstens og politikkens markante skikkelser er rigt repræsenteret på denne næsten 100 tønder land store kirkegård. Noget ganske særligt er de danske statsministres panteon rundt om søen.

19 britiske forhenværende krigsfanger døde i København i årsskiftet 1918-1919 på vej hjem fra tyske krigsfangelejre. Iblandt var en canadier, en inder og en australier fra Tasmanien. Alle døde af den spanske syge undtagen inderen som fik et hjertetilfælde. Soldaterne fik en militær begravelse, og ”Commonwealth War Grave” gravsten. Et flot mindesmærke blev på Vestre Kirkegård sat til deres ære af danske venner, og blev afsløret af H.N. Andersen i 1920. Her findes desuden begravet 5 britiske sømænd, som døde i tiden efter krigen og som ligeledes blev hædret med ”krigs-gravsten”.

Desuden findes her Danmarks eneste massegrav, hvor mange tusinde tyskere, der døde som flygtninge i Danmark i årene efter befrielsen i 1945, ligger begravet. 4.643 af de 10.250 soldater fra Det Tredje Rige, der er begravet i Danmark, ligger på Vestre Kirkegård. Mange af soldaterne blev begravet efter at de hårdt sårede eller døende var kommet til Danmark fra Østfronten.

Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge bruger hvert år flere hundrede millioner kroner på at lokalisere, identificere, begrave og mindes de hundrede tusindvis af tyske soldater, der faldt og efterlod deres jordiske rester på slagmarker rundt omkring i Europa.

På Vestre Kirkegård findes der to kapelsale i Nordre Kapel – store og lille sal – flot beliggende lige ved søen. Desuden findes en række specialafdelinger i brug, som er tiltænkt særlige befolkningsgrupper: Frelsens Hærs grave, Færøsk Afdeling, grønlandsk afdeling og de muslimske afdelinger. Desuden er der de særlige æresgrave ved søen, som kun kan erhverves efter ansøgning. Endelig ligger ved Vestre Kirkegård også Vestre Katolske Kirkegård og Mosaisk Vestre Begravelsesplads, der er en jødisk kirkegård.

Datters dåbElla Emilie Pedersen
1. oktober 1916 (41 år gammel)
Forbindelser: Hans Pedersen (64 år gammel) — grandonkel
Forbindelser: Ella grandtante
Esajas Kirke, København Amt
Esajas Kirke, København Amt

Note: Esajas Kirke

Esajas Kirke

Opført 1903, 1912

Esajas Kirke ligger i Malmøgade på Østerbro i Københavns Kommune.

Kirken er opført 1903-1912 og tegnet af arkitekt Thorvald Jørgensen. Kirken er opført i senromansk stil som en korskirke i røde mursten med granitkvadre i som fundament. Over korsskæringen er et centraltårn med pyramidespir, i østgavlen er en lille apsis, mod vest to tårne med pyramidespir. Hovedindgangen i vest er ad en granitportal, der flankeres af to engle udført af Anders Bundgaard. Kirkeskibet er tredelt. Midterskibet og korsarmene har tøndehvælv, korsskæring og sideskibe har krydshvælv.[1]

SkilsmisseElise Christine Sophie OlsenVis familie
mellem 1917 og 1919 (43 år gammel)
Bopæl 1. november 1919 (44 år gammel)
Adresse: Arbejdshjemmet Amerikavej 24 København
Arbejdshjemmet, Amerikavej 24, København
Arbejdshjemmet, Amerikavej 24, København

Note: Amerikavej

Amerikavej er en gade på Vesterbro i København.

Vejen blev bygget af den amerikanske konsul John Murray Forbes som sidegade til Vesterbrogade. Vejen gik forbi hans lystejendom "Amerika" ned til hans vindmølle som blev kendt som Amerikamøllen. Vejen fik sit navn i 1863 men var allerede udlagt som privat gade i 1854. Møllen blev bygget i 1814 som amerikanermølle og brændte ned i 1849. Blev bygget op igen i 1850 som hollændermølle. Møllen blev revet ned i 1882 og selve møllehuset blev ombygget til Kjøbenhavns Arbejderhjem "Nain" i 1884. Før møllen lå den murede galge på samme adresse, Amerikavej 24, for enden af Amerikavej. I dag findes som musikhuset VEGA på denne grund.

Galgen, som oprindelig lå lige udenfor Vesterport, blev flyttet til området ved Amerikavej i 1622 og lå her helt til 1792. Det var her Johan Friedrich Struensees og Enevold Brandts parterede kroppe hang på hjul og stejle efter deres henrettelse 28. april 1772 på Østerfælled. Det menes at deras legemsdele har hængt der i nogle år, til kun knoglerne var tilbage. Ingen ved, hvor de derefter blev begravet, men nogen havde kravlet op i en stige og trukket en fortand ud af munden på Struensee. I 1895 fandt man ved en udgravning på Enghavevej to skeletter med de løse kranier placeret mellem benene, og da det ene hoved manglede en fortand, antog man, at det kunne dreje sig om netop Struensee og Brandt. De blev så begravet på Vestre Kirkegård.[1] I 1920'erne blev kisterne anbragt i gravkapellet under Sankt Petri Kirke i København.[2]Ifølge Sankt Petri Kirke er de ikke i gravkapellet, men begravet i jorden. Det er aldrig blevet undersøgt, om det virkelig er Struense og Brandts rester.

Bopæl 20. december 1919 (44 år gammel)
Adresse: Frameldt
Bopæl 1. maj 1922 (47 år gammel)
Adresse: Arbejdshjemmet Amerikavej 24 København
Arbejdshjemmet, Amerikavej 24, København
Arbejdshjemmet, Amerikavej 24, København

Note: Amerikavej

Amerikavej er en gade på Vesterbro i København.

Vejen blev bygget af den amerikanske konsul John Murray Forbes som sidegade til Vesterbrogade. Vejen gik forbi hans lystejendom "Amerika" ned til hans vindmølle som blev kendt som Amerikamøllen. Vejen fik sit navn i 1863 men var allerede udlagt som privat gade i 1854. Møllen blev bygget i 1814 som amerikanermølle og brændte ned i 1849. Blev bygget op igen i 1850 som hollændermølle. Møllen blev revet ned i 1882 og selve møllehuset blev ombygget til Kjøbenhavns Arbejderhjem "Nain" i 1884. Før møllen lå den murede galge på samme adresse, Amerikavej 24, for enden af Amerikavej. I dag findes som musikhuset VEGA på denne grund.

Galgen, som oprindelig lå lige udenfor Vesterport, blev flyttet til området ved Amerikavej i 1622 og lå her helt til 1792. Det var her Johan Friedrich Struensees og Enevold Brandts parterede kroppe hang på hjul og stejle efter deres henrettelse 28. april 1772 på Østerfælled. Det menes at deras legemsdele har hængt der i nogle år, til kun knoglerne var tilbage. Ingen ved, hvor de derefter blev begravet, men nogen havde kravlet op i en stige og trukket en fortand ud af munden på Struensee. I 1895 fandt man ved en udgravning på Enghavevej to skeletter med de løse kranier placeret mellem benene, og da det ene hoved manglede en fortand, antog man, at det kunne dreje sig om netop Struensee og Brandt. De blev så begravet på Vestre Kirkegård.[1] I 1920'erne blev kisterne anbragt i gravkapellet under Sankt Petri Kirke i København.[2]Ifølge Sankt Petri Kirke er de ikke i gravkapellet, men begravet i jorden. Det er aldrig blevet undersøgt, om det virkelig er Struense og Brandts rester.

Død efter 1922 (46 år gammel)

Familie med forældre
far
Ubby Kirke, Holbæk Amt
18501916
Født: 22. januar 1850 42 38Ubby Sogn, Ars Herred, Holbæk Amt, DNK
Død: 8. juli 1916Trinitatis Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
mor
18471937
Født: 23. november 1847 31 23Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: før 1937
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab10. maj 1874Herstedvester Sogn, Smørum Herred, København Amt, DNK
10 måneder
ham selv
Politiets Registerblad Hans Peter Alfred Petersen
18751922
Født: 25. februar 1875 25 27Herstedvester Sogn, Smørum Herred, København Amt, DNK
Død: efter 1922
12 år
lillebror
1886
Født: 24. august 1886 36 38København Amt, DNK
Død:
Familie med Elise Christine Sophie Olsen
ham selv
Politiets Registerblad Hans Peter Alfred Petersen
18751922
Født: 25. februar 1875 25 27Herstedvester Sogn, Smørum Herred, København Amt, DNK
Død: efter 1922
ekskone
Vestre Kirkegård, København Amt
18721933
Født: 30. oktober 1872 26 36Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 3. juli 1933Østervold Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab23. juni 1901Gethsemane Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Skilsmisse Skilsmissemellem 1917 og 1919Østervold Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
3 måneder
søn
1901
Født: 18. september 1901 26 28København Amt, DNK
Død:
18 måneder
datter
1903
Født: 4. marts 1903 28 30
Død:
5 år
datter
1907
Født: 27. juli 1907 32 34Østervold Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
2 år
søn
Alf Petersen
19091990
Født: 19. december 1909 34 37Østervold Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 1990
2 år
søn
1912
Født: 29. januar 1912 36 39Østervold Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
3 år
datter
1915
Født: 18. februar 1915 39 42København Amt, DNK
Død:
14 måneder
datter
Esajas Kirke, København Amt
1916
Født: 20. april 1916 41 43Østervold Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Dåb

Faddere udenfor familien: Gudmor L. Andersens Kone i Vrids, Ane Hansen, Smed Hansen, Lars Andersen, Hans Andersen, alle fra Vrids

Bopæl

Født 25-2-1875, Vridløselille Flytter fra Amerikavej 22 Stilling Arb.man Særlige bemærkninger: Alm Forlg 19/1921

Dåb
Note: http://da.wikipedia.org/wiki/Herstedvester_Kirke
Religiøst ægteskab
Bopæl
Bopæl
Note: Amerikavej

Amerikavej er en gade på Vesterbro i København.

Vejen blev bygget af den amerikanske konsul John Murray Forbes som sidegade til Vesterbrogade. Vejen gik forbi hans lystejendom "Amerika" ned til hans vindmølle som blev kendt som Amerikamøllen. Vejen fik sit navn i 1863 men var allerede udlagt som privat gade i 1854. Møllen blev bygget i 1814 som amerikanermølle og brændte ned i 1849. Blev bygget op igen i 1850 som hollændermølle. Møllen blev revet ned i 1882 og selve møllehuset blev ombygget til Kjøbenhavns Arbejderhjem "Nain" i 1884. Før møllen lå den murede galge på samme adresse, Amerikavej 24, for enden af Amerikavej. I dag findes som musikhuset VEGA på denne grund.

Galgen, som oprindelig lå lige udenfor Vesterport, blev flyttet til området ved Amerikavej i 1622 og lå her helt til 1792. Det var her Johan Friedrich Struensees og Enevold Brandts parterede kroppe hang på hjul og stejle efter deres henrettelse 28. april 1772 på Østerfælled. Det menes at deras legemsdele har hængt der i nogle år, til kun knoglerne var tilbage. Ingen ved, hvor de derefter blev begravet, men nogen havde kravlet op i en stige og trukket en fortand ud af munden på Struensee. I 1895 fandt man ved en udgravning på Enghavevej to skeletter med de løse kranier placeret mellem benene, og da det ene hoved manglede en fortand, antog man, at det kunne dreje sig om netop Struensee og Brandt. De blev så begravet på Vestre Kirkegård.[1] I 1920'erne blev kisterne anbragt i gravkapellet under Sankt Petri Kirke i København.[2]Ifølge Sankt Petri Kirke er de ikke i gravkapellet, men begravet i jorden. Det er aldrig blevet undersøgt, om det virkelig er Struense og Brandts rester.

Bopæl
Note: Amerikavej

Amerikavej er en gade på Vesterbro i København.

Vejen blev bygget af den amerikanske konsul John Murray Forbes som sidegade til Vesterbrogade. Vejen gik forbi hans lystejendom "Amerika" ned til hans vindmølle som blev kendt som Amerikamøllen. Vejen fik sit navn i 1863 men var allerede udlagt som privat gade i 1854. Møllen blev bygget i 1814 som amerikanermølle og brændte ned i 1849. Blev bygget op igen i 1850 som hollændermølle. Møllen blev revet ned i 1882 og selve møllehuset blev ombygget til Kjøbenhavns Arbejderhjem "Nain" i 1884. Før møllen lå den murede galge på samme adresse, Amerikavej 24, for enden af Amerikavej. I dag findes som musikhuset VEGA på denne grund.

Galgen, som oprindelig lå lige udenfor Vesterport, blev flyttet til området ved Amerikavej i 1622 og lå her helt til 1792. Det var her Johan Friedrich Struensees og Enevold Brandts parterede kroppe hang på hjul og stejle efter deres henrettelse 28. april 1772 på Østerfælled. Det menes at deras legemsdele har hængt der i nogle år, til kun knoglerne var tilbage. Ingen ved, hvor de derefter blev begravet, men nogen havde kravlet op i en stige og trukket en fortand ud af munden på Struensee. I 1895 fandt man ved en udgravning på Enghavevej to skeletter med de løse kranier placeret mellem benene, og da det ene hoved manglede en fortand, antog man, at det kunne dreje sig om netop Struensee og Brandt. De blev så begravet på Vestre Kirkegård.[1] I 1920'erne blev kisterne anbragt i gravkapellet under Sankt Petri Kirke i København.[2]Ifølge Sankt Petri Kirke er de ikke i gravkapellet, men begravet i jorden. Det er aldrig blevet undersøgt, om det virkelig er Struense og Brandts rester.

Medie objekt
Medie objekt
Note: Amerikavej

Amerikavej er en gade på Vesterbro i København.

Vejen blev bygget af den amerikanske konsul John Murray Forbes som sidegade til Vesterbrogade. Vejen gik forbi hans lystejendom "Amerika" ned til hans vindmølle som blev kendt som Amerikamøllen. Vejen fik sit navn i 1863 men var allerede udlagt som privat gade i 1854. Møllen blev bygget i 1814 som amerikanermølle og brændte ned i 1849. Blev bygget op igen i 1850 som hollændermølle. Møllen blev revet ned i 1882 og selve møllehuset blev ombygget til Kjøbenhavns Arbejderhjem "Nain" i 1884. Før møllen lå den murede galge på samme adresse, Amerikavej 24, for enden af Amerikavej. I dag findes som musikhuset VEGA på denne grund.

Galgen, som oprindelig lå lige udenfor Vesterport, blev flyttet til området ved Amerikavej i 1622 og lå her helt til 1792. Det var her Johan Friedrich Struensees og Enevold Brandts parterede kroppe hang på hjul og stejle efter deres henrettelse 28. april 1772 på Østerfælled. Det menes at deras legemsdele har hængt der i nogle år, til kun knoglerne var tilbage. Ingen ved, hvor de derefter blev begravet, men nogen havde kravlet op i en stige og trukket en fortand ud af munden på Struensee. I 1895 fandt man ved en udgravning på Enghavevej to skeletter med de løse kranier placeret mellem benene, og da det ene hoved manglede en fortand, antog man, at det kunne dreje sig om netop Struensee og Brandt. De blev så begravet på Vestre Kirkegård.[1] I 1920'erne blev kisterne anbragt i gravkapellet under Sankt Petri Kirke i København.[2]Ifølge Sankt Petri Kirke er de ikke i gravkapellet, men begravet i jorden. Det er aldrig blevet undersøgt, om det virkelig er Struense og Brandts rester.