SandholtBeyer

Frederiksgårds historie Fra skolens 50 års jubilæumsskrift har vi hentet:

Frederiksgård Skole, 50 år den 1. september 1989 Et stykke vej udenfor København lå der i gamle dage en bondegård. I 1100-tallet havde biskop Absalon redet forbi den, og i 1600- tallet havde svenskekongen Carl Gustav haft sin lejr her, da han belejrede København. Hvad bondegården hed dengang ved man ikke, men år 1800 var der en svensker der købte den under navnet Frederiksgård.

Frederiksgård var i mere end 100 år et af Københavns kulturcentre, skabt af slægterne Bayer og Høst, et sted hvor navne som Johanne Louise Heiberg, Kamma Rahbech, Molbech m.fl. ?tog på landet? og hentede inspiration.

Den store dejlige park med mange eksotiske vækster og skyggefulde kæmpetræer var et væsentligt led i rammen om dette åndens fristed. Ved bredden af parkens lille sø stod det store valnøddetræ, under hvis løv mange familiefester er blevet fejret. Da træet i en alder af 190 år blev dræbt af isvinteren 1941 blev det fældet og dets ved lagt på lager. for at genopstå som møbler til kontor og lærerværelse i den nye Frederiksgårds skole.

I slutningen af 30erne overtog skolevæsenet den gamle gårds bygninger og park med den hensigt at benytte den til undervisningsformål.

Den 1. september 1939 drog et festligt optog af børn og lærere med vajende faner ud fra Vanløse Skole, hvor disse 6 hjælpeklasser hidtil var blevet undervist, for at tage den ærværdige patriciergård i brug som hjælpeskole.

Projekteringen til opførelse af en moderne hjælpeskole på går dens arealer var allerede da vidt fremskreden, men blev stil let i bero på grund af krigen og besættelsen, så i de næste 13 år foregik undervisningen på Frederiksgården under ret så primitive forhold, der kunne minde om gamle dages landsbyskole. Stuerne brugtes som klasseværelser, køkkenet blev hen ad vejen til kontor, i kælderen badede man nogle få børn ad gangen i et gammelt kæmpebadekar. I tagetagen var der foruden to klasserum plads til sundhedspleje og verdens mindste lærerværelse, mens ?loftet? benyttedes til skolestuegymnastik. Havens store græsplæne var i brug så snart vejret tillod det til alle slags boldspil, dog især rundbold, en tradition som har levet videre og stadig gør det den dag i dag. Den gamle hestestald med høloft og udvendigt hejseværk var i brug som sløjdsal.

I 1945 fik skolen fælles administration med de hjælpeklasser der havde til huse i det gamle posthus i Håbets Alle 5 i Brønshøj (nu biologisk samling), samt Ole Suhrsgades skole. De store børneårgange efter krigen nødvendiggjorde en udvidelse af skolen og derfor opførtes 1946 en midlertidig pavillonbygning (tidligere barak for tyske flygtninge) på det sted den ligger den dag i dag, nu som vores skolefritidshjem. Pavillonen indeholdt 4 klasseværelser, et skolekøkken og et lille gymnastiklokale med omklædningsrum. Hele herligheden blev opvarmet af kakkelovne.

Endelig i 1948 påbegyndtes opførelsen af den nye hårdt tiltrængte skolebygning, men grundet sparetider (også dengang) blev projektet beskåret, så bygningen ud mod Frederiksgårds Alle blev afkortet med ca. 20 m.

Under første byggeperiode fungerede skolen stadig i de gamle lokaler, men i juli-august 1951, da vestfløjen til den nye skole blev taget i brug, forsvandt den gamle hovedbygning og Frederiksgård i sin oprindelige skikkelse var hermed en saga blot.

11. oktober 1952 blev en mærkedag i skolens historie.

Vi citerer fra 25 års jubilæumsskriftet 1954: ?Med den officielle indvielse af den nye Frederiksgård var den første skole opført til det specielle formål, at hjælpe de børn, som strander på deres første sejlads gennem skolens malstrøm, og give dem bliden bør i mere smult vande.?

Frederiksgårdens skole på Frederiksgårds allé i Brønshøj opført af Københavns kommune 1952

Arbejdet påbegyndtes i oktober 1949 med opførelsen af en fløj med 15 normalklasser, der blev taget i brug i løbet af efteråret 1950. En eksisterende ældre bygning blev nedrevet i foråret 1951, anden del af skolen påbegyndtes i juli samme år og blev indviet i i. oktober 1952.

Skolen er udformet som et firefløjet anlæg i to etager og åbent mod syd; den eksisterende beplantning er bevaret i videst mulig udstrækning. Fløjene mod vest og nord rummer 18 normalklasser samt lærerværelse og kontorer; den tredje fløj rummer særlokaler og bolig for skolebetjent, den lavere fløj gymnastiksal med omklædningsrum og et hobbylokale. Særlokalerne er følgende: håndgerning, sløjd, bespisningslokale (stue etagen), skolekøkken og lægeafdeling (1. sal) samt badeanstalt (kælderen).

Konstruktionerne er murede ydervægge og skillerum; dog er normal klassefacader eternitbeklædt bindingsværk og gymnastiksalens sydfacade af jernbeton. Etageadskillelser af jernbeton eller hulstensdæk.

Byggearbejdet har været forestået af: arkitekt Frits Schlegel; ingeniørarbejder: Københavns kommunes rådgivende ingeniørkontor; inventar: stadsarkitektens direktorat.

Kilde: ­http­:/­www­.­frederiksgaard­-­skole­.­dk­/­Historie­.­htm­

Frederiksgården

Allerede 1901 var Frederiksgårdens jorde omdannet til et udstykningsselskab, nemlig A/S Frederiksgaarden, af arvingerne til gården, men først i 1915 begyndte udstykninger for alvor. I 1916 var en vejplan og bebyggelsesplan fra Vendsysselvej til Bellahøj, godkendt af kommunen. Den sydlige del af Frederiksgårdens arealer var først blandet villaer og erhverv, men A.F. Beyers Vej og Gudenåvej var godkendt til etagebyggeri og blev hurtig i 1920´erne og 30´erne bebygget sådan. Der er dog en rimelig adskillelse mellem villabebyggelser og etagebyggeri på denne gårds arealer. Der er lutter små grundejerforeninger med langt under 50 medlemmer i hver. Nogle af foreningerne er dog kun vejlaug. Nærinstitutionen Frederikshøj ligger i langt den største grundejerforening, Frederiksgården, på 64 parceller, som blev dannet i 1918.

Af selve Frederiksgården var stuehuset bevaret indtil 1951, da kommunen opførte Frederiksgård Skole, som er en specialskole for børn med svære indlæringsproblemer. A.F. Beyer ejede Frederiksgård fra 1803 til sin død i 1847. Da de danske kommuner blev oprettet i 1842, blev han valgt som den første sogneforstander (dav. formand) af sognerådet for Brønshøj-Rødovre sognekommune. Men amtsrådet forkastede valget, da han på det tidspunkt var gået konkurs og derfor ikke var valgbar. Gården brændt i 1857 og blev hurtigt derpå genopført. Den sidste af A.F. Beyers ni børn var hans datter Hermine, som døde på gården. På et tidspunkt overtog kommunen gårdbygningerne, og stuehuset var den første specialskole, indtil nuværende skole blev opført, som før nævnt.

http://www.lokalhistorie.webbyen.dk/vishjemmeside_forening.asp?mode=top_frame&id=33403&side=&webside=10010

Brønshøj Kirke ligger i Brønshøj. Kirken har siden sognets indlemmelse i Københavns Kommune, i 1901, været den ældste bygning i København og er opført i 1180'erne af biskop Absalon i romansk stil med kridt-kvadre som materiale. Tårnet er tilføjet omkring 1450 og er bygget af røde munkesten i gotisk stil, våbenhuset er tilføjet i 1892, mens sakristiet, mod nord, stammer fra 1942.

Kirken blev oprindeligt indviet til Sankt Laurentius og nævnes første gang i to pavebreve fra den 21. oktober 1186 og den 25. marts 1193, hvori det fremgår, at Absalon ejede et bol i Brønshøj samt kaldsretten til kirken. Ligeledes nævnes det i brevet, at Absalon gav begge dele til Roskilde bispesæde, dog med det forbehold at han beholdt brugsretten i sin levetid.

Under svenskernes besættelse i 1658 blev kirkens indre ryddet og antagelig brugt til våbenværksted. Kirken klarede sig dog gennem krigen i modsætning til f.eks. den daværende Rødovre Kirke. Altertavlen og døbefonten blev bevaret, mens det øvrige inventar gik tabt. Ligeledes havde englænderne en lejr på kirkegården i 1807.

Kirken overgik den 1. oktober 1934 til selveje. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Br%C3%B8nsh%C3%B8j_Kirke

Brønshøj Kirke ligger i Brønshøj. Kirken har siden sognets indlemmelse i Københavns Kommune, i 1901, været den ældste bygning i København og er opført i 1180'erne af biskop Absalon i romansk stil med kridt-kvadre som materiale. Tårnet er tilføjet omkring 1450 og er bygget af røde munkesten i gotisk stil, våbenhuset er tilføjet i 1892, mens sakristiet, mod nord, stammer fra 1942.

Kirken blev oprindeligt indviet til Sankt Laurentius og nævnes første gang i to pavebreve fra den 21. oktober 1186 og den 25. marts 1193, hvori det fremgår, at Absalon ejede et bol i Brønshøj samt kaldsretten til kirken. Ligeledes nævnes det i brevet, at Absalon gav begge dele til Roskilde bispesæde, dog med det forbehold at han beholdt brugsretten i sin levetid.

Under svenskernes besættelse i 1658 blev kirkens indre ryddet og antagelig brugt til våbenværksted. Kirken klarede sig dog gennem krigen i modsætning til f.eks. den daværende Rødovre Kirke. Altertavlen og døbefonten blev bevaret, mens det øvrige inventar gik tabt. Ligeledes havde englænderne en lejr på kirkegården i 1807.

Kirken overgik den 1. oktober 1934 til selveje. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Br%C3%B8nsh%C3%B8j_Kirke