Dyrlæge Frederik Gerhardt Beyer, 18461887 (40 år gammel)

Navn
Dyrlæge Frederik Gerhardt /Beyer/
Navnepræfiks
Dyrlæge
Fornavne
Frederik Gerhardt
Efternavn
Beyer
Født 30. oktober 1846 41 34
Dåb 2. april 1847 41 34 (5 måneder gammel)
ÆgteskabHenriette Louise FrydendahlVis familie
Ja

Farfars dødAndreas Frederik Beyer I
9. juli 1847 (8 måneder gammel)
Adresse: Frederiksgaards Allé 13
Frederiksgaard
Frederiksgaard

Note: Frederiksgårds historie

Frederiksgårds historie Fra skolens 50 års jubilæumsskrift har vi hentet:

Frederiksgård Skole, 50 år den 1. september 1989 Et stykke vej udenfor København lå der i gamle dage en bondegård. I 1100-tallet havde biskop Absalon redet forbi den, og i 1600- tallet havde svenskekongen Carl Gustav haft sin lejr her, da han belejrede København. Hvad bondegården hed dengang ved man ikke, men år 1800 var der en svensker der købte den under navnet Frederiksgård.

Frederiksgård var i mere end 100 år et af Københavns kulturcentre, skabt af slægterne Bayer og Høst, et sted hvor navne som Johanne Louise Heiberg, Kamma Rahbech, Molbech m.fl. ?tog på landet? og hentede inspiration.

Den store dejlige park med mange eksotiske vækster og skyggefulde kæmpetræer var et væsentligt led i rammen om dette åndens fristed. Ved bredden af parkens lille sø stod det store valnøddetræ, under hvis løv mange familiefester er blevet fejret. Da træet i en alder af 190 år blev dræbt af isvinteren 1941 blev det fældet og dets ved lagt på lager. for at genopstå som møbler til kontor og lærerværelse i den nye Frederiksgårds skole.

I slutningen af 30erne overtog skolevæsenet den gamle gårds bygninger og park med den hensigt at benytte den til undervisningsformål.

Den 1. september 1939 drog et festligt optog af børn og lærere med vajende faner ud fra Vanløse Skole, hvor disse 6 hjælpeklasser hidtil var blevet undervist, for at tage den ærværdige patriciergård i brug som hjælpeskole.

Projekteringen til opførelse af en moderne hjælpeskole på går dens arealer var allerede da vidt fremskreden, men blev stil let i bero på grund af krigen og besættelsen, så i de næste 13 år foregik undervisningen på Frederiksgården under ret så primitive forhold, der kunne minde om gamle dages landsbyskole. Stuerne brugtes som klasseværelser, køkkenet blev hen ad vejen til kontor, i kælderen badede man nogle få børn ad gangen i et gammelt kæmpebadekar. I tagetagen var der foruden to klasserum plads til sundhedspleje og verdens mindste lærerværelse, mens ?loftet? benyttedes til skolestuegymnastik. Havens store græsplæne var i brug så snart vejret tillod det til alle slags boldspil, dog især rundbold, en tradition som har levet videre og stadig gør det den dag i dag. Den gamle hestestald med høloft og udvendigt hejseværk var i brug som sløjdsal.

I 1945 fik skolen fælles administration med de hjælpeklasser der havde til huse i det gamle posthus i Håbets Alle 5 i Brønshøj (nu biologisk samling), samt Ole Suhrsgades skole. De store børneårgange efter krigen nødvendiggjorde en udvidelse af skolen og derfor opførtes 1946 en midlertidig pavillonbygning (tidligere barak for tyske flygtninge) på det sted den ligger den dag i dag, nu som vores skolefritidshjem. Pavillonen indeholdt 4 klasseværelser, et skolekøkken og et lille gymnastiklokale med omklædningsrum. Hele herligheden blev opvarmet af kakkelovne.

Endelig i 1948 påbegyndtes opførelsen af den nye hårdt tiltrængte skolebygning, men grundet sparetider (også dengang) blev projektet beskåret, så bygningen ud mod Frederiksgårds Alle blev afkortet med ca. 20 m.

Under første byggeperiode fungerede skolen stadig i de gamle lokaler, men i juli-august 1951, da vestfløjen til den nye skole blev taget i brug, forsvandt den gamle hovedbygning og Frederiksgård i sin oprindelige skikkelse var hermed en saga blot.

  1. oktober 1952 blev en mærkedag i skolens historie.

Vi citerer fra 25 års jubilæumsskriftet 1954: ?Med den officielle indvielse af den nye Frederiksgård var den første skole opført til det specielle formål, at hjælpe de børn, som strander på deres første sejlads gennem skolens malstrøm, og give dem bliden bør i mere smult vande.?

Frederiksgårdens skole på Frederiksgårds allé i Brønshøj opført af Københavns kommune 1952

Arbejdet påbegyndtes i oktober 1949 med opførelsen af en fløj med 15 normalklasser, der blev taget i brug i løbet af efteråret 1950. En eksisterende ældre bygning blev nedrevet i foråret 1951, anden del af skolen påbegyndtes i juli samme år og blev indviet i i. oktober 1952.

Skolen er udformet som et firefløjet anlæg i to etager og åbent mod syd; den eksisterende beplantning er bevaret i videst mulig udstrækning. Fløjene mod vest og nord rummer 18 normalklasser samt lærerværelse og kontorer; den tredje fløj rummer særlokaler og bolig for skolebetjent, den lavere fløj gymnastiksal med omklædningsrum og et hobbylokale. Særlokalerne er følgende: håndgerning, sløjd, bespisningslokale (stue etagen), skolekøkken og lægeafdeling (1. sal) samt badeanstalt (kælderen).

Konstruktionerne er murede ydervægge og skillerum; dog er normal klassefacader eternitbeklædt bindingsværk og gymnastiksalens sydfacade af jernbeton. Etageadskillelser af jernbeton eller hulstensdæk.

Byggearbejdet har været forestået af: arkitekt Frits Schlegel; ingeniørarbejder: Københavns kommunes rådgivende ingeniørkontor; inventar: stadsarkitektens direktorat.

Kilde: ­http­:/­www­.­frederiksgaard­-­skole­.­dk­/­Historie­.­htm­

Note:

Frederiksgården

Allerede 1901 var Frederiksgårdens jorde omdannet til et udstykningsselskab, nemlig A/S Frederiksgaarden, af arvingerne til gården, men først i 1915 begyndte udstykninger for alvor. I 1916 var en vejplan og bebyggelsesplan fra Vendsysselvej til Bellahøj, godkendt af kommunen. Den sydlige del af Frederiksgårdens arealer var først blandet villaer og erhverv, men A.F. Beyers Vej og Gudenåvej var godkendt til etagebyggeri og blev hurtig i 1920´erne og 30´erne bebygget sådan. Der er dog en rimelig adskillelse mellem villabebyggelser og etagebyggeri på denne gårds arealer. Der er lutter små grundejerforeninger med langt under 50 medlemmer i hver. Nogle af foreningerne er dog kun vejlaug. Nærinstitutionen Frederikshøj ligger i langt den største grundejerforening, Frederiksgården, på 64 parceller, som blev dannet i 1918.

Af selve Frederiksgården var stuehuset bevaret indtil 1951, da kommunen opførte Frederiksgård Skole, som er en specialskole for børn med svære indlæringsproblemer. A.F. Beyer ejede Frederiksgård fra 1803 til sin død i 1847. Da de danske kommuner blev oprettet i 1842, blev han valgt som den første sogneforstander (dav. formand) af sognerådet for Brønshøj-Rødovre sognekommune. Men amtsrådet forkastede valget, da han på det tidspunkt var gået konkurs og derfor ikke var valgbar. Gården brændt i 1857 og blev hurtigt derpå genopført. Den sidste af A.F. Beyers ni børn var hans datter Hermine, som døde på gården. På et tidspunkt overtog kommunen gårdbygningerne, og stuehuset var den første specialskole, indtil nuværende skole blev opført, som før nævnt.

http://www.lokalhistorie.webbyen.dk/vishjemmeside_forening.asp?mode=top_frame&id=33403&side=&webside=10010

Farfars begravelseAndreas Frederik Beyer I
15. juli 1847 (8 måneder gammel)
Kirkegård: Brønshøj
Brønshøj Kirke, København
Brønshøj Kirke, København

Note: Brønshøj Kirke

Brønshøj Kirke ligger i Brønshøj. Kirken har siden sognets indlemmelse i Københavns Kommune, i 1901, været den ældste bygning i København og er opført i 1180'erne af biskop Absalon i romansk stil med kridt-kvadre som materiale. Tårnet er tilføjet omkring 1450 og er bygget af røde munkesten i gotisk stil, våbenhuset er tilføjet i 1892, mens sakristiet, mod nord, stammer fra 1942.

Kirken blev oprindeligt indviet til Sankt Laurentius og nævnes første gang i to pavebreve fra den 21. oktober 1186 og den 25. marts 1193, hvori det fremgår, at Absalon ejede et bol i Brønshøj samt kaldsretten til kirken. Ligeledes nævnes det i brevet, at Absalon gav begge dele til Roskilde bispesæde, dog med det forbehold at han beholdt brugsretten i sin levetid.

Under svenskernes besættelse i 1658 blev kirkens indre ryddet og antagelig brugt til våbenværksted. Kirken klarede sig dog gennem krigen i modsætning til f.eks. den daværende Rødovre Kirke. Altertavlen og døbefonten blev bevaret, mens det øvrige inventar gik tabt. Ligeledes havde englænderne en lejr på kirkegården i 1807.

Kirken overgik den 1. oktober 1934 til selveje. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Br%C3%B8nsh%C3%B8j_Kirke

Farmors dødElsabeth Høst
2. marts 1851 (4 år gammel)
Adresse: Frederiksgaard
Frederiksgaard
Frederiksgaard

Note: Frederiksgårds historie

Frederiksgårds historie Fra skolens 50 års jubilæumsskrift har vi hentet:

Frederiksgård Skole, 50 år den 1. september 1989 Et stykke vej udenfor København lå der i gamle dage en bondegård. I 1100-tallet havde biskop Absalon redet forbi den, og i 1600- tallet havde svenskekongen Carl Gustav haft sin lejr her, da han belejrede København. Hvad bondegården hed dengang ved man ikke, men år 1800 var der en svensker der købte den under navnet Frederiksgård.

Frederiksgård var i mere end 100 år et af Københavns kulturcentre, skabt af slægterne Bayer og Høst, et sted hvor navne som Johanne Louise Heiberg, Kamma Rahbech, Molbech m.fl. ?tog på landet? og hentede inspiration.

Den store dejlige park med mange eksotiske vækster og skyggefulde kæmpetræer var et væsentligt led i rammen om dette åndens fristed. Ved bredden af parkens lille sø stod det store valnøddetræ, under hvis løv mange familiefester er blevet fejret. Da træet i en alder af 190 år blev dræbt af isvinteren 1941 blev det fældet og dets ved lagt på lager. for at genopstå som møbler til kontor og lærerværelse i den nye Frederiksgårds skole.

I slutningen af 30erne overtog skolevæsenet den gamle gårds bygninger og park med den hensigt at benytte den til undervisningsformål.

Den 1. september 1939 drog et festligt optog af børn og lærere med vajende faner ud fra Vanløse Skole, hvor disse 6 hjælpeklasser hidtil var blevet undervist, for at tage den ærværdige patriciergård i brug som hjælpeskole.

Projekteringen til opførelse af en moderne hjælpeskole på går dens arealer var allerede da vidt fremskreden, men blev stil let i bero på grund af krigen og besættelsen, så i de næste 13 år foregik undervisningen på Frederiksgården under ret så primitive forhold, der kunne minde om gamle dages landsbyskole. Stuerne brugtes som klasseværelser, køkkenet blev hen ad vejen til kontor, i kælderen badede man nogle få børn ad gangen i et gammelt kæmpebadekar. I tagetagen var der foruden to klasserum plads til sundhedspleje og verdens mindste lærerværelse, mens ?loftet? benyttedes til skolestuegymnastik. Havens store græsplæne var i brug så snart vejret tillod det til alle slags boldspil, dog især rundbold, en tradition som har levet videre og stadig gør det den dag i dag. Den gamle hestestald med høloft og udvendigt hejseværk var i brug som sløjdsal.

I 1945 fik skolen fælles administration med de hjælpeklasser der havde til huse i det gamle posthus i Håbets Alle 5 i Brønshøj (nu biologisk samling), samt Ole Suhrsgades skole. De store børneårgange efter krigen nødvendiggjorde en udvidelse af skolen og derfor opførtes 1946 en midlertidig pavillonbygning (tidligere barak for tyske flygtninge) på det sted den ligger den dag i dag, nu som vores skolefritidshjem. Pavillonen indeholdt 4 klasseværelser, et skolekøkken og et lille gymnastiklokale med omklædningsrum. Hele herligheden blev opvarmet af kakkelovne.

Endelig i 1948 påbegyndtes opførelsen af den nye hårdt tiltrængte skolebygning, men grundet sparetider (også dengang) blev projektet beskåret, så bygningen ud mod Frederiksgårds Alle blev afkortet med ca. 20 m.

Under første byggeperiode fungerede skolen stadig i de gamle lokaler, men i juli-august 1951, da vestfløjen til den nye skole blev taget i brug, forsvandt den gamle hovedbygning og Frederiksgård i sin oprindelige skikkelse var hermed en saga blot.

  1. oktober 1952 blev en mærkedag i skolens historie.

Vi citerer fra 25 års jubilæumsskriftet 1954: ?Med den officielle indvielse af den nye Frederiksgård var den første skole opført til det specielle formål, at hjælpe de børn, som strander på deres første sejlads gennem skolens malstrøm, og give dem bliden bør i mere smult vande.?

Frederiksgårdens skole på Frederiksgårds allé i Brønshøj opført af Københavns kommune 1952

Arbejdet påbegyndtes i oktober 1949 med opførelsen af en fløj med 15 normalklasser, der blev taget i brug i løbet af efteråret 1950. En eksisterende ældre bygning blev nedrevet i foråret 1951, anden del af skolen påbegyndtes i juli samme år og blev indviet i i. oktober 1952.

Skolen er udformet som et firefløjet anlæg i to etager og åbent mod syd; den eksisterende beplantning er bevaret i videst mulig udstrækning. Fløjene mod vest og nord rummer 18 normalklasser samt lærerværelse og kontorer; den tredje fløj rummer særlokaler og bolig for skolebetjent, den lavere fløj gymnastiksal med omklædningsrum og et hobbylokale. Særlokalerne er følgende: håndgerning, sløjd, bespisningslokale (stue etagen), skolekøkken og lægeafdeling (1. sal) samt badeanstalt (kælderen).

Konstruktionerne er murede ydervægge og skillerum; dog er normal klassefacader eternitbeklædt bindingsværk og gymnastiksalens sydfacade af jernbeton. Etageadskillelser af jernbeton eller hulstensdæk.

Byggearbejdet har været forestået af: arkitekt Frits Schlegel; ingeniørarbejder: Københavns kommunes rådgivende ingeniørkontor; inventar: stadsarkitektens direktorat.

Kilde: ­http­:/­www­.­frederiksgaard­-­skole­.­dk­/­Historie­.­htm­

Note:

Frederiksgården

Allerede 1901 var Frederiksgårdens jorde omdannet til et udstykningsselskab, nemlig A/S Frederiksgaarden, af arvingerne til gården, men først i 1915 begyndte udstykninger for alvor. I 1916 var en vejplan og bebyggelsesplan fra Vendsysselvej til Bellahøj, godkendt af kommunen. Den sydlige del af Frederiksgårdens arealer var først blandet villaer og erhverv, men A.F. Beyers Vej og Gudenåvej var godkendt til etagebyggeri og blev hurtig i 1920´erne og 30´erne bebygget sådan. Der er dog en rimelig adskillelse mellem villabebyggelser og etagebyggeri på denne gårds arealer. Der er lutter små grundejerforeninger med langt under 50 medlemmer i hver. Nogle af foreningerne er dog kun vejlaug. Nærinstitutionen Frederikshøj ligger i langt den største grundejerforening, Frederiksgården, på 64 parceller, som blev dannet i 1918.

Af selve Frederiksgården var stuehuset bevaret indtil 1951, da kommunen opførte Frederiksgård Skole, som er en specialskole for børn med svære indlæringsproblemer. A.F. Beyer ejede Frederiksgård fra 1803 til sin død i 1847. Da de danske kommuner blev oprettet i 1842, blev han valgt som den første sogneforstander (dav. formand) af sognerådet for Brønshøj-Rødovre sognekommune. Men amtsrådet forkastede valget, da han på det tidspunkt var gået konkurs og derfor ikke var valgbar. Gården brændt i 1857 og blev hurtigt derpå genopført. Den sidste af A.F. Beyers ni børn var hans datter Hermine, som døde på gården. På et tidspunkt overtog kommunen gårdbygningerne, og stuehuset var den første specialskole, indtil nuværende skole blev opført, som før nævnt.

http://www.lokalhistorie.webbyen.dk/vishjemmeside_forening.asp?mode=top_frame&id=33403&side=&webside=10010

Farmors begravelseElsabeth Høst
10. marts 1851 (4 år gammel)
Kirkegård: Brønshøj
Brønshøj Kirke, København
Brønshøj Kirke, København

Note: Brønshøj Kirke

Brønshøj Kirke ligger i Brønshøj. Kirken har siden sognets indlemmelse i Københavns Kommune, i 1901, været den ældste bygning i København og er opført i 1180'erne af biskop Absalon i romansk stil med kridt-kvadre som materiale. Tårnet er tilføjet omkring 1450 og er bygget af røde munkesten i gotisk stil, våbenhuset er tilføjet i 1892, mens sakristiet, mod nord, stammer fra 1942.

Kirken blev oprindeligt indviet til Sankt Laurentius og nævnes første gang i to pavebreve fra den 21. oktober 1186 og den 25. marts 1193, hvori det fremgår, at Absalon ejede et bol i Brønshøj samt kaldsretten til kirken. Ligeledes nævnes det i brevet, at Absalon gav begge dele til Roskilde bispesæde, dog med det forbehold at han beholdt brugsretten i sin levetid.

Under svenskernes besættelse i 1658 blev kirkens indre ryddet og antagelig brugt til våbenværksted. Kirken klarede sig dog gennem krigen i modsætning til f.eks. den daværende Rødovre Kirke. Altertavlen og døbefonten blev bevaret, mens det øvrige inventar gik tabt. Ligeledes havde englænderne en lejr på kirkegården i 1807.

Kirken overgik den 1. oktober 1934 til selveje. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Br%C3%B8nsh%C3%B8j_Kirke

Søsters fødselVilhelmine Alvilde Beyer
22. marts 1851 (4 år gammel)
Søsters dødsfaldVilhelmine Alvilde Beyer
18. november 1851 (5 år gammel)
Søsters fødselValida Augusta Beyer II
22. august 1853 (6 år gammel)
Søsters dåbValida Augusta Beyer II
26. december 1853 (7 år gammel)
Brors fødselHerman Valentin Høst Beyer
27. april 1856 (9 år gammel)
Adresse: Kirial Gaard
Brors dåbHerman Valentin Høst Beyer
18. juni 1856 (9 år gammel)
Søsters dødsfaldValida Augusta Beyer II
23. november 1858 (12 år gammel)
Søsters begravelseValida Augusta Beyer II
28. november 1858 (12 år gammel)
Kirkegård: Enslev
Konfirmeret omkring 1861 (14 år gammel)

Død 1887 (40 år gammel)

Familie med forældre
far
18051891
Født: 30. juli 1805 40 30Brønshøj Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 24. april 1891Brønshøj Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
mor
18121896
Født: 6. maj 1812 29Kappel, Kreis Schleswig-Flensburg, Schleswig-Holstein, DEU
Død: 16. juli 1896Rosenvænget Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Ægteskab Ægteskab13. oktober 1837Glücksborg, Kreis Schleswig-Flensburg, Schleswig-Holstein, DEU
3 år
storesøster
Rødovre Kirke, København
18401929
Født: 22. juni 1840 34 28Rødovre Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 19. januar 1929Grøndal Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
4 år
storebror
Grenaa Kirke, Randers
18441901
Født: 28. august 1844 39 32Rødovre Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 11. oktober 1901Grenaa Købstad Sogn, Djurs Nørre Herred, Randers Amt, DNK
2 år
ham selv
18461887
Født: 30. oktober 1846 41 34Enslev Sogn, Djurs Nørre Herred, Randers Amt, DNK
Død: 1887
4 år
lillesøster
18511851
Født: 22. marts 1851 45 38Enslev Sogn, Djurs Nørre Herred, Randers Amt, DNK
Død: 18. november 1851Enslev Sogn, Djurs Nørre Herred, Randers Amt, DNK
2 år
lillesøster
18531858
Født: 22. august 1853 48 41Enslev Sogn, Djurs Nørre Herred, Randers Amt, DNK
Død: 23. november 1858Enslev Sogn, Djurs Nørre Herred, Randers Amt, DNK
3 år
lillebror
18561938
Født: 27. april 1856 50 43Enslev Sogn, Djurs Nørre Herred, Randers Amt, DNK
Død: 1938
Familie med Henriette Louise Frydendahl
ham selv
18461887
Født: 30. oktober 1846 41 34Enslev Sogn, Djurs Nørre Herred, Randers Amt, DNK
Død: 1887
hustru
Ægteskab Ægteskab