SandholtBeyer

Nikolajs Historie Skt. Nicolai Kirke stammer fra begyndelsen af 1200-tallet og er Københavns tredjeældste kirke. De ældste, Skt. Clemens og Vor Frue, lå i landsbyen Havn oppe omkring Gl. Torv og var bøndernes kirke; Skt. Nicolai lå tæt på stranden og var kirke for fiskere, sømænd og tilrejsende handelsmænd og fik navn efter de søfarendes helgen.

Oprindelig var den en senromansk, trefløjet teglstenskirke, men omkring 1500 blev den afløst af en større treskibet gotisk bygning med koromgang og tagrytter.

I 1529 blev Hans Tausen ansat som præst i Sct.Nicolai og de følgende år blev kirken centrum for reformationens udbredelse i hovedstaden. I slutningen af århundredet blev det besluttet at tilføje et tårn vest for skibet. Det stod færdigt i 1591 og er et monumentalt udtryk for den renæssancearkitektur, der slog igennem på Chr.IVs tid. Tårnets imponerende stræbepiller blev tilføjet kort efter, da den grund, tårnet stod på, var så sandet, at bærefladen måtte gøres bredere, for at tårnet ikke skulle skride ud. Arkitekten kendes ikke, men der er blevet gættet på flamlænderen Hans van Stenwinkel.

Under en storm i 1628 faldt spiret ned og ødelagde skibet. Hans van Stenwinkels søn, der havde samme navn, stod for genopbygningen, som gjorde skibet større og lysere, og de næste hundrede år var Sct. Nicolai især kirke for det førende borgerskab samt dele af adelen. Griffenfeld havde sin egen stol og mange fremtrædende personligheder blev begravet i kirken eller på kirkegården, bl.a. Stenwinkel, borgmester Mikkel Vibe, Jens Munk, rigshofmester Joachim Gersdorf, Hans Egede samt flere medlemmer af adelsslægten Rosenkrantz. Kirken var den rigest udsmykkede i København efter Vor Frue, men næsten alt gik tabt under den store københavnske brand i 1795. Det nye spir, der var sat på i 1669, skibet og det meste inventar blev ødelagt. Menighed og præst ønskede kirken genopført, men da Englandskrigene havde undergravet økonomien og mange andre byggeopgaver trængte sig mere på, blev sognet opløst i 1805 og menigheden overført til nabosognene.

Dermed ophørte Sct. Nikolais historie som kirke. Tårnets tykke mure havde dog overlevet branden og nogle år senere blev det overtaget af brandvæsenet, der indrettede brandvagt øverst og brandstation for foden af tårnet. Og på den tomme plads, hvor skibet og kirkegården tidligere havde ligget, opstod der slagterboder.

Op gennem 1800-tallet diskuterede man, hvilken endelig udformning pladsen skulle have, men der skete ikke noget før 1909, da brygger Jacobsen skænkede et nyt spir til tårnet. Få år senere gav fhv. departementschef Rentzmann penge til opførelsen af et gotisk kirkeskib i stil med det, der brændte, men noget kortere. Den nye bygning skulle fungere som bibliotek, bymuseum, foredragssal og anvendes til kirkelige handlinger, men pga. den vanskelige forsyningssituation efter 1.verdenskrig blev det i første omgang Ernæringsrådet, der flyttede ind. Bymuseet flyttede aldrig ind, men fra 1922 kunne Hovedbiblioteket flytte ind og det boede i Nikolaj frem til 1957. Så rykkede Kirkens Korshærs Nikolajtjeneste ind i Søndre kapel og blev der til 1972, Orlogsmuseet flyttede ind i 1958 og boede på 1.sal frem til 1979 og - hvad der fik mere varige følger - fra 1957 begyndte kunstformidler Knud Pedersen at leje den store sal til sit Kunstbibliotek.

Siden 1957, hvor Knud Petersen etablerede et kunstbibliotek i bygningen, har stedet spillet en væsentlig rolle for samtidskunsten. Op igennem 60'erne fandt en række betydningsfulde avantgarde-manifestationer sted, bl.a. blev nogle af de første internationale Fluxus-forestillinger opført i 1962. I 1970'erne var Billedkunstneres Forbund tilknyttet bygningen, og i 1981 blev Kunsthallen Nikolaj, en realitet.

NOGLE VIGTIGE ÅRSTAL

1261 Ældste skriftlige udsagn om Sct. Nicolai. 1479 Københavns Universitet afholder frem til 1487 de halvårlige rektorvalg i kirken 1517 Indvielse af den gotiske kirke, som afløser den mindre romanske kirke fra 1200-tallet. 1520 Første lutherske forkyndelser i Danmark ved magister Reinhardt fra Wittenberg, men kun de færreste forstod ham, da det foregik på tysk. 1529 Hans Tausen ansættes som præst og bringer reformationen til København. 1591 Det nuværende tårn er færdigbygget. 1628 Under en storm falder spiret ned og ødelægger skibet. Efter genopbygningen bliver skibet større og lysere. 1669 Tårnet får et nyt spir. 1670 Griffenfeld vies. 1769 Søren Kierkegaard's fader M.P. Kierkegaard, konfirmeres. 1795 Den store brand ødelægger skibet og spiret. De flg. år forfalder kirkegården. 1805 Nikolaj sogn nedlægges. 1822 Brandvæsenet overtager tårnet. 1829 H.C.Andersen skriver vaudevillen "Kjærlighed paa Nicolaj Taarn". 1843 J.L.Heiberg skriver hyldestdigt til tårnet. 1845 Der opføres permanente slagteboder på pladsen. 1868 Øverst i tårnet indrettes en tidsangivelse for havnens skibe. En kugle falder ned hver dag klokken 1. 1909 Det nye spir indvies. 1917 Det nye kirkeskib indvies. 1922 Hovedbiblioteket rykker ind. 1931 Orglet indvies. 1957 Biblioteket flytter ud. Ind rykker Nikolajtjenesten, Orlogsmuseet og Knud Pedersens kunstbibliotek. 1962 Fluxusforestillinger. 1972 Billedkunstnernes Forbund overtager stueetagen. 1975 Restauranten og Cafeen åbner i "Søndre kapel". 1981 Magistratens 1.afdeling overtager driften, tårnet og 1.sal inddrages til udstilling.

1. april 2006 skifter Nikolaj Udstillingsbygning navn til Kunsthallen Nikolaj.

VÆRD AT SE I nederste del af tårnet kan man se et "øjebliksbillede" af katastrofen som ramte Nikolaj i 1795, nemlig toppen af spiret fra 1669, som styrtede ned under den store brand. På modsatte væg ses en af de kun to gravsten fra den gamle kirke, som stadig eksisterer. Den er sat over Jacob Nielsen, død 1571, præst ved Sct. Nicolai og far til 20 børn. Bag glasset i væggen over for ses departementschef Rentzmanns og søsters testamente, som sikrede genopførelsen af skibet. Under trappen ses årstallet for tårnets opførelse, 1591.

I den store sal ses orglet, som er bygget af Marcussen & søn i 1931. Det er Danmarks første orgel med elektrisk drevne pumper og det er stadig i brug ved særlige lejligheder.

I Øvre Galleri ses en lysekrone med Københavns tårne, et muret gelænder med Københavns byvåben samt i loftet ordene "Kiøbenhavns Bymuseum". Planen om at museet skulle holde til på denne etage blev aldrig til noget.

Udenfor kan man over tårnets indgangsportal mod vest se en sandstensfigur fra begyndelsen af 1900-tallet, der forestiller de søfarendes skytshelgen Sankt Nikolaj. I det nordøstlige hjørne af kirkebygningen er der i 200-året for Egedes ankomst til Godthåb opsat en mindeplade for "Grønlands apostel" der blev begravet på Nikolaj kirkegård.

I det sydøstlige hjørne af bygningen er der opstillet en buste af maleren og bohemen Svend Aage Tauscher, som holdt til i kvarteret og ofte besøgte Nikolajs udstillinger. Rentzmanns mindestue samt øverste del af tårnet er kun åbent for besøgende efter særlig aftale.

v/ H.W.Jensen

Kilde: http://www.kunsthallennikolaj.dk/index_subpage.asp?mainpageIDX=73&subpageIDX=169

Helligåndskirkens historie går tilbage til sidste del af 1200-tallet. Omkring 1295 oprettede Roskildebiskoppen Johannes Krag et Helligåndshus, dvs et hospital for de fattige, på stedet. Hospitalet var i begyndelsen en verdslig stiftelse, men har utvivlsomt haft en præst og kirke tilknyttet. Den første sikre omtale af en kirke på stedet stammer først fra 1449, men Københavns matrikel fra 1377 viser at grunden da havde samme udstrækning som ved reformationen, og det er rimeligt at antage, at der også allerede da lå en kirke på området.

I 1469 omdannede Christian 1. det københavnske Helligåndshus (domus sancti spiritus Hafnis) til et kloster. Under hans rejse til Rom i 1474 fik han det godkendt af paven som et kloster i Helligåndsordenen Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Hellig%C3%A5ndskirken_(K%C3%B8benhavns_Kommune)