Literateur Jørgen Karsten Blok Tøxen, 1776–1848 (71 år gammel)
- Navn
- Literateur Jørgen Karsten Blok /Tøxen/
- Navnepræfiks
- Literateur
- Fornavne
- Jørgen Karsten Blok
- Efternavn
- Tøxen
| Født | 9. februar 1776
41
37 Adresse: Rødding, Sønderjylland Note: Ej fundet i kirkebog |
|---|---|
| Forældres ægteskab | Sognepræst Niels Tøxen — Ane Margrethe Lang — Vis familie omkring 1785 (8 år gammel) |
| Mors død | Ane Christine Sidelmann 16. marts 1798 (22 år gammel) |
| Forældres ægteskab | Sognepræst Niels Tøxen — Anna Jørgensdatter Gabøl — Vis familie omkring 1800 (23 år gammel) |
| Religiøst ægteskab | Birgitte Cathrine Rye — Vis familie 18. juni 1805 (29 år gammel) Garnisons Kirke, København Garnisons Kirke I slutningen af 1600-tallet havde København udviklet sig til en garnisonsby, og der var et behov for kirker til det militære personel. Flåden havde fået Holmens Kirke i 1619, og i 1670 havde Kastellet fået sin første kirke, som dog knapt kunne betjene Kastellets mandskab. Resten af hærens mandskab savnende et kirkeligt hjemsted, og var henvist til at bruge Holmens Kirke. Da Sophie Amalienborg brændte i 1689, overlevede slottets kapel, og militæret overtog det. Det var imidlertid kun dimensioneret til at betjene slottets beboere, og en utilstrækkelig løsning for den stadigt voksende garnison. Da Frederik d. 4 kom på tronen i 1699 gav han tilladelse til, at der blev bygget en ny kirke til garnisonen, i den sydlige del af Sophie Amalienborgs park ("Dronningens Have"), som vi nu kalder Sct. Annæ Plads. Christian d. 5 havde haft andre planer for dette område, og havde tidligere skænket en ledig grund i Dronningens Tværgade til at bygge kirken på, og der var blevet udført tegninger tilpasset denne grund i 1697. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke |
| Søns fødsel | Niels Andreas Carl Emil Tøxen 28. juli 1806 (30 år gammel) |
| Søns dåb | Niels Andreas Carl Emil Tøxen 23. august 1806 (30 år gammel) Helligånd Kirke, København Helligåndskirkens historie går tilbage til sidste del af 1200-tallet. Omkring 1295 oprettede Roskildebiskoppen Johannes Krag et Helligåndshus, dvs et hospital for de fattige, på stedet. Hospitalet var i begyndelsen en verdslig stiftelse, men har utvivlsomt haft en præst og kirke tilknyttet. Den første sikre omtale af en kirke på stedet stammer først fra 1449, men Københavns matrikel fra 1377 viser at grunden da havde samme udstrækning som ved reformationen, og det er rimeligt at antage, at der også allerede da lå en kirke på området. I 1469 omdannede Christian 1. det københavnske Helligåndshus (domus sancti spiritus Hafnis) til et kloster. Under hans rejse til Rom i 1474 fik han det godkendt af paven som et kloster i Helligåndsordenen Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Hellig%C3%A5ndskirken_(K%C3%B8benhavns_Kommune) |
| Datters fødsel | Charlotte Christine Emilie Tøxen 16. september 1810 (34 år gammel) Adresse: Badstuestræde 121 |
| Datters dåb | Charlotte Christine Emilie Tøxen 26. oktober 1810 (34 år gammel) Helligånd Kirke, København Helligåndskirkens historie går tilbage til sidste del af 1200-tallet. Omkring 1295 oprettede Roskildebiskoppen Johannes Krag et Helligåndshus, dvs et hospital for de fattige, på stedet. Hospitalet var i begyndelsen en verdslig stiftelse, men har utvivlsomt haft en præst og kirke tilknyttet. Den første sikre omtale af en kirke på stedet stammer først fra 1449, men Københavns matrikel fra 1377 viser at grunden da havde samme udstrækning som ved reformationen, og det er rimeligt at antage, at der også allerede da lå en kirke på området. I 1469 omdannede Christian 1. det københavnske Helligåndshus (domus sancti spiritus Hafnis) til et kloster. Under hans rejse til Rom i 1474 fik han det godkendt af paven som et kloster i Helligåndsordenen Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Hellig%C3%A5ndskirken_(K%C3%B8benhavns_Kommune) |
| Religiøst ægteskab | Severine Christine Dorthea Hjorth — Vis familie 6. august 1814 (38 år gammel) Ægtemand: 32 Hustru: 26 Helligånd Kirke, København Helligåndskirkens historie går tilbage til sidste del af 1200-tallet. Omkring 1295 oprettede Roskildebiskoppen Johannes Krag et Helligåndshus, dvs et hospital for de fattige, på stedet. Hospitalet var i begyndelsen en verdslig stiftelse, men har utvivlsomt haft en præst og kirke tilknyttet. Den første sikre omtale af en kirke på stedet stammer først fra 1449, men Københavns matrikel fra 1377 viser at grunden da havde samme udstrækning som ved reformationen, og det er rimeligt at antage, at der også allerede da lå en kirke på området. I 1469 omdannede Christian 1. det københavnske Helligåndshus (domus sancti spiritus Hafnis) til et kloster. Under hans rejse til Rom i 1474 fik han det godkendt af paven som et kloster i Helligåndsordenen Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Hellig%C3%A5ndskirken_(K%C3%B8benhavns_Kommune) |
| Datters fødsel | Henriette Camilla Tøxen 11. april 1815 (39 år gammel) Adresse: Kompagnistræde 57 |
| Datters dåb | Henriette Camilla Tøxen 4. juni 1815 (39 år gammel) Helligånd Kirke, København Helligåndskirkens historie går tilbage til sidste del af 1200-tallet. Omkring 1295 oprettede Roskildebiskoppen Johannes Krag et Helligåndshus, dvs et hospital for de fattige, på stedet. Hospitalet var i begyndelsen en verdslig stiftelse, men har utvivlsomt haft en præst og kirke tilknyttet. Den første sikre omtale af en kirke på stedet stammer først fra 1449, men Københavns matrikel fra 1377 viser at grunden da havde samme udstrækning som ved reformationen, og det er rimeligt at antage, at der også allerede da lå en kirke på området. I 1469 omdannede Christian 1. det københavnske Helligåndshus (domus sancti spiritus Hafnis) til et kloster. Under hans rejse til Rom i 1474 fik han det godkendt af paven som et kloster i Helligåndsordenen Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Hellig%C3%A5ndskirken_(K%C3%B8benhavns_Kommune) |
| Skilsmissebegæring | Severine Christine Dorthea Hjorth — Vis familie 1825 (48 år gammel) |
| Family census | Jacobine Kaarsberg — Vis familie 1. februar 1840 (63 år gammel) Adresse: Et Hus, 66 |
| Skilsmisse | Severine Christine Dorthea Hjorth — Vis familie 1842 (65 år gammel) |
| Ægteskab | Jacobine Kaarsberg — Vis familie 28. december 1842 (66 år gammel) |
| Hustrus dødsfald | Jacobine Kaarsberg 7. januar 1848 (71 år gammel) |
| Død | 4. februar 1848 (71 år gammel) |
| Beskrivelse | Biografi 1984 (135 år efter dødsfald)Note: Kilde: Paul Læssøe Müller: J. K. Blok Tøxen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84 Kilde: Paul Læssøe Müller: J. K. Blok Tøxen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84 J. K. Blok Tøxen Oprindelig forfatter PLM Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44. J. K. Blok Tøxen, Jørgen Karstens Blok Tøxen, 9.2.1776-4.2.1848, litterat. Født i Rødding, Sønderjylland, død på Frbg., begravet sst. T. har haft visse medfødte evner navnlig for praktisk sprogtilegnelse; han var en foretagsom, selvbevidst og urolig karakter uden dybere originalitet. Som syttenårig trådte han ind i det slesvigske jægerkorps, men forlod det halvandet år efter og dimitteredes 1795 af sin far til universitetet i Kiel. 1798 rejste han til Kbh. hvor han fik borgerret ved universitetet. Efter i kortere perioder at have været huslærer i Jylland og adjunkt ved Kbh.s katedralskole (Metropolitanskolen), 1803-09 haft et opdragelsesinstitut i Kbh. og derefter været landmand og 1811-12 overlærer ved Holmestrands borgerskole gav han sig resten af sine dage kun af med fri litterær virksomhed. Han udgav lærebøger i levende sprog, skrev om Den menneskelige Magnetisme, 1817 og om Napoleons karakter, 1824 og gav i småskrifter og bladartikler sit besyv med om højst forskellige offentlige spørgsmål. 1820 falder den episode der giver ham hans smule ret til at nævnes i Danmarks historie idet han fra først af havde en hovedpart i den sammenslutning til indførelse af fri forfatning som dr. J. J. Dampe ledede. Han havde fået en vis popularitet som påtaler af misbrug og som frihedssanger, og den udspionering regeringen gjorde sammenslutningen til genstand for gjaldt i høj grad ham. Han fik sig dog i tide draget over i et kronvidnes rolle, og da siden hen hans armod blev afhjulpet ved kgl. og anden understøttelse regnedes han af mange for underkøbt. 1827 udgav han Hamborgposten i Altona med kgl. privilegium, et dødfødt foretagende. Han fortsatte dog sin oppositionelle virken og var senere selv ivrig til at nægte "at Aaret 1820 jordede min Frimodighed". Hans kritiseren var dog enten ret abstrakt eller havde ret beskedent sigte, og hans hyldestkvad gjaldt nu ikke blot Frederik VI, men J. S. v. Møsting, F. J. Kaas og F. C. Bülow. Sin anseelse hos menigmand bevarede han længe uanset det knudrede og opstyltede sprog i hans prosa og vers; hans rigelige brug af grovheder kom ham vel også her til gode. Men under det nye liberale røre blev han af dets skribenter nærmest behandlet som komisk filister; M. A. Goldschmidts tidsskrift Corsaren havde travlt med ham, og C. Hostrup har spøgt med hans navn i En Spurv i Tranedans. I Mindeblade, 1840 har han samlet en del af sine digte og mindre artikler. 1844 søgte han subskribenter på en større bog, Hustavle for alle Mennesker især for Danske eller evig Krig mod Fordomme, men den udkom aldrig. Familie Forældre: sognepræst, sidst i Nustrup, Niels T. (1734-1803; gift 2. gang Ane Margrethe Lang, ca. 1720-98; gift 3. gang 1798 med Anne Jørgensdatter Lund, 1773-1860, gift 1. gang 1804 med kapellan, senere sognepræst i Sneum Hans Sidelmann, 1774-1807) og Ane Christine Sidelmann (1738-84). Gift 1. gang 18.6.1805 i Kbh. (Garn.) med Birgitte Cathrine Rye, født 4.6.1788 Bergen, død 20.2.1862 i Kbh. (Frue) (gift 2. gang med skibskaptajn Thomas Rohde, 1783-1855, gift 1. gang 1802 med Anne Dorothea Calløe), d. af major Andreas Peter R. (1741-89) og Charlotte Amalie Knap (1758-1829). Ægteskabet opløst 1814. Gift 1. gang 6.8.1814 i Kbh. (Helligg.) med Severine Christine Hjorth, født 23.2.1784 sst. (Fødsst.), død 9.11.1862 sst. (Trin.) (gift 1. gang med sekondløjtnant i søetaten Johan Grove Beyer, 1785–tidligst 1808), d. af parykmager Frederich Ferdinand H. (1759-1827) og Anne Dorothea Frost (1757-1842). Separeret 1825. Ægteskabet opløst 1842. Gift 3. gang 28.12.1842 i Kbh. (Frue) med Jacobine Kaarsberg, født 16.4.1792 sst. (Frue), død 7.1.1848 på Frbg. (gift 1 . gang 1812 med handelsmand, senere musiklærer Peter Frederik Kaarsberg, ca. 1791-1840, gift 2. gang 1826 med Karen Jeppesen, 1808-65), d. af porcelænshandler Jacob Peder K. (ca. 1742-1819) og Frederikke Christine Thiil (ca. 1767-1819). Ikonografi Litografi af N. C. Kierkegaard efter tegn. af I. F. Møller ca. 1830. Annonce Bibliografi Flyveposten, 1848 nr. 34. Fuldmægtig Petersen (ɔ: J. Davidsen): Gamle minder fra Frbg. og Vesterbro, 1866 90-97. J. C. Johansen i Hist. t. 6.r.V, 1894-95 555-680. A. P. Liunge i Pers. hist. t. 4.r.I, 1898 243f 247 250 256-58 260. Andr. Sidelmann sst. 10.r.VI, 1939 76f (om slægten). Oskar Schlichtkrull: Studier over Hostrups Genboerne, 1912 104-07. Poul Jensen: Presse, penge og politik, 1971. |
| Beskrivelse | Fra Wikipedia, den frie encyklopædi 5. marts 2016 (168 år efter dødsfald)Note: https://da.wikipedia.org/wiki/J.K._Blok_T%C3%B8xen |
| far | |
|---|---|
| mor | |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 7. maj 1766 — Sneum Sogn, Skast Herred, Ribe Amt, DNK |
|
10 år
ham selv |
1776–1848
Født: 9. februar 1776
41
37 Død: 4. februar 1848 — Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| far | |
|---|---|
| stedmor |
1773–
Født: omkring 1773 — Nustrup Sogn, Gram Herred, Haderslev Amt, DNK Død: |
| Ægteskab | Ægteskab — omkring 1800 — |
| far | |
|---|---|
| stedmor | |
| Ægteskab | Ægteskab — omkring 1785 — |
| ham selv |
1776–1848
Født: 9. februar 1776
41
37 Død: 4. februar 1848 — Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hustru | |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 18. juni 1805 — Garnison Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
14 måneder
søn |
1806–1868
Født: 28. juli 1806
30
18 — Helligaand Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1868 |
|
4 år
datter |
1810–1856
Født: 16. september 1810
34
22 — Helligaand Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 2. februar 1856 |
| ham selv |
1776–1848
Født: 9. februar 1776
41
37 Død: 4. februar 1848 — Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| ekskone |
1783–1862
Født: 23. februar 1783 Død: 9. november 1862 — Garnison Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 6. august 1814 — Helligaand Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Skilsmisse | Skilsmisse — 1842 — |
|
8 måneder
datter |
1815–
Født: 11. april 1815
39
32 — Helligaand Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| ham selv |
1776–1848
Født: 9. februar 1776
41
37 Død: 4. februar 1848 — Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hustru |
1792–1848
Født: 16. april 1792 — Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 7. januar 1848 — Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Ægteskab | Ægteskab — 28. december 1842 — Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| partner’s partner | |
|---|---|
| hustru | |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 15. januar 1824 — Trinitatis Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| partner’s partner |
1785–1875
Født: 16. august 1785
39
25 — Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: før 1875 |
|---|---|
| ekskone |
1783–1862
Født: 23. februar 1783 Død: 9. november 1862 — Garnison Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Ægteskab | Ægteskab — omkring 1810 — |
|
-3 år
steddatter |
|
|
18 måneder
stedsøn |
1808–1884
Født: 14. december 1808
23
25 — Den Kgl. Fødselsstiftelse Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 6. december 1884 — Ebeltoft Sogn, Mols Herred, Randers Amt, DNK |
| Født | Ej fundet i kirkebog |
|---|---|
| Beskrivelse | Kilde: Paul Læssøe Müller: J. K. Blok Tøxen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84 J. K. Blok Tøxen Oprindelig forfatter PLM Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44. J. K. Blok Tøxen, Jørgen Karstens Blok Tøxen, 9.2.1776-4.2.1848, litterat. Født i Rødding, Sønderjylland, død på Frbg., begravet sst. T. har haft visse medfødte evner navnlig for praktisk sprogtilegnelse; han var en foretagsom, selvbevidst og urolig karakter uden dybere originalitet. Som syttenårig trådte han ind i det slesvigske jægerkorps, men forlod det halvandet år efter og dimitteredes 1795 af sin far til universitetet i Kiel. 1798 rejste han til Kbh. hvor han fik borgerret ved universitetet. Efter i kortere perioder at have været huslærer i Jylland og adjunkt ved Kbh.s katedralskole (Metropolitanskolen), 1803-09 haft et opdragelsesinstitut i Kbh. og derefter været landmand og 1811-12 overlærer ved Holmestrands borgerskole gav han sig resten af sine dage kun af med fri litterær virksomhed. Han udgav lærebøger i levende sprog, skrev om Den menneskelige Magnetisme, 1817 og om Napoleons karakter, 1824 og gav i småskrifter og bladartikler sit besyv med om højst forskellige offentlige spørgsmål. 1820 falder den episode der giver ham hans smule ret til at nævnes i Danmarks historie idet han fra først af havde en hovedpart i den sammenslutning til indførelse af fri forfatning som dr. J. J. Dampe ledede. Han havde fået en vis popularitet som påtaler af misbrug og som frihedssanger, og den udspionering regeringen gjorde sammenslutningen til genstand for gjaldt i høj grad ham. Han fik sig dog i tide draget over i et kronvidnes rolle, og da siden hen hans armod blev afhjulpet ved kgl. og anden understøttelse regnedes han af mange for underkøbt. 1827 udgav han Hamborgposten i Altona med kgl. privilegium, et dødfødt foretagende. Han fortsatte dog sin oppositionelle virken og var senere selv ivrig til at nægte "at Aaret 1820 jordede min Frimodighed". Hans kritiseren var dog enten ret abstrakt eller havde ret beskedent sigte, og hans hyldestkvad gjaldt nu ikke blot Frederik VI, men J. S. v. Møsting, F. J. Kaas og F. C. Bülow. Sin anseelse hos menigmand bevarede han længe uanset det knudrede og opstyltede sprog i hans prosa og vers; hans rigelige brug af grovheder kom ham vel også her til gode. Men under det nye liberale røre blev han af dets skribenter nærmest behandlet som komisk filister; M. A. Goldschmidts tidsskrift Corsaren havde travlt med ham, og C. Hostrup har spøgt med hans navn i En Spurv i Tranedans. I Mindeblade, 1840 har han samlet en del af sine digte og mindre artikler. 1844 søgte han subskribenter på en større bog, Hustavle for alle Mennesker især for Danske eller evig Krig mod Fordomme, men den udkom aldrig. Familie Forældre: sognepræst, sidst i Nustrup, Niels T. (1734-1803; gift 2. gang Ane Margrethe Lang, ca. 1720-98; gift 3. gang 1798 med Anne Jørgensdatter Lund, 1773-1860, gift 1. gang 1804 med kapellan, senere sognepræst i Sneum Hans Sidelmann, 1774-1807) og Ane Christine Sidelmann (1738-84). Gift 1. gang 18.6.1805 i Kbh. (Garn.) med Birgitte Cathrine Rye, født 4.6.1788 Bergen, død 20.2.1862 i Kbh. (Frue) (gift 2. gang med skibskaptajn Thomas Rohde, 1783-1855, gift 1. gang 1802 med Anne Dorothea Calløe), d. af major Andreas Peter R. (1741-89) og Charlotte Amalie Knap (1758-1829). Ægteskabet opløst 1814. Gift 1. gang 6.8.1814 i Kbh. (Helligg.) med Severine Christine Hjorth, født 23.2.1784 sst. (Fødsst.), død 9.11.1862 sst. (Trin.) (gift 1. gang med sekondløjtnant i søetaten Johan Grove Beyer, 1785–tidligst 1808), d. af parykmager Frederich Ferdinand H. (1759-1827) og Anne Dorothea Frost (1757-1842). Separeret 1825. Ægteskabet opløst 1842. Gift 3. gang 28.12.1842 i Kbh. (Frue) med Jacobine Kaarsberg, født 16.4.1792 sst. (Frue), død 7.1.1848 på Frbg. (gift 1 . gang 1812 med handelsmand, senere musiklærer Peter Frederik Kaarsberg, ca. 1791-1840, gift 2. gang 1826 med Karen Jeppesen, 1808-65), d. af porcelænshandler Jacob Peder K. (ca. 1742-1819) og Frederikke Christine Thiil (ca. 1767-1819). Ikonografi Litografi af N. C. Kierkegaard efter tegn. af I. F. Møller ca. 1830. Annonce Bibliografi Flyveposten, 1848 nr. 34. Fuldmægtig Petersen (ɔ: J. Davidsen): Gamle minder fra Frbg. og Vesterbro, 1866 90-97. J. C. Johansen i Hist. t. 6.r.V, 1894-95 555-680. A. P. Liunge i Pers. hist. t. 4.r.I, 1898 243f 247 250 256-58 260. Andr. Sidelmann sst. 10.r.VI, 1939 76f (om slægten). Oskar Schlichtkrull: Studier over Hostrups Genboerne, 1912 104-07. Poul Jensen: Presse, penge og politik, 1971. |
| Beskrivelse | https://da.wikipedia.org/wiki/J.K._Blok_T%C3%B8xen |
| Note | Directeur ved Institut Haabet |
| Religiøst ægteskab | Garnisons Kirke I slutningen af 1600-tallet havde København udviklet sig til en garnisonsby, og der var et behov for kirker til det militære personel. Flåden havde fået Holmens Kirke i 1619, og i 1670 havde Kastellet fået sin første kirke, som dog knapt kunne betjene Kastellets mandskab. Resten af hærens mandskab savnende et kirkeligt hjemsted, og var henvist til at bruge Holmens Kirke. Da Sophie Amalienborg brændte i 1689, overlevede slottets kapel, og militæret overtog det. Det var imidlertid kun dimensioneret til at betjene slottets beboere, og en utilstrækkelig løsning for den stadigt voksende garnison. Da Frederik d. 4 kom på tronen i 1699 gav han tilladelse til, at der blev bygget en ny kirke til garnisonen, i den sydlige del af Sophie Amalienborgs park ("Dronningens Have"), som vi nu kalder Sct. Annæ Plads. Christian d. 5 havde haft andre planer for dette område, og havde tidligere skænket en ledig grund i Dronningens Tværgade til at bygge kirken på, og der var blevet udført tegninger tilpasset denne grund i 1697. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke |
|---|---|
| Religiøst ægteskab | Helligåndskirkens historie går tilbage til sidste del af 1200-tallet. Omkring 1295 oprettede Roskildebiskoppen Johannes Krag et Helligåndshus, dvs et hospital for de fattige, på stedet. Hospitalet var i begyndelsen en verdslig stiftelse, men har utvivlsomt haft en præst og kirke tilknyttet. Den første sikre omtale af en kirke på stedet stammer først fra 1449, men Københavns matrikel fra 1377 viser at grunden da havde samme udstrækning som ved reformationen, og det er rimeligt at antage, at der også allerede da lå en kirke på området. I 1469 omdannede Christian 1. det københavnske Helligåndshus (domus sancti spiritus Hafnis) til et kloster. Under hans rejse til Rom i 1474 fik han det godkendt af paven som et kloster i Helligåndsordenen Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Hellig%C3%A5ndskirken_(K%C3%B8benhavns_Kommune) |