Leisbeth Peter Ribersdatter, 18401877 (37 år gammel)

Navn
Leisbeth Peter /Ribersdatter/
Fornavne
Leisbeth Peter
Efternavn
Ribersdatter
Vielsesnavn
Leisbeth Peter /Schmidt/
Født 31. marts 1840
Adresse: Dragør
Dåb 31. maj 1840 (2 måneder gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Styrmand Jacob Jacobsen i Dragør Elisabeth Ribers, Styrmand Hans Baagøes Hustru i København Pige Ane Ribersdatter i Dragør

Religiøst ægteskabLods Peter Jakobsen SchmidtVis familie
23. december 1861 (21 år gammel)

Note: Forlovere:

Forlovere: Ole Petersen Schmidt B. M. Riber

Datters fødselAnna Petrine Schmidt
1863 (22 år gammel)
Søns fødselLods Jakob Peter Schmidt
28. februar 1864 (23 år gammel)
Søns fødselPeter Niels Schmidt
1866 (25 år gammel)
Family censusLods Peter Jakobsen SchmidtVis familie
1. februar 1870 (29 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør, Huus 1.fam.[ Matr. 187a, Jens Eyberts Plads 6 ], 502,
Jens Eyberts Plads 6, Dragør
Jens Eyberts Plads 6, Dragør

Note: Jens Eyberts Plads

Jens Eyberts Plads Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Pladsen er opkaldt efter skipper Jens Eybertsen, der levede 1756-1811. Han ejede huset Jens Eyberts Plads 6, som er et karakteristisk byggeri fra 1700-tallets midte.

Pladsen var tidligere en del Store Brøndstræde, som var der gamle navn for den nuværende Sønderstræde. Beboere i gaden søgte i 1910 og flere gange senere kommunalbestyrelsen om at få gadens navn ændret. Måske fordi den gade i København (en sidegade til Gothersgade), hvis navn var blevet ”genbrugt”, ikke hørte til de mest velrenomerede. Her var værtshuse med et tvivlsomt klientel og en del af byens bordeller.

Navnet blev ændret i 1930. Dengang hed pladsen Fischers Plads – måske efter én af beboerne.

I 1942 forsøgte man igen en navneændring, og beboerne foreslog Amsterdamfed eller Ved Sønderenden – men ingen af navnene faldt i Kommunalbestyrelsens smag. Så det blev ved Jens Eybert.

Den østlige side var bebygget i slutningen af 1600-tallet, mens den vestlige og sydlige side formodentlig er kommet til i det første og andet årti af 1700-tallet.

Brønden midt på pladsen var langt op i 1700-tallet byens eneste offentlige brønd, men da man så i slutningen af århundredet fik flere brønde, hed denne herefter "Byens brønd".

I begyndelsen af 1750'erne forlangte amtmanden, at pladsen på byens bekostning blev opfyldt og planeret - og måske også brolagt. Der skulle i hvert fald være mulighed for at køre og vende med heste og vogne.

Når der blev afholdt den årlige session, var amtmanden og andre embedsmænd til stede, og deres vogne skulle parkere således, at de var sikre på at kunne komme derfra igen. I tilfælde af ildebrand skulle flere vogne også nemt kunne komme til og fra brønden.

Søns fødselChristian Peter Schmidt
1870 (29 år gammel)
Datters fødselAmalie Petrea Schmidt
1872 (31 år gammel)
Søns fødselLaurits Peter Schmidt
1874 (33 år gammel)
Fars dødSkipper Peter Mathiasen Riber

Mors dødAne Jacob Snedkersdatter

Død 23. december 1877 (37 år gammel)
Adresse: Dragør
Begravelse 28. december 1877 (5 dage efter dødsfald)
Datters fødselAlma Matilte Schmidt
1878 (0 efter dødsfald)
Familie med forældre
far
mor
Ægteskab Ægteskabfør 1840
3 måneder
hende selv
18401877
Født: 31. marts 1840St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 23. december 1877St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Familie med Lods Peter Jakobsen Schmidt
ægtemand
Jens Eyberts Plads 6, Dragør
1836
Født: 1836Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
hende selv
18401877
Født: 31. marts 1840St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 23. december 1877St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab23. december 1861
2 år
datter
1863
Født: 1863 27 22Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
14 måneder
søn
1864
Født: 28. februar 1864 28 23Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
3 år
søn
1866
Født: 1866St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
5 år
søn
1870
Født: 1870St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
3 år
datter
1872
Født: 1872St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
3 år
søn
1874
Født: 1874St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
5 år
datter
1878
Født: 1878St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Lods Peter Jakobsen Schmidt + Ane Mathias Severin
ægtemand
Jens Eyberts Plads 6, Dragør
1836
Født: 1836Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
partner’s partner
1837
Født: 1837St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Ægteskab Ægteskabefter 1878
Dåb

Faddere: Styrmand Jacob Jacobsen i Dragør Elisabeth Ribers, Styrmand Hans Baagøes Hustru i København Pige Ane Ribersdatter i Dragør

Ægteskab

Forlovere: Ole Petersen Schmidt B. M. Riber

Dåb
Religiøst ægteskab
Family census
Note: Jens Eyberts Plads

Jens Eyberts Plads Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Pladsen er opkaldt efter skipper Jens Eybertsen, der levede 1756-1811. Han ejede huset Jens Eyberts Plads 6, som er et karakteristisk byggeri fra 1700-tallets midte.

Pladsen var tidligere en del Store Brøndstræde, som var der gamle navn for den nuværende Sønderstræde. Beboere i gaden søgte i 1910 og flere gange senere kommunalbestyrelsen om at få gadens navn ændret. Måske fordi den gade i København (en sidegade til Gothersgade), hvis navn var blevet ”genbrugt”, ikke hørte til de mest velrenomerede. Her var værtshuse med et tvivlsomt klientel og en del af byens bordeller.

Navnet blev ændret i 1930. Dengang hed pladsen Fischers Plads – måske efter én af beboerne.

I 1942 forsøgte man igen en navneændring, og beboerne foreslog Amsterdamfed eller Ved Sønderenden – men ingen af navnene faldt i Kommunalbestyrelsens smag. Så det blev ved Jens Eybert.

Den østlige side var bebygget i slutningen af 1600-tallet, mens den vestlige og sydlige side formodentlig er kommet til i det første og andet årti af 1700-tallet.

Brønden midt på pladsen var langt op i 1700-tallet byens eneste offentlige brønd, men da man så i slutningen af århundredet fik flere brønde, hed denne herefter "Byens brønd".

I begyndelsen af 1750'erne forlangte amtmanden, at pladsen på byens bekostning blev opfyldt og planeret - og måske også brolagt. Der skulle i hvert fald være mulighed for at køre og vende med heste og vogne.

Når der blev afholdt den årlige session, var amtmanden og andre embedsmænd til stede, og deres vogne skulle parkere således, at de var sikre på at kunne komme derfra igen. I tilfælde af ildebrand skulle flere vogne også nemt kunne komme til og fra brønden.

Begravelse