Isak Larsen, 1790

Navn
Isak /Larsen/
Fornavne
Isak
Efternavn
Larsen
Født omkring 1790

Erhverv
Justitssergent

Søns fødselLauritz Larsen
24. august 1822 (32 år gammel)
Søns fødselWilhelm Julius Larsen
25. december 1824 (34 år gammel)
Religiøst ægteskabMaren CarlsdatterVis familie
20. maj 1827 (37 år gammel)
Søns fødselHarald Larsen
23. november 1828 (38 år gammel)
Søns fødselEdvard Balthasar Larsen
8. december 1829 (39 år gammel)
Søns fødselTheodor Larsen
omkring 1831 (41 år gammel)
Family censusMaren CarlsdatterVis familie
18. februar 1834 (44 år gammel)
Adresse: Sankt Annæ Vester Kvarter, , Rosengade 447,1.Sal
Søns fødselThorvald Larsen
26. oktober 1834 (44 år gammel)
Family censusMaren CarlsdatterVis familie
1. februar 1840 (50 år gammel)
Adresse: Sølvgaden No. 421 5 Etager
Søns dødsfaldEdvard Balthasar Larsen
7. maj 1849 (59 år gammel)
Graven ved Blåkjærskov
Graven ved Blåkjærskov

Note: 1' Slesviske krig - Kampene ved Alminde, Øster Starup og Blåkærskov.

1' Slesviske krig - Kampene ved Alminde, Øster Starup og Blåkærskov. Bendt Spendrup Mathiasen

http://www.osterstarup.lokalarkiver.dk/1'%20Slesviske%20krig.htm

Før kampene omkring Øster Starup helt skal forlades, skal der berettes om en tapper jægers indsats under kampene syd for Blåkærskov den 7. maj.

Udsnit: Overjæger Eduard Balthasar Larsen havde sammen med en lille deling danske jægere post den pågældende dag. Og da tyskerne rykkede frem ad landevejen, lå de øvrige danske jægere og ladede, mens den nævnte overjæger stod oppe på vejen og affyrede geværerne, hvorved mange tyskere faldt, men den tapre overjæger ramtes omsider af tyskernes kugler, og begravedes på stedet. – Dette er i 1890 fortalt af Jakob Krestensen.

I en artikel i bladet ”Fædrelandet” 18. april 1850, udtaler brødrene Hans Peter Jørgensen og Niels Jørgensen:”Den 7. maj efter træfningen i Blåkærskov, talte alle de indkvarterede preussere ideligt om den tapre dansker, der havde tilføjet dem så mange følelige tab. De havde nemlig fortalt, at i længere tid havde han haft flere soldater til at lade geværerne for sig, medens han afbrudt fyrede, indtil de til sidst trak sig tilbage fra det farlige sted, Selv ene vedblev han længe at lade og fyre, kun lidt beskyttet af en fremstående grøftekant. Indtil tyskerne, der længe af tysk ædelmod ikke nænnede at skyde den tapre Dansker, mærkede at de andre tropper både til højre og til venstre var rykket langt fremad. Da sagde to af de bedste skytter til hinanden: ”Vil du først eller skal jeg?”, og den ene skød ham en kugle gennem tindingen, netop som han bed en patron af, han faldt da død om på stedet. Hvor mange han havde skudt havde de ikke fortaltog ikke heller om der blandt dem var officerer, medens det er dog vist, at en død officer blev båret ind i et hus i nærheden. Ovennævnte to beretninger findes på en informationstavle ved krigergraven syd for Blåkærskov.

Barnebarns fødselEdvard Balthasar Larsen
19. december 1852 (62 år gammel)
Barns ægteskabHarald LarsenBirgitte Sophie Elisabeth SehestedVis familie
5. februar 1856 (66 år gammel)
Barnebarns fødselPoul Sehested Harald Larsen
21. marts 1859 (69 år gammel)
Barnebarns fødselThorvald Vilhelm Larsen
omkring 1863 (73 år gammel)
Barnebarns fødselAnna Charlotte Thora Larsen
23. juni 1867 (77 år gammel)
Sankt Mariæ Kirke, Helsingør, Frederiksborg Amt
Sankt Mariæ Kirke, Helsingør, Frederiksborg Amt

Note: Sct. Mariæ Kirke

Sct. Mariæ Kirke

Sct. Mariæ Kirke og Vor Frue Kloster. Akvarel af C. Gress Sct. Mariæ Kirke og Vor Frue Kloster blev grundlagt i senmiddelalderen af Erik af Pommern, der indkaldte karmelitermunke fra Landskrona hertil. Munkene blev også kaldt hvidebrødre, efter deres hvide kapper. Kongen gav munkene jord og penge til at bygge et kloster. Byggeriet begyndte i 1430, men i 1450 brændte det meste, og munkene måtte begynde forfra. Ca. tre meter over gulvet ses stadig på pillerne skellet mellem det nye og gamle. Det gik langsomt fremad med byggeriet. Først i 1485 var kirken færdig, og omkring 1500 stod hele anlægget færdigt. Kirkens segl er kendt fra 1482.

Efter reformationen i 1536 overtog kronen alt kirkegodset. De fleste klostre blev revet ned eller ombygget til andre formål. Sct. Mariæ Kirke og klosteret blev reddet fordi byens borgere kunne bruge bygningerne til andre formål.

Karmeliternes segl.jpg

Klosterets vestfløj blev 1541 indrettet til latinskole og eksisterede til 1807. Senere afløstes den af Borgerskolen, der igen 1841 blev afløst af Friskolen som her havde til huse indtil 1886-87. Østfløjen lod Christian III i 1541 indrette til Helsingørs almindelige Hospital. Her havde oprindelig ca. 50 beboere deres hjem. De sidste beboere – eller »lemmer« - forlod stedet i 1916. Fra 1930 havde seks enlige kvinder små lejligheder i nordfløjen i stiftelsen Vor Frue Kloster. De sidste af disse flyttede ud 1986. Kirkeministeriet overtog bygningerne i 1989 og Helsingør Stiftsadministration med bispekontor har været her siden 1995.

Tagrytteren (det lille tårn på taget) er ved at være på plads.
Kirken, der var dømt til nedrivning, blev en tid lang brugt som hestestald, tærskelo og oplagsplads. Men da der efterhånden var kommet mange udlændinge, især hollændere og tyskere, til den vigtige sundtoldby, bestemte Frederik II på deres bøn, at kirken skulle overlades til dem, og 1576-77 blev den da indrettet til tysk kirke, efter at 371 læs halm og møg var kørt bort.

Fra 1576 indtil 1740 blev her udelukkende prædiket på tysk, men efterhånden kom der flere og flere månedlige danske gudstjenester. 1740 blev det ved kongelig forordning bestemt, at militæret på Kronborg, ansatte ved Øresunds Toldkammer, de ansatte på Hammermøllens geværfabrik i Hellebæk og de fremmede i byen skulle høre under Sct. Mariæ Kirke. Først i 1819 fik kirken et egentlig sogn, da Skt. Olai sogn deltes. I 1851 hørte de tyske prædikener så helt op. De mange tyske indskrifter overalt i kirken vidner om den lange periode som tysk kirke. Under ledelse af arkitekt, professor H. B. Storck blev kirke og kloster fra 1900 til 1907 gennemgribende restaureret og ført tilbage til oprindelig skikkelse ved fjernelse af senere tilbygninger og andre ændringer, som det var idealet på Storcks tid.

Kirkebygningen

Indgangen til kirken er til daglig den vestligste af de to oprindelige indgange fra klosterets søndre klostergang, vel oprindeligt processionsdøre. Kirken er en pseudobasilika med et midterskib der er dobbelt så højt og bredt som de to sideskibe. Det enorme tegltag, der dækker alle tre skibe, giver ikke mulighed for lys ind i højkirken, men kun gennem de store gavlvinduer og fra søndre sideskibs otte vinduer. Den rigt udsmykkede østgavl med det godt elleve meter høje vindue, er et pragtværk inden for dansk gotik. Kirkerummet der nu står i røde munkesten, var indtil 1904 hvidkalket. Bag altertavlen, der er foran det store østvindue, ses ganske svage spor af et kalkmaleri fra katolsk tid, der vistnok var kirkens oprindelige højaltertavle. Gulvet er dækket af talrige, til dels slidte gravsten, der stammer fra den tid, da det var muligt for velhavende borgere at erhverve sig et gravkammer inde i kirken. Kirkens fornemme kalkmalerier stammer fra 1440-1500. Over alteret på østgavlen ses navnet "frater godekyn(us)" som var klosterets prior i 1480’erne. I hovedskibets østligste fag ses en korsfæstelsescene med en af kirkens store velyndere Poul Laxmands våbenskjolde. Han blev myrdet 1502 og ligger begravet her i kirken. Kirke og kloster står i dag som nordens bedst bevarede klosterkompleks.

Tagstengamle.JPG

Det vældige tag er belagt med stærkt hvælvede tagsten. Denne form for tagsten kaldes munke og nonner. Navnene skyldes at der på munkenes underside - den konkave side - siddder en lille tap helt oppe ved stenens overkant. Tappen binder hver enkelt munketagsten til det underliggende lag af nonnetagsten, der til formålet har et indhak i siden. På munketagstenenes rygside - den konvekse side - findes en opadvendt, svagt krummet tap, som skal låse den overlappende munk fast og dermed sikre den mod at blive løftet op af vinden. Disse tagsten kendes fra den tidlige middelalder og frem til 1600-tallet, hvor vingetegl blev almindelige - hvis taget da ikke var af strå.

Tagrytteren, der er tegnet af H.B. Storck i forbindelse med restaureringen i 1901-07, blev repareret i 1976 – 78, og samtidig blev der lagt et nyt tag. For abejdet stod arkitekt Mads Drosted. Han havde desværre ikke rigtig forstået det med tagsten udformet som munke og nonner, så taget blev lagt forkert og måtte omlægges 1991.

Barnebarns fødselHeinrich Theodor Larsen
7. maj 1869 (79 år gammel)
Citadel (kastel) Kirke, København Amt
Citadel (kastel) Kirke, København Amt

Note: http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/kastelskirken/

http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/kastelskirken/ http://da.wikipedia.org/wiki/Kastelskirken

Barnebarns fødselElisabeth Julie Frederikke Larsen
30. oktober 1871 (81 år gammel)
Adresse: Svanestok nr. 18, Kastellet
Barnebarns fødselJulius Vilhelm Larsen
28. juni 1874 (84 år gammel)
Barnebarns fødselFriederich Kay Joachim Larsen
19. september 1876 (86 år gammel)
Barnebarns fødselVilhelmine Katrine Theodora Larsen
9. oktober 1880 (90 år gammel)
Adresse: Svanestok nr. 18, Kastellet
Barnebarns ægteskabThorvald Vilhelm LarsenJohanna Friederika Christiane Kätchen LentheVis familie
25. oktober 1885 (95 år gammel)
Død
Ja

Familie med Maren Carlsdatter
ham selv
1790
Født: omkring 1790
Død:
hustru
1792
Født: omkring 1792Ravnstrup Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt, DNK
Død:
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab20. maj 1827Garnison Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
-5 år
søn
1822
Født: 24. august 1822 32 30Den Kgl. Fødselsstiftelse Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
2 år
søn
1824
Født: 25. december 1824 34 32Den Kgl. Fødselsstiftelse Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
4 år
søn
1828
Født: 23. november 1828 38 36Garnison Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
13 måneder
søn
18291849
Født: 8. december 1829 39 37Den Kgl. Fødselsstiftelse Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 7. maj 1849Viuf Sogn, Brusk Herred, Vejle Amt, DNK
2 år
søn
1831
Født: omkring 1831 41 39København Amt, DNK
Død:
4 år
søn
18341902
Født: 26. oktober 1834 44 42Garnison Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 19. november 1902Garnison Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK