Skomager Lars Jansen Zibrandt, 1819–1890 (71 år gammel)
- Navn
- Skomager Lars Jansen /Zibrandt/
- Navnepræfiks
- Skomager
- Fornavne
- Lars Jansen
- Efternavn
- Zibrandt
| Født | 14. marts 1819 Adresse: Dragør |
|---|---|
| Dåb | 21. marts 1819 (7 dage gammel) Adresse: Dragør Faddere: Skipper og ? Hans Hendrik Palm Ungkarl Pieter Nielsen Steffensen Anna Ole Hans Stÿrmand Jens Pieter Jans Hustru Alle af Dragør |
| Religiøst ægteskab | Niel Pieter Pouls — Vis familie 29. december 1846 (27 år gammel) Forlovere: G. G. Pouls Jacob ? Schmidt |
| Hustrus dødsfald | Niel Pieter Pouls 1. december 1847 (28 år gammel) Adresse: Dragør Årsag: Under barsel |
| Hustrus begravelse | Niel Pieter Pouls 6. december 1847 (28 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Ægteskab | Sophie Sabine Danielsen — Vis familie efter 1848 (28 år gammel) |
| Family census | Sophie Sabine Danielsen — Vis familie 1. februar 1850 (30 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, et Huus [ Matr. 12, Nørregade 3 ], 311F2, Forbindelser: Theis Otto Christian Schmidt (8 år gammel) — stedsøn
— søn
Nørregade 3, Dragør Nørregade 3 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr.12 Grunden her blev udstykket i 1709 (iflg. skrivelse til amtsforvalteren 20.9.1751) og kostede 1 sletdaler pr. fag. I 1759 blev huset ansat til 5½ fag. Det var den nygifte Arian Truedsen, opvokset i Stettinstræde 4, som i 1709 her byggede sig et hus. Hustruen Leisbeth Ouschersdatter havde nogle år tidligere haft en affære med Niels Cornelissen Kromand og fået en søn Jan, som dog kun blev fire måneder gammel. I sørullen er Arian blevet betegnet som "reder". Efter Leisbeths død giftede han sig med Marchen Cornelisdatter, og de fik en datter Anna. Arian døde i 1760, hvorefter huset blev overtaget af datteren, som to år senere giftede sig med Rasmus Bertelsen fra Kongevejen 2. Anna døde 1770 i barselseng, mens Rasmus stod tilbage med to små drenge. Godt en måned senere giftede han sig med en skipperdatter fra Strandstræde 16 og flyttede der hen. Huset er herefter formodentlig blevet udlejet, indtil Rasmus og Annas søn, Adrian Rasmussen, ved sit giftermål i 1791 har kunnet overtage det. Adrian var skipper og fik ni livskraftige børn med tre koner. Under krigsurolighederne i 1801 havde han en kontrovers med byens øvrighed. På havnen skulle bruges en del planker til at transportere kanoner til molehovederne. Havnen havde selv en del materialer, men ikke nok, hvorfor man måtte benytte, hvad private havde liggende. Uheldigvis forgreb man sig på 10 dæksplanker tilhørende Adrian Rasmussen, som da var på en sørejse. Han blev så fornærmet over dette, at han lagde sag an mod fogden Jens Hansen Svane med krav om erstatning, på trods af at han fik plankerne igen, uden at de havde lidt overlast. Han tabte sagen. Omkring 1810 mageskiftede Adrian sit hus med huset Bymandsgade 8, der tilhørte skibstømrer Pieter Pietersen Schwartz. Denne Schwartz døde i 1836, hvorefter huset blev overtaget af en ugift søn, matros Jan Pietersen Schwartz. Det ser ud, som om denne i midten af 1800-tallet har udlejet en del af huset til en skomagerfamilie - Lars Jansen Zibrandt, gift med Sophie Sabina Danielsen, som boede her endnu i 1870. |
| Fars død | Styrmand Jan Larsen Zibrandt |
| Mors død | Marchen Dirk Hansdatter |
| Død | 21. november 1890 (71 år gammel) Adresse: Dragør |
| Begravelse | 29. november 1890 (8 dage efter dødsfald) Dragør Kirke Oprindelig forfatter Gøssing Seneste forfatter Redaktionen Dragør Kirke, i Dragør på Amager er opført 1885 i nygotisk stil efter tegninger af arkitekten J.H. Wessel. Kirken blev indviet 26. april 1885 og fungerede som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. Tårnuret stammer fra 1764. Under middelalderens sildemarkeder tillod Roskildebisperne opstilling af et midlertidigt alter i Dragør by på grund af de mange tilrejsende. Da sildemarkederne uddøde, var lokalbefolkningen i Dragør henvist til at benytte Store Magleby Kirke. Denne blev under Christian 2. tildelt de i 1521 indvandrede nederlandske bønder, hvilket medførte, at kirken blev ombygget efter nederlandsk forbillede, samt at der i det næste par hundrede år blev prædiket på nederlandsk. Samtidig havde de nederlandske familier forret til de bedste pladser i kirken. |
| far | |
|---|---|
| mor | |
| Ægteskab | Ægteskab — — |
| ham selv |
1819–1890
Født: 14. marts 1819 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 21. november 1890 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| ham selv |
1819–1890
Født: 14. marts 1819 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 21. november 1890 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hustru |
1821–1847
Født: 16. september 1821
27
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1. december 1847 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 29. december 1846 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| ham selv |
1819–1890
Født: 14. marts 1819 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 21. november 1890 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hustru | |
| Ægteskab | Ægteskab — efter 1848 — |
| partner’s partner | |
|---|---|
| hustru | |
| Ægteskab | Ægteskab — — |
| stedsøn |
1842–
Født: 1842
33 — Gentofte Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| Dåb | Faddere: Skipper og ? Hans Hendrik Palm Ungkarl Pieter Nielsen Steffensen Anna Ole Hans Stÿrmand Jens Pieter Jans Hustru Alle af Dragør |
|---|---|
| Ægteskab | Forlovere: G. G. Pouls Jacob ? Schmidt |
| Begravelse | Dragør Kirke Oprindelig forfatter Gøssing Seneste forfatter Redaktionen Dragør Kirke, i Dragør på Amager er opført 1885 i nygotisk stil efter tegninger af arkitekten J.H. Wessel. Kirken blev indviet 26. april 1885 og fungerede som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. Tårnuret stammer fra 1764. Under middelalderens sildemarkeder tillod Roskildebisperne opstilling af et midlertidigt alter i Dragør by på grund af de mange tilrejsende. Da sildemarkederne uddøde, var lokalbefolkningen i Dragør henvist til at benytte Store Magleby Kirke. Denne blev under Christian 2. tildelt de i 1521 indvandrede nederlandske bønder, hvilket medførte, at kirken blev ombygget efter nederlandsk forbillede, samt at der i det næste par hundrede år blev prædiket på nederlandsk. Samtidig havde de nederlandske familier forret til de bedste pladser i kirken. |
| Dåb | |
|---|---|
| Family census | Nørregade 3 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr.12 Grunden her blev udstykket i 1709 (iflg. skrivelse til amtsforvalteren 20.9.1751) og kostede 1 sletdaler pr. fag. I 1759 blev huset ansat til 5½ fag. Det var den nygifte Arian Truedsen, opvokset i Stettinstræde 4, som i 1709 her byggede sig et hus. Hustruen Leisbeth Ouschersdatter havde nogle år tidligere haft en affære med Niels Cornelissen Kromand og fået en søn Jan, som dog kun blev fire måneder gammel. I sørullen er Arian blevet betegnet som "reder". Efter Leisbeths død giftede han sig med Marchen Cornelisdatter, og de fik en datter Anna. Arian døde i 1760, hvorefter huset blev overtaget af datteren, som to år senere giftede sig med Rasmus Bertelsen fra Kongevejen 2. Anna døde 1770 i barselseng, mens Rasmus stod tilbage med to små drenge. Godt en måned senere giftede han sig med en skipperdatter fra Strandstræde 16 og flyttede der hen. Huset er herefter formodentlig blevet udlejet, indtil Rasmus og Annas søn, Adrian Rasmussen, ved sit giftermål i 1791 har kunnet overtage det. Adrian var skipper og fik ni livskraftige børn med tre koner. Under krigsurolighederne i 1801 havde han en kontrovers med byens øvrighed. På havnen skulle bruges en del planker til at transportere kanoner til molehovederne. Havnen havde selv en del materialer, men ikke nok, hvorfor man måtte benytte, hvad private havde liggende. Uheldigvis forgreb man sig på 10 dæksplanker tilhørende Adrian Rasmussen, som da var på en sørejse. Han blev så fornærmet over dette, at han lagde sag an mod fogden Jens Hansen Svane med krav om erstatning, på trods af at han fik plankerne igen, uden at de havde lidt overlast. Han tabte sagen. Omkring 1810 mageskiftede Adrian sit hus med huset Bymandsgade 8, der tilhørte skibstømrer Pieter Pietersen Schwartz. Denne Schwartz døde i 1836, hvorefter huset blev overtaget af en ugift søn, matros Jan Pietersen Schwartz. Det ser ud, som om denne i midten af 1800-tallet har udlejet en del af huset til en skomagerfamilie - Lars Jansen Zibrandt, gift med Sophie Sabina Danielsen, som boede her endnu i 1870. |
| Begravelse | |
| Medie objekt | Nørregade 3 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr.12 Grunden her blev udstykket i 1709 (iflg. skrivelse til amtsforvalteren 20.9.1751) og kostede 1 sletdaler pr. fag. I 1759 blev huset ansat til 5½ fag. Det var den nygifte Arian Truedsen, opvokset i Stettinstræde 4, som i 1709 her byggede sig et hus. Hustruen Leisbeth Ouschersdatter havde nogle år tidligere haft en affære med Niels Cornelissen Kromand og fået en søn Jan, som dog kun blev fire måneder gammel. I sørullen er Arian blevet betegnet som "reder". Efter Leisbeths død giftede han sig med Marchen Cornelisdatter, og de fik en datter Anna. Arian døde i 1760, hvorefter huset blev overtaget af datteren, som to år senere giftede sig med Rasmus Bertelsen fra Kongevejen 2. Anna døde 1770 i barselseng, mens Rasmus stod tilbage med to små drenge. Godt en måned senere giftede han sig med en skipperdatter fra Strandstræde 16 og flyttede der hen. Huset er herefter formodentlig blevet udlejet, indtil Rasmus og Annas søn, Adrian Rasmussen, ved sit giftermål i 1791 har kunnet overtage det. Adrian var skipper og fik ni livskraftige børn med tre koner. Under krigsurolighederne i 1801 havde han en kontrovers med byens øvrighed. På havnen skulle bruges en del planker til at transportere kanoner til molehovederne. Havnen havde selv en del materialer, men ikke nok, hvorfor man måtte benytte, hvad private havde liggende. Uheldigvis forgreb man sig på 10 dæksplanker tilhørende Adrian Rasmussen, som da var på en sørejse. Han blev så fornærmet over dette, at han lagde sag an mod fogden Jens Hansen Svane med krav om erstatning, på trods af at han fik plankerne igen, uden at de havde lidt overlast. Han tabte sagen. Omkring 1810 mageskiftede Adrian sit hus med huset Bymandsgade 8, der tilhørte skibstømrer Pieter Pietersen Schwartz. Denne Schwartz døde i 1836, hvorefter huset blev overtaget af en ugift søn, matros Jan Pietersen Schwartz. Det ser ud, som om denne i midten af 1800-tallet har udlejet en del af huset til en skomagerfamilie - Lars Jansen Zibrandt, gift med Sophie Sabina Danielsen, som boede her endnu i 1870. |