Sognepræst Theodor Vilhelm Laurentius Hansen, 1838

Navn
Sognepræst Theodor Vilhelm Laurentius /Hansen/
Navnepræfiks
Sognepræst
Fornavne
Theodor Vilhelm Laurentius
Efternavn
Hansen
Født 11. marts 1838 28 43
Dåb 24. juni 1838 28 43 (3 måneder gammel)
Note: Faddere:

Faddere: Jfr. Fuglsang af Slagelse Jfr. Møller af Slagelse Glasmester Nielsen af Slagelse S? Hansen af Slagelse ?: Nyborg

Note: En gotisk købstadskirke fra højmiddelalderen

En gotisk købstadskirke fra højmiddelalderen

Af Martin Pavón, Middelalderarkæolog (44 fortællinger)

Skt. Mikkel er en gotisk købstadskirke som blev opfør omkring år 1330. Tidligere lå to forgængere på stedet. Først en romansk basilika af frådsten opført af biskop Svend Normand ca. 1080, og senere en romansk teglkirke af munkesten. Tæt ved kirken i Bredgade 8 lå byens kongsgård og med så kort en afstand mellem de to steder, må det formodes at kongemagten har været involveret i byggeriet af den nuværende kirke.

Offentligt tilgængelig

ÆgteskabDorothea Sofia SchwensenVis familie
Ja

Datters fødselBørnehaveforstanderinde Sofia Elisabeth Hansen
4. marts 1870 (31 år gammel)
Datters dåbBørnehaveforstanderinde Sofia Elisabeth Hansen
20. maj 1870 (32 år gammel)
Note: Faddere:

Faddere: Fru Cathinia Federspiel Frøken Elise Schwensen af Horup Moderen ? C. C. A. Schwensen, ibid ? F. M. Hansen af Slagelse Kjøbmand M. G.Bech

Note: Vor Frue kirke og kloster i Aarhus

Vor Frue kirke og kloster i Aarhus

Bygningskomplekset, som i dag rummer Vor Frue kirke og kloster, har tjent mange formål gennem historien. Kirken benævnes første gang Vor Frue i 1558. I middelalderen hed den Skt. Nikolai kirke, og var oprindelig bygget som domkirke for Aarhus. I midten af 1200-tallet blev den overtaget af dominikaner-brødre, som byggede de tre klosterfløje. Efter reformationen blev klosterbygningerne i 1541 givet til almindeligt hospital, og kirken blev sognekirke. Under navnet Vor Frue kloster fungerer klosterbygningerne i dag som stiftelse for ældre.

Frådstenskirken

Den første stenkirke på stedet blev opført i årtierne efter 1060 som domkirke for det nyanlagte Aarhus stift. Placeringen på en lav sandbanke nord for Aarhus å og uden for byens volde blev formentlig valgt, fordi der ikke var plads inde i byen. Kirken blev opført i frådsten og marksten og havde muligvis et tårn i vestenden. Kirkens længde uden tårnet var godt 39 meter, hvilket svarer til andre fornemme stenkirker i denne meget tidlige tid i dansk stenbyggeri. Desuden havde kirken en krypt uder koret, og denne var også indrettet til kirkerum med tre apsider i østenden. Kirken var indviet til Skt. Nicolaus (dvs. Nikolai), en sen kilde hævder, at det skulle være sket i 1087.

Kryptkirken blev opdaget ved et tilfælde under en istandsættelse af den nuværende kirke i 1955. Den blev herefter udgravet af Nationalmuseet og genopbygget med piller og hvælvinger i frådsten, og i 1957 blev den indviet til kirke med navnet Skt. Nikolai kirke. Det vides ikke, hvornår den blev opgivet og fyldt op med brokker og jord, men fundene viste, at rummet har været i brug endnu i 1300-tallet, muligvis på et tidspunkt som brændselskælder.

Dominikanernes teglstenskirke

Byggeriet af den nye domkirke inden for voldene var gået i gang i 1190’erne, og da dominikanerne oprettede et kloster i Aarhus omkring 1230, blev den gamle domkirkebygning overdraget til dem. Dominikanerne var grundlagt af Dominicus og anerkendt som orden i 1216, og de fik deres første danske kloster i Lund i 1223. De var en orden af tiggerbrødre, som holdt til i byerne, hvor de indsamlede almisser og forkyndte evangeliet for byens borgere og fattige. De kaldtes også prædikebrødrene eller sortebrødrene, og deres kirker var åbne for offentligheden.

I sidste halvdel af 1200-tallet gik dominikanerbrødrene i gang med at ombygge kirken, så den passede til deres formål. I første omgang rev de det gamle kor med apsis ned og erstattede det med et større kor, der havde lige østgavl og høje, slanke vinduer. I midten af 1300-tallet blev også skibet ombygget i teglsten, mens den gamle nordmur blev genbrugt og blot forhøjet med teglsten. I midten af 1400-tallet blev kirken udvidet med et sideskib i sydsiden og omkring år 1500 fik den et tårn i den nordøstlige ende.

Som kronen på værket fik kirken en fornem, udskåren fløjaltertavle, som menes at være udført i Claus Bergs værksted på Fyn omkring 1520. På fløjene ses flere af dominikanerordenens yndlingshelgener: Maria Magdalene, Katharina af Alexandria, Katharina af Sienna, Nicholaus, Peter martyr, Vincent Ferrier, samt muligvis Dominicus og Thomas Aquinas.

Klosterbygningerne

Da dominikanerne overtog stedet, begyndte de formentlig meget hurtigt at opføre en østlig og en nordlig klosterfløj. Heraf er kun noget af den østlige del af nordfløjen bevaret i dag. I sidste halvdel af 1400-tallet undergik klosteret en gennemgribende ombygning. Østfløjen blev bygget helt om, der blev anlagt en vestfløj og nordfløjens vestlige ende blev også udvidet eller ombygget. I samme periode fik klostergården en overhvælvet korsgang.

Der vides intet om rummenes brug og fordeling i middelalderen, men adgangen til klosteret har tilsyneladende været i den vestlige fløj, som i dag er den bedst bevarede. Her findes et smukt, overhvælvet rum med to søjler og kalkmalerier fra 1517, og det er blevet foreslået, at dette har været klosterets kapitelsal, men en nyere vurdering er, at det snarere har været modtagelsesværelse for gæster.

Efter reformationen

De omfattende ombygninger på kirken og klosteret i slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet kan ses som tegn på, at klosteret nød stor opbakning i den periode. Imidlertid var dominikanerne blandt de første ordener, der måtte forlade landet på reformationstiden, og i Aarhus skete det allerede i 1530. Herefter blev bygningerne formentlig overdraget til byens Helligåndsstiftelse, og i 1541 gjorde kong Christian III klosteret til almindeligt hospital for syge og fattige i Aarhus, Randers og Horsens.

Fra 1749-1857 havde Aarhus fattigvæsen bl.a. skolelokaler i klosterbygningerne. I 1856 blev der givet en ny fundats for Aarhus hospital som plejeboliger for ældre. I 1950 ændrede denne stiftelse navn til Vor Frue kloster. Under en omfattende ombygning og istandsættelse i årene 1877-1879 blev den middelalderlige østfløj og det meste af nordfløjen nedrevet og erstattet af nye bygninger. Hospitalet havde indtil da haft et kapel i østfløjen, men nu blev der indrettet kirkesal i den før omtalte søjlesal i vestfløjen. Salen blev indviet i 1888, og i 1967 blev den overtaget af Vor Frue sogns menighedsråd. Den kaldes nu Vor Frue klosters kirke eller blot klosterkirken.

Til trods for de mange ombygninger er det stadig et af de bedst bevarede klosterkomplekser i Danmark.

Datters fødselKirsten Inge Hansen
25. august 1871 (33 år gammel)
Adresse: Østergade 6, Aarhus
Søns fødselIngeniør Sven Hansen
1. juni 1874 (36 år gammel)
Adresse: Mindegade 6, Aarhus
Søns dåbIngeniør Sven Hansen
2. juli 1874 (36 år gammel)
Adresse: Mindegade 6, Aarhus
Note: Faddere:

Faddere: Fru Pastorinde Louise Fangel f. Notmark, Als Frøken Doris Schwensen f. Augustenborg, Als Pastor Thomsen fra Brabrand Pastor Fangel - Notmarkt - Als Pastor Chr. Schwensen fra Hørup paa Als

Note: Vor Frue kirke og kloster i Aarhus

Vor Frue kirke og kloster i Aarhus

Bygningskomplekset, som i dag rummer Vor Frue kirke og kloster, har tjent mange formål gennem historien. Kirken benævnes første gang Vor Frue i 1558. I middelalderen hed den Skt. Nikolai kirke, og var oprindelig bygget som domkirke for Aarhus. I midten af 1200-tallet blev den overtaget af dominikaner-brødre, som byggede de tre klosterfløje. Efter reformationen blev klosterbygningerne i 1541 givet til almindeligt hospital, og kirken blev sognekirke. Under navnet Vor Frue kloster fungerer klosterbygningerne i dag som stiftelse for ældre.

Frådstenskirken

Den første stenkirke på stedet blev opført i årtierne efter 1060 som domkirke for det nyanlagte Aarhus stift. Placeringen på en lav sandbanke nord for Aarhus å og uden for byens volde blev formentlig valgt, fordi der ikke var plads inde i byen. Kirken blev opført i frådsten og marksten og havde muligvis et tårn i vestenden. Kirkens længde uden tårnet var godt 39 meter, hvilket svarer til andre fornemme stenkirker i denne meget tidlige tid i dansk stenbyggeri. Desuden havde kirken en krypt uder koret, og denne var også indrettet til kirkerum med tre apsider i østenden. Kirken var indviet til Skt. Nicolaus (dvs. Nikolai), en sen kilde hævder, at det skulle være sket i 1087.

Kryptkirken blev opdaget ved et tilfælde under en istandsættelse af den nuværende kirke i 1955. Den blev herefter udgravet af Nationalmuseet og genopbygget med piller og hvælvinger i frådsten, og i 1957 blev den indviet til kirke med navnet Skt. Nikolai kirke. Det vides ikke, hvornår den blev opgivet og fyldt op med brokker og jord, men fundene viste, at rummet har været i brug endnu i 1300-tallet, muligvis på et tidspunkt som brændselskælder.

Dominikanernes teglstenskirke

Byggeriet af den nye domkirke inden for voldene var gået i gang i 1190’erne, og da dominikanerne oprettede et kloster i Aarhus omkring 1230, blev den gamle domkirkebygning overdraget til dem. Dominikanerne var grundlagt af Dominicus og anerkendt som orden i 1216, og de fik deres første danske kloster i Lund i 1223. De var en orden af tiggerbrødre, som holdt til i byerne, hvor de indsamlede almisser og forkyndte evangeliet for byens borgere og fattige. De kaldtes også prædikebrødrene eller sortebrødrene, og deres kirker var åbne for offentligheden.

I sidste halvdel af 1200-tallet gik dominikanerbrødrene i gang med at ombygge kirken, så den passede til deres formål. I første omgang rev de det gamle kor med apsis ned og erstattede det med et større kor, der havde lige østgavl og høje, slanke vinduer. I midten af 1300-tallet blev også skibet ombygget i teglsten, mens den gamle nordmur blev genbrugt og blot forhøjet med teglsten. I midten af 1400-tallet blev kirken udvidet med et sideskib i sydsiden og omkring år 1500 fik den et tårn i den nordøstlige ende.

Som kronen på værket fik kirken en fornem, udskåren fløjaltertavle, som menes at være udført i Claus Bergs værksted på Fyn omkring 1520. På fløjene ses flere af dominikanerordenens yndlingshelgener: Maria Magdalene, Katharina af Alexandria, Katharina af Sienna, Nicholaus, Peter martyr, Vincent Ferrier, samt muligvis Dominicus og Thomas Aquinas.

Klosterbygningerne

Da dominikanerne overtog stedet, begyndte de formentlig meget hurtigt at opføre en østlig og en nordlig klosterfløj. Heraf er kun noget af den østlige del af nordfløjen bevaret i dag. I sidste halvdel af 1400-tallet undergik klosteret en gennemgribende ombygning. Østfløjen blev bygget helt om, der blev anlagt en vestfløj og nordfløjens vestlige ende blev også udvidet eller ombygget. I samme periode fik klostergården en overhvælvet korsgang.

Der vides intet om rummenes brug og fordeling i middelalderen, men adgangen til klosteret har tilsyneladende været i den vestlige fløj, som i dag er den bedst bevarede. Her findes et smukt, overhvælvet rum med to søjler og kalkmalerier fra 1517, og det er blevet foreslået, at dette har været klosterets kapitelsal, men en nyere vurdering er, at det snarere har været modtagelsesværelse for gæster.

Efter reformationen

De omfattende ombygninger på kirken og klosteret i slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet kan ses som tegn på, at klosteret nød stor opbakning i den periode. Imidlertid var dominikanerne blandt de første ordener, der måtte forlade landet på reformationstiden, og i Aarhus skete det allerede i 1530. Herefter blev bygningerne formentlig overdraget til byens Helligåndsstiftelse, og i 1541 gjorde kong Christian III klosteret til almindeligt hospital for syge og fattige i Aarhus, Randers og Horsens.

Fra 1749-1857 havde Aarhus fattigvæsen bl.a. skolelokaler i klosterbygningerne. I 1856 blev der givet en ny fundats for Aarhus hospital som plejeboliger for ældre. I 1950 ændrede denne stiftelse navn til Vor Frue kloster. Under en omfattende ombygning og istandsættelse i årene 1877-1879 blev den middelalderlige østfløj og det meste af nordfløjen nedrevet og erstattet af nye bygninger. Hospitalet havde indtil da haft et kapel i østfløjen, men nu blev der indrettet kirkesal i den før omtalte søjlesal i vestfløjen. Salen blev indviet i 1888, og i 1967 blev den overtaget af Vor Frue sogns menighedsråd. Den kaldes nu Vor Frue klosters kirke eller blot klosterkirken.

Til trods for de mange ombygninger er det stadig et af de bedst bevarede klosterkomplekser i Danmark.

Vor Frue Kirke, Aarhus Amt
Vor Frue Kirke, Aarhus Amt

Note: Vor Frue kirke

Vor Frue kirke og kloster

Bygningskomplekset, som i dag rummer Vor Frue kirke og kloster, har tjent mange formål gennem historien. Kirken benævnes første gang Vor Frue i 1558. I middelalderen hed den Skt. Nikolai kirke, og var oprindelig bygget som domkirke for Aarhus. I midten af 1200-tallet blev den overtaget af dominikaner-brødre, som byggede de tre klosterfløje. Efter reformationen blev klosterbygningerne i 1541 givet til almindeligt hospital, og kirken blev sognekirke. Under navnet Vor Frue kloster fungerer klosterbygningerne i dag som stiftelse for ældre.

Frådstenskirken

Den første stenkirke på stedet blev opført i årtierne efter 1060 som domkirke for det nyanlagte Aarhus stift. Placeringen på en lav sandbanke nord for Aarhus å og uden for byens volde blev formentlig valgt, fordi der ikke var plads inde i byen. Kirken blev opført i frådsten og marksten og havde muligvis et tårn i vestenden. Kirkens længde uden tårnet var godt 39 meter, hvilket svarer til andre fornemme stenkirker i denne meget tidlige tid i dansk stenbyggeri. Desuden havde kirken en krypt uder koret, og denne var også indrettet til kirkerum med tre apsider i østenden. Kirken var indviet til Skt. Nicolaus (dvs. Nikolai), en sen kilde hævder, at det skulle være sket i 1087.

Kryptkirken blev opdaget ved et tilfælde under en istandsættelse af den nuværende kirke i 1955. Den blev herefter udgravet af Nationalmuseet og genopbygget med piller og hvælvinger i frådsten, og i 1957 blev den indviet til kirke med navnet Skt. Nikolai kirke. Det vides ikke, hvornår den blev opgivet og fyldt op med brokker og jord, men fundene viste, at rummet har været i brug endnu i 1300-tallet, muligvis på et tidspunkt som brændselskælder.

Dominikanernes teglstenskirke

Byggeriet af den nye domkirke inden for voldene var gået i gang i 1190’erne, og da dominikanerne oprettede et kloster i Aarhus omkring 1230, blev den gamle domkirkebygning overdraget til dem. Dominikanerne var grundlagt af Dominicus og anerkendt som orden i 1216, og de fik deres første danske kloster i Lund i 1223. De var en orden af tiggerbrødre, som holdt til i byerne, hvor de indsamlede almisser og forkyndte evangeliet for byens borgere og fattige. De kaldtes også prædikebrødrene eller sortebrødrene, og deres kirker var åbne for offentligheden.

I sidste halvdel af 1200-tallet gik dominikanerbrødrene i gang med at ombygge kirken, så den passede til deres formål. I første omgang rev de det gamle kor med apsis ned og erstattede det med et større kor, der havde lige østgavl og høje, slanke vinduer. I midten af 1300-tallet blev også skibet ombygget i teglsten, mens den gamle nordmur blev genbrugt og blot forhøjet med teglsten. I midten af 1400-tallet blev kirken udvidet med et sideskib i sydsiden og omkring år 1500 fik den et tårn i den nordøstlige ende.

Som kronen på værket fik kirken en fornem, udskåren fløjaltertavle, som menes at være udført i Claus Bergs værksted på Fyn omkring 1520. På fløjene ses flere af dominikanerordenens yndlingshelgener: Maria Magdalene, Katharina af Alexandria, Katharina af Sienna, Nicholaus, Peter martyr, Vincent Ferrier, samt muligvis Dominicus og Thomas Aquinas.

Klosterbygningerne

Da dominikanerne overtog stedet, begyndte de formentlig meget hurtigt at opføre en østlig og en nordlig klosterfløj. Heraf er kun noget af den østlige del af nordfløjen bevaret i dag. I sidste halvdel af 1400-tallet undergik klosteret en gennemgribende ombygning. Østfløjen blev bygget helt om, der blev anlagt en vestfløj og nordfløjens vestlige ende blev også udvidet eller ombygget. I samme periode fik klostergården en overhvælvet korsgang.

Der vides intet om rummenes brug og fordeling i middelalderen, men adgangen til klosteret har tilsyneladende været i den vestlige fløj, som i dag er den bedst bevarede. Her findes et smukt, overhvælvet rum med to søjler og kalkmalerier fra 1517, og det er blevet foreslået, at dette har været klosterets kapitelsal, men en nyere vurdering er, at det snarere har været modtagelsesværelse for gæster.

Efter reformationen

De omfattende ombygninger på kirken og klosteret i slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet kan ses som tegn på, at klosteret nød stor opbakning i den periode. Imidlertid var dominikanerne blandt de første ordener, der måtte forlade landet på reformationstiden, og i Aarhus skete det allerede i 1530. Herefter blev bygningerne formentlig overdraget til byens Helligåndsstiftelse, og i 1541 gjorde kong Christian III klosteret til almindeligt hospital for syge og fattige i Aarhus, Randers og Horsens.

Fra 1749-1857 havde Aarhus fattigvæsen bl.a. skolelokaler i klosterbygningerne. I 1856 blev der givet en ny fundats for Aarhus hospital som plejeboliger for ældre. I 1950 ændrede denne stiftelse navn til Vor Frue kloster. Under en omfattende ombygning og istandsættelse i årene 1877-1879 blev den middelalderlige østfløj og det meste af nordfløjen nedrevet og erstattet af nye bygninger. Hospitalet havde indtil da haft et kapel i østfløjen, men nu blev der indrettet kirkesal i den før omtalte søjlesal i vestfløjen. Salen blev indviet i 1888, og i 1967 blev den overtaget af Vor Frue sogns menighedsråd. Den kaldes nu Vor Frue klosters kirke eller blot klosterkirken.

Til trods for de mange ombygninger er det stadig et af de bedst bevarede klosterkomplekser i Danmark.

Søns fødselThorkil Nikolaj Hansen
1882 (43 år gammel)
Family censusDorothea Sofia SchwensenVis familie
1. februar 1890 (51 år gammel)
Adresse: Odense, Lunde, Østrup, Østrup Sogn, Østrup By, Præstegaarden, 28,
Barnebarns fødselBiskop over Aarhus Stift, Biskop, Dr. Theol. Christian Julius Skat Hoffmeyer
7. december 1891 (53 år gammel)
Adresse: Kauslunde Præstegaard
Barnebarns fødselArkitekt Ib Lunding
22. december 1895 (57 år gammel)
Adresse: Enighedsvej 5, København
Barnebarns dåbArkitekt Ib Lunding
2. februar 1896 (57 år gammel)
Adresse: Enighedsvej 5, København
Note: Faddere:

Faddere: Sognepræst Lic Theol Theodor Hansen, Østrup paa Fyn Sognepræst Henrik Hoffmeyer og Hustru Inge, Langaa, Fyn Skolebestyrerinde Fru M Lunding, Annicivej 19 Frk Frederikke Lunding, Frdbg Alle 51

Jesuskirken, København Amt
Jesuskirken, København Amt

Note: Jesuskirken

Jesuskirken

Oprindelig forfatter IHaug

Seneste forfatter Gøssing

Jesuskirken, i Valby i København er tegnet af Vilhelm Dahlerup og opført 1884-91 for Ny Carlsberg Kirkelegat, stiftet af Carl og Ottilia Jacobsen. Den treskibede basilika er inspireret af oldkristen, byzantinsk og romansk arkitektur. I det rigt udstyrede indre, domineret af glatte granitsøjler med udskårne baser og kapitæler, er glasmalerier af Christen Nielsen Overgaard, døbefont af J.A. Jerichau samt vægmalerier, relieffer og skulptur af bl.a. Ludvig Brandstrup og Stephan Sinding. Orglet er udført 1890 af A. Cavaillé-Coll. Krypten rummer bryggerne Jacobsens familiebegravelser; det 52 m høje fritstående klokketårn opførtes 1894-95 til minde om Carl Jacobsens ældste søn Alf, der døde i 1890.

Barnebarns fødselLæge Niels Christian Lunding
27. oktober 1898 (60 år gammel)
Family censusDorothea Sofia SchwensenVis familie
1. februar 1901 (62 år gammel)
Adresse: Odense, Lunde, Østrup, Østrup, 3a, 32,
Barnebarns ægteskabLæge Niels Christian LundingEllen Marie JensenVis familie
før 1927 (88 år gammel)

Datters dødsfaldKirsten Inge Hansen
1930 (91 år gammel)

Fars dødSadelmagermester og Vognfabrikant Frands Møller Hansen

Mors dødGjordemoder Kirstine Løvstrøm

Død
Ja

Familie med forældre
far
1810
Født: 30. januar 1810Slagelse Skt. Mikkel Sogn, Slagelse Herred, Sorø Amt, DNK
Død:
mor
1795
Født: 1795Slagelse Skt. Mikkel Sogn, Slagelse Herred, Sorø Amt, DNK
Død:
Ægteskab Ægteskabfør 1834
2 år
storebror
1835
Født: 1835 24 40Slagelse Skt. Mikkel Sogn, Slagelse Herred, Sorø Amt, DNK
Død:
3 år
ham selv
1838
Født: 11. marts 1838 28 43Slagelse Skt. Mikkel Sogn, Slagelse Herred, Sorø Amt, DNK
Død:
Faders familie med ukendt
far
1810
Født: 30. januar 1810Slagelse Skt. Mikkel Sogn, Slagelse Herred, Sorø Amt, DNK
Død:
stedmor
Ægteskab Ægteskabfør 1832
1 år
halvsøster
Familie med Dorothea Sofia Schwensen
ham selv
1838
Født: 11. marts 1838 28 43Slagelse Skt. Mikkel Sogn, Slagelse Herred, Sorø Amt, DNK
Død:
hustru
1845
Født: 1845Hørup Sogn, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, DNK
Død:
Ægteskab Ægteskab
datter
18701946
Født: 4. marts 1870 31 25Aarhus Vor Frue Sogn, Hasle Herred, Aarhus Amt, DNK
Død: 10. marts 1946Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
18 måneder
datter
18711930
Født: 25. august 1871 33 26Aarhus Vor Frue Sogn, Hasle Herred, Aarhus Amt, DNK
Død: 1930
3 år
søn
1874
Født: 1. juni 1874 36 29Aarhus Vor Frue Sogn, Hasle Herred, Aarhus Amt, DNK
Død:
9 år
søn
1882
Født: 1882 43 37Østrup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, DNK
Død:
Dåb

Faddere: Jfr. Fuglsang af Slagelse Jfr. Møller af Slagelse Glasmester Nielsen af Slagelse S? Hansen af Slagelse ?: Nyborg

Dåb

En gotisk købstadskirke fra højmiddelalderen

Af Martin Pavón, Middelalderarkæolog (44 fortællinger)

Skt. Mikkel er en gotisk købstadskirke som blev opfør omkring år 1330. Tidligere lå to forgængere på stedet. Først en romansk basilika af frådsten opført af biskop Svend Normand ca. 1080, og senere en romansk teglkirke af munkesten. Tæt ved kirken i Bredgade 8 lå byens kongsgård og med så kort en afstand mellem de to steder, må det formodes at kongemagten har været involveret i byggeriet af den nuværende kirke.

Offentligt tilgængelig