Ane Petrine Schmidt, 1862–
- Navn
- Ane Petrine /Schmidt/
- Fornavne
- Ane Petrine
- Efternavn
- Schmidt
| Født | 4. oktober 1862
27
22 |
|---|---|
| Dåb | 7. december 1862
27
22 (2 måneder gammel) Faddere: Skibsfører Ole Petersen Schmidt Ane Mathias Riber, Enke efter Lods Jacob Petersen Schmidt Pige Grith Jacob Schmidt alle i Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
| Brors fødsel | Sømand Jakob Peter Schmidt 1864 (1 år gammel) |
| Brors fødsel | Peter Niels Schmidt 1866 (3 år gammel) |
| Forældres ægteskab | Lods Peter Jacobsen Schmidt — Ane Matthias Severin — Vis familie efter 1867 (4 år gammel) |
| Brors fødsel | Christian Peter Schmidt 1870 (7 år gammel) |
| Søsters fødsel | Amalie Petrea Schmidt 1872 (9 år gammel) |
| Brors fødsel | Laurits Peter Schmidt 1874 (11 år gammel) |
| Mors død | Leisbeth Peter Ribers 1877 (14 år gammel) |
| Søsters fødsel | Alma Matilte Schmidt 1878 (15 år gammel) |
| Family census | Lods Peter Jacobsen Schmidt — Ane Matthias Severin — Vis familie 1. februar 1880 (17 år gammel) |
| Forældres ægteskab | Lods Peter Jacobsen Schmidt — Marchen Christian Schmidt — Vis familie efter 1893 (30 år gammel) |
| Fars død | Lods Peter Jacobsen Schmidt 19. marts 1917 (54 år gammel) Adresse: Dragør Årsag: Apoplexia ?erebri |
| Fars begravelse | Lods Peter Jacobsen Schmidt 24. marts 1917 (54 år gammel) Dragør Kirke At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009 |
| Død | Ja |
| far |
1835–1917
Født: 25. juli 1835 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 19. marts 1917 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| mor |
1840–1877
Født: 1840 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1877 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Ægteskab | Ægteskab — før 1862 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
9 måneder
hende selv |
1862–
Født: 4. oktober 1862
27
22 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
2 år
lillebror |
1864–
Født: 1864
28
24 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
lillebror |
1866–
Født: 1866 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
5 år
lillebror |
1870–
Født: 1870 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
lillesøster |
1872–
Født: 1872 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
lillebror |
1874–
Født: 1874 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
5 år
lillesøster |
1878–
Født: 1878 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| far |
1835–1917
Født: 25. juli 1835 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 19. marts 1917 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| stedmor |
1836–1892
Født: 8. juli 1836
27
31 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 19. juli 1892 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — efter 1867 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| far |
1835–1917
Født: 25. juli 1835 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 19. marts 1917 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| stedmor |
1880–1918
Født: før 1880 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 16. februar 1918 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Ægteskab | Ægteskab — efter 1893 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Dåb | Faddere: Skibsfører Ole Petersen Schmidt Ane Mathias Riber, Enke efter Lods Jacob Petersen Schmidt Pige Grith Jacob Schmidt alle i Dragør |
|---|---|
| Dåb | Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |