Marchen Hans Wass, 1831–1893 (62 år gammel)
- Navn
- Marchen Hans /Wass/
- Fornavne
- Marchen Hans
- Efternavn
- Wass
| Født | 14. januar 1831
29
25 Adresse: Dragør |
|---|---|
| Dåb | 23. januar 1831
29
25 (9 dage gammel) Adresse: Dragør Faddere: Styrmand Ole O Wass Trein Niels Kromans ? Jens Johs. Heins Kone Pigen Trein Rasmus Theys de 2 første af Dragør den sidste af byen Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Ægteskab | Lods Henrik Anders Møller — Vis familie Ja |
| Søsters fødsel | Neel Hans Olsen Wass 23. oktober 1834 (3 år gammel) Adresse: Dragør Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Søsters dødsfald | Neel Hans Olsen Wass 12. november 1834 (3 år gammel) Adresse: Dragør |
| Søsters begravelse | Neel Hans Olsen Wass 16. november 1834 (3 år gammel) Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Søsters fødsel | Neel Hans Wass 21. november 1835 (4 år gammel) Adresse: Dragør |
| Søsters dåb | Neel Hans Wass 20. december 1835 (4 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Marchen, Ole Wasses Enke Karen, Niels Kromanns Datter Jens Hansen Svane, Loda alle i Dragør Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Folketælling | 1. februar 1840 (9 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, et Huus [ Matr. 76, Strandgade 10 ], Forbindelser: Høkerske Trein Niels Kromand (61 år gammel) — mormor Forbindelser: Hans Jensen Hein (20 år gammel) — mormor’s søn Forbindelser: Marchen Hans Wass (9 år gammel) — hende selv Strandgade 10, Dragør Strandgade 10 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 76 Kirsten Rasmusdatter må være den første beboer her. Det er uvist, om hun så er flyttet ind med sin første ægtemand, Svend Pedersen, som hun blev gift med i 1711, eller det først er sket omkring 1719, hvor hun blev gift anden gang, og ægtemanden hed Jan Truidsen. Kirsten stammede fra Nørregade 6. Jan Truidsen var vist nok matros. De fik en søn og en datter, som begge bosatte sig andre steder i byen. Derfor gik huset efter deres død i 1767/68 på andre hænder. Den nye ejer blev lodsen Niels Nielsen Kromann, gift med Niel Jan Palm. Han var fra Strandstræde 57-59 og hun fra Nørregade 12. De fik to sønner og en datter. Denne datter, Trein Niels Kromann, overtog huset. Hun blev i 1803 gift med skipper Hans Jensen Svane, foged Jens Hansen Svanes søn. Hans fik en sørgelig skæbne. I kirkebogen har pastor Schmitto skrevet i anledning af hans død i 1813: "Hans Jensen Svane, 34 år, skipper fra Dragør. Sygdommen havde sin oprindelse fra hans barndom, da han engang ved uforsigtighed havde nydt en sådan mængde rottekrudt, at hans liv med megen besværlighed blev reddet. Siden den tid har han næsten intet helbred haft, men bestandigen lidt meget af ophovnelse i fødderne, opkastning efter mindste nydelse, uudståelig tørst og flere tilfælde, der vidnede om, at hans indvortes organer vare beskadigede af arsenikken. Sådanne onder kan uforsigtighed afstedkomme! Den afdødes fader havde nemlig forgiftede svesker i skibet stående for rotter, og disse fandt barnet og spiste". Trein Niels Kromann sad tilbage som enke med fire små børn. I 1816 giftede hun sig igen. Denne gang med skipper Jens Johansen Hein. Han var født i Nørregade 6 som søn af en skoflikker, Johan Johansen Hein, der var tilflyttet fra Vemmetofte. Under Englandskrigen var han kaper og opnåede også at sidde i engelsk fangenskab. I 1829 blev han udnævnt til skibsfører på Danmarks første fyrskib, "Trindelen" ved Læsø. Så familien måtte bosætte sig der. I 1837 døde Jens pludselig, idet han blev ramt af apopleksi. Jens og Trein fik kun en søn, Hans. Trein flyttede derefter hjem til Strandgade 10 og ernærede sig herefter som spækhøkerske. Som en service overfor sine kunder fra Badstuevælen og Vognmandsgade, så de ikke skulle gå den lange vej omkring Vestgrønningen til hendes butik, ekspederede hun varerne ud gennem et af husets nordre vinduer. Hun drev også en slags herberg for fremmede fiskere, der i sildetiden lå med deres åbne både i Dragør havn. Det var især fiskere fra Tårbæk. De kunne overnatte hos hende, få morgenkaffe og få stegt deres sild til frokost. Trein Niels Kromann døde i 1870, 91 år gammel. Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder. Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus. Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730. Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer. |
| Folketælling | Høkerske Trein Niels Kromand 1. februar 1840 (9 år gammel) |
| Folketælling | 1. februar 1840 (9 år gammel) |
| Folketælling | 1. februar 1850 (19 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, et Huus [ Matr. 76, Strandgade 10 ], Forbindelser: Høkerske Trein Niels Kromand (71 år gammel) — mormor Forbindelser: Marchen Hans Wass (19 år gammel) — hende selv Strandgade 10, Dragør Strandgade 10 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 76 Kirsten Rasmusdatter må være den første beboer her. Det er uvist, om hun så er flyttet ind med sin første ægtemand, Svend Pedersen, som hun blev gift med i 1711, eller det først er sket omkring 1719, hvor hun blev gift anden gang, og ægtemanden hed Jan Truidsen. Kirsten stammede fra Nørregade 6. Jan Truidsen var vist nok matros. De fik en søn og en datter, som begge bosatte sig andre steder i byen. Derfor gik huset efter deres død i 1767/68 på andre hænder. Den nye ejer blev lodsen Niels Nielsen Kromann, gift med Niel Jan Palm. Han var fra Strandstræde 57-59 og hun fra Nørregade 12. De fik to sønner og en datter. Denne datter, Trein Niels Kromann, overtog huset. Hun blev i 1803 gift med skipper Hans Jensen Svane, foged Jens Hansen Svanes søn. Hans fik en sørgelig skæbne. I kirkebogen har pastor Schmitto skrevet i anledning af hans død i 1813: "Hans Jensen Svane, 34 år, skipper fra Dragør. Sygdommen havde sin oprindelse fra hans barndom, da han engang ved uforsigtighed havde nydt en sådan mængde rottekrudt, at hans liv med megen besværlighed blev reddet. Siden den tid har han næsten intet helbred haft, men bestandigen lidt meget af ophovnelse i fødderne, opkastning efter mindste nydelse, uudståelig tørst og flere tilfælde, der vidnede om, at hans indvortes organer vare beskadigede af arsenikken. Sådanne onder kan uforsigtighed afstedkomme! Den afdødes fader havde nemlig forgiftede svesker i skibet stående for rotter, og disse fandt barnet og spiste". Trein Niels Kromann sad tilbage som enke med fire små børn. I 1816 giftede hun sig igen. Denne gang med skipper Jens Johansen Hein. Han var født i Nørregade 6 som søn af en skoflikker, Johan Johansen Hein, der var tilflyttet fra Vemmetofte. Under Englandskrigen var han kaper og opnåede også at sidde i engelsk fangenskab. I 1829 blev han udnævnt til skibsfører på Danmarks første fyrskib, "Trindelen" ved Læsø. Så familien måtte bosætte sig der. I 1837 døde Jens pludselig, idet han blev ramt af apopleksi. Jens og Trein fik kun en søn, Hans. Trein flyttede derefter hjem til Strandgade 10 og ernærede sig herefter som spækhøkerske. Som en service overfor sine kunder fra Badstuevælen og Vognmandsgade, så de ikke skulle gå den lange vej omkring Vestgrønningen til hendes butik, ekspederede hun varerne ud gennem et af husets nordre vinduer. Hun drev også en slags herberg for fremmede fiskere, der i sildetiden lå med deres åbne både i Dragør havn. Det var især fiskere fra Tårbæk. De kunne overnatte hos hende, få morgenkaffe og få stegt deres sild til frokost. Trein Niels Kromann døde i 1870, 91 år gammel. Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder. Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus. Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730. Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer. |
| Folketælling | Høkerske Trein Niels Kromand 1. februar 1850 (19 år gammel) |
| Folketælling | 1. februar 1850 (19 år gammel) |
| Folketælling | 1. februar 1855 (24 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør nordre Skoledistrikt, Huus [ Matr. 76, Strandgade 10 ], 178, Forbindelser: Høkerske Trein Niels Kromand (76 år gammel) — mormor Forbindelser: Marchen Hans Wass (24 år gammel) — hende selv Strandgade 10, Dragør Strandgade 10 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 76 Kirsten Rasmusdatter må være den første beboer her. Det er uvist, om hun så er flyttet ind med sin første ægtemand, Svend Pedersen, som hun blev gift med i 1711, eller det først er sket omkring 1719, hvor hun blev gift anden gang, og ægtemanden hed Jan Truidsen. Kirsten stammede fra Nørregade 6. Jan Truidsen var vist nok matros. De fik en søn og en datter, som begge bosatte sig andre steder i byen. Derfor gik huset efter deres død i 1767/68 på andre hænder. Den nye ejer blev lodsen Niels Nielsen Kromann, gift med Niel Jan Palm. Han var fra Strandstræde 57-59 og hun fra Nørregade 12. De fik to sønner og en datter. Denne datter, Trein Niels Kromann, overtog huset. Hun blev i 1803 gift med skipper Hans Jensen Svane, foged Jens Hansen Svanes søn. Hans fik en sørgelig skæbne. I kirkebogen har pastor Schmitto skrevet i anledning af hans død i 1813: "Hans Jensen Svane, 34 år, skipper fra Dragør. Sygdommen havde sin oprindelse fra hans barndom, da han engang ved uforsigtighed havde nydt en sådan mængde rottekrudt, at hans liv med megen besværlighed blev reddet. Siden den tid har han næsten intet helbred haft, men bestandigen lidt meget af ophovnelse i fødderne, opkastning efter mindste nydelse, uudståelig tørst og flere tilfælde, der vidnede om, at hans indvortes organer vare beskadigede af arsenikken. Sådanne onder kan uforsigtighed afstedkomme! Den afdødes fader havde nemlig forgiftede svesker i skibet stående for rotter, og disse fandt barnet og spiste". Trein Niels Kromann sad tilbage som enke med fire små børn. I 1816 giftede hun sig igen. Denne gang med skipper Jens Johansen Hein. Han var født i Nørregade 6 som søn af en skoflikker, Johan Johansen Hein, der var tilflyttet fra Vemmetofte. Under Englandskrigen var han kaper og opnåede også at sidde i engelsk fangenskab. I 1829 blev han udnævnt til skibsfører på Danmarks første fyrskib, "Trindelen" ved Læsø. Så familien måtte bosætte sig der. I 1837 døde Jens pludselig, idet han blev ramt af apopleksi. Jens og Trein fik kun en søn, Hans. Trein flyttede derefter hjem til Strandgade 10 og ernærede sig herefter som spækhøkerske. Som en service overfor sine kunder fra Badstuevælen og Vognmandsgade, så de ikke skulle gå den lange vej omkring Vestgrønningen til hendes butik, ekspederede hun varerne ud gennem et af husets nordre vinduer. Hun drev også en slags herberg for fremmede fiskere, der i sildetiden lå med deres åbne både i Dragør havn. Det var især fiskere fra Tårbæk. De kunne overnatte hos hende, få morgenkaffe og få stegt deres sild til frokost. Trein Niels Kromann døde i 1870, 91 år gammel. Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder. Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus. Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730. Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer. |
| Folketælling | Høkerske Trein Niels Kromand 1. februar 1855 (24 år gammel) |
| Folketælling | 1. februar 1855 (24 år gammel) |
| Mors død | Niel Hans Svane 15. juli 1858 (27 år gammel) Adresse: Dragør Årsag: Lungebetændelse |
| Mors begravelse | Niel Hans Svane 19. juli 1858 (27 år gammel) Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Fars død | Skipper og Foged Hans Olsen Wass 12. april 1860 (29 år gammel) Adresse: Søgade 6, Dragør |
| Mormors død | Høkerske Trein Niels Kromand 14. april 1870 (39 år gammel) |
| Mormors begravelse | Høkerske Trein Niels Kromand 21. april 1870 (39 år gammel) Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
| Fars begravelse | Skipper og Foged Hans Olsen Wass 17. april 1880 (49 år gammel) Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Død | 1. oktober 1893 (62 år gammel) Adresse: Dragør |
| Begravelse | 7. oktober 1893 (6 dage efter dødsfald) Adresse: Dragør Kirkegård Dragør Kirke, At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009 |
| far |
1801–1860
Født: 19. juli 1801 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 12. april 1860 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| mor |
1805–1858
Født: 18. juni 1805
27
26 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 15. juli 1858 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — mellem 1827 og 1829 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
2 år
storesøster |
1829–1894
Født: 9. maj 1829
27
23 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 15. september 1894 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
21 måneder
hende selv |
1831–1893
Født: 14. januar 1831
29
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1. oktober 1893 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
4 år
lillesøster |
1834–1834
Født: 23. oktober 1834
33
29 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 12. november 1834 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
13 måneder
lillesøster |
1835–1929
Født: 21. november 1835
34
30 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 3. marts 1929 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| far |
1801–1860
Født: 19. juli 1801 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 12. april 1860 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| stedmor |
1802–1827
Født: 1802 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1827 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Ægteskab | Ægteskab — før 1826 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| ægtemand | |
|---|---|
| hende selv |
1831–1893
Født: 14. januar 1831
29
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1. oktober 1893 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Ægteskab | Ægteskab — — |
| Dåb | Faddere: Styrmand Ole O Wass Trein Niels Kromans ? Jens Johs. Heins Kone Pigen Trein Rasmus Theys de 2 første af Dragør den sidste af byen |
|---|---|
| Dåb | Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Begravelse | Dragør Kirke, At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009 |
| Dåb | |
|---|---|
| Folketælling | Strandgade 10 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 76 Kirsten Rasmusdatter må være den første beboer her. Det er uvist, om hun så er flyttet ind med sin første ægtemand, Svend Pedersen, som hun blev gift med i 1711, eller det først er sket omkring 1719, hvor hun blev gift anden gang, og ægtemanden hed Jan Truidsen. Kirsten stammede fra Nørregade 6. Jan Truidsen var vist nok matros. De fik en søn og en datter, som begge bosatte sig andre steder i byen. Derfor gik huset efter deres død i 1767/68 på andre hænder. Den nye ejer blev lodsen Niels Nielsen Kromann, gift med Niel Jan Palm. Han var fra Strandstræde 57-59 og hun fra Nørregade 12. De fik to sønner og en datter. Denne datter, Trein Niels Kromann, overtog huset. Hun blev i 1803 gift med skipper Hans Jensen Svane, foged Jens Hansen Svanes søn. Hans fik en sørgelig skæbne. I kirkebogen har pastor Schmitto skrevet i anledning af hans død i 1813: "Hans Jensen Svane, 34 år, skipper fra Dragør. Sygdommen havde sin oprindelse fra hans barndom, da han engang ved uforsigtighed havde nydt en sådan mængde rottekrudt, at hans liv med megen besværlighed blev reddet. Siden den tid har han næsten intet helbred haft, men bestandigen lidt meget af ophovnelse i fødderne, opkastning efter mindste nydelse, uudståelig tørst og flere tilfælde, der vidnede om, at hans indvortes organer vare beskadigede af arsenikken. Sådanne onder kan uforsigtighed afstedkomme! Den afdødes fader havde nemlig forgiftede svesker i skibet stående for rotter, og disse fandt barnet og spiste". Trein Niels Kromann sad tilbage som enke med fire små børn. I 1816 giftede hun sig igen. Denne gang med skipper Jens Johansen Hein. Han var født i Nørregade 6 som søn af en skoflikker, Johan Johansen Hein, der var tilflyttet fra Vemmetofte. Under Englandskrigen var han kaper og opnåede også at sidde i engelsk fangenskab. I 1829 blev han udnævnt til skibsfører på Danmarks første fyrskib, "Trindelen" ved Læsø. Så familien måtte bosætte sig der. I 1837 døde Jens pludselig, idet han blev ramt af apopleksi. Jens og Trein fik kun en søn, Hans. Trein flyttede derefter hjem til Strandgade 10 og ernærede sig herefter som spækhøkerske. Som en service overfor sine kunder fra Badstuevælen og Vognmandsgade, så de ikke skulle gå den lange vej omkring Vestgrønningen til hendes butik, ekspederede hun varerne ud gennem et af husets nordre vinduer. Hun drev også en slags herberg for fremmede fiskere, der i sildetiden lå med deres åbne både i Dragør havn. Det var især fiskere fra Tårbæk. De kunne overnatte hos hende, få morgenkaffe og få stegt deres sild til frokost. Trein Niels Kromann døde i 1870, 91 år gammel. Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder. Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus. Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730. Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer. |
| Folketælling | Strandgade 10 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 76 Kirsten Rasmusdatter må være den første beboer her. Det er uvist, om hun så er flyttet ind med sin første ægtemand, Svend Pedersen, som hun blev gift med i 1711, eller det først er sket omkring 1719, hvor hun blev gift anden gang, og ægtemanden hed Jan Truidsen. Kirsten stammede fra Nørregade 6. Jan Truidsen var vist nok matros. De fik en søn og en datter, som begge bosatte sig andre steder i byen. Derfor gik huset efter deres død i 1767/68 på andre hænder. Den nye ejer blev lodsen Niels Nielsen Kromann, gift med Niel Jan Palm. Han var fra Strandstræde 57-59 og hun fra Nørregade 12. De fik to sønner og en datter. Denne datter, Trein Niels Kromann, overtog huset. Hun blev i 1803 gift med skipper Hans Jensen Svane, foged Jens Hansen Svanes søn. Hans fik en sørgelig skæbne. I kirkebogen har pastor Schmitto skrevet i anledning af hans død i 1813: "Hans Jensen Svane, 34 år, skipper fra Dragør. Sygdommen havde sin oprindelse fra hans barndom, da han engang ved uforsigtighed havde nydt en sådan mængde rottekrudt, at hans liv med megen besværlighed blev reddet. Siden den tid har han næsten intet helbred haft, men bestandigen lidt meget af ophovnelse i fødderne, opkastning efter mindste nydelse, uudståelig tørst og flere tilfælde, der vidnede om, at hans indvortes organer vare beskadigede af arsenikken. Sådanne onder kan uforsigtighed afstedkomme! Den afdødes fader havde nemlig forgiftede svesker i skibet stående for rotter, og disse fandt barnet og spiste". Trein Niels Kromann sad tilbage som enke med fire små børn. I 1816 giftede hun sig igen. Denne gang med skipper Jens Johansen Hein. Han var født i Nørregade 6 som søn af en skoflikker, Johan Johansen Hein, der var tilflyttet fra Vemmetofte. Under Englandskrigen var han kaper og opnåede også at sidde i engelsk fangenskab. I 1829 blev han udnævnt til skibsfører på Danmarks første fyrskib, "Trindelen" ved Læsø. Så familien måtte bosætte sig der. I 1837 døde Jens pludselig, idet han blev ramt af apopleksi. Jens og Trein fik kun en søn, Hans. Trein flyttede derefter hjem til Strandgade 10 og ernærede sig herefter som spækhøkerske. Som en service overfor sine kunder fra Badstuevælen og Vognmandsgade, så de ikke skulle gå den lange vej omkring Vestgrønningen til hendes butik, ekspederede hun varerne ud gennem et af husets nordre vinduer. Hun drev også en slags herberg for fremmede fiskere, der i sildetiden lå med deres åbne både i Dragør havn. Det var især fiskere fra Tårbæk. De kunne overnatte hos hende, få morgenkaffe og få stegt deres sild til frokost. Trein Niels Kromann døde i 1870, 91 år gammel. Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder. Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus. Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730. Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer. |
| Folketælling | Strandgade 10 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 76 Kirsten Rasmusdatter må være den første beboer her. Det er uvist, om hun så er flyttet ind med sin første ægtemand, Svend Pedersen, som hun blev gift med i 1711, eller det først er sket omkring 1719, hvor hun blev gift anden gang, og ægtemanden hed Jan Truidsen. Kirsten stammede fra Nørregade 6. Jan Truidsen var vist nok matros. De fik en søn og en datter, som begge bosatte sig andre steder i byen. Derfor gik huset efter deres død i 1767/68 på andre hænder. Den nye ejer blev lodsen Niels Nielsen Kromann, gift med Niel Jan Palm. Han var fra Strandstræde 57-59 og hun fra Nørregade 12. De fik to sønner og en datter. Denne datter, Trein Niels Kromann, overtog huset. Hun blev i 1803 gift med skipper Hans Jensen Svane, foged Jens Hansen Svanes søn. Hans fik en sørgelig skæbne. I kirkebogen har pastor Schmitto skrevet i anledning af hans død i 1813: "Hans Jensen Svane, 34 år, skipper fra Dragør. Sygdommen havde sin oprindelse fra hans barndom, da han engang ved uforsigtighed havde nydt en sådan mængde rottekrudt, at hans liv med megen besværlighed blev reddet. Siden den tid har han næsten intet helbred haft, men bestandigen lidt meget af ophovnelse i fødderne, opkastning efter mindste nydelse, uudståelig tørst og flere tilfælde, der vidnede om, at hans indvortes organer vare beskadigede af arsenikken. Sådanne onder kan uforsigtighed afstedkomme! Den afdødes fader havde nemlig forgiftede svesker i skibet stående for rotter, og disse fandt barnet og spiste". Trein Niels Kromann sad tilbage som enke med fire små børn. I 1816 giftede hun sig igen. Denne gang med skipper Jens Johansen Hein. Han var født i Nørregade 6 som søn af en skoflikker, Johan Johansen Hein, der var tilflyttet fra Vemmetofte. Under Englandskrigen var han kaper og opnåede også at sidde i engelsk fangenskab. I 1829 blev han udnævnt til skibsfører på Danmarks første fyrskib, "Trindelen" ved Læsø. Så familien måtte bosætte sig der. I 1837 døde Jens pludselig, idet han blev ramt af apopleksi. Jens og Trein fik kun en søn, Hans. Trein flyttede derefter hjem til Strandgade 10 og ernærede sig herefter som spækhøkerske. Som en service overfor sine kunder fra Badstuevælen og Vognmandsgade, så de ikke skulle gå den lange vej omkring Vestgrønningen til hendes butik, ekspederede hun varerne ud gennem et af husets nordre vinduer. Hun drev også en slags herberg for fremmede fiskere, der i sildetiden lå med deres åbne både i Dragør havn. Det var især fiskere fra Tårbæk. De kunne overnatte hos hende, få morgenkaffe og få stegt deres sild til frokost. Trein Niels Kromann døde i 1870, 91 år gammel. Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder. Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus. Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730. Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer. |
| Begravelse |