Karen Marie Kloe,

Navn
Karen Marie /Kloe/
Fornavne
Karen Marie
Efternavn
Kloe
Vielsesnavn
Karen Marie /Steinhauser/
Født
Ja

Religiøst ægteskabJohan Friderich SteinhauserVis familie
3. november 1809
Note: Garnisons Kirke

Garnisons Kirke siger, så beskeden den end ser ud, noget væsentligt om enevælden: Guds eksistens blev taget for givet, og den kristne tro blev set som fundament for hele den bestående orden, både i samfundsmoralsk forstand og som religiøs begrundelse af enevælden. Af begge årsager var det magtpåliggende for styret, at folket kom i kirke.

”Folket” inkluderede de mange soldater, der var indkvarteret i København, og her var der et problem: Kastellets kirkesal var alt for lille. Derfor besluttede Frederik 4. tidligt i sin regeringstid at bygge dels en rigtig kirke i Kastellet, dels en kirke til resten af byens garnison. Resultatet var Garnisons Kirke, der stod færdig i 1706.

Garnisons Kirke, København Amt
Garnisons Kirke, København Amt

Note: http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/garnisonskirken/

http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/garnisonskirken/ http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke

Datters fødselSpinderske Johanne Henriette Steinhauser
12. maj 1810
Datters dåbSpinderske Johanne Henriette Steinhauser
27. maj 1810
Datters fødselMette Marie Steinhauser
før 11. december 1814
Datters fødselChristiane Marie Steinhauser
før 4. oktober 1818
Datters dåbChristiane Marie Steinhauser
4. oktober 1818
Note: Zebaoths Kirke ???
Barnebarns fødselJohanne Caroline Møller
1830
Barns ægteskabSnedker Ole ChristophersenSpinderske Johanne Henriette SteinhauserVis familie
16. juli 1835
Adresse: Dragør
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke er i sin nuværende skikkelse fra begyndelsen af 1600-årene, da den hollandske menighed foretog en større ombygning af den ældre kirke. Efter denne ombygning findes næppe rester af middelalderligt murværk bevaret. 1731 blev kirken atter ombygget. Bygningen, som står opført i kridtkvadre, er af langhus-typen og afsluttes med et tresidet kor. Hovedindgangen i vestgavlen og tagrytteren stammer fra ombygningen i 1731. Af inventaret kan nævnes en gammel katekismustavle fra 1580 og en romansk døbefont af granit.

Barnebarns fødselMarchen Ole Christophersen
23. november 1835
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbMarchen Ole Christophersen
20. december 1835
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: ? Christopher Larsen Leisbeth Christopher Larsdatter Tømmermand Jan Johnsen Greis Hustru Sidse Peder Ols. Pige alle i Dragør

Barnebarns fødselAne Ole Christophersen
7. oktober 1838
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbAne Ole Christophersen
4. november 1838
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Trein Poul Jens Christian Larsen ? Hustru Skibstømrer Jan Johnsen Gunnild Siebrandt, Pige alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Barnebarns fødselChristiane Ole Christophersen
2. juli 1841
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbChristiane Ole Christophersen
1. august 1841
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Skipper Peder Olsen Broder Ane Peder Olsdatter Styrmend Jan Gerdtsen B? Hustru Pigen Ane Svind Neumannsdatter alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Barnebarns dødAne Ole Christophersen
25. juni 1846
Adresse: Dragør
Barnebarns begravelseAne Ole Christophersen
1. juli 1846
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Datters dødsfaldSpinderske Johanne Henriette Steinhauser
4. september 1853
Adresse: Dragør
Begravelse af datterSpinderske Johanne Henriette Steinhauser
6. september 1853
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Barnebarns ægteskabGrovsmed Gerhard Christian Bredahl MangorChristiane Ole ChristophersenVis familie
før 1869

Død
Ja

Familie med Johan Friderich Steinhauser
ægtemand
hende selv
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab3. november 1809Garnison Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
6 måneder
datter
18101853
Født: 12. maj 1810Garnison Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 4. september 1853St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
5 år
datter
1814
Født: før 11. december 1814Garnison Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
4 år
datter
1818
Født: før 4. oktober 1818Garnison Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Ægteskab

Garnisons Kirke siger, så beskeden den end ser ud, noget væsentligt om enevælden: Guds eksistens blev taget for givet, og den kristne tro blev set som fundament for hele den bestående orden, både i samfundsmoralsk forstand og som religiøs begrundelse af enevælden. Af begge årsager var det magtpåliggende for styret, at folket kom i kirke.

”Folket” inkluderede de mange soldater, der var indkvarteret i København, og her var der et problem: Kastellets kirkesal var alt for lille. Derfor besluttede Frederik 4. tidligt i sin regeringstid at bygge dels en rigtig kirke i Kastellet, dels en kirke til resten af byens garnison. Resultatet var Garnisons Kirke, der stod færdig i 1706.

Religiøst ægteskab
Note: http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/garnisonskirken/

http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/garnisonskirken/ http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke