Styrmand Christian Christensen Lÿk, 18411913 (71 år gammel)

Middelfart Kirke/Sanct Nicolai Kirke, Odense Amt
Navn
Styrmand Christian Christensen /Lÿk/
Navnepræfiks
Styrmand
Fornavne
Christian Christensen
Efternavn
Lÿk
Født 22. august 1841 33 23
Adresse: Hindsgaul
Dåb 25. september 1841 33 23 (1 måned gammel)
Adresse: Hindsgaul
Note: Faddere:

Faddere: skal nærlæses

Middelfart Kirke/Sanct Nicolai Kirke, Odense Amt
Middelfart Kirke/Sanct Nicolai Kirke, Odense Amt

Note: Middelfart Kirke

Middelfart Kirke

Middelfart Kirke, Sct. Nicolai Kirke, Fyens Stift. Kirken, der har været indviet til Sankt Nikolaj, har en kompliceret bygningshistorie med kor fra et senromansk anlæg, tårn opført i flere etaper siden 1300-t. og tredelt skib fra tiden efter 1475. I den rigt skårne altertavle fra ca. 1650 er indsat malerier af C.W. Eckersberg fra 1842; den samtidige døbefont af H.V. Bissen er formet i marmor som en engel. Fire kæbeben af en hval, der blev fanget i Middelfart Sund 1603, er ophængt i tårnrummet.

ÆgteskabGrethe Dirch CarlsenVis familie
Ja

Folketælling 1. februar 1845 (3 år gammel)
Adresse: Odense, Vends, Middelfart Landdistrikt, Middelfart Landsogn, Fiskerhuuset, 1,
Forbindelser: Kammerherre Christian Christensen Lÿk (37 år gammel) — far
Forbindelser: Elisabeth Augusta Christiane Hansen (27 år gammel) — mor
Forbindelser: Styrmand Christian Christensen Lÿk (3 år gammel) — ham selv
Folketælling 1. februar 1845 (3 år gammel)
FolketællingKammerherre Christian Christensen Lÿk
1. februar 1845 (3 år gammel)
FolketællingElisabeth Augusta Christiane Hansen
1. februar 1845 (3 år gammel)
Søsters fødselMathilde Christiane Lÿk
1846 (4 år gammel)
Brors fødselJulius Basse Lÿk
1850 (8 år gammel)

Søsters fødselElisabeth Dorthea Juliane Lÿk
10. juni 1852 (10 år gammel)
Adresse: Middelfart
Søsters dåbElisabeth Dorthea Juliane Lÿk
10. oktober 1852 (11 år gammel)
Adresse: Middelfart
Note: Faddere:

Faddere: skal nærlæses

Middelfart Kirke/Sanct Nicolai Kirke, Odense Amt
Middelfart Kirke/Sanct Nicolai Kirke, Odense Amt

Note: Middelfart Kirke

Middelfart Kirke

Middelfart Kirke, Sct. Nicolai Kirke, Fyens Stift. Kirken, der har været indviet til Sankt Nikolaj, har en kompliceret bygningshistorie med kor fra et senromansk anlæg, tårn opført i flere etaper siden 1300-t. og tredelt skib fra tiden efter 1475. I den rigt skårne altertavle fra ca. 1650 er indsat malerier af C.W. Eckersberg fra 1842; den samtidige døbefont af H.V. Bissen er formet i marmor som en engel. Fire kæbeben af en hval, der blev fanget i Middelfart Sund 1603, er ophængt i tårnrummet.

Datters fødselBertoline Christine Lykke
14. juni 1870 (28 år gammel)
Adresse: Dragør
Datters dåbBertoline Christine Lykke
17. juli 1870 (28 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: ? Cornelius Carl Jansen Sidse, Peter Olsens Enke Skibsfører Dirch Carl Jansen Pigen Amalie Dirch Carlsens Jans alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Datters fødselChristine Elisabeth Lykke
1878 (36 år gammel)
Folketælling 1. februar 1880 (38 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør By, et Huus [ Matr. 72a, Vestgrønningen 16/Strandgade 2 ], 314,
Forbindelser: Styrmand Christian Christensen Lÿk (38 år gammel) — ham selv
Forbindelser: Grethe Dirch Carlsen (35 år gammel) — hustru
Forbindelser: Bertoline Christine Lykke (9 år gammel) — datter
Forbindelser: Christine Elisabeth Lykke (2 år gammel) — datter
Vestgrønningen 16, Dragør, København Amt
Vestgrønningen 16, Dragør, København Amt

Note: Vestgrønningen 16, matr.nr. 72

Vestgrønningen 16, matr.nr. 72 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Første beboere her var Isbrandt Jansen og hustru Nele Tønnesen Raagaard. Han var lodssøn fra Strandlinien, og hun var fra en gård i St. Magleby. De blev gift 1727 i Tårnby kirke, hvilket var ret usædvanligt, men Nele havde et par søskende, der var gift og bosat på gårde i Tårnby sogn, så måske har en af dem holdt hendes bryllup. Isbrandt, der var skipper, antog snart Raagaard-navnet som tilnavn.

Isbrandt og Nele fik tre sønner og to døtre, men døtrene giftede sig aldrig og blev boende i barndomshjemmet. Ældste søn, Jan, blev styrmand, men da han var i 40-års alderen, forsvandt han fra Dragør. Næstældste søn, Tønnes, var også styrmand. Han slog sig ned i Christiania i Norge og sejlede med sin morbroder, skipper Tønnes Tønnesen Raagaard, der var gift og bosat her, men den unge Tønnes døde allerede i 1755.

Yngste søn, Cornelis, blev også styrmand. Han giftede sig ikke, men blev boende i barndomshjemmet sammen med sine to søstre. Han kom som skipper til at sejle en del på Vestindien med store københavnske skibe som fregatten "St. Johannes" på 118 læster og fregatten "Generalinde Clausen" på 106½ læster. Hans videre skæbne kendes dog ikke. I 1804 døde Marchen Isbrandtsdatter som den sidste af Isbrandt og Neles hjemmeboende børn.

Huset gik derefter over til Dirch Jansen Dirchs (eller Dirch Jansen Albert) og hustru Marchen Crilles Tønnesen. Han var skipper, og hun var jordemoder. De rev det gamle hus ned og byggede en ny flot ejendom i to fulde etager, men førstesalen blev ikke færdiggjort på grund af de dårlige konjunkturer under Englandskrigen og statsbankerotten i 1813. Endnu i 1840 var førstesalen ikke indrettet.

Dirch og Marchen fik tre sønner. Jan, født 1807, forblev som ugift sømand i barndomshjemmet hele sit liv. Den næste søn, Jacob, blev adopteret af sin farfars kusine, Trein Pieter Bacher, i Vestgrønningen 3. Hun var barnløs og enke efter skipper Jacob Andersen Mørch. Jacob Dirchsen tog herefter tilnavnet Mørch og arvede Vestgrønningen 3. Yngste søn, Crilles Dirchsen Albert, levede i 1834, men hans skæbne er ukendt.

Dirch Jansen Albert døde i 1838 og hans kone 3 år tidligere. Herefter overgik huset til skipper Crilles Carlsen Jans fra genbohuset Vestgrønningen 18.

Note: Vestgrønningen

Vestgrønningen Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Dragørs gamle grænse mod vest lå langs Vestgrønningen, som var et åbent areal.

Vest for byen lå kun ejendommene Elisenborg og gården på Stautz Allé. I 1741 var Dragør Skoles bygning kommet til. Skolens placering var bestemt af lodsernes krav om, at der ikke måtte bygges i en vis afstand fra den gamle bydels vestlige grænse. De havde brug for uhindret at kunne navigere efter nogle sømærker, der stod nord for byen.

Vejens bredde på hele 45 meter var derfor ikke et udtryk for storstadsdrømme blandt dragøerne, men derimod en naturlig og praktisk foranstatning.

I 1906 – da lodserne for længst havde fået andre mærker at styre efter - tog foreningen Dragørs Fremme initiativ til at beplante Vestgrønningen med lindetræer, og kommunen påtog sig at regulere vejen, som den fik den boulevard-agtige karakter, der har idag. Samtidig tilskyndede man grundejerne ud til vejen at anlægge små haver.

I 1960’erne blev Vestgrønningen præget af trafikken til sverigesfærgerne og langs vejen blev der anlagt parkeringspladser, i forbindelse med at den gamle bydel blev gjort bil-fri. Den voksende trafik gjorde det nødvendigt at flytte fastelavnsridningen, der i mange år var holdt på Vestgrønningen.

FolketællingBertoline Christine Lykke
1. februar 1880 (38 år gammel)
Folketælling 1. februar 1880 (38 år gammel)
FolketællingGrethe Dirch Carlsen
1. februar 1880 (38 år gammel)
FolketællingChristine Elisabeth Lykke
1. februar 1880 (38 år gammel)
Søns fødselKarl Kristian Lykke
1887 (45 år gammel)
Folketælling 1. februar 1890 (48 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør, , 442,
Forbindelser: Styrmand Christian Christensen Lÿk (48 år gammel) — ham selv
Forbindelser: Grethe Dirch Carlsen (45 år gammel) — hustru
Forbindelser: Bertoline Christine Lykke (19 år gammel) — datter
Forbindelser: Christine Elisabeth Lykke (12 år gammel) — datter
Forbindelser: Karl Kristian Lykke (3 år gammel) — søn
FolketællingBertoline Christine Lykke
1. februar 1890 (48 år gammel)
Folketælling 1. februar 1890 (48 år gammel)
FolketællingGrethe Dirch Carlsen
1. februar 1890 (48 år gammel)
FolketællingChristine Elisabeth Lykke
1. februar 1890 (48 år gammel)
FolketællingKarl Kristian Lykke
1. februar 1890 (48 år gammel)
Hustrus dødsfaldGrethe Dirch Carlsen
6. december 1904 (63 år gammel)
Adresse: Dragør
Fars dødKammerherre Christian Christensen Lÿk

Mors dødElisabeth Augusta Christiane Hansen

Død 20. juni 1913 (71 år gammel)
Adresse: Rigshospitalet Afd. B København
Familie med forældre
far
1808
Født: 1808Dybbøl Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, DNK
Død:
mor
Ægteskab Ægteskab
storebror
1839
Født: 1839 31 21Sønderborg Amt, DNK
Død:
3 år
ham selv
Middelfart Kirke/Sanct Nicolai Kirke, Odense Amt
18411913
Født: 22. august 1841 33 23Middelfart Sogn, Vends Herred, Odense Amt, DNK
Død: 20. juni 1913Skt. Johannes Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
5 år
lillesøster
1846
Født: 1846 38 28Middelfart Sogn, Vends Herred, Odense Amt, DNK
Død:
5 år
lillebror
1850
Født: 1850 42 32
Død:
3 år
lillesøster
1852
Født: 10. juni 1852 44 34Middelfart Sogn, Vends Herred, Odense Amt, DNK
Død:
Familie med Grethe Dirch Carlsen
ham selv
Middelfart Kirke/Sanct Nicolai Kirke, Odense Amt
18411913
Født: 22. august 1841 33 23Middelfart Sogn, Vends Herred, Odense Amt, DNK
Død: 20. juni 1913Skt. Johannes Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
hustru
18441904
Født: 6. december 1844St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 6. december 1904St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Ægteskab Ægteskab
datter
Vestgrønningen 16, Dragør, København Amt
18701936
Født: 14. juni 1870 28 25St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 18. maj 1936Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
9 år
datter
1878
Født: 1878 36 33Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
10 år
søn
1887
Født: 1887 45 42Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Dåb

Faddere: skal nærlæses

Dåb
Note: Middelfart Kirke

Middelfart Kirke

Middelfart Kirke, Sct. Nicolai Kirke, Fyens Stift. Kirken, der har været indviet til Sankt Nikolaj, har en kompliceret bygningshistorie med kor fra et senromansk anlæg, tårn opført i flere etaper siden 1300-t. og tredelt skib fra tiden efter 1475. I den rigt skårne altertavle fra ca. 1650 er indsat malerier af C.W. Eckersberg fra 1842; den samtidige døbefont af H.V. Bissen er formet i marmor som en engel. Fire kæbeben af en hval, der blev fanget i Middelfart Sund 1603, er ophængt i tårnrummet.

Folketælling
Note: Vestgrønningen 16, matr.nr. 72

Vestgrønningen 16, matr.nr. 72 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Første beboere her var Isbrandt Jansen og hustru Nele Tønnesen Raagaard. Han var lodssøn fra Strandlinien, og hun var fra en gård i St. Magleby. De blev gift 1727 i Tårnby kirke, hvilket var ret usædvanligt, men Nele havde et par søskende, der var gift og bosat på gårde i Tårnby sogn, så måske har en af dem holdt hendes bryllup. Isbrandt, der var skipper, antog snart Raagaard-navnet som tilnavn.

Isbrandt og Nele fik tre sønner og to døtre, men døtrene giftede sig aldrig og blev boende i barndomshjemmet. Ældste søn, Jan, blev styrmand, men da han var i 40-års alderen, forsvandt han fra Dragør. Næstældste søn, Tønnes, var også styrmand. Han slog sig ned i Christiania i Norge og sejlede med sin morbroder, skipper Tønnes Tønnesen Raagaard, der var gift og bosat her, men den unge Tønnes døde allerede i 1755.

Yngste søn, Cornelis, blev også styrmand. Han giftede sig ikke, men blev boende i barndomshjemmet sammen med sine to søstre. Han kom som skipper til at sejle en del på Vestindien med store københavnske skibe som fregatten "St. Johannes" på 118 læster og fregatten "Generalinde Clausen" på 106½ læster. Hans videre skæbne kendes dog ikke. I 1804 døde Marchen Isbrandtsdatter som den sidste af Isbrandt og Neles hjemmeboende børn.

Huset gik derefter over til Dirch Jansen Dirchs (eller Dirch Jansen Albert) og hustru Marchen Crilles Tønnesen. Han var skipper, og hun var jordemoder. De rev det gamle hus ned og byggede en ny flot ejendom i to fulde etager, men førstesalen blev ikke færdiggjort på grund af de dårlige konjunkturer under Englandskrigen og statsbankerotten i 1813. Endnu i 1840 var førstesalen ikke indrettet.

Dirch og Marchen fik tre sønner. Jan, født 1807, forblev som ugift sømand i barndomshjemmet hele sit liv. Den næste søn, Jacob, blev adopteret af sin farfars kusine, Trein Pieter Bacher, i Vestgrønningen 3. Hun var barnløs og enke efter skipper Jacob Andersen Mørch. Jacob Dirchsen tog herefter tilnavnet Mørch og arvede Vestgrønningen 3. Yngste søn, Crilles Dirchsen Albert, levede i 1834, men hans skæbne er ukendt.

Dirch Jansen Albert døde i 1838 og hans kone 3 år tidligere. Herefter overgik huset til skipper Crilles Carlsen Jans fra genbohuset Vestgrønningen 18.

Note: Vestgrønningen

Vestgrønningen Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Dragørs gamle grænse mod vest lå langs Vestgrønningen, som var et åbent areal.

Vest for byen lå kun ejendommene Elisenborg og gården på Stautz Allé. I 1741 var Dragør Skoles bygning kommet til. Skolens placering var bestemt af lodsernes krav om, at der ikke måtte bygges i en vis afstand fra den gamle bydels vestlige grænse. De havde brug for uhindret at kunne navigere efter nogle sømærker, der stod nord for byen.

Vejens bredde på hele 45 meter var derfor ikke et udtryk for storstadsdrømme blandt dragøerne, men derimod en naturlig og praktisk foranstatning.

I 1906 – da lodserne for længst havde fået andre mærker at styre efter - tog foreningen Dragørs Fremme initiativ til at beplante Vestgrønningen med lindetræer, og kommunen påtog sig at regulere vejen, som den fik den boulevard-agtige karakter, der har idag. Samtidig tilskyndede man grundejerne ud til vejen at anlægge små haver.

I 1960’erne blev Vestgrønningen præget af trafikken til sverigesfærgerne og langs vejen blev der anlagt parkeringspladser, i forbindelse med at den gamle bydel blev gjort bil-fri. Den voksende trafik gjorde det nødvendigt at flytte fastelavnsridningen, der i mange år var holdt på Vestgrønningen.

Medie objekt
Note: Middelfart Kirke

Middelfart Kirke

Middelfart Kirke, Sct. Nicolai Kirke, Fyens Stift. Kirken, der har været indviet til Sankt Nikolaj, har en kompliceret bygningshistorie med kor fra et senromansk anlæg, tårn opført i flere etaper siden 1300-t. og tredelt skib fra tiden efter 1475. I den rigt skårne altertavle fra ca. 1650 er indsat malerier af C.W. Eckersberg fra 1842; den samtidige døbefont af H.V. Bissen er formet i marmor som en engel. Fire kæbeben af en hval, der blev fanget i Middelfart Sund 1603, er ophængt i tårnrummet.