Else Cathrine Olsdatter, 18041874 (69 år gammel)

Navn
Else Cathrine /Olsdatter/
Type
adopteret navn
Fornavne
Else Cathrine
Efternavn
Olsdatter
Født 4. november 1804 44 44
Plejefar: Ole Olsen (44 år gammel) — far
Plejemor: Kirsten Jørgensdatter (44 år gammel) — mor
Fødselsstiftelsen, København Amt
Fødselsstiftelsen, København Amt

Note: Hvad var Fødselsstiftelsen?

Hvad var Fødselsstiftelsen? Fødselsstiftelsen var en institution, hvor ugifte kvinder kunne føde uden at opgive hverken deres eget eller faderens navn til myndighederne. Man håbede ved oprettelsen i 1750 at kunne forebygge "den saa ofte forekommende Barnefødsel i Dølgsmaal og oftest derpaa følgende Fosternes Ombringelse". Det skulle ske ved ikke blot at give mødrene lejlighed til at føde anonymt og få gratis fødselshjælp, men også ved at overlade børnene til stiftelsens forsorg. Trods den lovede anonymitet findes der for tiden efter 1805 i mange tilfælde oplysninger om moderens identitet i stiftelsens arkiver, hvorimod faderen kun sjældent kan identificeres. Der er specielle adgangsbestemmelser for Fødselsstiftelsens arkivalier - disse omtales sidst i folderen.

Historie Stiftelsen har gennem tiden varetaget tre funktioner. Fødselsanstalten ydede fødselshjælp, og her fik jordemoderelever og lægestuderende undervisning. I Plejeanstalten fandtes ammestuerne, hvor børnene fik den første pleje, indtil de blev overladt til Opfostringsanstalten. Herfra blev de udsat til plejeforældre eller deres egne mødre mod en ugentlig understøttelse. Med den kongelige stiftelse af 1750 oprettedes en fødselsanstalt, som havde til huse i en jordemoders to ejendomme i Gothersgade. Da jordemoderen døde i 1759, blev anstalten flyttet ind på Frederiks Hospital, der var blevet oprettet i 1756. Først i 1787 fik Fødselsstiftelsen, der samtidig blev udvidet med en plejeanstalt, sine egne bygninger i Amaliegade. Disse bygninger blev skænket af enkedronning Juliane Marie, fordi pladsen var blevet for trang i Frederiks Hospital. Den første stiftelse af 1750 havde også ansvar for at opfostre de af børnene, der blev overladt til stiftelsens forsorg - de såkaldte "hittebørn". Denne opgave overtoges imidlertid af Den kongelige Opfostringsstiftelse, der blev oprettet som selvstændig institution i 1770 og har dannet sit eget arkiv. I 1771 blev der i Fødselsstiftelsen indrettet en kasse, hvor mødre uden at blive set kunne henlægge deres børn og ringe på en klokke. Derefter blev barnet indtaget på stiftelsen. Denne indretning blev imidlertid ophævet igen allerede i 1774, fordi den blev "skammelig misbrugt". Der findes således eksempler på, at gifte folk lagde deres eget barn i kassen og derefter fik det udleveret af stiftelsen mod plejebetaling. Fra 1804 samledes stiftelserne under samme ledelse, og den nye institution, der kom til at hedde Fødsels- og Plejestiftelsen, varetog fra nu af både fødselshjælpen, børnenes pleje og deres opfostring. Denne organisation forblev uændret, indtil stiftelsen i 1910 blev lagt ind under Rigshospitalet og blev til dettes fødeafdeling.

Mødrenes identitet Mange slægtsforskere har fundet en forfader i en af Fødselsstiftelsens kirkebøger og ærgret sig over, at der ikke står noget navn på moderen. Som oftest oplyser kirkebogen kun barnets navn og fødsels-/dåbsdato samt det såkaldte "hovedprotokolnummer" for såvel barnet som moderen. Dette henviser til stiftelsens hovedprotokol over fødte, hvoraf det blandt andet fremgår, om barnet blev udsat i pleje for stiftelsens regning. Hvis dette var tilfældet, findes der her en henvisning til udsætterprotokollen, hvor der gives oplysninger om den eller de personer, der fik barnet i pleje. Da barnet efter en ændring i lovgivningen i 1812 meget ofte blev sat i pleje hos moderen, har vi i udsætterprotokollerne langt den vigtigste kilde til identificeringen af mødrene (se afsnittet "Adgangsbestemmelser"). Rigsarkivet har udsætterprotokollerne op til 1861; efter denne tid skal oplysningerne søges på Rigshospitalets Kordegnekontor. I perioden 1805-1815 vil det ofte være muligt at supplere oplysninger fra udsætterprotokollerne med indførslerne i ammeprotokollerne. Mange af især de fattigste mødre overgik efter fødslen til ammestuerne, hvor de tog sig af deres eget og til tider også andres efterladte børn. Når man søger oplysninger om ugifte kvinder, der har født på Fødselsstiftelsen, må man være forberedt på, at det undertiden ikke er muligt at fremskaffe oplysningerne. Dette skyldes, at retten til anonymitet kunne indebære, at ikke engang Fødselsstiftelsen vidste, hvem kvinderne var. Det gælder således for praktisk taget alle fødslerne i 1700-tallet og stadig for en del i 1800-tallet, at der intet er optegnet om forældrenes identitet i arkiverne.

Konfirmeret 1819 (14 år gammel)
Datters fødselAne Margrethe Hansen
28. april 1828 (23 år gammel)

Religiøst ægteskabHans Henrik WittVis familie
19. december 1828 (24 år gammel)
Adresse: Kokkedal og Nivå
best_man: Ole Olsen (68 år gammel) — svigerfar far
Søns fødselHans Martin Witt
3. august 1829 (24 år gammel)
Søns fødselOle Henrik Witt
30. april 1832 (27 år gammel)
Søns fødselHans Henrik Witt
30. august 1833 (28 år gammel)
Family censusHans Henrik WittVis familie
18. februar 1834 (29 år gammel)
Adresse: Niverød Bye
Søns fødselJohan Frederik Witt
7. maj 1836 (31 år gammel)
Søns fødselFrederik Christian Witt
7. juni 1839 (34 år gammel)
Adresse: Ullerød
Family censusHans Henrik WittVis familie
1. februar 1840 (35 år gammel)
Adresse: Ullerød
Søns fødselJens Peter Daniel Witt
2. februar 1844 (39 år gammel)
Adresse: Frihedshuset ved Vallerød
Family censusHans Henrik WittVis familie
1. februar 1845 (40 år gammel)
Adresse: Sophienberg Huus
Fars dødOle Olsen
omkring 1848 (43 år gammel)

Mors dødKirsten Jørgensdatter
omkring 1848 (43 år gammel)

Family censusHans Henrik WittVis familie
1. februar 1850 (45 år gammel)
Adresse: Vallerød
Barnebarns fødselAne Pedersen
24. august 1852 (47 år gammel)
Adresse: Mikkelborg
Barnebarns dåbAne Pedersen
10. oktober 1852 (47 år gammel)
Family censusHans Henrik WittVis familie
1. februar 1855 (50 år gammel)
Adresse: Mikkelborg
Note: Hvor er hendes mand? Er hun enke?
Ægtemands dødsfaldHans Henrik Witt
mellem 1854 og 1858 (53 år gammel)

Barns ægteskabChresten JensenAne Margrethe HansenVis familie
4. juli 1858 (53 år gammel)
Adresse: Vimmelskaftet 141 og Vimmelskaftet 14
Barnebarns fødselOluf Jensen
2. september 1858 (53 år gammel)
Barns ægteskabOle Henrik WittAnne Kirstine PedersdatterVis familie
8. juli 1860 (55 år gammel)
Barnebarns fødselAdolf Carl Jensen Landarbejder
15. juli 1860 (55 år gammel)
Adresse: Blaag. Smedegade 16
Barnebarns dåbAdolf Carl Jensen Landarbejder
16. september 1860 (55 år gammel)
Gudfar: Ole Henrik Witt (28 år gammel) — morbror
Barns ægteskabFrederik Christian WittKjersti TruelsdotterVis familie
6. oktober 1861 (56 år gammel)
Barnebarns fødselCecilie Sophie Jensen
6. juli 1862 (57 år gammel)
Barns ægteskabJohan Frederik WittLisbeth Marie PetersenVis familie
21. juni 1863 (58 år gammel)
Adresse: Brudgommen: Brønsholm Bruden: Usserød fabrik (Klædefabrikken)
Barnebarns fødselPeter Harald Oluf Hendrik Witt
26. august 1863 (58 år gammel)
Adresse: Adelgade 75
Barnebarns fødselFrederik Christian Witt
23. januar 1864 (59 år gammel)
Adresse: Usserød
Barnebarns fødselKaren Marie Jensen
19. juli 1864 (59 år gammel)
Barnebarns dødFrederik Christian Witt
2. april 1865 (60 år gammel)
Adresse: Usserød
Årsag: Lungebetændelse
Barnebarns fødselFrederik Christian Witt
2. februar 1866 (61 år gammel)
Barnebarns fødselCarl Christian Heinrich Witt
6. maj 1866 (61 år gammel)
Barns ægteskabJens Peter Daniel WittKirstine Dorthea OlsenVis familie
15. maj 1868 (63 år gammel)
Adresse: Tikøb skovhuse
Tikøb Kirke, Frederiksborg Amt
Tikøb Kirke, Frederiksborg Amt

Note: Tikøb Kirke,

Tikøb Kirke, hvis ældste dele er fra ca. 1175, er bygget af biskop Absalon og af munke fra det nærliggende Esrum kloster. Kirken er en af landets bedste og tidligste teglstensbygninger. Sagnet fortæller, at kirken blev bygget på 3 gamle offerhøje, og fund af stolpehuller tyder på, at den nuværende kirke kan have afløst en ældre træbygning. Kirken blev ombygget til gotisk kirke i 1400-tallet, hvor kirken fik hvælv og antagelig de romanske gavles kamtakker og tårnet af glaserede munkesten.

Tikøb Kirke er sognekirke for et område der strækker sig fra Kvistgard by i syd og til Horserød i nord samt fra Nygaard i øst til Plejelt i vest.

Barnebarns fødselFritz Julius Ferdinand Vilhelm Valdemar Witt
27. januar 1869 (64 år gammel)
Barnebarns fødselCarl Julius Witt
27. juli 1869 (64 år gammel)
Barnebarns fødselCarl Frederik Jens Witt
omkring 1869 (64 år gammel)
Barnebarns fødselJudine Petronella With
26. marts 1871 (66 år gammel)
Adresse: Tikøb skovhuse
Barnebarns fødselVictor Imanuel Witt
9. september 1871 (66 år gammel)
Adresse: Prind/Gade 46-48
Søns dødsfaldJens Peter Daniel Witt
2. juni 1872 (67 år gammel)
Årsag: Tyfus
Død 27. marts 1874 (69 år gammel)
Begravelse 3. april 1874 (7 dage efter dødsfald)
Familie med forældre
far
mor
Ægteskab Ægteskab
hende selv
18041874
Født: 4. november 1804 44 44Den Kgl. Fødselsstiftelse Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 27. marts 1874Hørsholm Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, DNK
Familie med Hans Henrik Witt
ægtemand
18001858
Født: omkring 1800Schleswig-Holstein, DEU
Død: mellem 1854 og 1858
hende selv
18041874
Født: 4. november 1804 44 44Den Kgl. Fødselsstiftelse Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 27. marts 1874Hørsholm Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab19. december 1828Karlebo Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, DNK
-7 måneder
datter
18281890
Født: 28. april 1828 28 23
Død: 14. april 1890Skibby Sogn, Horns Herred, Frederiksborg Amt, DNK
15 måneder
søn
1829
Født: 3. august 1829 29 24Karlebo Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, DNK
Død:
3 år
søn
18321895
Født: 30. april 1832 32 27Karlebo Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, DNK
Død: 26. februar 1895Skt. Johannes Stiftelsen, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
16 måneder
søn
1833
Født: 30. august 1833 33 28Karlebo Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, DNK
Død:
3 år
søn
18361912
Født: 7. maj 1836 36 31Karlebo Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, DNK
Død: 10. marts 1912Karlebo Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, DNK
3 år
søn
18391902
Født: 7. juni 1839 39 34Karlebo Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, DNK
Død: 11. juni 1902Hørsholm Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, DNK
5 år
søn
18441872
Født: 2. februar 1844 44 39Hørsholm Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, DNK
Død: 2. juni 1872Tikøb Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, DNK
Folketælling

Hvor er hendes mand? Er hun enke?

Født
Note: Hvad var Fødselsstiftelsen?

Hvad var Fødselsstiftelsen? Fødselsstiftelsen var en institution, hvor ugifte kvinder kunne føde uden at opgive hverken deres eget eller faderens navn til myndighederne. Man håbede ved oprettelsen i 1750 at kunne forebygge "den saa ofte forekommende Barnefødsel i Dølgsmaal og oftest derpaa følgende Fosternes Ombringelse". Det skulle ske ved ikke blot at give mødrene lejlighed til at føde anonymt og få gratis fødselshjælp, men også ved at overlade børnene til stiftelsens forsorg. Trods den lovede anonymitet findes der for tiden efter 1805 i mange tilfælde oplysninger om moderens identitet i stiftelsens arkiver, hvorimod faderen kun sjældent kan identificeres. Der er specielle adgangsbestemmelser for Fødselsstiftelsens arkivalier - disse omtales sidst i folderen.

Historie Stiftelsen har gennem tiden varetaget tre funktioner. Fødselsanstalten ydede fødselshjælp, og her fik jordemoderelever og lægestuderende undervisning. I Plejeanstalten fandtes ammestuerne, hvor børnene fik den første pleje, indtil de blev overladt til Opfostringsanstalten. Herfra blev de udsat til plejeforældre eller deres egne mødre mod en ugentlig understøttelse. Med den kongelige stiftelse af 1750 oprettedes en fødselsanstalt, som havde til huse i en jordemoders to ejendomme i Gothersgade. Da jordemoderen døde i 1759, blev anstalten flyttet ind på Frederiks Hospital, der var blevet oprettet i 1756. Først i 1787 fik Fødselsstiftelsen, der samtidig blev udvidet med en plejeanstalt, sine egne bygninger i Amaliegade. Disse bygninger blev skænket af enkedronning Juliane Marie, fordi pladsen var blevet for trang i Frederiks Hospital. Den første stiftelse af 1750 havde også ansvar for at opfostre de af børnene, der blev overladt til stiftelsens forsorg - de såkaldte "hittebørn". Denne opgave overtoges imidlertid af Den kongelige Opfostringsstiftelse, der blev oprettet som selvstændig institution i 1770 og har dannet sit eget arkiv. I 1771 blev der i Fødselsstiftelsen indrettet en kasse, hvor mødre uden at blive set kunne henlægge deres børn og ringe på en klokke. Derefter blev barnet indtaget på stiftelsen. Denne indretning blev imidlertid ophævet igen allerede i 1774, fordi den blev "skammelig misbrugt". Der findes således eksempler på, at gifte folk lagde deres eget barn i kassen og derefter fik det udleveret af stiftelsen mod plejebetaling. Fra 1804 samledes stiftelserne under samme ledelse, og den nye institution, der kom til at hedde Fødsels- og Plejestiftelsen, varetog fra nu af både fødselshjælpen, børnenes pleje og deres opfostring. Denne organisation forblev uændret, indtil stiftelsen i 1910 blev lagt ind under Rigshospitalet og blev til dettes fødeafdeling.

Mødrenes identitet Mange slægtsforskere har fundet en forfader i en af Fødselsstiftelsens kirkebøger og ærgret sig over, at der ikke står noget navn på moderen. Som oftest oplyser kirkebogen kun barnets navn og fødsels-/dåbsdato samt det såkaldte "hovedprotokolnummer" for såvel barnet som moderen. Dette henviser til stiftelsens hovedprotokol over fødte, hvoraf det blandt andet fremgår, om barnet blev udsat i pleje for stiftelsens regning. Hvis dette var tilfældet, findes der her en henvisning til udsætterprotokollen, hvor der gives oplysninger om den eller de personer, der fik barnet i pleje. Da barnet efter en ændring i lovgivningen i 1812 meget ofte blev sat i pleje hos moderen, har vi i udsætterprotokollerne langt den vigtigste kilde til identificeringen af mødrene (se afsnittet "Adgangsbestemmelser"). Rigsarkivet har udsætterprotokollerne op til 1861; efter denne tid skal oplysningerne søges på Rigshospitalets Kordegnekontor. I perioden 1805-1815 vil det ofte være muligt at supplere oplysninger fra udsætterprotokollerne med indførslerne i ammeprotokollerne. Mange af især de fattigste mødre overgik efter fødslen til ammestuerne, hvor de tog sig af deres eget og til tider også andres efterladte børn. Når man søger oplysninger om ugifte kvinder, der har født på Fødselsstiftelsen, må man være forberedt på, at det undertiden ikke er muligt at fremskaffe oplysningerne. Dette skyldes, at retten til anonymitet kunne indebære, at ikke engang Fødselsstiftelsen vidste, hvem kvinderne var. Det gælder således for praktisk taget alle fødslerne i 1700-tallet og stadig for en del i 1800-tallet, at der intet er optegnet om forældrenes identitet i arkiverne.

Konfirmeret
Begravelse