Grass Roots

Sankt Nikolai Kirke er byen Nakskovs største kirke og ligger på det vestlige Lolland. Oprindeligt stod der en romansk teglkirke fra begyndelsen af 1200-tallet på stedet, hvoraf kun den sydøstlige del af den nuværende kirke stammer herfra. Man havde omkring år 1400 planer om at bygge en katedral i købstaden, men som ombygningsarbejdet skred frem måtte man opgive pga. pengemangel og en voldsom bybrand i 1420. Sankt Nikolai Kirke var over 200 år om at blive færdiggjort i 1650´erne og kom derfor til at bestå af flere stilarter. I sin helhed fremtræder den dog overvejende som et gotisk bygningsværk og er viet til Sankt Nikolaus der regnes som de søfarendes skytshelgen. Kirkens tårn er 70 m højt og kan ses over lang afstand på det flade Lolland.

Den rødbrune murstensbygning består foruden selve kirkeskibet af koret mod øst og tårnet mod vest. Skibet har to sideskibe med hvælvinger og seks vinduer på hver side, mens det høje hovedskib har tre hvælvinger med tre vinduer på siderne. De to kirkerum adskilles af seks piller og seks buer. Kirkens kor er tresidet med en takket gavl, og gulvet er højere beliggende end den øvrige del af kirkegulvet. Man byggede i 1898 en marmortrappe op til koret.

Altertavlen stammer fra 1657 og er et billedskærerarbejde udført i barok stil med fire afdelinger af Kristi passionshistorie som centrum samt apostlene udskåret på siderne.

Prædikestolen er udført af billedskæreren Jørgen Ringnis i 1630 og fremstår både forgyldt og farverig. Der findes fem relieffer på den, der viser Abrahams ofring af sin søn Isak, slangen der frister Kristus i ørkenen, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten. Lydhimlen over stolen viser Giveren og Hustru.

Kirkens tårn har skiftet udseende flere gange op gennem historien. Dets oprindelige høje spir blev i 1587 ramt af et lyn og måtte efter en del år nedtages i 1617. Året efter rejstes et nyt spir, men dette blæste omkuld under en storm i 1625. Herefter gav man tårnet et hættelignende spir med et afkortet spidstag, som Kong Frederik 4. under et besøg i Nakskov efter sigende skulle have sagt om: "Aldrig har jeg set saa stor en mand med saa lille en hat "! Lynet slog ned i spiret 1687 og i 1700-tallet fik tårnet takkede gavle, der blev taget ned efter endnu et lynnedslag i 1822. Først omkring år 1900 lod man arkitekt H.C. Glahn færdiggøre bygningsværket der nu fik blændinger, "fejlvendte" kamtaksgavle og et 30 m højt kobberspir. Siden fuldendelsen i 1906 har tårnet bevaret sit udseende.

Sankt Nikolai Kirke er byen Nakskovs største kirke og ligger på det vestlige Lolland. Oprindeligt stod der en romansk teglkirke fra begyndelsen af 1200-tallet på stedet, hvoraf kun den sydøstlige del af den nuværende kirke stammer herfra. Man havde omkring år 1400 planer om at bygge en katedral i købstaden, men som ombygningsarbejdet skred frem måtte man opgive pga. pengemangel og en voldsom bybrand i 1420. Sankt Nikolai Kirke var over 200 år om at blive færdiggjort i 1650´erne og kom derfor til at bestå af flere stilarter. I sin helhed fremtræder den dog overvejende som et gotisk bygningsværk og er viet til Sankt Nikolaus der regnes som de søfarendes skytshelgen. Kirkens tårn er 70 m højt og kan ses over lang afstand på det flade Lolland.

Den rødbrune murstensbygning består foruden selve kirkeskibet af koret mod øst og tårnet mod vest. Skibet har to sideskibe med hvælvinger og seks vinduer på hver side, mens det høje hovedskib har tre hvælvinger med tre vinduer på siderne. De to kirkerum adskilles af seks piller og seks buer. Kirkens kor er tresidet med en takket gavl, og gulvet er højere beliggende end den øvrige del af kirkegulvet. Man byggede i 1898 en marmortrappe op til koret.

Altertavlen stammer fra 1657 og er et billedskærerarbejde udført i barok stil med fire afdelinger af Kristi passionshistorie som centrum samt apostlene udskåret på siderne.

Prædikestolen er udført af billedskæreren Jørgen Ringnis i 1630 og fremstår både forgyldt og farverig. Der findes fem relieffer på den, der viser Abrahams ofring af sin søn Isak, slangen der frister Kristus i ørkenen, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten. Lydhimlen over stolen viser Giveren og Hustru.

Kirkens tårn har skiftet udseende flere gange op gennem historien. Dets oprindelige høje spir blev i 1587 ramt af et lyn og måtte efter en del år nedtages i 1617. Året efter rejstes et nyt spir, men dette blæste omkuld under en storm i 1625. Herefter gav man tårnet et hættelignende spir med et afkortet spidstag, som Kong Frederik 4. under et besøg i Nakskov efter sigende skulle have sagt om: "Aldrig har jeg set saa stor en mand med saa lille en hat "! Lynet slog ned i spiret 1687 og i 1700-tallet fik tårnet takkede gavle, der blev taget ned efter endnu et lynnedslag i 1822. Først omkring år 1900 lod man arkitekt H.C. Glahn færdiggøre bygningsværket der nu fik blændinger, "fejlvendte" kamtaksgavle og et 30 m højt kobberspir. Siden fuldendelsen i 1906 har tårnet bevaret sit udseende.

Rigshospitalet. Dele af sygehuset ses i baggrunden.

Rigshospitalet, sygehus i København, der ved sin indvielse i 1910 afløste Det Kongelige Frederiks Hospital. De toetagers pavillonbygninger på Blegdamsvej, der omkransede en grønnegård, var opført efter tegninger af Martin Borch med ca. 825 senge. Senere tilføjedes flere fireetagers bygninger, der bl.a. rummede Fødselsstiftelsen med 150 senge.

Efter etapevis nedrivning af pavillonbygningerne påbegyndtes i 1960 opførelsen af nye bygninger efter en arkitektkonkurrence vundet af arkitekterne Jørgen Stærmose og Kay Boeck-Hansen (1920-92). Opførelsen er foregået i etaper; bygningerne blev taget i brug efter indvielsen af det 16 etager høje centralkompleks i 1970. Senere fulgte det syv etager høje sydkompleks, der bl.a. afløste Fødselsstiftelsen. Det rummer i dag børneafdelingerne, fødeafdelingen og en del af det onkologiske center. Ved en donation fra McDonalds Børnefond blev det i 2002 udvidet med et patienthotel (Ronald McDonald Hus) for familier med børn i behandling på Rigshospitalet. Central- og sydkomplekset blev forbundet af en toetagers mellembygning, som senere er forhøjet til fire etager. Desuden findes på hospitalets område en auditoriebygning, et hospitalsapotek, køkken- og teknikbygninger og Teilum-bygningen med bl.a. Retsmedicinsk Institut og en patologisk afdeling, der alle blev opført i 1970'erne, samt enkelte af de oprindelige bygninger og en psykiatrisk afdeling, bygget i 1934. Senere er der tilføjet en bygning til strålebehandling af kræftpatienter med underjordiske, strålesikrede behandlingsrum, da Finseninstituttet i 1990 flyttedes til Rigshospitalet. Denne bygning er i 2007 udvidet, så behandlingskapaciteten er væsentligt forøget. I 1961 indlemmedes Militærhospitalet i Rigshospitalet, som siden 1928 havde haft afdelinger i Militærhospitalets bygninger. Blegdamshospitalet, som bl.a. rummede en afdeling for epidemiske sygdomme, blev overtaget af Rigshospitalet i 1975. Ved dets nedrivning, der skabte plads for Panum Instituttet, blev der i 1979 opført en bygning på Militærhospitalets grund med en ny afdeling for epidemiske sygdomme med isolationsafsnit. Denne er senere nedrevet og har givet plads til et biocenter for forskning og undervisning under Københavns Universitet. I 2007 blev der indrettet helikopterlandingsplads på taget af Centralkomplekset.

I 1757 fik Det Kongelige Frederiks Hospital forpligtelse til at uddanne læger, og Rigshospitalet har siden sin oprettelse været universitetssygehus. Herudover foregår der en omfattende teoretisk og klinisk lægevidenskabelig forskningsaktivitet.

Rigshospitalet er organiseret i seks behandlingscentre og tre tværgående centre. Hvert center er ledet af en centerdirektør. Rigshospitalet har lands- og landsdelsfunktion inden for alle lægelige specialer bortset fra hudsygdomme, arbejdsmedicin og børnepsykiatri. Sygehusets forpligtelse til behandling omfatter specialistfunktioner over for sygehuse i landets regioner med hovedvægten på opgaver for Region Hovedstaden samt sygehusvæsenet på Grønland og Færøerne.

Rigshospitalet var indtil 1995 ejet af staten, men indgik herefter i Hovedstadens Sygehusfællesskab som højt specialiseret forsknings- og uddannelsessygehus og udgør sammen med de øvrige undervisningssygehuse i hovedstaden Københavns Universitetshospital. Efter strukturreformen i 2007 indgår Rigshospitalet som det højst specialiserede sygehus i Region Hovedstadens sygehusvæsen.

I 1416 blev munke fra Vadstena-klostret sendt til Maribo, der på det tidspunkt dog hed Skimminge, for at grundlægge et kloster. I 1536 blev klostret ophævet. Efter at den gamle bykirke var brændt ned i 1596, fik klosterkirken status som byens kirke. Da Lolland-Falster i 1804 blev et selvstændigt stift, fik kirken omsider status som domkirke. Igennem det 19. århundrede blev domkirken sikret mod forfald op til flere gange, og det nuværende tårn blev tilbygget. I domkirkens krypt blev kongedatteren Leonora Christina Ulfeldt begravet, men hendes lig blev kort tid efter fjernet fra gravstedet, antagelig af nogle af hendes sønner, og formentlig gravsat på det ukendte sted, hvor hendes husbond Corfitz Ulfeldt i forvejen lå begravet jf. historikeren Palle Lauring.[Kilde mangler]

Sankt Nikolai Kirke er byen Nakskovs største kirke og ligger på det vestlige Lolland. Oprindeligt stod der en romansk teglkirke fra begyndelsen af 1200-tallet på stedet, hvoraf kun den sydøstlige del af den nuværende kirke stammer herfra. Man havde omkring år 1400 planer om at bygge en katedral i købstaden, men som ombygningsarbejdet skred frem måtte man opgive pga. pengemangel og en voldsom bybrand i 1420. Sankt Nikolai Kirke var over 200 år om at blive færdiggjort i 1650´erne og kom derfor til at bestå af flere stilarter. I sin helhed fremtræder den dog overvejende som et gotisk bygningsværk og er viet til Sankt Nikolaus der regnes som de søfarendes skytshelgen. Kirkens tårn er 70 m højt og kan ses over lang afstand på det flade Lolland.

Den rødbrune murstensbygning består foruden selve kirkeskibet af koret mod øst og tårnet mod vest. Skibet har to sideskibe med hvælvinger og seks vinduer på hver side, mens det høje hovedskib har tre hvælvinger med tre vinduer på siderne. De to kirkerum adskilles af seks piller og seks buer. Kirkens kor er tresidet med en takket gavl, og gulvet er højere beliggende end den øvrige del af kirkegulvet. Man byggede i 1898 en marmortrappe op til koret.

Altertavlen stammer fra 1657 og er et billedskærerarbejde udført i barok stil med fire afdelinger af Kristi passionshistorie som centrum samt apostlene udskåret på siderne.

Prædikestolen er udført af billedskæreren Jørgen Ringnis i 1630 og fremstår både forgyldt og farverig. Der findes fem relieffer på den, der viser Abrahams ofring af sin søn Isak, slangen der frister Kristus i ørkenen, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten. Lydhimlen over stolen viser Giveren og Hustru.

Kirkens tårn har skiftet udseende flere gange op gennem historien. Dets oprindelige høje spir blev i 1587 ramt af et lyn og måtte efter en del år nedtages i 1617. Året efter rejstes et nyt spir, men dette blæste omkuld under en storm i 1625. Herefter gav man tårnet et hættelignende spir med et afkortet spidstag, som Kong Frederik 4. under et besøg i Nakskov efter sigende skulle have sagt om: "Aldrig har jeg set saa stor en mand med saa lille en hat "! Lynet slog ned i spiret 1687 og i 1700-tallet fik tårnet takkede gavle, der blev taget ned efter endnu et lynnedslag i 1822. Først omkring år 1900 lod man arkitekt H.C. Glahn færdiggøre bygningsværket der nu fik blændinger, "fejlvendte" kamtaksgavle og et 30 m højt kobberspir. Siden fuldendelsen i 1906 har tårnet bevaret sit udseende.

Rigshospitalet. Dele af sygehuset ses i baggrunden.

Rigshospitalet, sygehus i København, der ved sin indvielse i 1910 afløste Det Kongelige Frederiks Hospital. De toetagers pavillonbygninger på Blegdamsvej, der omkransede en grønnegård, var opført efter tegninger af Martin Borch med ca. 825 senge. Senere tilføjedes flere fireetagers bygninger, der bl.a. rummede Fødselsstiftelsen med 150 senge.

Efter etapevis nedrivning af pavillonbygningerne påbegyndtes i 1960 opførelsen af nye bygninger efter en arkitektkonkurrence vundet af arkitekterne Jørgen Stærmose og Kay Boeck-Hansen (1920-92). Opførelsen er foregået i etaper; bygningerne blev taget i brug efter indvielsen af det 16 etager høje centralkompleks i 1970. Senere fulgte det syv etager høje sydkompleks, der bl.a. afløste Fødselsstiftelsen. Det rummer i dag børneafdelingerne, fødeafdelingen og en del af det onkologiske center. Ved en donation fra McDonalds Børnefond blev det i 2002 udvidet med et patienthotel (Ronald McDonald Hus) for familier med børn i behandling på Rigshospitalet. Central- og sydkomplekset blev forbundet af en toetagers mellembygning, som senere er forhøjet til fire etager. Desuden findes på hospitalets område en auditoriebygning, et hospitalsapotek, køkken- og teknikbygninger og Teilum-bygningen med bl.a. Retsmedicinsk Institut og en patologisk afdeling, der alle blev opført i 1970'erne, samt enkelte af de oprindelige bygninger og en psykiatrisk afdeling, bygget i 1934. Senere er der tilføjet en bygning til strålebehandling af kræftpatienter med underjordiske, strålesikrede behandlingsrum, da Finseninstituttet i 1990 flyttedes til Rigshospitalet. Denne bygning er i 2007 udvidet, så behandlingskapaciteten er væsentligt forøget. I 1961 indlemmedes Militærhospitalet i Rigshospitalet, som siden 1928 havde haft afdelinger i Militærhospitalets bygninger. Blegdamshospitalet, som bl.a. rummede en afdeling for epidemiske sygdomme, blev overtaget af Rigshospitalet i 1975. Ved dets nedrivning, der skabte plads for Panum Instituttet, blev der i 1979 opført en bygning på Militærhospitalets grund med en ny afdeling for epidemiske sygdomme med isolationsafsnit. Denne er senere nedrevet og har givet plads til et biocenter for forskning og undervisning under Københavns Universitet. I 2007 blev der indrettet helikopterlandingsplads på taget af Centralkomplekset.

I 1757 fik Det Kongelige Frederiks Hospital forpligtelse til at uddanne læger, og Rigshospitalet har siden sin oprettelse været universitetssygehus. Herudover foregår der en omfattende teoretisk og klinisk lægevidenskabelig forskningsaktivitet.

Rigshospitalet er organiseret i seks behandlingscentre og tre tværgående centre. Hvert center er ledet af en centerdirektør. Rigshospitalet har lands- og landsdelsfunktion inden for alle lægelige specialer bortset fra hudsygdomme, arbejdsmedicin og børnepsykiatri. Sygehusets forpligtelse til behandling omfatter specialistfunktioner over for sygehuse i landets regioner med hovedvægten på opgaver for Region Hovedstaden samt sygehusvæsenet på Grønland og Færøerne.

Rigshospitalet var indtil 1995 ejet af staten, men indgik herefter i Hovedstadens Sygehusfællesskab som højt specialiseret forsknings- og uddannelsessygehus og udgør sammen med de øvrige undervisningssygehuse i hovedstaden Københavns Universitetshospital. Efter strukturreformen i 2007 indgår Rigshospitalet som det højst specialiserede sygehus i Region Hovedstadens sygehusvæsen.